Onkologi: Kemoterapi, strålebehandling og immunterapi

Question 1

En patient bliver behandlet med immunterapi for en kræftsygdom der i teorien hyppigt responderer på immunterapi. Behandlingen består af en kombination af anti-CTLA-4 og anti-PD-1. Efter 12 ugers behandling fortages status CT-skanning. Den viser at sygdommen er i vækst. Patienten har tålt behandlingen godt og er alment velbefindende. Skal behandlingen fortsætte eller ophøre? Hvilket at nedenstående udsagn vil være din tilgang? 1. CT-skanning anvendes ikke til at vurdere, om behandlingen skal fortsætte. Jeg vurderer udelukkende patienten klinisk. Behandlingen fortsætter. 2. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt og ikke klinisk har tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning. 3. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst, og dette er et entydigt tegn på at behandlingen ikke virker. Behandlingen ophører. 4. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst. Patienten har ikke haft bivirkninger, endnu et tegn på, at der ikke er kommet et immunrespons på behandlingen. Behandlingen ophører. 5. Efter 12 ugers behandling med anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er pseudoprogression udelukket, og skanningen viser ægte progression.

Answer 1

2. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt og ikke klinisk har tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning.

Question 2

Risikoen for bivirkninger ved immunterapi er størst ved kombinationen af anti-CTLA-4 og anti-PD-1. Hvor høj er risikoen for alvorlige bivirkninger (CTCAE grad 3-4) ved kombinationsbehandling? 1. ca. 10% 2. ca. 20% 3. ca. 30% 4. ca. 50% 5. ca. 70%

Answer 2

4. ca. 50%

Question 3

En 65-årig kvinde behandlet for lungekræft har fået tilbagefald af sin kræftsygdom med hjernemetastaser og spredning til leveren. Hun er ved at afslutte pallierende strålebehandling mod hjernemetastaserne. Hun har fået 50 mg prednisolon dagligt ind til nu. Hun er i ret dårlig form. Hun ønsker at få immunterapi som hun har hørt meget godt om i pressen. Hun er sat til en kontrolskanning fire uger efter at strålebehandlingen er afsluttet. Hvad udelukker at hun kan tilbydes immunterapi når hun kommer til ambulant kontrol? a. PD-L1 >50% i tumoren b. Kvindens får 10 mg prednisolon daglig c. Performance status er 1 d. Kvinden har colitis ulcerosa e. MR-skanning viser at hjernemetastaserne er uændrede

Answer 3

d. Kvinden har colitis ulcerosa

Question 4

Hvad er virkningsmekanismen ved programmed cell death protein 1 (PD-1) hæmmere? 1. Direkte stimulation af T-lymfocytter via aktivering af PD-1 2. Direkte stimulation af B-lymfocytter via aktivering af PD-1 3. Direkte hæmning af kræftcellen via binding til programmed cell death ligand-1 (PD-L1) 4. Indirekte aktivering af T-lymfocytter via hæmning af PD-1 5. Indirekte hæmning af kræftcellen via binding til PD-L1

Answer 4

4. Indirekte aktivering af T-lymfocytter via hæmning af PD-1

Question 5

En patient har fået konstateret metastaserende ikke småcellet lungekræft. Patientens kræftceller viser sig at have en bestemt egenskab som medfører en god chance for at immunterapi vil have effekt på sygdommen. Det drejer sig om 1. PD-L1 ekspression > 50% 2. PD-L1 ekspression <1% 3. EGF-receptor mutation 4. EGF-receptor wild type 5. ALK translokation

Answer 5

1. PD-L1 ekspression > 50%

Question 6

Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika. Hvilket af nedenstående udsagn er det korrekte? 1. Kombinationsbehandling anvendes for at overkomme resistens i tumoren 2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med forskellige bivirkningsprofiler 3. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor 4. Administrationsformen ved kombinationsbehandling kan variere mellem udelukkende intravenøs administration eller kombination af intravenøs og peroral administration 5. Alle ovenstående 1.-4.

Answer 6

5. Alle ovenstående 1.-4.

Question 7

Kemoterapi kan medføre sene bivirkninger. Nogle stoffer kan medføre specifikke og til tider alvorlige senbivirkninger. Hvilket organ kan være udsat for senbivirkning til kemoterapi? Vælg det korrekte svar. 1. Hjertet 2. Lungerne 3. Nyrerne 4. Nerverne 5. Alle ovenstående 1.-4.

