Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Neurologi > Demens > Flashcards

Demens Flashcards

1
Q

Hvad er demens overordnet?

A

Syndrom med svækkelse af kognitive funktioner, psykiske symptomer og adfærdsændringer (sammenlignet med tidligere)
Skal have varet + 6 mdr.
Det er 2 eller over kognitive domæner som er påvirket.
Det skal påvirke daglige gøremål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Advarselstegn

A

Social tilbagetrækning, apati, irritabilitet, glemmer aftaler, forlægger ting, glemmer navneord, mister overblik, nedsat dømmekraft, nedsat sygdomsindsigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Head turning sign

A

Patienten kigger på den pårørende fordi denne forventer at denne svarer på spørgsmålene, måske fordi selve patienten har svært ved det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Basal udredning

A

Anamnese (inkl. fra pårørende)
Objektiv uns. Almen somatisk + neurologisk og kognitive tests
Blodprøver og EKG (udelukke organisk årsag eks. lever og nyresygdom, B12 mangel eller stofskiftesygdom).
CT eller MR.
Mulighed for supplerende undersøgelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

MMSE

A

Hurtig screeningstest. Scoren påvirkes af alder og uddannelse.
Der er dog ingen anbefalet cut-off score.
Spørger til om pt. ved hvor denne er (tid + sted)
Nævner tre ting, som pt. skal gentage efter fem min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Afasi typer

A

Flydende: Her taler pt, men mangler navneord. Indholdstomt. Ordfindingsbesvær. De bruger bare mumlen eller andre ord om forskellige ting.
Ikke-flydende: Kan også have ordfindingsbesvær men er klar over det. Det bliver pinligt for dem, de leder og leder efter ordene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Urskivetest

A

Tegn en urskive indgår desuden i ACE-testen. Tester for rummelighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

ACE

A

Tester for hukommelse og lidt sværere ord.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skal man altid tænke på inden man tænker demens?

A

Druk, droger (fra medicin), delir, depression, defekte sanser (eks. dårlig hørelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Potentielt reversible årsager til kognitiv dysfunktion

A

Depression (Antidepressiva)
Delirium (Medicin, søvn og ro)
Droger - grundet benzo, opioider. (pausering/seponering)
Alkohol (Afholdelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Medicin mod demens - virkning

A

aCh system som påvirkes. Øget indholdet i hjernen, som hjernen ved denne sygdom mangler.
Dvs. alle præparater som hæmmer AcH kan give bevidsthedssløring eks. gamle antidepressiva, medicin mod hyperaktiv blære.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Scanning ved demensudredning

A

Strukturel scanning er altid en del af udredningen for at se efter rumopfyldende processer i hjernen som kan være tumorer, blødninger eller normalttryks hydrocephalus grundet hæmmet reabsorption eller et vaskulært infarkt!
Vigtigt at udelukke tilstande som faktisk kan behandles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hyppigste prsager til demens

A

Alzheimers (50-60%), vaskulær dement (10-20%), demens med lewy bodies (5-10%), frontotemporal demens (5-10%).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Alzheimers sygdom overordnet

A

Proteinophobninger i nervecellerne som plaques og Tangles inde i selve soma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Risikofaktorer alzheimers

A

Sporadisk (98%)
Ikke arveligt, men alligevel genetiske risikofaktorer som ApoE4 som disponerer, da den clearer nogle stoffer dårligere.
Hypertension, diabetes, fysisk inaktivitet, depression, overvægt, lav kognitiv aktivitet (derfor BRUG hjernen!), alkohol, hyperkolesterolæmi, metabolisk syndrom og rygning.

Arvelig form (1%)
Mutationer i arvematerialet som disponerer herfor. De får sygdommen tidligere og de er mere afficeret af symptomerne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beta-amyloid hypotesen

A

Dårlig clearing via ventriklerne. Først efter 20-25 år sker der skader omkring hippocampus som er betydende for hukommelsen. Skaderne spredes til resten af hjernen og følger andre symptomer.
Tau angiver tegn på de intracellulære lejringer som er normalt forekommende, men som klumper sig sammen som et tegn på at der sker skade i nervecellerne. Synapserne fungerer dårligere og cellerne dør efterhånden. Tau angiver graden af sygdommen.

17
Q

Scanning ved alzheimer

A

Starter i tindingelappen med hippocampus. Her vil ske degeneration, samtidigt bliver temporallappen mindre (atrofi).
Det ses dog også ved semantisk demens.

