3.7. Legemsindgreb og DNA-profiler Flashcards
Hvad siger de enkelte bestemmelser i Kap. 72 om legemsindgreb?
§ 792 – definition af legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse
§ 792 a-b – materielle betingelser for indgreb overfor sigtede/mistænkt
§ 792 c – kompetence
§ 792 d - materielle betingelser for indgreb overfor ikke-sigtet
§ 792 e – proportionalitet og fremgangsmåde
§ 792 f – behandling og opbevaring af produktet af legemsbesigtigelse/-undersøgelse
Forklar § 792 om legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse
- § 792, stk. 1, nr. 1 – Legemsbesigtigelse
Besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotos, aftryk, visitation af tøj, den pågældende har på. - Anvendelsesområde: optagelse af fingeraftryk, fotos til Nationale Fotoregister
- § 792, stk. 1, nr. 2 – Legemsundersøgelse
Undersøgelse af kroppens hulrum (mund, anus, skede), udtalelse af spyt- eller blodprøver, røntgen - § 792, stk. 1 definerer de indgreb, der kan foretages overfor enhver, jf. ”overfor sigtede og andre”
Hvad siger betænkning om legemsindgreb under efterforskning; 1987 nr. 1104?
”Der er ikke i retsplejeloven nogen almindelig beskrivelse af de straffeprocessuelle tvangsindgreb, der falder ind under begrebet legemsindgreb.
Der er i udvalget enighed om, at det er vanskeligt i loven på en hensigtsmæssig måde generelt at beskrive de mangfoldige og varierende former for legemsindgreb, der kan være tale om. Hertil kommer, at en sådan beskrivelse næppe kan blive udtømmende, og at der som følge af den tekniske udvikling og udviklingen indenfor lægevidenskaben i fremtiden kan blive behov og praktisk mulighed for indgreb, der ikke kendes i dag.
Udvalget har på denne baggrund drøftet, hvorledes man beskriver de indgreb, der må karakteriseres som legemsindgreb. På grundlag af disse drøftelser har udvalget opstillet følgende vejledende oversigt:”
1) Besigtigelse, der kræver en vis medvirken, f.eks. vejning, måling og besigtigelse af håndflader.
2) Besigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte for at se kradsemærker på halsen og opsmøgning af et ærme for at se tatoveringer mv.
3) Optagelse af fingeraftryk.
4) Besigtigelse, der kræver afklædning.
5) Ydre undersøgelse, der består i en beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden.
6) Sikring af prøver fra legemets ydre, f.eks. negleskrab eller hår.
7) Udtagelse af spytprøver (med henblik på dna-profiler).
8) Udtagelse af blodprøver.
9) Ultralyd- og røntgenundersøgelser.
10) Undersøgelse af legemets hulrum: Mundhule, anus og vagina.
11) Indgivelse af medicin (afføringsmidler o lign).
12) Udtagelse af prøver fra det indre legeme, f.eks. vævsprøver.
13) Andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi, gynækologisk undersøgelse og egentlige operationer.
Legemsbesigtigelse omfatter alene de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet i undersøgelsesøjemed, jf. oversigten pkt. 1-4. Fingeraftryk er medtaget i kategorien legemsbesigtigelse, idet dette indgreb alene består i, at en person anbringer sine fingre på en stempelpude og derefter på et aftryksark.
Legemsundersøgelser omfatter de indgreb, der er angivet i oversigten pkt. 5-13, og hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen, f.eks. for at finde genstande under huden eller i legemets hulrum, eller hvor der udtages prøver fra legemets ydre eller indre
Er der andre legemsindgreb end nævnt i betænkningen?
Fotos af skader og slagmærker på kroppen og optagelse af stemmeprøve f.eks. til sammenligning med båndoptagelser (legemsbesigtigelse)
Afklipning af skæg med henblik på sigtedes konfrontation med vidner (legemsundersøgelse),
Udåndingsprøve (legemsbesigtigelse )
Urinprøve(legemsundersøgelse)
Forklar dommen U.1994.319/1 V om barbering
BR’s begrundelse, der stadfæstes af LR:
Det ønskede indgreb må betragtes som omfattet af reglerne om legemsundersøgelse. Den i retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1 opstillede betingelse om begrundet mistanke findes godtgjort ved nærværende rets kendelse af 12. januar 1994 om varetægtsfængsling, som stadfæstet ved Vestre Landsrets kendelse af 14. januar 1994.
Det fremgår af den vedlagte politirapport af 14. januar 1994 side 1 nederst, at 3 vidner, der har set en person svarende til røverens signalement i umiddelbar nærhed af uheldsstedet for røveribilen, beskriver personen som glatbarberet med overskæg. På denne baggrund, sammenholdt med sagens alvorlige karakter, findes også betingelsen i retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2, om indgrebets afgørende betydning for efterforskningen at være opfyldt, hvorfor
Hvilken betingelse for tvangsindgrebet nævner retten ikke eksplicit?