Answer 7

5. Alle ovenstående 1.-4.

Question 8

Log-cell kill begrebet er centralt i forståelsen af virkning af kemoterapi hos patienter med solide tumorer. Det dækker over: 1. Hver gang der gives en cyklus kemoterapi dræbes den samme procentdel af aktive kræftceller 2. Hver gang der gives en cyklus kemoterapi dræbes det samme antal aktive kræftceller 3. For hver cyklus kemoterapi udvikler en stigende andel af kræftcellerne resistens overfor kemoterapi 4. For hver cyklus kemoterapi forværres de forventede bivirkninger ekspotentielt 5. Antallet af serier kemoterapi der kan forventes at virke hos den enkelte patient

Answer 8

1. Hver gang der gives en cyklus kemoterapi dræbes den samme procentdel af aktive kræftceller

Question 9

Det er en forudsætning for at kombinere forskellige cytostatika ved behandling af solide tumorer, at … 1. stofferne indgives på forskellige måder, fx oralt og intravenøst 2. stofferne kan indgives inden for et kort tidsrum, fx få timer 3. stofferne omsættes på forskellig vis i organismen 4. ingen af stofferne er nyretoksiske 5. stofferne hver for sig er aktive over for kræften og deres toksicitet ikke i væsentlig grad lapper over hinanden

Answer 9

5. stofferne hver for sig er aktive over for kræften og deres toksicitet ikke i væsentlig grad lapper over hinanden

Question 10

Du møder en 75-årig mand med ukendt primærtumor, hvor PET-CT-skanning viser metastaser til lunger, lever samt knoglemetastaser bl.a. til højre femur. Det er et adenokarcinom. PSA er negativ. Han har tabt sig 10 kg og ligger det meste af døgnet i sin seng pga. træthed. Hvilke overvejelser vil du gøre dig om hvilken onkologisk behandling han skal have? 1. Kemoterapi evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser 2. Best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser 3. Immunterapi, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser 4. Kemoterapi samt strålebehandling mod højre femur for at forebygge patologisk fraktur 5. Immunterapi samt strålebehandling mod højre femur for at forebygge patologisk fraktur

Answer 10

2. Best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser

Question 11

Kemoterapi medfører bivirkninger hos patienten, og visse faktorer øger risikoen for bivirkninger. Hvilken af nedenstående er IKKE en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi? 1. Komorbiditet 2. Polyfarmaci 3. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv 4. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni 5. Lav alder som risikofaktor for opkastning

Answer 11

4. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni

Question 12

Du møder en 75-årig mand med ukendt primærtumor, hvor PET-CT-skanning viser metastaser til lunger, lever og knogler. Det er et adenokarcinom. Han har tabt sig 10 kg og ligger det meste af døgnet i sin seng pga. træthed. Hvilke overvejelser vil du gøre dig om hvilken onkologisk behandling han skal have og har du et bud på hans performance status?

Answer 12

SVAR: Best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser, PS 3

Question 13

Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi? 1. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv 2. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni 3. Komorbiditet 4. Lav alder som risikofaktor for opkastning 5. Polyfarmaci

Answer 13

2. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni

Question 14

Kemoterapi gives ofte som kombination af flere stoffer. Et af nedenstående udsagn er ikke korrekt i forbindelse med kombinationskemoterapi. Hvilket? 1. Kombinationskemoterapi gives for at opnå en additiv effekt af stofferne 2. Kombinationskemoterapi kan kombineres med andre former for kræftbehandling 3. Kombinationskemoterapi vælges hvis det samlede tumortværmål er > 5 cm 4. Kombinationskemoterapi mindsker risikoen for resistensudvikling i tumor 5. De kombinerede stoffer skal have forskellige bivirkningsprofiler

Answer 14

3. Kombinationskemoterapi vælges hvis det samlede tumortværmål er > 5 cm

Question 15

Hvilket udsagn gælder for brachyterapi? 1. Det er behandling der i Danmark specielt bruges til at behandle metastastisk thyreoideacancer med radioaktivt iod der indgives peroralt og der efter optagelse i organismen søger ud i metastaserne. 2. Det er behandling hvor store doser strålebehandling gives med høj nøjagtighed på få gange specielt til lungekræft. 3. Det er betegnelsen for kombinationen af stråle- og radiofrekvensbehandling af metastaser i leveren. 4. Det er betegnelsen for behandling af hudkræft med et såkaldt overfladeapparat 5. Det er en behandling der i Danmark specielt bruges ved livmoderhalskræft, hvor strålebehandlingen gives ved at der føres en radioaktiv kilde ind i livmoderhalsen.

