7.2. Appel Flashcards
Hvilke regler regulerer appel for hhv. domme og kendelser
- Domme, jf. § 901-905
- Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, jf. § 968
Hvorfor have appelsystem i det hele taget?
Overvejelser om at anke
- for den dømte:
- forsvareren skal rådgive herom, § 906, stk. 4
- udsigt til ændring af byrettens resultat?
- Kan det blive værre? fx frifundet for udvisning i BR
- for anklagemyndigheden - ressourcer - udsigt til ændring af byrettens resultat - ”prøvesag” vedr. ny lovgivning eller strafniveauet bør fastlægges/ændres
Hvem kan anke?
Rpl. § 901 – Både anklagemyndigheden og tiltalte kan anke domme.
Hvad med forsvareren?
Hvad med værger?
Hvad hvis tiltalte dør efter dom?
Hvad med forurettede?
Hvad kan ankes?
§ 901
Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af anklagemyndigheden eller af tiltalte i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Anke sker til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Anken kan ud over dommen omfatte den forudgående behandling af sagen og de afgørelser, der er truffet under sagen.
Hvad kan det være? Fx tilladelse til dokumentation af forklaring.
Må ses i forhold til § 968, stk. 4
Forklar § 968
Stk. 1: Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.
Stk.4. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen
angår sagens berammelse,
går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,
angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning el. lign.,
angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning,
pålægger straf eller omkostninger eller
er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.
Hvorfor har vi den regel i § 968, stk. 4?
Forklar dommen U.2021.292 Ø ift. undtagelsen til § 968, stk. 4
I en sag mod T, der var tiltalt for drab og drabsforsøg mod F, anmodede anklagemyndigheden om tilladelse til at indkalde vidnerne A og B samt lægen L med henblik på at afhøre dem om udtalelser, som T’s nu afdøde datter skulle være fremkommet med over for vidnerne om, at hun og T skulle have dræbt D’s far. Forsvareren protesterede.
Anklagemyndigheden anførte, at tiltalen vedrørte drab og drabsforsøg med en meget speciel fremgangsmåde, og at D over for A og B og L havde beskrevet, at T og D tidligere i Rusland havde dræbt D’s far ved en lignende fremgangsmåde. (..) Byretten tillod anklagemyndigheden at føre de pågældende vidner (..)
Forsvareren kærede og anførte, at rammerne for, hvad retten bør kunne tage stilling til som bevis, ikke er frie på samme måde som rettens frie bevisbedømmelse. Landsretten tog kæremålet under påkendelse, da spørgsmålet havde afgørende betydning for sagens videre behandling i byretten, jf.retsplejelovens § 968, stk. 4.
Landsretten bemærkede, at det følger afretsplejelovens § 184, stk. 2, at det bør fremgå af forklaringen, om denne støtter sig på vidnets egen iagttagelse. Der gælder således ikke noget forbud i dansk retspleje om, at et vidne afgiver forklaring om omstændigheder, som vidnet ikke selv har iagttaget, men som andre har givet vidnet oplysning om. Dette moment indgår derimod i vurderingen af, hvilken vægt vidnets forklaring kan tillægges ved bevisbedømmelsen. Landsretten stadfæstede herefter kendelsen i det omfang, den var påkæret
Hvad kan ikke ankes?
Indenretlige bødevedtagelser efter § 899
Indenretlige advarsler efter § 900
Fremgår af § 902, stk. 4
Hvad skal man så gøre?
Søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke:
U.2011.942 Indbringelse for landsretten af en indenretlig bødevedtagelse efter færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), afvist, da tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ikke forelå.
Hvornår kan man anke?
Rpl. § 902, stk. 1 – Anklagemyndigheden kan anke, når
Der efter loven kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation
Dvs. anklagemyndighedens ankeadgang er afhængig af strafferammen.
Gælder uanset bødestørrelsen.
Rpl. § 902, stk. 2 – Tiltalte kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten, OG er idømt
Mere end 20 dagbøder
En bøde på over 6.000 kr.
Konfiskation af genstande af tilsvarende værdi
Andre offentligretlige følger
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt må den, der ønsker at anke, søge tilladelse hos Procesbevillingsnævnet, jf. § 903, stk. 1
§ 903 – i andre tilfælde kan en dom ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Bevilling gives, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Forarbejderne må forstås således, at PBN skal meddele anketilladelse, medmindre det må anses for åbenbart, at anke ikke vil kunne føre til et for tiltalte gunstigt resultat.
PBN’s praksis er formentlig mere restriktiv
Opfylder ”Umbrella-sagerne” betingelserne i § 903?
Forklar dommen U.2012.2222/1 Ø ”Andre offentlig retlige følger”
U.2012.2222/1 Ø: tiltalte i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 60, stk. 5, straffet med en bøde på 500 kr. Tiltalte blev endvidere i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, pålagt løbende bøder på 500 kr. for hver påbegyndt måned, indtil han afleverede sit kørekort til Københavns Politi.
Da byretsdommens bestemmelse om løbende bøder i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, må anses som en sådan offentligretlig følge, som nævnes i retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 4, er Procesbevillingsnævnets anketilladelse ufornøden.
