4.1. Efterforskning og tempomaksimen

Question 1

Hvad er formålet bag efterforskning?

Answer 1

Formålet med efterforskningen fremgår af retsplejelovens § 743. Formålet er at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten

Under efterforskningen finder reglerne i rpl. kapitel 67-75 b anvendelse, og reglerne er netop skabt med det formål for øje at opnå en rimelig balance mellem statens behov for at retsforfølge lovovertrædelser - og derfor foretage indgreb i borgernes rettigheder - på den ene side, og borgemes krav på beskyttelse mod statens urimelige indgreb og magtanvendelse på den anden

• Mentalerklæringer og personundersøgelser, jf. §§ 808-811, foretages som udgangspunkt også i efterforskningsfasen og danner grundlag for bl.a. sanktionsspørgsmål

Question 2

Hvordan indledes en efterforskning?

Answer 2

En straffesag indledes i reglen med, at en borger eller en myndighed anmelder en (mulig) lovovertrædelse til politiet, eller at politiet selv får mistanke om en lovovertrædelse.

Fra dette tidspunkt finder reglerne i kapitel 67, om »Almindelige bestemmelser om efterforskning«, anvendelse (§§ 742-749 a).

1) Hvis politiet umiddelbart kan konstatere, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, afvises anmeldelsen, jf. § 749, stk. 1, men er der omvendt rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået, indledes en efterforskning, jf. § 742, stk. 2

Question 3

Hvordan respekteres objektivitetsprincippet under efterforskningen?

Answer 3

Det fremgår udtrykkeligt af rpl. § 96, stk. 2, at myndighederne ikke blot skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Selv om § 96 direkte angår anklagemyndigheden, gælder princippet også for politiets efterforskning

• Politiet er således ikke blot forpligtet til at undersøge forhold, der taler for den mistænktes skyld, men i lige så høj grad for vedkommendes uskyld.

Question 4

Hvordan respekteres legalitets- og opportunitetsprincipperne under efterforksningen?

Answer 4

Politiet er en forvaltningsmyndighed og er som sådan - med visse modifikationer - underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper Det gælder som udgangspunkt også efterforskningen, der bl.a. skal være båret af saglige hensyn, lighed og ligebehandling samt proportionalitet

Legalitetsprincippet: Politiloven hjemler en række indgreb, men de vedrører først og fremmest politiets ordens- og sikkerhedsopgaver, jf. politilovens kapitel 3.
Indgreb mv. i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold skal derimod findes i retsplejeloven. Rammerne for politiets magtanvendelse fremgår af politilovens § 14, der gælder for magtanvendelse såvel inden for som uden for strafferetsplejen, og dermed altså også for magtanvendelse i forbindelse med f.eks. tvangsindgreb i medfør af retsplejeloven.

• Politiets vurderingen af, om der er en rimelig formodning for, at et strafbart forhold er begået, jf. rpl. § 742, stk. 2, indebærer nødvendigvis et skøn. Hvis det skønnes, at et strafbart forhold er begået, eller der er en formodning for, at det kan være begået, har politiet som udgangspunkt en vis pligt til at undersøge forholdet nærmere
• Efter §749, stk. 1, skal grundløse anmeldelser afvises, og hvis en efterforskning er sat i gang, men viser sig at være grundløs, skal den indstilles, jf. § 749, stk. 2.
• Hvis der i forbindelse med efterforskningen er rejst sigtelse mod en eller flere personer, men forholdet viser sig at være grundløst eller umuligt/
  vanskeligt at bevise vedkommendes skyld, skal reglerne i § 721 om påtaleopgivelse anvendes

Question 5

Hvad er tempomaksimen, og hvor findes den i RPL?

Answer 5

Efterforskning skal generelt gennemføres med størst mulig hurtighed.

• Det kommer direkte til udtryk i retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden skal fremme sagen med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Det samme gælder for politiets efterforskning.
• Efter § 718 a skal afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Er der tale om en person under 18 år, skal det ske »hurtigst muligt«.
• Hensynet er afspejlet i bl.a. straffelovens § 82, nr. 13, hvorefter en gemingsperson kan (og i praksis vil få) nedsat straffen, hvis sagen ikke er afgjort inden for en rimelig tid (uden at det kan bebrejdes gemingspersonen). Det er også afspejlet i EMRK art. 6, hvorefter man har krav på »rettergang inden for rimelig frist«

Question 6

Hvordan reguleres afhøringer i RPL?