Answer 15

5. Det er en behandling der i Danmark specielt bruges ved livmoderhalskræft, hvor strålebehandlingen gives ved at der føres en radioaktiv kilde ind i livmoderhalsen.

Question 16

En 75-årig kvinde har fået strålebehandling for 2½ måneder siden for lungekræft og er informeret om risiko for strålepneumonitis. Hun henvender sig fordi hun er nervøs for at hun har fået netop dette. Hun ser ikke medtaget ud. Er der behov for at sætte noget i værk, og hvis der er, hvad er det? 1. Da der er gået mere end 2 måneder siden strålebehandlingen blev afsluttet, er strålepneumonitis så sjældent forekommende at man kan nøjes med bede hende komme igen hvis hun får det ringere. 2. Der tages røntgen af thorax. Da hun ser upåvirket ud, skal man ikke gøre yderligere hvis røntgen af thorax er upåfaldende selv hvis hun synes at have oplevet en forværring i dyspnø fx ved trappegang, og har udviklet tør hoste. 3. Hvis hun har forværring i dyspnø fx ved trappegang, og hun har udviklet tør hoste skal der indledes behandling uanset hvad et røntgen af thorax måtte vise. 4. Der skal tages blodprøver, måles temperatur og tages røntgenundersøgelse af thorax, før evt. behandling. Strålepneumonitis er kendetegnet ved høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand. Hvis det ikke til stede og røntgenundersøgelse af thorax er upåfaldende, skal der derfor ikke gøres yderligere. 5. Der tages røntgenundersøgelse af thorax. Da strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet, afventes det før evt. behandling.

Answer 16

3. Hvis hun har forværring i dyspnø fx ved trappegang, og hun har udviklet tør hoste skal der indledes behandling uanset hvad et røntgen af thorax måtte vise.

Question 17

Stereotaktisk strålebehandling er kendetegnet ved: 1. at der er en relativ stor risiko for hudskader fordi man er nødt til at stråle igennem huden for at nå dybtliggende tumorer 2. at være specielt velegnet når der er mange metastaser beliggende i vævet idet man kan bestråle dem en efter en uden at patienten egentlig mærker specielt meget til det 3. at det bruges når der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi. 4. at være velegnet til tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned ad tumoren. 5. at være meget effektivt ved tumorer der er svære at afgrænse, fordi man ved den teknik netop altid lægger en solid sikkerhedsmargen uden om tumoren.

Answer 17

4. at være velegnet til tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned ad tumoren.

Question 18

Stereotaktisk strålebehandling og konventionel strålebehandling adskiller sig på forskellig måde, fx 1. Det er en fordel at bruge konventionel strålebehandling frem for stereotaktisk strålebehandling ved små tumorer i lungen for at mindske skaden på lungerne 2. Antallet af strålefraktioner er oftest betydelig højere ved konventionel strålebehandling end ved stereotaktisk strålebehandling 3. Konventionel strålebehandling bruges væsentligst til palliativ behandling, mens stereotaktisk strålebehandling væsentligst bruges til opnå helbredelse 4. Stereotaktisk strålebehandling kombineres oftest med kemoterapi, såkaldt kemo-radioterapi 5. Stereotaktisk strålebehandling bruges især ved strålebehandling af hoved-halstumorer

Answer 18

2. Antallet af strålefraktioner er oftest betydelig højere ved konventionel strålebehandling end ved stereotaktisk strålebehandling

Question 19

Man kan med fordel behandle cancer colli uteri (CCU) ved at anvende oplægning af en radioaktiv isotop i livmoderhalsen. Det skyldes: 1. CCU er specielt strålefølsomme så man kan nøjes med at behandle med den begrænsede stråledosis som gives ved den metode 2. Den metode er specielt velegnet til behandle store strålefelter som fx lymfeknudestationerne ved CCU 3. Metoden er en relativ simpel stråleteknik og der behøves ikke avanceret dosisplanlægning for at give den type behandling. Det er derfor velegnet til behandling på almene gynækologiske afdelinger. 4. Ved at lægge radioaktive kilder op i livmoderhalsen kan man opnå meget store stråledoser lokalt samtidigt med at stråledosis til det omkringliggende væv kan mindskes 5. Ved metoden undgås fuldstændig dosis til rectum og vagina, og der er derfor ingen eller næsten ingen bivirkninger på længere sigt selvom behandlingen kombineres med eksternt givet strålebehandling