Forklar dommen U.2007.705 Ø ”Andre offentlig retlige følger”
U.2007.705Ø, LR’s præmisser:
T blev efter færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, idømt en bøde på 1.500 kr. for at have kørt med en hastighed af mindst 66 km/t. mod højest tilladt 50 km/t.
Efter færdselslovens § 125, stk. 2, skal føreren af et motordrevet køretøj betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse, men som er omfattet af blandt andet §§ 42-43a eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastighedsoverskridelsen er på mere end 30 %.
Bestemmelsen indebærer, at der først ved den 3. lovovertrædelse tages stilling til spørgsmålet om betinget frakendelse af førerretten.
Da anden offentligretlig følge ikke herved er idømt, jf. retsplejelovens § 962, stk. 2, 2. pkt., afvises T’s anke.
T’s anke afvistes, da klippet i kørekortet er rent administrativt, ikke en offentlig retsfølge.
Hvordan skal der ankes?
Anklagemyndighedens ankemeddelelse skal sendes til retten og så vidt muligt samtidigt til tiltalte, jf. § 907, stk. 1
Tiltaltes anke, jf. § 908 skal sendes til enten byretten (IKKE landsretten) eller anklagemyndigheden, Kan både ske skriftligt og ved personlig henvendelse – IKKE per telefon.
Modparten har 14 dg. til at kontraanke – fristen regnes fra den dato, hvor modparten har fået ankemeddelelsen, jf. § 905, stk. 1.
Hvilke ankefrister er der?
§ 904
Frist på 14 dage fra
Stk. 1: Dommens afsigelse
Stk. 2: Dommens forkyndelse
Stk. 3: politisager efter § 897 – fristen regnes fra rettens afsendelse af dom til dømte
Ansøgning til procesbevillingsnævnet
14 dage, jf. 903, stk. 2
§910
Stk. 1 Landsretten afviser en anke, som ikke har fundet sted inden udløbet af ankefristen, jf. § 904, stk. 2.
Stk. 2 Landsretten kan dog tillade anken, hvis den part, der anker, sandsynliggør, at den pågældende først efter udløb af ankefristen er blevet bekendt med den omstændighed, som anken støttes på, eller at overskridelse af fristen i øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ankemeddelelsen skal iværksættes inden 14 dage efter, at den, der anker, er blevet bekendt med ankegrunden, eller efter, at de omstændigheder, som har medført overskridelsen af fristen, ikke længere er til stede.
FX fejl hos forsvareren
Praksis er mere lempelig når det er tiltalte, der ønsker at anke end anklagemyndigheden
Forklar dommen U.1967.938 V - omstændigheder hos T
T, der ved afsigelsen af en straffedom udbad sig betænkningstid, fik ved en samtale med sin forsvarer at vide, at ankefristen var 4 uger, og det fandtes under disse omstændigheder undskyldeligt, at T, der havde henvendt sig til forsvareren indenfor de 4 uger, havde anket for sent.
T, der ved stævningens forkyndelse for hans hustru H var på fiskeri, og som efter telefonisk at være blevet underrettet af H meddelte hende, at han ikke kunne nå hjem, idet skibet på grund af storm havde måttet søge havn i Skotland, udeblev fra domsforhandlingen. T’s anke afvistes, idet han var underrettet om domsforhandlingen i så god tid, at han - bl. a. med ruteskib fra Skotland - kunne være nået hjem.
T får altså lov at anke på trods af forsinkelsen, men sagen afvises alligevel, da han ikke har lovligt forfald.
Forklar dommen U.1999.827H - Omstændigheder hos T
T var ved dom afsagt af Retten i Vordingborg den 19. august 1998 blevet idømt 20 dages hæfte for overtrædelse af straffelovens § 244. Den 1. september 1998 - dagen før ankefristens udløb - henvendte han sig til sin forsvarer og oplyste, at han ønskede at anke dommen. Ankemeddelelsen blev samme dag forgæves forsøgt sendt til statsadvokaten pr. telefax. Den blev endvidere samme dag afsendt med almindeligt brev, som imidlertid først blev modtaget af statsadvokaten den 3. september 1998. Da overskridelsen af ankefristen skyldtes grunde, som ikke kunne tilregnes T, ophævede Højesteret landsrettens afgørelse om afvisning af T’s anke.
Forklar dommen U.2018.1002Ø
Byretten afsagde dom den 21. marts 2018, og T tog betænkningstid med hensyn til anke. Den 8. maj 2018 sendte T’s forsvarer ankemeddelelse til statsadvokaten og anmodede om, at anken blev tilladt i medfør af retsplejelovens § 910, stk. 2, nr. 1 (?).
Forsvareren oplyste, at T var af den opfattelse, at han havde bedt forsvareren anke dommen, og forsvareren kunne ikke afvise at have overhørt en sådan bemærkning. Statsadvokaten påstod anken afvist som for sent indgivet. Landsretten fandt ikke, at T havde sandsynliggjort, at overskridelsen af fristen skyldtes grunde, der ikke kunne tilregnes ham, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
Landsretten lagde vægt på, at forsvareren, der kendte ankefristen, ikke erindrede, at T havde bedt ham om at anke dommen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at forsvareren ikke kunne afvise at have overhørt en sådan bemærkning. T’s anke afvistes derfor.
