N6: Apopleksi

Question 1

Hvor mange apopleksier ses der om året?

Answer 1

12.000

Question 2

Hvilken form for apopleksi er den hyppigste? Næsthyppigste? Tredjehyppigste?

Answer 2

Hyppigste: Infarkt (80%)
Næsthyppigste: ICH (15%)
Tredjehyppigste: SAH (5%)

Question 3

Hvilke typer blødninger findes der inden for apopleksi?

Answer 3

ICH, SAH, epiduralt- og subduralt hæmatom

Question 4

Hvilke typer blodpropper/iskæmier findes der inden for apopleksi?

Answer 4

Storkar = embolus fra aortabue, halskar op til hjernen og store kar i hjernen

Kardioembolisk = embolus fra hjertet, hyppigst grundet AFLI

Småkar = lokal påvirkning af små kar i hjernen

Question 5

Hvad er TIA?

Answer 5

Transitorisk iskæmisk attak. Forbigående dårlig blodforsyning. Symptomer <24 timer

Question 6

Hvad er symptomerne på et lakunært infarkt?

Answer 6

Hemiparese, hemisensoriske udfald, dysatri (kartoffel), ofte ingen eller få kognitive forandringer

Question 7

Hvad er symptomerne på at kortikalt infarkt?

Answer 7

Hemiparese, hemisensoriske udfald, hemianopsi, blikparese (blikket vender væk fra hemiparesen, mod den hjernehalvdel paresen stammer fra), kortikal funktionspåvirkning alt efter placering

Question 8

Så hvad er den store forskel på et lakunært og et kortikalt infarkt?

Answer 8

Blikparesen ved det kortikale ses ikke ved det lakunære!

Question 9

Hvorfor er et malignt mediainfarkt særlig farligt hos unge personer?

Answer 9

Deres hjerne er ikke atroferet endnu, så der er ikke meget ekstra plads i kraniekassen. Der ses typisk svær ødemdannelse af større infarktområde medførende forhøjet ICP og bevidsthedstab

Question 10

Hvordan behandler man malignt mediainfarkt?

Answer 10

Hemikranektomi

Question 11

Hvad er prognosen ved et malignt mediainfarkt? Hvad er gode prognostika?

Answer 11

30-80% overlevelseschance, 20-40% risiko for moderat handikap.
Gode prognostika: tidlig dekompression, <60 år, tidligere højt funktionsniveau, GCS >8

Question 12

Hvad er symptomerne på et cerebellart infarkt? Hvordan behandler man det?

Answer 12

Styringsbesvær, balanceproblemer, evt. forhøjet tryksymptomer.
Behandling: Tæt observation, kraniektomi for at lette trykket

Question 13

Hvad er den generelle prognose ved infarkt?

Answer 13

10% dør inden for 30 dage, 20% får svære sequalae, 15% får recidiv inden for 1 år. (højere mortalitet ved hjerneblødninger (25-40% mortalitet inden for 30 dage))

Question 14

CT vs MR i udredningen af apopleksi?

Answer 14

CT: god til at visualisere blødninger - specielt store og gamle infarkter

MR: Giver information om hvor meget væv der er tilbage at redde + tidsvindue ift trombolyse. MR SKAL benyttes ved wake up stroke (FLAIR negativt = trombolyse, FLAIR positiv = ikke trombolyse)

Question 15

Hvilke umodificerbare risikofaktorer findes der?

Answer 15

Alder, køn, genetik

Question 16

Hvilke modificerbare risikofaktorer findes der?

Answer 16

Hypertension, DM, kardiel embolikilde (AFLI øger risikoen med 5x), klapsygdom, PFO, tidligere apopleksi/TIA, rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, carotis stenose, hyperkolesterolæmi, systemsygdomme, p-piller, halskar dissektion (hyppigt årsag ved <50 årige)

Question 17

Hvordan behandles en iskæmisk apopleksi (kort)?

Answer 17

Enten med trombolyse, med kirurgi (trombektomi) eller med medicin.

Question 18

Hvordan er det nu lige med trombolyse og tidsfaktor?

Answer 18

Inden for 4,5 time efter debut (tjek evt ved tvivl om FLAIR = negativ = trombolyse)

Question 19

Hvilke kontraindikationer er der ved trombolyse?

Answer 19

• Blødning (AK-behandling, nylig kirurgi, nyligt traume)
• Størrelse på infarkt (>1/3 af a. verebri medias forsyningsområde)
• BT >185/110 som ikke kan sænkes akut
• Endokardit
• Aortadissektion

Question 20

Hvordan er det nu lige med trombektomi og tidsfaktor?

Answer 20

6-24 timer efter storkarsokklusion

Question 21

Hvilken medicinsk behandling er der for hhv. akut (diagnosen er ikke stillet endnu), ikke-kardioembolisk diagnose, kardioembolisk diagnose og carotisstenose?

Answer 21

Akut:
1 bolus ASA (magnyl), derefter 75 mg dagligt

Ved ikke-kardioembolisk diagnose:
Antitrombotisk: Clopidogrel eller ASA + persantin livslangt (det er også det der gives ved TIA)

Kardioembolisk diagnose:
AK-behandling: NOAK/DOAK eller Marevan (start behandlingen med det samme ved TIA, ved stor infarkt ventes der 12 dage)

Carotisstenose (storkarsinfarkt):
Medicinsk behandling gives hvis der er symptomer. Antitrombotisk: ASA + clopidogrel i 1-3 mdr., herefter clopidogrel + statin indtil LDL er 1,8

Question 22

Så lige for at opsummere: Ved hvilke(n) diagnose(r) giver man AK-behandling?

Answer 22

Ved kardioembolisk diagnose! Så når der er something wrong in the heart

Question 23

Så lige for at opsummere: Ved hvilke(n) diagnose(r) giver man antitrombotisk behandling?

Answer 23

Ved ikke-kardioembolisk diagnose og ved carotisstenose. Så alt der IKKE har med hjertet at gøre.

Question 24

Så lige for at opsummere: Hvad giver man af medicinsk behandling akut, når man ikke har stillet en specifik diagnose endnu (kilden til tromben)?

Answer 24

Antitrombotisk behandling (ASA)