Answer 19

4. Ved at lægge radioaktive kilder op i livmoderhalsen kan man opnå meget store stråledoser lokalt samtidigt med at stråledosis til det omkringliggende væv kan mindskes

Question 20

Hvad kendetegner stereotaktisk strålebehandling? a. Bruges væsentligst til store tumorer, fordi de store stråledoser givet på få behandlinger (fraktioner) og det kompenserer for unøjagtigheden i afgrænsningen af tumor. b. Behandlingerne gives flere gange dagligt for at opnå bedst effekt hvor der tages hensyn til det omgivende normale væv. c. Behandlingen kan gives på meget få gange, men stråledosis er meget stor hver gang, og det kræver en meget høj nøjagtighed d. De store stråledoser, der gives hver gang, tåles forholdsvis bedre af det normale væv der omgiver tumoren i forhold til når behandling bliver givet over lang tid. e. Behandlingen gives på få gange med ultrahøje doser. Behandlingen er derfor ikke velegnet til ældre skrøbelige patienter. For sådanne patienter er kirurgisk fjernelse af en tumor at foretrække.

Answer 20

c. Behandlingen kan gives på meget få gange, men stråledosis er meget stor hver gang, og det kræver en meget høj nøjagtighed

Question 21

Hvad er virkningsmekanismen ved strålebehandling? a. Strålerne virker ved at der ophobes giftstoffer i kræftceller som derfor vil dø, hvis der ikke sker en oprensning. Der dannes også giftstoffer i normale celler, men hvis patienten har en god nyrefunktion, vil giftstofferne blive clearet inden for få timer. b. Strålebehandling fører til en opvarmning af cellerne og det beskadiger cellerne. Da blodforsyningen til kræftcellerne er meget ringere end til normale celler, er det først og fremmest kræftcellerne der beskadiges. c. Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne. De frie radikaler bevirker dobbeltstrengsbrud i DNA hvilket kan føre til celledød. d. Strålerne virker ved at de ophobes i vævet over tid. På et tidspunkt overstiger mængden af ophobede stråler cellernes tolerance, og cellen dør. e. Strålerne virker langt bedst hvis tumorvævet i forvejen er hæmmet i sin vækst fx. pga. dårlig blodforsyning og dårlig tilførsel af ilt. Derfor kombineres stråler og kemoterapi hyppigt.

Answer 21

c. Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne. De frie radikaler bevirker dobbeltstrengsbrud i DNA hvilket kan føre til celledød.

Question 22

En 70-årig mand har modtaget stereotaktisk strålebehandling mod en knude i højre lunge for 8 måneder siden. Han lider af KOL som hæmmer ham en del, og han har skåret sit cigaretforbrug ned til kun 15 cigaretter dagligt. Manden har været forkølet og henvender sig nu til egen læge med tiltagende hoste. Han har ikke feber. Hvad er en usandsynlig diagnose? a. Forkølelse b. Opblussen i KOL c. Strålepneumonitis d. Lungebetændelse e. En ny lungecancer

Answer 22

c. Strålepneumonitis

Question 23

Hvornår vil du overveje strålepneumonitis hos en 55-årig mand der er kendt med KOL og som er strålebehandlet for en lungekræft? 1. Ved smerter i midt i thorax samt hoste opstået i slutningen af et forløb med kurativt kemo-radioterapi 2. Ved nyopstået tør hoste og funktionsdyspnø to måneder efter kurativt anlagt kemo-radioterapi 3. Ved forværring i dyspnø og hoste samt optræden af smerter i thorax opstået efter stereotaktisk strålebehandling af 3 cm tumor i perifert i højre lunge 2 måneder forinden 4. Ved optræden af høj feber, purulent hoste og astmatisk respiration 2 måneder efter stereotaktisk strålebehandling af 3 cm tumor perifert i højre lunge 5. Ved optræden af respirationssynkrone smerter 2 måneder efter stereotaktisk strålebehandling af 3 cm tumor perifert i højre lunge 2 måneder forinden

