NK5: Tumor cerebri

Question 1

WHO klassificerer tumor cerebri ud fra?

Answer 1

Historisk gradering (astrocytom, meningiom osv)
Molekylærgenetisk gradering (IDH wildtype, IDH mutation osv)
Neoplasi gradering (I-IV)

Question 2

Tumorerne kan inddeles i primære og sekundære. Hvad er hyppigst?

Answer 2

Sekundære er 10x hyppigere end primære

Question 3

Hvor mange primære tumorer ses der om året? Hvad er den hyppigste og næsthyppigste type af primærtumor?

Answer 3

Ca. 1500 (28/100.000).
Hyppigste: Gliomer (50%)
Næsthyppigste: Meningeomer (27%)

Question 4

Hvor man sekundære tumorer ses der om året? Hos hvor mange er cerebrale metastaser debutsymptomet (ifbm kræft)? Og hvor kommer metastaserne hyppigst fra?

Answer 4

Ca. 3000-4000 symptomgivende cerebrale metastaser. Debutsymptom på primær kræftsygdom hos ca. 20%.
Hyppigst lungecancer (44%), mammacancer (10%), nyrecancer (7%), coloncancer (6%) eller malignt melanom (3%).

Question 5

Hvordan kan man (overordnet) se forskel på en metastase og en primærtumor på en MR?

Answer 5

Primærtumorer er solitære og diffuse, metastaser er velafgrænsede og runde (og har et stort omgivende ødem)

Question 6

Hvilken type gliomer findes der? (5)

Answer 6

Astrocytomer, oligodendrogliomer, ependyomer, plexus choroideus tumorer, embryonale tumorer

Question 7

Hvilke typer astrocytomer findes der og hvad er deres neoplasigradering? (4)

Answer 7

Pilocystisk astrocytom (I) (5-6% af alle gliomer)
Diffust astrocytom (II) (15% af alle astrocytomer)
Anaplastisk astrocytom (III) 
Glioblastom (IV) (12-15% af alle intrakranielle tumorer, 60-75% af alle astrocytomerne)

Question 8

Pilocystisk astrocytom: I hvilken aldersgruppe er det hyppigst, kønsratio, voksehastighed, malign transformation?

Answer 8

Hyppigst hos børn/yngre, lige hyppigst for mænd og kvinder, vokser langsomt, risiko for malign udvikling til et anaplastisk astrocytom

Question 9

Diffust astrocytom: hyppigste aldersgruppe, hvor rammer det typisk i hjernen, hvad er ofte debutsymptomet, malign transformation, vækstmønster?

Answer 9

30-40 årige, typisk temporallap (30%), hjernestammen eller rygmarven, debutsymp: epilepsi, høj risiko for malign transformation til glioblastom, langsom vækst.

Question 10

Glioblastom: Hyppigt, kønsratio, hvilken aldersgruppe?

Answer 10

Hyppigste og mest maligne astrocytom, hyppigst hos mænd, 35-75 års alderen (stiger med alderen)

Question 11

Hvor stor en procentdel af de intrakranielle tumorer udgør tumorer i meninges (meningeomer)? Er meningeomer oftest benigne eller maligne? Hvor opstår tumorer i meninges fra? Kønsratio? Aldersgruppe? Voksehastighed?

Answer 11

20-30% af alle intrakranielle tumorer (100 tilfælde om året), opstår fra vili arachnoidalis, 85% er benigne (men kan vist være malignt ift. placering), hyppigst kvinder fra 30-40 års alderen (incidens øges med alderen), vokser langsomt over år (er dog kønshormonfølsomme og kan derfor vokse hurtigere under graviditet og langsommere efter menopausen)

Question 12

Hvilke to tumorer ligner hinanden når det handler om aldersgruppen der får det, men er omvendt ift. kønsratio?

Answer 12

Glioblastomer (hyppigst mænd) og meningeomer (hyppigst kvinder). Incidensen stiger med alderen hos dem begge.

Question 13

Hvilke to tumorer er stik modsat hinanden når det kommer til incidens?

Answer 13

Glioblastomer (incidens stiger med alderen) og pilocystisk astrocytom (incidens falder med alderen). I øvrigt også en neoplasigradering der er hhv. IV og I.

Question 14

Hvilket hypofyseadenom er hyppigst? Hvordan behandles dette?

Answer 14

Prolaktinom, som udgangspunkt den eneste hypofysetumor der ikke behandles kirurgisk, men med en dopamin-D2-agonist.

Question 15

Indikation for at operere et hypofyseadenom? Akut, subakut, elektiv

Answer 15

Akut: pituritær apopleksi (hovedpine, nakkestivhed, feber, svimmelhed, opkastninger, synsforstyrrelser (kan ligne meningitis))
Subakut: Svær og/eller hastig forværring af synsforstyrrelser
Elektiv: >2 cm, hormonsekretion, hvis pt foretrækker det

Question 16

Hvilke globale symptomer kan man se ved en tumor i hjernen?

Answer 16

Hovedpine, kvalme, opkastninger, bevidsthedspåvirkning, hydrocephalus

Question 17

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i frontallappen?

Answer 17

Psykisk ændring, pareser, afasi, synspåvirkning

Question 18

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i temporallappen?

Answer 18

Hukommelsesdefekt, fokal epilepsi, kvadrant anopsi

Question 19

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i parietallappen?

Answer 19

Neuropsykiske syndromer

Question 20

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i occipitallappen?

Answer 20

Synsfeltdefekter

Question 21

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i hypofyse/hypothalamus?

Answer 21

Generelt neuroendokrinologi

Question 22

Hvilke fokale symptomer kan man se ved en tumor placeret i cerebellum?

Answer 22

Problemer med bevægelseskoordination

Question 23

Hvad er irritative symptomer, og ved hvilken type tumor ser man det oftest som debutsymptom?

Answer 23

Fokale og generaliserede epileptiske anfald. Ses oftest som et debutsymptom ved lavgradsgliomer, sjældnere ved meningeomer og metastaser

Question 24

Hvilke symptomer skal der være, før man sender en person i kræftpakkeforløb?

Answer 24

Minimum 1 af følgende:

• Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom progredieret over kort tid
• Nyopstået epileptisk anfald og ikke kendt med anfald
• Nyopstået adfærds-/personlighedsændring
• Kognitive deficits progredieret over kort tid
• Nyopstået hovedpine
• Markant ændring i tidligere hovedpinemønster

(Hvis en voksen får et krampeanfald/epileptisk anfald er det som udgangspunkt en hjernetumor indtil det modsatte er bevist (det er heldigvis sjældent at det er det det er)

Question 25

Hvordan foregår diagnostikken? Altså hvilke steps?

Answer 25

Anamnese
Objektiv undersøgelse (denne er ofte normal)
Neuroradiologisk undersøgelse: næsten altid MR med kontrast, evt. en PET-CT
Supplerende radiologi ved metastase (CT-tab, PET)
Obs differentialdiagnoser (metastase, absces, infarkt)

Question 26

Kan man se forskel på en tumor og en absces på en scanning?

Answer 26

Som udgangspunkt er det svært. Man kan lave en diffusionsscanning (DWI).
Lyser det op = absces
Lyser det ikke op = tumor (eller andet)