1.3. Lægdommermedvirken – nævninger og domsmænd (eksl. pensum) Flashcards
Hvorfor skal man have lægdommere?
- Er med til at skabe tillid og anerkendelse af processen i offentligheden
- Åbenhed i retsplejen
- Den tiltalte dømmes af ”sine ligemænd”
- Nemmere at acceptere afgørelsen
- Bor i retskredsen
- Bedre opfattelse af det miljø tiltalte kommer fra/i
- Lægdommerne kan supplere fagdommeren med input fra deres virkelighed/liv
- Have en anden bevisbedømmelse og holdning til strafudmålingen end fagdommeren
- Fx mindre tillid til autoriteter
- Fjerner en juridisk indforståethed i processen
- Fagtermer og udtryk må forklares mere udførligt
Hvordan udvælges en lægdommer?
Grundliste (kommunal) udarbejdes hvert 4. år, § 72
Nævninge- og domsmandslisten (LR-præsident), § 73
Udtagelse til den enkelte sag (§ 79)
- Kapitlerne beskriver processen for både by- og landsret
- Begge instanser vælger personer, der bor indenfor deres retskreds
- Dvs godt bo i Herfølge og være domsmand i ØL, men ikke være domsmand ved Retten på Frederiksberg
Hvilke krav stilles til lægdommere?
§ 69:
Til nævning eller domsmand kan med de af § 70 følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 80 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter.
At være lægdommer er en borgerligt ombud, de valgte har pligt til at deltage.
Kan straffes med bøde hvis udeblevet efter indkaldelse, jf. § 85 (nævninger) og § 90 (domsmænd)
Forklar kravet om at være “uberygtet”
Vejledning 2019-01-16 nr. 9078 om udarbejdelse af grundlister
”Der er tale om en konkret vurdering, hvor det er udgangspunktet, at personer, der er straffet med frihedsstraf, større bøder eller i øvrigt straffet for overtrædelse af straffeloven, eller som er frakendt førerretten, i en kortere eller længere periode ikke optages på nævninge- og domsmandslisterne.”
Forklar dommen U 1957.893/1
U.1957.893/1 Af kære III 200/1957 fremgik, at en person var indkaldt til at virke som domsmand, og at politimesteren havde begæret ham slettet af domsmandslisten under hensyn til, at han den 4. juli 1945 var idømt en bøde på 300 kr. for overtrædelse af Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 30. januar 1942 om handel med tørv, at han den 26. november 1946 for overtrædelse af prisloven og bestemmelserne om handel med korn var idømt en bøde på 5000 kr., og at han den 11. februar 1952 for overtrædelse af strfl. § 303 var idømt 30 dagbøder à 50 kr.I Ø.L.K. 29. maj 1957 siges herom:
Da den pågældende efter indholdet af de ham overgåede domme ikke findes at opfylde betingelserne efter retsplejelovens § 69,
bestemmes:
A bør ikke kaldes til at virke som domsmand.
Forklar kravet om at være egnet som lægdommer
Vejledningen:
”Ved vurderingen af, om en person er egnet til at virke som lægdommer, må der lægges vægt på, at lægdommerens ansvarsfulde og ofte vanskelige funktion må forudsætte visse kvalifikationer af hensyn til både tiltalte og strafferetsplejen som helhed. Grundlisteudvalgene skal ved vurderingen være opmærksom på, at sagerne i visse tilfælde kan strække sig over flere dage med en omfattende bevisførelse, og hertil kommer, at sagerne i et større omfang end tidligere afvikles digitalt.”
Forklar dommen U2013.914 V
U.2013.914 V – anklagemyndigheden anmodede om at domsmænd skulle sikkerhedsgodkendes, da sagen omhandlede hemmelige dokumenter og oplysninger fra NATO – BR afviste anmodningen.
Landsretten stadfæstede kendelsen, idet den henviste til, at retsplejeloven ikke rummer mulighed for at stille særlige krav om egnethed eller godkendelse af de domsmænd, der udtages for den enkelte sag. Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, hvorefter særlige hensyn kan føre til, at der gøres undtagelse fra almindelige regler om offentlighed i retsplejen og om aktindsigt m.v., f.eks. § 29, stk. 1, nr. 2, om dørlukning, § 41 d, stk. 4, nr. 2, og § 189, stk. 1. Heller ikke i sager, hvor f.eks. hensynet til fremmede magter eller statens sikkerhed spiller ind, er der bestemmelser om særlige krav til eller godkendelse af de nævninger eller domsmænd, der skal medvirke.