Answer 23

2. Ved nyopstået tør hoste og funktionsdyspnø to måneder efter kurativt anlagt kemo-radioterapi

Question 24

En 74-årig mand skal have præoperativ strålebehandling mod rektum. Hvilke af nedenstående bivirkninger kan han risikere? 1. Blodig diare, mavesår, blærebetændelseslignede gener, hudrødme 2. Spiseproblemer, kvalme, blærebetændelseslignede gener, hudrødme 3. Blodig diare, blærebetændelseslignede gener, hudrødme 4. Smerter i hofteled, blodig diare, blærebetændelseslignede gener Smerter i hofteled, blodig diare, hudrødme

Answer 24

3. Blodig diare, blærebetændelseslignede gener, hudrødme

Question 25

Stereotaktisk strålebehandling bruges specielt i følgende situationer ved lungecancer: 6. Når der er mange metastaser som derfor hver især skal rammes meget præcist for at undgå generel vævsskade 7. Når tumor ligger meget tæt ved meget følsomme områder såsom esophagus og de store bronkiegrene hvor få meget præcist behandlinger er en fordel 8. Når skrøbelige patienter ikke kan tilbydes operation for en perifert beliggende tumor som så kan helbredes med stråler 9. Når der er brug for palliativ strålebehandling samtid med at der gives kemoterapi terapi 10. Når tumor er svær at afgrænse for stereotaktisk strålebehandling fordi man netop ved den teknik lægger et store sikkerhedsområder uden om tumoren for at sikre at alt er med i strålefeltet

Answer 25

8. Når skrøbelige patienter ikke kan tilbydes operation for en perifert beliggende tumor som så kan helbredes med stråler

Question 26

En 65-årig mand har fået diagnosticeret en lokalt avanceret ikke-småcellet lungekræft med spredning til begge sider af mediastinum uden spredning til andre organer. Manden er i god form. Der er planlagt strålebehandling med kurativt sigte. Hvilken type strålebehandling er der tale om? 1. Stereotaktisk strålebehandling sammen med kemoterapi. 2. Stereotaktisk strålebehandling uden kemoterapi. 3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi. 4. Konform strålebehandling sammen targeteret behandling. 5. Targeteret strålebehandling hvor strålebehandling gives sammen med immunterapi.

Answer 26

3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi.

Question 27

En 65 årig mand modtager strålebehandling for sin lungekræft. Før hver behandling foretages en såkaldt conebeam CT. Hvad er hovedformålet med den type CT? 1. At sikre at tumor og normalvæv ikke har flyttet sig væk fra den lokalisation som det havde ved planlægningen af strålebehandlingen. 2. At bestemme den stråledosis der skal benyttes ved den aktuelle behandling. 3. At finde pneumoniske infiltrater så man kan indlede antibiotisk behandling 4. At finde strålepneumonitis tidligt så det kan behandles. 5. At finde situationer hvor er utilstrækkelig tumorskrumpning så behandlingen kan ændres.

Answer 27

1. At sikre at tumor og normalvæv ikke har flyttet sig væk fra den lokalisation som det havde ved planlægningen af strålebehandlingen.

Question 28

Når en patient behandles med strålebehandling for lokalt avanceret lungekræft kan der opstå strålepneumonitis. Hvilket udsagn er korrekt omkring strålepneumonitis. 6. Det er en tilstand som væsentligst optræder efter stereotaktisk strålebehandling pga den meget høje stråledosis der gives hver gang. 7. Det er en tilstand som almindeligvis optræder i slutningen af et stråleforløb, og behandles med glukokortikoider, men er sjælden hvis der blot er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet. 8. Det er en tilstand som kendetegnes med høj feber, høj CRP og medtaget almentilstand 9. Det er en tilstand som er kendetegnet af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber 10. Er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet.

Answer 28

9. Det er en tilstand som er kendetegnet af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber

Question 29

En 65-årig kvinde har fået konstateret tilbagefald af sin lungekræft, og er i kemoterapi for det. Hun har fået konstateret knoglemetastase i højre hofteregion, og er forsat meget generet af det. CT-skanning viser ikke truende fraktur. Paracetamol og NSAID virker ikke tilstrækkeligt. Hvilke tiltag vil du foreslå for at afhjælpe smerterne?

Answer 29

Øv intet svar.

Måske strålebehandling mod hoften for at lindre smerter?

Question 30

Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?

Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv

Ung alder som risikofaktor for febril neutropeni

Komorbiditet

Kvinde som risikofaktor for opkastning

Polyfarmaci

Answer 30

SVAR: 2. Ung alder som risikofaktor for febril neutropeni

Question 31

Kemoterapi gives ofte som kombination af flere stoffer. Et af nedenstående udsagn er IKKE korrekt i forbindelse med kombinationskemoterapi. Hvilket?

Kombinationskemoterapi giver additiv effekt af stofferne

Kombinationskemoterapi bruges når det samlede tumortværmål er > 5 cm

Kombinationskemoterapi kan kombineres med andre former for kræftbehandling

Kombinationskemoterapi mindsker risikoen for resistensudvikling i tumor

De kombinerede stoffer skal have forskellige bivirkningsprofiler

Answer 31

SVAR: 2. Kombinationskemoterapi vælges når det samlede tumortværmål er > 5 cm

Question 32

En 60-årig mand har fået tilbagefald af sin kræftsygdom med hjernemetastaser og spredning til leveren. Han er i øjeblikket ved at afslutte pallierende strålebehandling mod hjernemetastaserne. Han har ikke fået anden behandling, men får dog 50 mg prednisolon dagligt, mens han får strålebehandlingen. Han er i performance status 2.

Han ønsker at få immunterapi som han har hørt meget godt om i pressen. Han er sat til en kontrol skanning 4 uger efter afsluttet strålebehandlingen. Hvad skal der til for at manden kan tilbydes immunterapi i Danmark?

Answer 32

SVAR: Tumoren skal være PD-L1 positiv, han skal nedtrappe prednisolon (til højst 10 mg daglig) og han skal være PS 0-1. Han må ikke have en autoimmun tilstand

Question 33

En 65-årig mand har fået tilbagefald af lungekræft med hjernemetastaser og spredning til leveren. Han er i øjeblikket ved at afslutte pallierende strålebehandling mod hjernemetastaserne. Han har ikke fået anden behandling, men får dog 50 mg prednisolon dagligt, mens han får strålebehandlingen. Han er i performance status 2. Han ønsker at få immunterapi som han har hørt meget godt om i pressen. Han er sat til en kontrol skanning 4 uger efter afsluttet strålebehandlingen. Hvad skal der bl.a. til for at manden kan tilbydes immunterapi?

1. Patienten skal være i en performancestatus 2-4
2. Levermetastaserne skal være under kontrol fx ved operation eller med fået stereotaktisk strålebehandling
3. Hjernemetastaserne skal være helt forsvundne før immunterapien kan startes
4. Patienten må ikke have leukocytose
5. Prednisolon dosis skal være trappet ned til højst 10 mg daglig

Answer 33

SVAR 5: Prednisolon dosis skal være trappet ned til højst 10 mg daglig

Question 34

En kvinde på 40 år er sat i behandling med immunterapi (check-point inhibitor) for nogen tid siden for metastaserende malignt melanom. Hun møder hos egen læge og fortæller at hun har fået diare 4-6 gange dagligt. Der er blod i afføringen, og hun har ømhed i abdomen. Hun er dog ikke alment påvirket, og hun er ikke inkontinent for fæces. Hvad skal der ske nu?

Kvinden kan behandles symptomatisk med loperamid og fortsætte immunterapien. Hun skal følges tæt og instrueres i at henvende sig ved forværring.

Kvinden skal behandles med prednisolon i moderate doser (25 mg) samt med loperamid og fortsætte immunterapien. Hun skal henvises til opfølgning på onkologisk afdeling og instrueres i at henvende sig hvis der sker forværring inden hun er set der. Behandling med immunterapi fortsættes indtil videre

Kvinden sættes i gang med loperamid, og vurderes ambulant på onkologisk afdeling. Hun skal holde pause med immunterapien. Ved klar mindskning i symptomerne kan hun genoptage immunterapien. Hvis der ikke er effekt af behandlingen inden for 2 dage, vil hun blive sat i behandling med moderate doser prednisolon (25-50 mg).

Kvinden skal indlægges akut til væskebehandling samt endoskopi under dække af højdosis steroid i.v. Immunterapien seponeres helt, og der startes behandling med infliximab (Remicade)

Kvinden skal indlægges akut til CT-skanning af abdomen. Der skal startes højdosis steroid i.v. Immunterapien skal seponeres helt, og afventes respons på behandlingen.