Answer 6

Reglerne om afhøring under efterforskningsfasen fremgår af retsplejelovens kapitel 68, §§ 750-754

§§ 750 og 751 gælder afhøring af både sigtede og vidner, mens § 752 som udgangspunkt alene angår sigtede personer (lignende principper finder dog i vidt omfang anvendelse på ikke-sigtede, jf. nedenfor) og § 753 gælder alene vidner.

Efter § 750, 2. pkt., har enhver pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato (men ikke cpr-nummer) til politiet, når det forlanges, og manglende efterkommelse af denne pligt kan straffes med bøde. Politiet kan også anholde den pågældende med henblik på at afklare vedkommendes identitet.

• Udover denne pligt findes ingen generel pligt til at udtale sig til politiet.43 Det fremgår udtrykkeligt af § 750, 1. pkt., at politiet kan foretage afhøringer, men ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring.
• NOTATPLIGT: Politiet skal udfærdige en (politi)rapport om de afhøringer, som foretages, jf. § 744, og skal notere det væsentligste indhold af en forklaring i rapporten, jf. §751, stk. 1. Særligt vigtige dele af en forklaring skal så vidt muligt gengives med den afhørtes egne ord i rapporten, jf. § 751, stk. 1. Politiet skal give den afhørte mulighed for at gøre sig bekendt gengivelsen af forklaringen, jf. § 751, stk. 2, 1. pkt., og selv om rapporten først og fremmest er udtryk for politiets opfattelse af forklaringen, skal den afhørtes eventuelle rettelser og tilføjelser medtages, jf. § 751, stk. 2, 2. pkt. Der gælder ingen pligt for den afhørte til at underskrive rapporten, jf. § 751, stk. 2, 3. pkt., men det tilbydes som regel og sker ofte i praksis. Der kan i øvrigt ske lydoptagelse af forklaring afgivet til politiet, jf. § 751, stk. 3.
• SANDFÆRDIG FORKLARING: Selv om politiet ikke kan tvinge en afhørt til at tale sandt, skal politiet naturligvis forsøge at opnå sandfærdige forklaringer. Det fremgår af § 753, jf. § 184, stk. 1, at afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring. Ønsket om en sandfærdig og tydelig forklaring fremgår også af, at den afhørte så vidt muligt skal have adgang til at udtale sig i sammenhæng, og at det bør fremgå af rapporten, om forklaringen støtter sig på vedkommendes egen iagttagelse,34 jf. § 753, jf. § 184, stk. 2. Af samme grund bør vidner også afhøres hver for sig, hvis det er muligt, jf. § 753, jf. § 182, stk. 1.
• VIDNEPLIGT OG SANDHEDSPLIGT: modsætning til forklaringer over for politiet har vidner sandhedspligt, når de afgiver forklaring for retten, jf. straffelovens § 158, stk. 1. Dette oplyses vidnerne om, inden de skal afgive forklaring for retten. Der findes en række regler om bl.a. vidnefritagelse og -udelukkelse i retsplejelovens kapitel 18, navnlig §§ 169-172. Hvis vidnet imidlertid først har udtalt sig til politiet, kan det være for sent at blive gjort bekendt med reglerne om vidnefritagelse og -udelukkelse under hovedforhandlingen. Derfor findes reglen om, at politiet - hvis omstændighederne giver grund til det - skal vejlede den pågældende om vidneudelukkelse og -fritagelse, jf. § 753, jf. § 173, stk. 1
• Politiet kan som nævnt ikke tvinge nogen til at afgive forklaring og kan heller ikke pålægge dem at tale sandt. Politiet har imidlertid mulighed for at anmode retten om en indenretlig afhøring i efterforskningsfasen, jf. § 747

Question 7

Hvilke midler og metoder kan anvendes i forbindelse med efterforskningen?

Answer 7

Afhøring af de involverede personer er naturligvis centralt, og det samme er besigtigelse af evt. gerningssted, ransagning af steder, biler og computere mv., indhentelse af videooptagelser fra tv- overvågning, personundersøgelser og visitationer og sikring i øvrigt af forskellige spor. I mange sager indsamles tekniske beviser i form af bl.a. dna, fingeraftryk og teledata. Politiet bruger også forskellige registre i deres undersøgelser, bl.a. Det Centrale Kriminalregister og dna-register

Question 8

1.2. kort indsættes her

Question 9

Hvad er formålene bag efterforskning?

Answer 9

§ 743
Efterforskningen har til formål at klarlægge, om 1) betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at 2) tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelsesamt forberede sagens behandling ved retten.

Ad 1) Hvem har gjort hvad? Hvilken strafbar lovovertrædelse er sket, om nogen? Sanktionen – fx særforanstaltninger efter kapitel 9 i straffeloven
Ad 2) Gøre anklagemyndigheden i stand til at beslutte, hvad der skal ske med sagen, herunder indsamling og sikring af beviser der skal bruges under hovedforhandlingen

Question 10

Hvordan skal en efterforskning foretages?

Answer 10

Retsplejeloven indeholder ikke angivelser af hvordan politiet skal efterforske en konkret sag.
Dette skøn er overladt til politiet, baseret på deres uddannelse og erfaring samt et krav om proportionalitet.
Politiet er underlagt en række principper, der giver overordnede retningslinjer for efterforskningen
Saglighed, lighed og ligebehandling (= almindelige forvaltningsretlige principper)
Objektivitet
Legalitet
Opportunitet

Question 11

Hvad indebærer objektivitetsprincippet?

Answer 11

Gælder gennem hele straffesagskæden, men mest tydelig i efterforskningsfasen og ved anklagemyndighedens behandling af sagen, herunder forberedelse af hovedforhandlingen.
I starten af en efterforskning, må der efterforskes bredt med henblik på at identificere en gerningsmand – politiet må ikke straks lægge sig fast på én bestemt person som gerningsmand.
Senere i efterforskningen kan der snævres ind på én eller flere mulige gerningsmænd
Også efterforske omstændigheder, der taler imod skyld

Question 12

Forklar sagen hvor en forsvarsadvokat kritiserede politiet for ikke at have efterforsket en sag

Answer 12

Advokat efter rockerfrifindelse: Politiet efterforskede ikke sagen
Forsvarerkritik af politiet efter, at rocker i dag blev frifundet i sær sag om pistol fundet under sengen (www.ekstrabladet.dk den 17/3-16)

Tidligere i dag blev Bandidos-rockeren Jakob Winefeld frifundet i en sag, hvor han havde været tiltalt for besiddelse af en pistol.
Våbnet blev fundet under sengen i det hus, han boede i sammen med sin kone. Her lå den stukket ned under madrassen i hans side af sengen. Våbnet blev fundet under en ransagning efter, at politiet havde fået et tip om, at der var et våben i huset.
Frifindelsen får nu rockerens advokat, Peter Secher Schmidt til at lange ud efter politiet, som han mener ikke lavede ordentlig efterforskning i sagen. Han mener der er tale om et selvmål for politiet, fordi de ikke har efterforsket Winefelds side af sagen:
- Der har stort set ikke været noget efterforskning i sagen. De har set, ‘nå der var en rocker og en pistol’, og så er de gået blindt efter det.

• De kunne ligeså godt have sendt de nye politikadetter med kort uddannelse på sag, når de nu ikke lavede noget efterforskning alligevel, siger Peter Secher Schmidt.
  I forbindelse med frifindelsen sagde retsformand, Niels Østergaard, at retten ikke fandt det bevist udover enhver rimelig tvivl, at pistolen havde tilhørt rockeren. Desuden havde retten lagt vægt på, at kvinden kunne have et økonomisk motiv i forbindelse med sagen, og at hun bevisligt havde haft løjet og intrigeret under sagen.
  Under retssagen har Peter Secher Schmidt mere end antydet, at det var rockerens kone, som han forsøger at blive skilt fra, der kan have plantet våbnet under rockerens seng.
  Hos politiet kan man ikke genkende forsvarerens påstande om manglende efterforskning:
• Jeg mener, vi har efterforsket den sag på fornuftig vis. Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning, siger Flemming Madsen, leder af afdelingen for Særlig Efterforskning Øst.

Question 13

Hvad sker der ved manglende overholdelse af objektivitet hos anklagemyndigheden?

Answer 13

Ansættelsesretlige konsekvenser? (disciplinær-sag/afskedigelse)
Betydning for straffesagen?
Hjemvisning/frifindelse
U.2020.32

Question 14

Forklar dommen om T1-T10… ved ikke hvad domsnr. er (slide 8, lektion 13)

Answer 14

T1-T10 blev i byretten dømt for omfattende handel med hash. Under sagens behandling i byretten var der kontakt mellem den mødende anklager, A, og de politiagenter, som afgav forklaring i byretten. Kontakten blev ikke oplyst over for forsvarerne og byretten. Under ankesagens behandling i landsretten, hvor B var anklager, var der kontakt mellem B og politiagenterne. B gav over for landsretten forkerte oplysninger om denne kontakt og forsøgte at påvirke politiagenterne til at afgive falsk forklaring om denne kontakt.
Sagen for Højesteret angik, om byrettens dom skulle ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten som følge af kontakten mellem anklageren og politiagenterne i byretten. Endvidere angik sagen, om anklagemyndigheden skulle afskæres fra at føre politiagenterne som vidner under den videre behandling af sagen. Højesteret fandt ikke grundlag for at antage, at kontakten mellem anklager og politiagenter i byretten kunne have påvirket politiagenternes forklaringer til skade for de tiltalte, eller at der under sagens behandling for byretten var begået fejl, der kunne have haft betydning for sagens udfald. Det forhold, at kontakten mellem anklageren og politiagenterne ikke var blevet oplyst over for forsvarerne og retten, kunne ikke føre til en anden vurdering. Højesteret tiltrådte derfor, at byrettens dom ikke skulle ophæves. Højesteret fandt endvidere, at anklagemyndigheden kunne føre politiagenterne som vidner i landsretten. Landsretten var nået til samme resultat

Question 15

Hvordan ses sigtelse i forhold til objektivitetsprincippet?

Answer 15

Det fremgår ikke af retsplejelovens regler, hvilken grad af mistanke, der skal foreligge, for at en person kan anses for at være sigtet for at have begået en forbrydelse.
Der kan sondres mellem to situationer:
man formelt bliver sigtet
Eksempler?
sagens omstændigheder fører til, at sigtelse bør ske
kræver et mistankegrundlag svarende til ”rimelig grund”
Hvis politiet er i tvivl, bør der ikke udvises tilbageholdenhed med at sigte
Hvorfor er det vigtigt om man er sigtet eller ej?
Kan politiet altid sigte en person?

Question 16

Hvordan foregår afhøring med en sigtets retsstilling?

Answer 16

Består i at politiet oplyser om mistanke mod den afhørte og om retten til ikke at udtale sig.
Giver ikke andre rettigheder som fx ret til forsvarerbistand og aktindsigt
Kan have betydning i forhold til spørgsmålet om genoptagelse af en sag efter rpl. § 724, stk. 2.

Question 17

Forklar TfK 2006.587 om mistankens styrke i forhold til sigtelse

Answer 17

Det fremgår af sagen, at A (- - -) henvendte sig til politiet den 20. december 2004 med en anmeldelse om, at han havde været udsat for trusler og vold i sin lejlighed den 17. december 2004. Han oplyste, at gerningsmændene var de nu tiltalte personer, T1 og T2, og afgav en detaljeret forklaring om de anmeldte forhold. Ved sin anmeldelse medbragte han en skadejournal udfærdiget af Hvidovre Hospital den 17. december 2004, hvori der var angivet fund af skader på anmelderens hoved.
Sagen bliver sluttet efter § 749, stk. 2, men senere genoptaget af politiet og der bliver rejst tiltale.
På den anførte baggrund finder landsretten, at der i forbindelse med de efterfølgende afhøringer af T1 og T2, der skete på grundlag af den nævnte anmeldelse, forelå en sådan konkret mistanke rettet mod de pågældende, at de i relation til bestemmelsen i retsplejeloven § 724, stk. 2, må betragtes som personer, der har været sigtet.
Det må efter det oplyste lægges til grund, at fristen på 2 måneder i den nævnte bestemmelse ikke er overholdt. Begæringerne om, at strafforfølgning for de pågældende forhold ikke fortsættes mod T1 og T2, tages derfor til følge

Question 18

Forklar dommen U.2011.44 Ø om mistankens styrke i forhold til sigtelse

Answer 18

Under efterforskningen af en sag om kendskab til planer om udsendelse af jæger-soldater til Irak forud for offentliggørelse af planerne i pressen meddelte anklagemyndigheden, at officererne A og B ønskedes afhørt. De pågældende var ikke sigtede. Deres advokat ønskede sig beskikket som forsvarer.

BR’s kendelse, stadfæstet at ØL:
I anledning af Deres begæring, modtaget den 15. juli 2010, hvor De har anmodet om at blive beskikket som forsvarer for A og B, i forbindelse med at Københavns Politi ønsker afhøre de pågældende i sagen ad politiets j.nr. - - -. Efter det oplyste skal Deres klienter afhøres uden sigtelse, men med en sigtets retsstilling.
Det meddeles i den forbindelse, at retten på det foreliggende ikke finder tilstrækkelig hjemmel eller grundlag i øvrigt for beskikkelse af forsvarer i forbindelse med de ønskede afhøringer, jf.retsplejelovens §§ 731-732.
Ved afgørelsen har byretten bl.a. lagt vægt på, at der ud fra det oplyste ikke foreligger en stærk eller sikker mistanke mod Deres klienter, at Deres klienter efter det oplyste ikke har været anholdt og ikke er officielt sigtet i sagen, ligesom de ikke har været udsat for et straffeprocessuelt tvangsindgreb, men alene ønskes afhørt på lige fod med en række andre navngivne personer fra Forsvarsministeriet

Question 19

Forklar dommen U.2009.2077/1V som udgør et eksempel på betydning af om sigtet eller ej

Answer 19

Tvar tiltalt for på en beach-camp at have tildelt F et knytnæveslag. Forsvareren gjorde gældende, at en fotoforevisning ikke kunne anvendes som bevis under sagen, da forskriften i retsplejelovens § 745 d om forsvarerens tilstedeværelse ikke var iagttaget.
Anklageren gjorde gældende, at T ikke havde været sigtet, da fotoforevisningen fandt sted, og at der derfor ikke skulle beskikkes forsvarer for ham.
Landsretten anførte, at politiet på tidspunktet for fotoforevisningens foretagelse fra lederen af campen havde fået oplyst, at T af vidner den pågældende aften var blevet udpeget som gerningsmanden. Det måtte antages, at denne oplysning var baggrunden for, at T’s billede var blandt de personfotografier, der var forevist for vidnerne. Selv om en anden person på det tidspunkt var sigtet i sagen, burde T under de foreliggende omstændigheder også være sigtet og have haft adgang til at få en forsvarer beskikket.
Da retsplejelovens § 745 d om forsvarerens adgang til at være til stede således ikke kunne anses for overholdt, og da forsvareren havde fremsat konkrete indsigelser mod fotoforevisningens gennemførelse, som ikke uden videre kunne afvises, tog landsretten forsvarerens protest mod forevisningens anvendelse som bevis til følge.

Question 20

Forklar legalitetsprincippet

Answer 20

Politiet har pligt til at iværksætte efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et offentligt påtalt strafbart forhold er begået, jf. § 742, stk. 2.
Ikke undlade at efterforske af usaglige hensyn
Tfk2021.418 V: To politifolk fik bøde for ikke at undersøge kollegas søns ulovlige knallert.
Ikke diskriminere ved fx ikke at ville efterforske anmeldelser om hate crimes
Pligten modsvares af muligheden for at slutte en efterforskning efter § 749, stk. 1 (afvise en anmeldelse) eller § 749, stk. 2 (efterforskning ej afdækket noget strafbart begået eller ej muligt at komme videre i efterforskning)

Question 21

Forklar opportunitetsprincippet

Answer 21

Anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet
Om og mod hvem, der skal rejses tiltale/gives tiltalefrafald
For hvad rejses tiltale/gives tiltalefrafald
Hvilken straf, der maximalt kan komme i spil ved valget mellem medvirken af enten domsmænd eller nævninger (med respekt for § 691)
Der er således ikke pligt til at rejse tiltale

Question 22

Forklar retsplejelovens regler om parternes forpligtelser

Answer 22

§ 96, stk. 2 – den overordnede regel om sagers behandling hos politi og anklagemyndigheden, der skal fremmes ”med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader”
§ 126, stk. 1, 1. pkt. om advokatens forpligtigelse til at fremme en sag med den fornødne hurtighed
§ 843 a – om rettens forpligtelse til hurtigst muligt at behandle sagen

Question 23

Forklar tempomaksimen med nedslag i straffesagskæden

Answer 23

§ 150, sidste pkt.: Retsformanden ”drager omsorg for så vidt muligt at fjerne alt, hvad der til unytte trækker forhandlingen i langdrag, og slutter forhandlingens enkelte dele, når han anser det foreliggende emne for tilstrækkelig behandlet.”
§ 152 a om retten til at kræve en sag berammet
§ 718 a om at afgørelse i sagen skal ske ”inden rimelig tid” efter politiets sigtelse
§ 841: Protest mod modpartens bevisførelse skal ske ”uden ophold”.
§ 855: Fremme af sag selvom tiltalte er udeblevet.
§ 858 om at hovedforhandlingen ”så vidt muligt” forsætter, når den er begyndt indtil retten har truffet endelig afgørelse i sagen.
§ 968, stk. 4: begrænset kæreadgang af afgørelser afsagt under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse.
§ 219 a, stk. 1: Rettens afgørelser i straffesager træffes snarest muligt, efter at den pågældende forhandling er til ende.
Hvis ej samme dag som udg.pkt. inden en uge og ved n-sager dagen efter
UT i § 219 a, stk. 2 om særlige omstændigheder
Meget komplicerede sager, typisk øko-sager eller andre sager med omfattende bevisførelse

Question 24

Forklar § 718 a

Answer 24

Stk. 1
Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen.Er sigtede varetægtsfængslet, eller er sigtede under 18 år, skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes hurtigst muligt.
Hensyn i vurderingen:
sigtede, forurettede, sagens beskaffenhed og omstændigheder og sagens samfundsmæssige betydning
Stk. 2 – om frister
Underretning til sigtede efter 1 år og 6 måneder
Herefter underretning hvert år

Question 25

Forklar § 718 b om domstolsprøvelse af sagsbehandlingstid

Answer 25

Udgangspunktet er at politi- og anklagemyndigheden råder over sagen – domstolene har på dette sted i straffesagskæden en meget begrænset rolle
Det er muligt at klage over sagsbehandlingstiden til den regionale statsadvokat der i kraft af det almindelige over-/underordnelses-forhold kan tage stilling til, om den underordnede anklagemyndighed fremmer sagen behørigt.
Hvorfor så også have domstolsprøvelse af spørgsmålet?

Question 26

Hvad siger LFF 2008-02-27 nr. 78, alm. bem., pkt. 5?

Answer 26

Udvalget finder, at den gældende ordning, hvor politiet og anklagemyndigheden - og ikke domstolene - bærer ansvaret for straffesagens behandling frem til afgørelsen af tiltalespørgsmålet og sagens fremsendelse til retten, rummer væsentlige fordele, navnlig med hensyn til det effektive samarbejde mellem politi og anklagemyndighed og den entydige placering af ansvaret for sagens behandling.
På den baggrund foreslår udvalget ikke nogen principiel ændring i retstilstanden på dette område.
Derimod kan det - til dels med inspiration i de ordninger, som findes i andre lande - efter udvalgets opfattelse være hensigtsmæssigt at indføre en meget begrænset modifikation i dette klare udgangspunkt i form af en adgang for retten til helt undtagelsesvis at fastsætte en frist for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet, når sigtelsen har været meget langvarig.”

Question 27

Hvilke fordele og ulemper ved frist er der?

Answer 27

Fordele:
En hurtigere proces
Bedre overblik over sagen
Færre retsmøder om varetægtsfængsling
Ulemper
Sagen skyndes igennem
Sagsoplysninger mangler
Sigtede skal have tid til at forberede sit forsvar

Question 28

Forklar § 718 b

Answer 28

Stk. 1
Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, kan sigtede indbringe sagen for retten.
Stk. 2
Byretten kan fastsætte en frist for afgørelse af tiltalespørgsmålet, mindst 3 måneder, max 1 år.
Stk. 3
Yderligere forlængelse af frist med 1 år på anklagemyndighedens begæring.

Question 29

Forklar dommen TfK2010.339

Answer 29

S havde været varetægtsfængslet i en kortere periode i foråret 2007 efter at være blevet sigtet for overtrædelse afstraffelovens § 245, stk. 1, et voldsforhold begået i efteråret 2006 sammen med T1 og T2. Efterforskningen havde været afsluttet i en længere periode, og sagen mod S afventede nu hovedforhandlingen i sagen mod T1 og T2, der ikke var berammet endnu. Anklagemyndigheden, der erkendte, at der ikke var tilstrækkeligt med bevis til domfældelse af S, ville ikke opgive påtalen over for S, men afvente udfaldet af hovedforhandlingen i sagen mod T1 og T2, idet T1 tidligere under afgivelse af forklaring til en politirapport havde afgivet en forklaring, som han ikke ville vedstå i retten, der belastede S.
Byretsdommeren tog ikke forsvarerens anmodning om fastsættelse af frist for anklagemyndighedens stillingtagen til tiltalespørgsmålet til følge.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af hensynet til S, sagens beskaffenhed, dens samfundsmæssige betydning og hidtidige forløb, at der nu var særlig grund til at kræve fremskyndelse af afgørelsen af tiltalespørgsmålet, og derfor skulle der undtagelsesvis fastsættes en frist herfor, jf. § 718 b, stk. 2, og fristen blev fastsat til 6 måneder

Question 30

Forklar § 843 a om domstolene forpligtelse til hurtig berammelse

Answer 30

Stk. 1
Retten skal fremme enhversagmed den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hovedforhandlingen skal berammes hurtigst muligtog så vidt muligt inden for 2 ugerfra anklagemyndig-hedens indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant tidspunkt, atsagenkan gennemføres inden for rimelig tid. Er sigtede varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt.

Question 31

Hvad er VVV-sager – særligt prioriterede sager?

Answer 31

Oprindelig (i 2018)
Vold
Våben
Voldtægt
Opsætter måltal for hhv. politiets, anklagemyndighedens og domstolenes sagsbehandlingstid
Med LFF 2021 10-06 nr. 14 et bredere snit til personfarlige sager
Har betydning for det frie forsvarervalg
§ 735, stk. 3, nr. 2 og § 736, nr. 2 om forsinkelse af sagen

Question 32

Inkorporer spotspørgsmål

Answer 32

Hvad siger retsplejeloven om hvordan en afhøring skal foregå?
Hvad er et kaptiøst spørgsmål?
Hvad skal man gøre, hvis man vil klage over en hvordan en afhøring er foregået?
Har man pligt til at møde til afhøring hos politiet?
Hvilke tvangsmidler må politiet bruge for at bringe en person til afhøring hos politiet?
Er der tidsmæssige grænser for beskikkelse af en forsvarer i en særligt prioriteret sag? Hvis ja, hvad er grænsen så?

Question 33

Hvordan bruges videoafhøring af børn?

Answer 33

Med inspiration fra udlandet og på baggrund af en række internationale retsakter er muligheden for videoafhøring blevet udvidet, og især børn under 13 år skal som udgangspunkt ikke vidne under hovedforhandlingen i en straffesag. I stedet foretages en videoafhøring under efterforskningsfasen,96 jf. § 745 e, og optagelsen bruges herefter som bevis under hovedforhandlingen, jf. § 872

De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forhold til den sigtede søges afbødet ved kravet om, at en forsvarer for den sigtede skal være til stede under videoafhøringen, jf. § 745 e, stk. 2.

• Sigtede skal have mulighed for sammen med sin forsvarer at gennemse optagelserne hos politiet, jf. § 745 e, stk. 3.
• Den sigtede eller dennes forsvarer kan anmode om en genafhøring98 og kan i øvrigt inden for en frist på fire uger protestere mod, at optagelserne anvendes som bevis under hovedforhandlingen, jf. § 745 e, stk. 4.
• En person, der er blevet videoafhørt efter § 745 e (eller § 183, stk. 3), har som udgangspunkt ikke pligt til at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, men retten kan »helt undtagelsesvis« pålægge dette, hvis det er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og hvis det ikke er tilstrækkeligt at genafhøre personen til video, jf. § 172 a, stk. 1 og 2

Question 34

Hvordan afhøres børn, som ikke er omfattet af § 745 e?

Answer 34

Udgangspunktet er, at personer under 18 år, der ikke er omfattet af § 745 e, stk. 1, nr. 1-2, skal afgive forklaring i retten, og politiet afhører disse personer som sædvanligt.

• Der gælder særlige regler for politiets underretning af kommunalbestyrelsen, der skal have mulighed for at få en repræsentant til stede i forbindelse med bl.a. tilbageholdelse af personer under 15 år og afhøring af disse som mistænkt, jf. § 821 d, stk. 1 og 2.
• Politiet skal også snarest muligt underrette indehaveren af forældremyndigheden om tilbageholdelsen eller afhøringen, og vedkommende skal så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen, jf. stk. 3.1 nogle tilfælde kan eller skal der beskikkes en advokat for personer under 15 år, jf. §§ 821 e og f

Question 35

Hvordan medvirker retten under efterforskningsfasen?

Answer 35

Efter § 747, stk. 1, afholdes retsmøde, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken. Bestemmelsen er navnlig rettet mod tvangsindgrebene, herunder beslaglæggelse, ransagning, personundersøgelser, varetægtsfængsling mv.

• Efter stk. 2 er der også i et vist omfang mulighed for at få afholdt retsmøde vedrørende en række andre efterforskningsskridt, når det er påkrævet for at sikre bevis i sagen. Der skal være tale om sikring af bevis, som 1) ellers må befiygtes at ville gå tabt, 2) ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret eller 3) må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse, jf. § 747, stk. 2.
• Reglerne om politiets afhøring af sigtede, jf. § 752, gælder også for afhøring af sigtede i retten, jf. § 754, stk. 1. Denne mulighed for at få et retsmøde i stand efter § 747, stk. 2, afhænger af, om det må anses for nødvendigt for at sikre beviset. Retten kan således afslå anmodningen om retsmøde
• Som udgangspunkt er sigtede berettiget til at blive underrettet om og overvære alle retsmøder, men det gælder ikke retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til kapitlerne 69-74, jf. § 748. Derimod skal forsvareren underrettes om disse retsmøder og er berettiget til at overvære dem, jf. § 748, stk. 2, 1. pkt., dog med enkelte undtagelser, jf. 3. pkt. Kun uopsættelige retsmøder kan afholdes uden at give forsvareren denne mulighed, jf. § 748, stk. 2, 2. pkt. Forsvarerens beføjelser under møderne er begrænset, jf. § 748, stk. 3.
• Det er endelig værd at nævne, at retten medvirker under efterforskningsfasen i tilfælde, hvor der opstår tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt eller om sigtedes eller forsvarerens beføjelser, jf. § 746

Question 36

Hvad er forurettedes retsstilling under efterforskningsfasen?

Answer 36

Politi og anklagemyndighed har en generel vejledningsforpligtelse over for forurettede om dennes retsstillingen og sagens forløb fra efterforskning til eventuel dom, jf. §§741 e og 741 f. Der er desuden en vis oplysningsforpligtelse vedrørende tidspunktet for den dømtes løsladelse mv. i visse typer af sager, jf. § 741 g.

• Efter § 741 a, stk. 1, er forurettede på begæring (jf. dog stk. 6) berettiget til at få beskikket en advokat til at bistå sig under sagen, f.eks. med et eventuelt erstatningskrav (se også § 995 a). Det gælder i sager om bestemte typer af kriminalitet, jf. § 741 a, stk. 1. Det fremgår dog af stk. 3, at der ikke skal ske beskikkelse, hvis det må anses for åbenbart unødvendigt, og overtrædelsen er af mindre alvorlig karakter, men se i øvrigt den generelle adgang til beskikkelse efter stk. 4.
• Der skal også beskikkes en bistandsadvokat, medmindre vedkommende frabeder sig det efter at have været vejledt herom, jf. § 741 a, stk. 2.
• Advokatens rettigheder fremgår af §741 c, herunder adgangen til at overvære afhøringer af forurettede og gøre indsigelser over for visse typer af bevisførelse (se § 185), jf. § 741 a, stk. 1. Advokaten har også i et vist omfang adgang til at gøre sig bekendt med og i nogle tilfælde fa udleveret materiale i sagen, jf. stk. 2 og 3.

Question 37

Tjek at der ikke allerede er et kort om DUP?

Answer 37

xx