Anklagemyndigheden må altså overveje om beviserne kan tåle dagens lys inden for de rammer rpl. Giver.
Krav til lægdommere – åndelig/legemlig svaghed – U.2004.1993 Ø?
U.2004.1993 Ø: D, som var blind, havde medvirket som domsmand ved byret i en sag, hvor T blev dømt for dokumentfalsk. Under domsforhandlingen blev T anmodet om at foretage en visuel sammenligning af 2 underskrifter. D’s handicap var ikke blevet oplyst for sagens parter. Efter forsvarets og anklagemyndighedens samstemmende påstande ophævede landsretten byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten, idet D på grund af legemlig svaghed havde været ude af stand til at fyldestgøre en domsmands pligter, jf. retsplejelovens § 69.
Forklar kravet om, at lægdommere skal repræsentere befolkningen
Vejledningen opstiller 3 kriterier grundliste-udvalget skal være opmærksom på:
- Køn
- Alder
- Etniske minoriteter
Til sammen skal grundlisten ”udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen.”
Hvilke undtagelser for “enhver” er der i § 69?
Udelukkede (§ 70):
Ministre,
ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder,
ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og andre myndigheder på Justitsministeriets område,
advokater og advokatfuldmægtige og
præster i folkekirken og andre trossamfund
Fritagede (§ 71)
Nr. 1-6, fritaget på grund af erhverv, fx samfundsvigtige jobs
Nr. 7-10 – fritaget pga personlige forhold, fx alder
Hvordan vælges nævninger i de enkelte sager?
§ 79: LR retsformand/BR præsident vurderer det nødvendige antal nævninger og suppleanter
Hvor mange er det nu, der deltager i første instans?
Vælges ud fra dem på listen, der endnu ikke har været valgt/listen starter forfra
Bemærk muligheden for at vælge fra en anden retskreds liste i stk. 3, hvis retten sættes i en anden retskreds
Listen for den enkelte sag sendes til sagens parter, jf. § 80
Hver part har udskydelsesret, jf. § 81, stk. 1 om byretten:
Som udgangspunkt ret til at udskyde 1
I sager rejst som politiske overtrædelser 2
I landsretten hhv. 2 og 3, jf. § 81, stk. 2
Hver tiltalt har ret til udskydelse, anklagemyndig-hedens udskydelsesret forøges med antallet af tiltalte, så begge parter har ret til at udskyde lige mange, jf. § 81, stk. 4
En udskydelse skal ikke begrundes
Forklar nævningenes rolle under hovedforhandlingen
§86 a
Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 891 (BR) og § 931, stk. 2 (L), og i fastsættelsen af sanktionen, jf. § 894 (BR) og § 931, stk. 3 (L), men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen.
Hvad kunne det være?
Nævninger har lov at stille spørgsmål til tiltalte, vidner og skønsmænd, jf. § 869
Hvorfor det?
Hvordan vælges domsmænd for de enkelte sager?
Udtages efter reglerne i § 79, jf. § 88, stk. 1
Udtages for en retsdag, jf. § 88, stk. 2
Hvad er domsmandens rolle?, jf. § 91, stk. 2?
Stk.2., 1. pkt.
Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser.
Har samme stemme som den juridiske dommer
To domsmænd kan ”overrule” den juridiske dommer
Ej domsmænd på forberedende retsmøde efter § 841
Deltager i kendelser under hovedforhandlingen >< nævninger
Kan være undtagelser, fx § 856, stk. 1 om tiltaltes tilstedeværelse ved vidneforklaringer (alene retsformanden)
Hovedformål er deltagelse af domsmænd ved afgørelse af skyld/sanktion/påstande om udvisning-konfiskation
Forklar reglerne om lægdommeres habilitet
De regler om inhabilitet der efter § 60 og § 61, gælder for dommere, gælder også for lægdommere, jf. § 66.
selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen;
er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn;
er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;
har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede;
har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller
har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter §§ 976 eller 977.