Answer 34

SVAR:3. Kvinden skal sættes i gang med loperamid og vurderes ambulant på onkologisk afdeling. Hun skal holde pause med immunterapien. Ved klar mindskning i symptomerne kan hun genoptage immunterapien. Hvis der ikke er effekt af behandlingen inden for 2 dage vil hun blive sat i behandling med moderate doser prednisolon (25-50 mg).

Question 35

En kvinde på 65 år har fået konstateret ikke-småcellet lungekræft med spredning til binyren. Patientens kræftceller viser sig at have en bestemt egenskab som medfører en god chance for at immunterapi vil have effekt på sygdommen. Det drejer sig om:

EGF-receptor mutation

PD-L1 ekspression > 50%

ROS1 mutation

ALK translokation

Lavt intra-cellulært cortisol niveau

Answer 35

SVAR: 2. PD-L1 ekspression >50%

Question 36

Hvad kendetegner stereotaktisk strålebehandling?

1) Bruges væsentligst til store tumorer, fordi de store stråledoser givet på få behandlinger (fraktioner) kompenserer for unøjagtigheden i afgrænsningen af tumor.
2) Behandlingen gives på få fraktioner, hvor stråledosis er meget stor, og det kræver en meget høj nøjagtighed.
3) De store stråledoser, der gives hver gang, tåles forholdsvis bedre af det normale væv, der omgiver tumoren i forhold til, hvis behandling bliver givet over lang tid.
4) Behandlingen er ikke særlig velegnet til ældre skrøbelige patienter, og for sådanne er kirurgisk fjernelse af en tumor derfor at foretrække
5) Behandlingerne gives flere gange daglig for at opnå bedst effekt

Answer 36

SVAR: 2. Behandlingen gives på få fraktioner hvor stråledosis er meget stor, og det kræver en meget høj nøjagtighed.

Question 37

Strålebehandling af lokal avanceret lungekræft:

En 64 årig mand skal modtage strålebehandling med kurativt sigte af lokalavanceret ikke-småcellet lungekræft. Han skal ikke have kemoterapi. Tumoren sidder i højre lunge og har spredt sig til lymfeknuder i begge sider af mediastinum. Han informeres om bivirkninger. Hvilken bivirkning vil være usandsynlig at han oplever inden for den første måned?

1) Dysfagi
2) Træthed
3) Kvalme
4) Diare
5) Hoste

Answer 37

SVAR 4: Diare

Question 38

Hoved-hals bestråling:

En 73 årig mand skal have strålebehandling med kurativt sigte mod en svælgcancer. Hvilke bivirkninger kan han forvente inden for den første måned?

1) Smerter ved synkning, træthed, rødme af huden, vægttab
2) Diare, blodig afføring, smerte ved spisning
3) Vægttab, blodmangel, rødme af huden, mavesår
4) Træthed, smerter ved spisning, vægttab, øjenkatar
5) Mundbetændelse, smerter ved spisning, vægttab, diare

Answer 38

SVAR: 1. Smerter ved synkning, træthed, rødme af huden, vægttab

Question 39

Prostatacancer strålebehandling:

En 74-årig mand skal have strålebehandling mod prostata og lymfekunderne i bækkenet. Hvilke af nedenstående bivirkninger kan han risikere?

1) Blodig diare, mave sår, blærebetændelseslignede gener, hudrødme
2) Spiseproblemer, kvalme, blærebetændelseslignede gener, hudrødme
3) Blodig diare, blærebetændelseslignede gener, hudrødme
4) Smerter i hofteled, blodig diare, blærebetændelseslignede gener
5) Smerter i hofteled, blodig diare, hudrødme

Answer 39

SVAR: 3. Blodig diare, blærebetændelseslignede gener, hudrødme

Question 40

Strålebehandlings virkningsmekanisme

1) Strålerne virker ved, at der ophobes giftstoffer i kræftceller, som derfor vil dø, hvis der ikke sker en oprensning. Der dannes også giftstoffer i normale celler, men hvis patienten har en god nyrefunktion, vil giftstofferne blive clearet inden for få timer
2) Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne, og de vil bevirke dobbeltstrengsbrud i DNA, som kan føre til celle død
3) Strålebehandling fører til en opvarmning af cellerne, idet berørte område og vil beskadige cellerne. Da blodforsyningen til kræftcellerne er meget ringere end til de normale celler, er det først og fremmest kræftcellerne, der bliver beskadiget.
4) Strålerne virker ved, at de ophobes i vævet over tid og på et tidspunkt overstiger mængden af ophobede stråler cellernes tolerance.
5) Strålerne virker langt bedst, hvis tumorvævet i forvejen er hæmmet i sin vækst fx. pga. dårlig blodforsyning og dårlig tilførsel af ilt. Derfor kombineres stråler og kemoterapi hyppigt.

Answer 40

SVAR: 2. Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne, og de vil bevirke dobbeltstrengsbrud i DNA som kan føre til celle død

Question 41

Hvilket udsagn er korrekt vedr. virkningsmekanismen ved strålebehandling?

1) Strålerne virker langt bedst, hvis tumorvævet i forvejen er hæmmet i sin vækst fx. pga. dårlig blodforsyning og dårlig tilførsel af ilt. Derfor kombineres stråler og kemoterapi hyppigt.
2) Når der gives strålebehandling ophobes der giftstoffer i kræftceller, som derfor vil dø, hvis der ikke sker en oprensning. Der dannes også giftstoffer i normale celler, men hvis patienten har en god nyrefunktion, vil giftstofferne blive clearet inden for få timer.
3) Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne, og det vil bevirke dobbeltstrengsbrud i DNA, som kan føre til celledød.
4) Strålebehandling fører til en opvarmning af cellerne, idet berørte område og vil beskadige cellerne. Da blodforsyningen til kræftcellerne er meget ringere end til de normale celler, er det først og fremmest kræftcellerne, der bliver beskadiget.
5) Strålerne virker ved at strålerne ophobes i vævet over tid og på et tidspunkt overstiger mængden af ophobede stråler cellernes tolerance.

Answer 41

SVAR: 3. Strålerne virker ved at der dannes frie radikaler i cellerne, og de vil bevirke dobbeltstrengsbrud i DNA som kan føre til celledød.

Question 42

Stereotaktisk strålebehandling af lungekræft bruges især til:

Tilstande med mange metastaser som derfor hver især kan rammes meget præcist for at undgå generel vævsskade.

Når tumor ligger meget tæt ved central tæt ved esophagus og de store bronkiegrene.

Når der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi.

Til skrøbelige patienter med en perifert beliggende tumor med helbredelse for øje.

Hvis tumor er svær at afgrænse for stereotaktisk strålebehandling fordi man netop ved den teknik lægger et store sikkerhedsområder uden om tumoren for at sikre at alt er med i strålefeltet.

Answer 42

SVAR: 4. Til skrøbelige patienter med en perifert beliggende tumor med helbredelse for øje

Question 43

En 70-årig mand skal have strålebehandling for lungekræft og informeres om risiko for strålepneumonitis.

Hvilket udsagn er korrekt omkring stråle induceret pneumonitis?

1. Strålepneumonitis optræder hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi der gives meget høje stråledoser hver gang.
2. Strålepneumonitis er sjælden hvis der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
4. Strålepneumonitis kendetegnes med høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
5. Strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet.

Answer 43

SVAR: 3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber

Question 44

En 70-årig mand har fået diagnosticeret en lokalt avanceret ikke-småcellet lungekræft i højre mellemlap med spredning til begge sider af mediastinum uden spredning til andre organer. Manden er i god form. Der er planlagt kurativt anlagt behandling. Hvilken type behandling er der tale om?

1. Stereotaktisk strålebehandling sammen med kemoterapi.
2. Neoadjuverende kemoterapi og højresidig mellemlapslobektomi.
3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi.
4. Neoadjuverende stereotaktiks strålebehandling sammen targeteret behandling.
5. Targeteret strålebehandling før mellemlapslobektomi.

Answer 44

SVAR: 3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi.

Question 45

En 70-årig mand modtager strålebehandling for planocellulært lungekræft. Før hver behandling foretages en såkaldt conebeam CT. Hvad er formålet med den type CT?

1. Conebeam CT bruges til at bestemme den stråledosis der skal benyttes ved den aktuelle behandling.
2. Conebeam CT bruges til at sikre at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.
3. Conebeam CT bruges til at finde behandlingskrævende pneumoniske infiltrater før de viser sig klinisk
4. Conebeam CT bruges til at finde strålepneumonitis tidligt så det kan behandles.
5. Conebeam CT bruges til at vurdere tumorskrumpningen så behandlingen kan individualiseres.

Answer 45

SVAR: 2. Conebeam CT bruges til at sikre at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.