Hvad er de materielle betingelser for § 792 a?
Stk. 1, legemsbesigtigelse:
Rimelig grund
Lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale
Væsentlig betydning for efterforskningen
Stk. 2, legemsundersøgelse:
Begrundet mistanke
Lovovertrædelse med 1½ år eller derover i strafferammen eller strfl. 124, stk. 5/249, 1. pkt.
Afgørende betydning
Bemærk at kravene til undersøgelse er skærpet ift besigtigelse, da undersøgelse er et mere intensivt indgreb
Forklar dommen U.1997.972V om PM’s mislykkede forsøg på tvang (?)
Efter at en kvinde var fundet dræbt i en park med spor af sæd på sin person og beklædning, havde S, der inden for det tidsrum på ca. 3 1/2 time, hvori drabet måtte antages at være begået, parkeret ganske kortvarigt tæt på findestedet, ikke villet imødekomme politiets ønske om udtagelse af blodprøve til sammenligning med sporene på stedet. Han var herefter blevet sigtet for drabet.
Politimesteren i Aalborg sendte den 31. januar 1996 en skrivelse til advokat Tage Kragbak. Skrivelsen er bl.a. sålydende:
». . . skal jeg herved meddele, at S ikke er og heller ikke på grundlag af de oplysninger, der indtil nu er fremkommet i sagen, vil blive sigtet i sagen vedrørende drabet på en – – – kvinde, der blev fundet i Østre Anlæg den 5. juli 1995 kl. 05.00.
Baggrunden, for at Deres klient blev afhørt til sagen, var, at der til politiet var fremkommet oplysninger om, at hans bil havde befundet sig i Bonnesensgade natten til den 5. juli 1995. S blev afhørt den 6. juli og den 13. juli 1995 om sit ærinde på stedet. Han blev ikke sigtet.
Efter de indtil nu fremkomne oplysninger er der ikke grundlag for at rejse sigtelse mod Deres klient, og der er heller ikke anledning til at afhøre ham yderligere.
Da der er et spor i sagen, der eventuelt vil kunne lede til gerningsmanden, skal jeg forespørge, om Deres klient er villig til at afgive en sammenligningsblodprøve, jfr. retsplejelovens § 792 d, stk. 1 …«
S ville ikke medvirke til udtagelse af en blodprøve, Politimesteren skrev derfor således til advokaten:
”Efterforskningen, der nu har strakt sig over et år, er nu indstillet, idet de efterforskningsmuligheder, der var, er udtømt.
I forbindelse med den afsluttende gennemgang af sagen er oplysningerne om Deres klient på ny blevet gennemgået. Det er min opfattelse, at der er grund til at rejse sigtelse mod ham, og det er min opfattelse, at mistanken er begrundet i en sådan grad, at der i medfør af rpl. § 792 a, stk. 2 kan udtages en blodprøve med henblik på DNA-test. Jeg har ved denne vurdering lagt vægt på, at Deres klient opholdt sig ca. 100 meter fra gerningsstedet omkring gerningstidspunktet. Jeg har endvidere lagt en vis vægt på, at Deres klient nægter at lade sig DNA-teste. Der vil således blive rejst sigtelse mod Deres klient medmindre han giver sit samtykke til at der udtages blodprøve. At indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen, er indlysende.
BR: ”Det skal specielt bemærkes, at det forhold, at sigtede ikke har ønsket at medvirke ved blodprøveudtagning, ikke kan bevirke, at mistankekravet derved får den fornødne styrke, da sigtede under sagen er fremkommet med en rimelig begrundelse for sine motiver til ikke frivilligt at ville medvirke. På baggrund af det anførte finder retten således ikke, at betingelserne for udtagelse af blodprøve af sigtede er til stede”
Forklar § 792 b – legemsindgreb udenfor konkrete efterforskning
Stk. 1 Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikation endvidere foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2.
Bemærk at indikationsbetingelsen er væk – altså ikke krav om at indgrebet kan bruges i en konkret straffesag
Stk.2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a, stk. 2, nr. 1, kan udtagelse af blodprøver foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, i hvis gerningsindhold indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer er et led.
Bemærk at både indikations- og kriminalitetskravet er fjernet.
Stk. 1 indebærer, at politiet kan optage fingeraftryk, personfotografi samt spyt- og blodprøver med henblik på senere identifikation, selv om der ikke er behov herfor af hensyn til efterforskningen i den aktuelle sag (dvs ingen indikationsbetingelse, såfremt den aktuelle sag vedrører en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover).