18
Q

FDG-PET ved alzheimers sygdom

A

Dysfunktion og metabolismen falder i påvirkede områder før det kan ses i MR scanneren. Tau spredes i hjernen og sætter sig tempoperietalt, sensorisk motorisk cortex rammes ikke. Måske også lidt frontalt rammes.
Central atrofi
https://media.springernature.com/lw685/springer-static/image/art%3A10.1007%2Fs40336-020-00366-0/MediaObjects/40336_2020_366_Fig2_HTML.jpg

19
Q

Test af spinalvæske ved Alzheimers sygdom

A

Lumbalpunktur kan tages ved mistanke om sekundære demenssygdomme som eks. neuroborreliose eller syfilis.
Abnorme CSV-markører (beta-amyloid, tau, phospho-tau) kan understøtte mistanken om Alzheimers sygdom

20
Q

Parkinsons sygdom med demens (PDD)

A

Patienter med PD som gradvist udvikler demens efter nogle år med sygdommen.

21
Q

Lewy body demens

A

Hyppig form.
Flukturationer i opmærksomhed og bevidsthed. De bliver konfuse i perioder, men har også gode perioder.
Synshallucinationer.
Kan have parkinsonisme (ataksi, vandladningsforstyrrelse, ortostatisme).
REM søvnsforstyrrelse som viser sig ved at man bevæger sig voldsomt under søvn.
De kan ikke tåle antipsykotika fordi det forværrer det dopaminerge deficit. Derfor er bivirkninger til antipsyktika derfor parkinsonisme.

22
Q

Lewi body demens scanning

A

DAT scanning hvor man kan måle på reduceret binding til dopamintransportere i basalganglier.
FDG-PET viser især påvirkning bagerst i hjernen.

23
Q

Frontotemporal demens

A

Neurodegenerativ sygdom.
Ikke så hyppig. Får ikke-flydende afasi og mister sprogforståelsen.
5-10% arvelighed med tidlig debut, men variabelt forløb. Dødelig sygdom.
Her sidder sygdommen i frontallappen

  1. Adfærdsvariant
  2. Sprogvariant (temporallap påvirkes først)
24
Q

vaskulær demens

A

næst hyppigst demensform.
Sker på grund af cerebrovaskulær sygdom. Kan både være storkars med appopleksi symptomerne afhænger af hvor blodpropen sidder og småkars som kommer snigende da karrene lukker til grundet rygning, hypertension og diabetes. Får balancebesvær, inkontinens, nedsat overblik.
Behandling som ved alm. appopleksi.

25
Q

Diagnose ved vaskulær demens

A

Kognitiv dysfunktion, cerebrovaskulær sygdom set på scanning - de to ting skal passe sammen. Dvs. proppen skal sidde et sted som giver de symptomer som man ser.

26
Q

Behandling af alzheimers

A

Profylaktisk:

  • Behandle diabetes
  • Behandle hypertension
  • Bruge hjernen aktivt også i sen alder
  • Køn og alder kan man ikke behandle

Medicin

27
Q

Medicinsk behandling af alzherimers

A

Cholinerge system som stabiliserer tilstanden og skubber forværringen ud i fremtiden.
Cholinerge midler som hæmmer enzym som nedbryder Ach i synapsen findes i starten eller NMDA (mimantim) til mere fremskredent stadier.
Begge dele er symptomatisk behandling.
Man skal tage et EKG fordi der kan opstår AV-overledningsforstyrrelse før man giver en Ach-medicin.

28
Q

Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens

A

Personlighedforandring, ændret adfærd (aggressivitet, agitation, apati, rastløshed, hyperseksualitet), depression, hallucinationer, vrangforestillinger (blive forladt, at nogen stjæler fra en, utroskab fra ÆF).
Behandling: Antipsykotika hos forpinte eller til fare for sig selv eller andre, antidepressiva eller benzodiazapiner (kan overvejes i enkelte tilfælde med meget angst og uro.

29
Q

Behandling af forstyrret adfærd (uro, agitation)

A

Checke for fysisk sygdom og iværksætte behandling for smerter, infektion, dehydrering og medicinbivirkninger.

30
Q

Benævn kognitive domæner som er påvirket

A
  1. Hukommelse
  2. Sprogfunktion
  3. Personlighedsændring
  4. Eksekutive funktioner (planlægning/strukturering af opgaver)
  5. Visiospatial funktion
31
Q

Årsager til demens

A
  1. Neurodegenerative tilstande (huntingtong, ALS, Parkinsons)
  2. Autoimmun
  3. Infektion (syfilis)
  4. Cancer/tumor
  5. Hydrocephale tilstande eks. Normaltryks hydrocefalus (NPH)
  6. Vaskulære
  7. Metaboliske (lavt stofskift)
32
Q

Tegn på demens

A
  1. Glemsomhed
  2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
  3. Problemer med at finde ord
  4. Svigtende dømmekraft
  5. Svært ved at tænke abstrakt
  6. Ændring i personlighed
  7. Mangel på initiativ

Neurologi (27 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions