3.4. Ransagning og beslaglæggelse Flashcards
Forklar begrebet ransagning
Grl. § 72 bestemmer, at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse,
undersøgelse af breve og andre papirer må, hvor ingen lov
hjemler særlig undtagelse, alene ske efter en retskendelse. EMRK art. 8
beskytter retten til privatliv, hjem og korrespondance og omfatter også
ransagning.
- I forarbejderne defineres ransagning som: »den type straffeprocessuelle
tvangsindgreb, hvor politiet i strid med husfreden eller privatlivets
fred foretager undersøgelser af en persons husrum, andre lokaliteter
eller genstande«.
I retsplejeloven skelnes mellem kategori 1-ransagninger, der omfatter
boliger og andre husrum, hvorved menes kontorer, værksteder, beboelsesvogne,
telte, kahytter og lignende, dvs. bl.a. indholdet af elektroniske
medier, dokumenter mv. (§ 793, stk. 1, nr. 1)
Dertil kommer kategori 2-ransagninger (§ 793, stk. 1, nr. 2), der omfatter andre genstande samt lokaliteter uden for husrum. »Andre genstande« er f.eks. tøj, uaflåste
tasker, kufferter, biler eller maskiner. Lokaliteter uden for husrum er f.eks. åbne skure, halvtag eller carporte, haver eller gårdspladser.
Af § 793, stk. 3, fremgår, at ved ransagning i forbindelse med eftersøgning
af en mistænkt, der skal anholdes, eller en person, der skal pågribes
med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, kan enten § 793, stk. 3, eller § 759 og § 761 anvendes, jf. U 2000.2097 V. Der kan i disse tilfælde også ske hemmelig ransagning efter § 799, jf. U 2009 .1172 H.
Hvad er betingelserne for at anvende ransagning af lokaliteter, som er under en mistænkts rådighed?
Det afgørende er rådigheden og ikke ejerforholdet. For eksempel vil en
mistænkts hotelværelse eller lejede værelse være omfattet
Betingelser:
- Ved ransagning hos en mistænkt er mistankekravet rimelig grund,
- mens indikationskravet er, at ransagningen må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen.
- Kriminalitetskravet er, at sagen skal være undergivet offentlig påtale, jf. rpl. § 794, stk. 1, nr. 1.
For så vidt angår kategori 1-ransagninger ( § 793, stk. 1, nr.1) stilles der
yderligere krav. Det kræves enten, at sagen angår en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre frihedsstraf, eller at der er bestemte grunde
til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan
findes ved ransagningen. Med andre ord strammes enten kriminalitetskravet
eller indikationskravet, jf. § 794, stk. 2, men kravene synes fortsat
relativt små.
Proportionalitetsgrundsætningen er udtrykkeligt lovfæstet i rpl. § 797. I forarbejderne antages det, at ransagning kan være udelukket, hvis ransagningens skadevirkninger er så omfattende, at hensynet til den, indgrebet rammer, vejer tungere end hensynet til indgrebets gennemførelse. Det er dette princip, der er kommet til udtryk i
§ 797, stk. 2.
Kompetence:
Hvis der er tale om ransagning efter rpl. § 793, stk.
1, nr. 2, altså kategori 2, træffes beslutningen af politiet, jf.§ 796, stk. 1. I
andre tilfælde træffes den ved rettens kendelse, jf. § 796, stk. 2. I kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
- Stk. 2 fraviges dog af to andre bestemmelser, nemlig den situation, at den mistænkte giver skriftligt samtykke, jf. § 796, stk. 5, og periculum in mora-situationen, jf. § 796, stk. 3.
- Ift. periculum in mora situationen: Hvis den berørte person fremsætter anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden retten træffer afgørelse, skal
der være givet den berørte person adgang til at udtale sig, jf. § 796, stk. 4. - Hvis den sigtede har en forsvarer, skal han eller hun som udgangspunkt
underrettes om retsmødet, hvor der skal tages stilling til ransagningen,
jf.§ 748, stk. 2. Forsvareren har derimod ikke krav på at være til stede ved ransagningen, - Hvis den mistænkte giver skriftligt samtykke til ransagningen, kan beslutning
om ransagning træffes af politiet, jf. rpl. § 796, stk. 5.
Hvordan skal ransagningen gennemføres iht. RPL?
Efter rpl. § 798, stk. 1, skal ransagning foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader. Det betyder bl.a., at politiet er forpligtet til at
opfordre tilstedeværende personer til at åbne låste døre mv. § 798, stk. 2,
indeholder nærmere regler om ransagningens gennemførelse, bl.a. skal
de tilstedeværende gøres bekendt med ransagningen og grundlaget herfor
samt opfordres til at overvære ransagningen. Endvidere kan den berørte
person kræve, at et af den pågældende udpeget vidne er til stede
under ransagningen, jf. § 798, stk. 2, 4. pkt.
Hvis ingen er til stede, når ransagningen skal foretages, tilkaldes så vidt
muligt to husf æller eller andre vidner til at overvære ransagningen, jf.
§ 798, stk. 3.
Hvad er betingelserne for at anvende ransagning hos ikke-mistænkte?
Reglerne om ransagning hos en ikke-mistænkt fremgår af rpl. § 795.
Hvis den ikke-mistænkte giver samtykke, hvilket ofte vil være tilfældet, idet der f.eks. kan være tale om en bolig, hvor der har været indbrud, er ransagningen ikke omfattet af reglerne i rpl. kapitel 73.
Hvis den pågældende ikke giver samtykke,
kræves der, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre frihedsstraf, jf. § 795, stk. 1, nr. 1
Efter formuleringen af§ 795, stk. 1, nr. 2, kræves »bestemte
grunde« til at antage, at der ved ransagningen kan findes bevis i
sagen eller genstande, der kan beslaglægges. Dette skal efter forarbejderne
forstås som noget strengere end indikationskravet ved ransagning
hos en mistænkt
Kompetencen:
Kompetencen til at træffe afgørelse tilkommer retten både ved kategori 1- og kategori 2-ransagninger hos ikke-mistænkte, jf. § 796, stk. 2. Dog gælder også her en periculum in mora-regel, og ransagningen skal kun efterfølgende forelægges for retten, hvis der fremsættes anmodning herom, jf. § 796, stk. 3.
Endvidere har politiet kompetence til i tilknytning til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse at træffe beslutning om ransagning af gerningsstedet hos en ikke-mistænkt, hvis det ikke er muligt straks at komme i kontakt med den pågældende, jf. § 796, stk. 6.
Hvordan forholder det sig med ransagning vedrørende kommunikation med vidneudelukkede eller vidnefritagede personer?
Efter rpl. § 794, stk. 3, kan ransagning hos en mistænkt ikke finde sted i
forhold til skriftlige meddelelser mv., der hidrører fra en vidneudelukket
person.
Bestemmelsen omfatter - i modsætning til § 795, stk. 2 - ikke den
mistænktes notater vedrørende et møde med en vidneudelukket person.
- Hvis politiet ved en fejltagelse bliver bekendt med oplysninger, der er
omfattet af bestemmelsen, kan disse oplysninger ikke anvendes som bevis
mod den mistænkte. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne giver
anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart forhold mod den vidneudelukkede
person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende,
jf. princippet i§ 791, stk. 3 - De beskyttede personer er efter § 794, stk. 3, præster, læger og advokater
samt disses medarbejdere. De personer, som er nævnt i § 170, stk.
3, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen. - Absolut beskyttelse nyder kun præster og forsvarere samt advokater
beskæftiget med en konkret civil sag for den pågældende, jf. udtrykket
»udelukket«. - For så vidt angår materiale, der stammer fra en person, der er omfattet
af § 172 Gournalister mv.), er personen kun beskyttet, når materialet
indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er fritaget for
at af give forklaring om som vidne i sagen.
§ 795, stk. 2, handler om ransagning hos ikke-mistænkte vidneudeJukkede
personer. Efter denne bestemmelse er skriftlige meddelelser og
lignende mellem den mistænkte og den pågældende person samt notater
og lignende ikke genstand for ransagning.
Reglen indebærer, at det er muligt at foretage ransagning hos vidneudelukkede
personer, der ikke selv er mistænkt i sagen, men kun vedrørende
materiale, som ikke indeholder oplysninger, som de pågældende
er udelukkede eller fritaget fra at af give forklaring om som vidner, jf.
§ 795, stk. 2, 2. pkt. Hos journalister, læger og andre advokater end forsvarere
kan der herefter foretages ransagning, hvis retten finder, at betingelserne
for at pålægge de pågældende at afgive vidneforklaring er
opfyldt, jf.§ 170, stk. 2, og§ 172, stk. 5-6. Hvis den person, der er vidneudelukket
eller vidnefritaget, selv er mistænkt for medvirken til den
lovovertrædelse, der danner grundlag for ransagningen, finder § 795,
stk. 2, ikke anvendelse. Bestemmelsen gælder ikke for personer, der er
vidnefritaget efter§ 171.
Hvad er hemmelig ransagning, og hvordan reguleres det i RPL?
Efter § 799, stk. 1, kan hemmelig ransagning kun foretages, hvis det
er af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen
skal angå overtrædelse af en række nærmere angivne· overtrædelser af
straffeloven.
- Indikationsbestemmelsen er således skærpet for hemmelig ransagning,
således at ransagningen skal være af afgørende betydning for efterforskningen.
Derimod er mistankekravet ikke skærpet. - Ifølge § 799, stk. 3, kan der inden for et tidsrum på 4 uger ka foretages gentagne hemmelige ransagninger, evt. et ubestemt antal, hvis særlige grunde taler for det
- Hemmelig ransagning kan ikke anvendes i forhold til personer, der efter
§§ 170 eller 172 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne, jf.§ 799,
stk. 1, 2. pkt.
Hvordan forholder det sig med tilfældighedsfund i forhold til beslaglæggelse?
Rpl. § 800 indeholder i lighed med bestemmelserne om indgreb i meddelelseshemmelighedenen bestemmelse om tilfældighedsfund. Det fremgår af § 800, stk. 1, at oplysningerne kan anvendes som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i retten vedrørende lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen ikke kunne danne grundlag for indgrebet.
- Kun i forbindelse med § 799 om hemmelig ransagning, hvor der er et skærpet kriminalitetskrav, vil bestemmelsen om, at tilfældighedsfund kun kan anvendes ved politiets efterforskning, ikke som bevis i retten, få betydning i praksis. Her gælder
imidlertid undtagelsesbestemmelsen i§ 800, stk. 2, om muligheden for alligevel at anvende de oplysninger, man bar fundet ved et tilfældighedsfund, jf. den tilsvarende bestemmelse for indgreb i meddelelseshemmeligheden i § 789, stk. 3 - Betingelserne i§ 800, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, er præcis de samme som i§ 789, stk. 3, hvorimod § 800, stk. 2, nr. 2, stiller et kriminalitetskrav på en strafferamme på 6 år eller derover, hvor § 789 kun har et strafferammekrav på 1 ½ år.
Hvad handlede U 2019. 1304 H om?
Sagen angik, om politiets ransagning af en sigtet, S’ mobiltelefon kunne godkendes. Ransagningen var foretaget uden forudgående retskendelse og blev gennemført ved, at mistænktes fingre med magt blev anvendt til at åbne telefonen. Højesteret fandt, at den magt, der kortvarigt havde været anvendt ved at anbringe S’ finger på mobiltelefonen, så indholdet på telefonen kunne udlæses, var nødvendig for at gennemføre ransagningen, og at den derfor som et accessorium var omfattet af det straffeprocessuelle tvangsindgreb, der var hjemlet i retsplejelovens bestemmelser om ransagning af bl.a. aflåste genstande. Indgrebet skulle ikke også bedømmes efter retsplejelovens regler om legemsbesigtigelse. Højesteret fandt desuden, at indgrebet ikke var uforholdsmæssigt. Da der var risiko for, at politiets mulighed for at skaffe sig oplysninger fra S’ mobiltelefon ville gå tabt, hvis ransagning skulle afvente indhentelse af retskendelse, tiltrådte Højesteret, at indgrebet kunne foretages uden forudgående retskendelse. Højesteret stadfæstede herved landsrettens kendelse
Hvad er sammenhængen mellem ransagning og beslaglæggelse?
Ransagning politiet leder efter noget
Ændrer formelt ikke på rådigheden men er reelt en (kortvarig) rådighedsberøvelse.
Ses som et accessorium til anholdelse
Beslaglæggelse politiet taget noget med
En rådighedsberøvelse
Edition? Udlevering af oplysninger
Gengiv oversigten over kapitel 73 om ransagning
§ 793 – afgrænsning af begrebet ransagning
§ 794 ransagning hos en mistænkt
§ 795 ransagning hos en ikke-mistænkt
§ 796 – kompetence
§ 797 – proportionalitet
§ 798 – skånsomhed og fremgangsmåde
§ 799 – hemmelige ransagninger
§ 800 - tilfældighedsfund
Forklar begrebet ransagning
Definition: Et strafprocessuelt tvangsindgreb, hvor politiet i strid med husfreden eller privatlivets fred foretager undersøgelser af en persons husrum, andre lokaliteter eller genstande
Dvs en handling, der som udgangspunkt er strafbar efter straffelovens § 264 om husfredskrænkelse eller § 263, stk. 2 om brevåbning og aflytning
Hvornår er en politiforretning en ransagning, der er omfattet af retsplejelovens regler?
1) En stedlig afgrænsning, jf. § 793, stk. 2:
Offentlige veje, parker, ventesale, opgange, fællesarealer i et boligkompleks er ikke omfattet–
Der sker ingen krænkelse af husfreden eller privatlivets fred ved disse undersøgelser
Ved politiforretninger på andre steder, fx privat gårdsplads eller skov må der foretages en afvejning af om politiets adfærd ville udgøre en strafbar krænkelse af de personer, der har rådighed over de pågældende arealer
Afvejningen må ske på baggrund af graden af ulempe contra politiets generelle formål som efterforskere og som uanmodet forretningsførere for ejeren af den lokalitet, hvor en forbrydelse eller en ulykke måske er ved at finde sted eller har fundet sted
Der gives derfor formentlig politiet en udvidet adgang i forhold til privatpersoner uden at politiforretningen derved bliver en ransagning i rpl.’s forstand
2) Undersøgelser der ikke sker som led i efterforskning – legal begrænsning
Toldvæsenets undersøgelser af importerede varer, brandmyndighedernes undersøgelser af brandfarlige oplag eller politiets tilsyn med forretninger, der handler med brugte genstande
Hvorfor kan der ransages?
For at eftersøge en mistænkt, der skal anholdes eller pågribes til afsoning, jf. § 793, stk. 3
For at finde bevis i sagen eller for at beslaglægge genstande
Forklar § 793, stk. 1,nr. 1
§ 793, stk. 1, nr. 1 vedrører
Bolig
Sammenholdes med grl. §72 om boligens ukrænkelighed
Andre husrum
kontorer, værksteder, beboelsesvogne og kahytter
Dokumenter
Papirer ”og lignende”
Indholdet af aflåste genstande
Forklar § 793, stk. 1, nr. 2
§ 793, stk. 1, nr. 2 vedrører
Andre genstande samt lokaliteter uden for husrum
Eksempler:
U1997 1572/2 Ø: Ransagning af bil, som føreren var steget ud af, men som umiddelbart forinden var blevet benyttet som transportmiddel, og som var bragt til standsning af politiet omfattet afnr. 2 og ikke nr. 1.
TfK 2010 14 V: Ransagning af en lade anset for omfattet af § 793, stk. 1, nr. 2, om lokaliteter uden for husrum.
Hvad er betydningen af, om § 793, stk. 1, nr. 1 eller 2 bruges?
Politiet har kompetencen efter nr.2, mens nr. 1 er undergivetrettens kompetence
Forklar de materielle betingelser bag § 794
Ransagningen skal være rettet mod en mistænkt, jf.stk.1.
Betingelserne forskellige alt efter omnr. 1 eller nr. 2 lokalitet
Nr.2:
Rimeliggrund(mistankekravet)
Offentlig påtale(kriminalitetskravet)
Væsentlig betydning for efterforskningen(indikationskravet)
Vedransagninger efter nr.1erkravene skærpet, jf. kravet omenten:
Fængselsstraf
Bestemtegrunde til atantage, at bevisellergenstandeder skal beslaglægges kan findes
Forklar ransagning hos en ikke-mistænkt
Bemærk atskriftligt samtykke kan dispensere frabetingelserne.
Hvis ejsamtykke kræves:
Lovovertrædelse, der kan medføre fængselsstraf(krim.krav)
Bestemte grunde til at antage,at der kan findes bevisi sagen eller genstande, derkan beslaglægges (indikationskrav)
Stk. 2 om de personer, der er omfattet af § 170 (vidnefritagede, fx advokater)
Hvilke begrænsninger opstilles for ransagning i RPL §§ 170-172?
§794, stk. 3 og §795, stk.2
Visse persongrupper efter § 170 kan pålæggesat afgive forklaring, fx lægerog advokater
Præster ogforsvarere kanaldrig pålægges at afgive forklaring
Der kangives tilladelse til ransagning hos de personer,der kan pålægges at afgive forklaring, men ikke førretten harvurderet, at de skalpålægges dette.
Dvsikke muligt at ransage på øjemedet hos disse personer, jf. Ellers §796, stk.3.