Forklar dommen U.2007.11 Ø om § 792 b, stk. 1
I forbindelse med en sigtelse mod T for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, havde politiet optaget fingeraftryk og personfotografi samt udtaget spyt af T. Efter påtaleopgivelse blev der efter anmodning afholdt retsmøde, jf. retsplejelovens § 746, til afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt indgrebene kunne anses som lovligt sket. Det fremgik af sagen, at mistanken mod T ved foretagelsen af de omhandlede indgreb alene byggede på en forklaring, der var afgivet af F. Da den videre efterforskning ikke støttede F’s forklaring, blev påtale opgivet. Byretten udtalte, at der ikke var grundlag for at anse de skete indgreb for uhjemlede, alene fordi der ikke forelå et identifikationsspørgsmål i den konkrete sag. Under henvisning til efterforskningen i sagen, hvor det umiddelbart havde kunnet konstateres, at der ikke var grundlag for påtale, fandtes der ikke at have foreligget en sådan rimelig grund til mistanke mod T, at der var hjemmel i retsplejelovens § 792 b, stk. 1, til at foretage de omhandlede legemsindgreb. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i henhold til grundene
Forklar dommen U.2009.1650 Ø
D var ved dom af 4. februar 2009 efter sin erkendelse dømt for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved at have købt en mobiltelefon, selv om han vidste eller bestemt formodede, at telefonen hidrørte fra berigelseskriminalitet, og D var straffet med en bøde på 600 kr. Politiet havde under efterforskningen optaget fingeraftryk, foto og udtaget spytprøve af D. Byretten godkendte optagelsen af fingeraftrykket og fotoet, men kendte udtagelsen af spytprøven ulovlig, hvilket blev kæret af anklagemyndigheden.
Landsretten anførte, at udtagelsen af spytprøven efter det oplyste var sket i medfør af retsplejelovens § 792 b, stk. 1, med henblik på senere identifikation. Efter sagens oplysninger, herunder at D ved afhøringen hos politiet erkendte hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, med hensyn til en mobiltelefon, der stammede fra tyveri, var D var med rimelig grund mistænkt for en overtrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder. Et legemsindgreb efter retsplejelovens § 792 b, stk. 1, kan foretages, selv om der ikke er behov herfor af hensyn til efterforskningen i den aktuelle sag. Herefter havde betingelserne i retsplejelovens § 792 b, stk. 1, for at udtage spytprøven været opfyldt, og bestemmelsen i retsplejelovens § 792 e kunne ikke føre til andet resultat. Legemsindgrebet var derfor lovligt foretaget.
Forklar § 792 c om kompetence vedr. sigtede
Stk. 1: Kompetence til legemsbesigtigelse af sigtet hos politiet
Stk. 2: Kompetence til legemsundersøgelse af sigtet hos retten.
Stk. 3: Øjemed
Stk. 4: Forsvarerbeskikkelse (ikke obligatorisk)
Stk. 5: Hvis sigtede giver skriftligt samtykke kan legemsundersøgelse besluttes af politiet
Forklar § 792 d om kompetence ved ikke-sigtede
Stk. 1 Legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, er ikke omfattet af reglerne i dette kapitel, såfremt den pågældende meddeler samtykke til indgrebet. Samtykket skal så vidt muligt være skriftligt. I øvrigt må legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, kun foretages efter reglerne i stk. 2 og 4.
samtykke til indgrebet, betyder både at kompetencereglerne fraviges og at de materielle betingelser bortfalder.
Stk.2. Legemsbesigtigelse, der ikke kræver afklædning, herunder optagelse af fotografier, aftryk og lignende af legemet og visitation af tøj, kan foretages over for en person, der ikke er sigtet,
såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Stk.3. Afgørelse om legemsbesigtigelse efter stk. 2 træffes af retten ved kendelse. Bestemmelserne i § 792 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. I stedet for direkte gennemtvingelse kan de i § 178 nævnte tvangsmidler anvendes til gennemførelse af legemsbesigtigelsen.
Bemærk at der ikke er hjemmel til gennemtvingelse af legemsundersøgelse af ikke-sigtede
§ 792 e om proportionalitet og skånsomhed i udførelse
Stk. 1 regulerer proportionalitetsvurdering ml. indgrebet og smerte forbundet med indgrebet.
Stk. 2 omhandler udførelse, og hvem, der skal udføre indgreb, fx en læge.
Bemærk at der ikke er hjemmel til indgreb på øjemedet fsva fravigelse af kravet om at en læge skal udføre indgrebet
Forklar § 792 f om opbevaring af resultatet af legemsindgreb
Stk. 1 Politiet må ikke opbevare personfotografier med henblik på senere identifikation af personer, der ikke har været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet.
Stk.2. Politiet må ikke opbevare andet materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der ikke har været sigtet.
Stk.3. Oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb, som retten nægter at godkende i medfør af § 792 c, stk. 3, 2. pkt., eller som retten i medfør af § 746, stk. 1, finder uhjemlede, skal straks tilintetgøres.
Forklar lov om DNA-register
Samme regler for Rigspolitichefens fingeraftryksregister
§ 1:
Efter reglerne i denne lov opbevarer og fører Rigspolitichefen Det Centrale Dna-profil-register, der tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer.
Stk.2. Registeret inddeles i en persondel og en spordel, jf. § 2.
Stk.3. Registeret består af et manuelt register og et edb-register.
