3.1. Politiet: organisation og opgaver Flashcards
Hvordan fungerer den hierakiske opdeling af politiet?
1) Justitsministeriet er - i modsætning til i mange andre lande - øverste myndighed for politiet. Dette gælder både for anklagemyndigheden, jf. RPL § 98, og
for politimyndigheden, jf. RPL § 108
2.1. ) Ved politireformen i 2007 er Rigspolitichefstillingen blevet markant styrket, idet Rigspolitichefen nu efter RPL § 109 »har ansvaret for politiets virksomhed
i hele landet«
- Hvert år indgås der således en mål - og resultatplan (herefter benævnt »resultatkontrakt«) mellem Justitsministeriet og Rigspolitichefen, hvor sidstnævnte påtager sig ansvaret for, at politiet i hele landet opfylder de politiske mål og krav, som fastlægges i politiets flerårsaftaler mv
- Rigspolitichefen har heroverfor store muligheder for at præge det daglige arbejde i politikredsene via de årlige resultatkontrakter, der oprettes med hver enkelt politidirektør, samt via de regelmæssige møder i »koncernledelsen«, hvor Rigspolitichefen en gang om måneden mødes med alle politidirektørerne »for at drøfte politiets virksomhed«, jf. RPL § 108.
2.2.) Derimod er det fortsat Rigsadvokaten, der via statsadvokaterne fører tilsyn med udførelsen af de opgaver, der hører under anklagemyndigheden, jf. RPL § 99, stk. 2, og § 101 , stk. 2.
3) Politidirektørerne styrer herunder både de enkelte politikredse og anklagemyndigheder
Oplist centrale afdelinger under Rigspolitichefen
- National Kriminalteknisk Center (NKC), der yder støtte ved våben- og sporundersøgelser, dokumentundersøgelser samt administrerer finger- og DNA-undersøgelser samt de tilhørende registre.
- Nationalt EfterforskningsCenter (NEC) Under Rigspolitichefen hører tillige NEC, det Nationale EfterforskningsCenter, der indsamler, validerer, systematiserer, analyserer og distribuerer oplysninger om organiseret, kompliceret og ressourcetung kriminalitet såsom rockerkriminalitet, narkotikakriminalitet, bandekriminalitet, kvindehandel, rambuktyverier, organiserede tyverier, smugling af højt beskattede varer som biler, kunst og våben, miljøovertrædelser, seksuel udnyttelse af børn, børnepornografi, hooliganisme, graffiti og nu også it-kriminalitet.
- Nationalt Beredskabscenter (NBC), varetager Rigspolitiets opgaver på beredskabsområdet herunder den nationale krisestyringsorganisation. Centeret koordinerer også uddannelsen af politihunde.
- Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) er en forholdsvist ny afdeling, der blev oprettet i
forbindelse med politireformen, idet Rigspolitichefen fandt det nødvendigt at forankre det
.kriminalpræventive arbejde centralt. - Nationalt Cyber Crime Center (N3C) har været nødvendigt pga. den stærkt voksende IT-kriminalitet i form af hackerangreb og anden internetkriminalitet, herunder identitetstyverier, online misbrug af børn og
børnepornografi. - Politiets Efterretningstjeneste - PET - har til opgave at overvåge, forebygge og forhindre strafbare handlinger og anden virksomhed, som indebærer fare for landets sikkerhed.
- HR-koncernen består af Politiskolen, Politiets Kompetencecenter og Centeret for Strategi
og Udvikling.
Hvad er Rigsadvokaten, og hvilke opgaver udfører han?
Rigsadvokaten er øverste anklager og varetager således udelukkende den overordnede forvaltning vedrørende efterforskning og forfølgning af forbrydelser.
- Han er den centrale, koordinerende og instruerende myndighed inden for anklagemyndigheden og kan i denne egenskab give konkrete pålæg til den underordnede anklagemyndighed om behandlingen af konkrete sager.
- Rigsadvokaten er, foruden det overordnede faglige ansvar for anklagemyndighedens virksomhed, tillagt ledelseskompetence vedrørende økonomi og personale for hele anklagemyndigheden, herunder personalet i politikredsene.
- Rigsadvokaten udarbejder et budget for anklagemyndigheden i den enkelte
politikreds og dette beløb bliver sammen med det af Rigspolitichefen udmeldte vedrørende politidelen samlet lagt ud til politidirektøren, der derefter
frit kan disponere over hele beløbet. - Rigsadvokaten udfærdiger hvert år, sammen med Rigspolitichefen, en virksomhedsberetning
- I forhold til Rigspolitichefen har Rigsadvokaten som øverste instans i klagesager vedrørende politipersonalet, se RPL § 99 stk. 3, mulighed for gennem sin kritik i enkeltsager at øve indflydelse på udformningen af de generelle arbejdsrutiner, se senere afsnittet om klagesager
Hvilken rolle opfylder statsadvokaterne?
Der findes for tiden 2 regionale og 1 central statsadvokatur.
- De regionale statsadvokater placeret henholdsvis i Viborg og København varetager strafforfølgningsområdet direkte underlagt Rigsadvokaten. Efter RPL § 101, stk. 2, fører de tilsyn med politidirektørernes behandling afstraffesager
og kan - inden for de rammer, der er fastlagt af justitsministeren og Rigsadvokaten - give politidirektørerne generelle og konkrete pålæg - Statsadvokaterne og deres fuldmægtige møder som anklagere i landsretterne, hhv. Østre Landsret med sæde i København og Vestre Landsret med
sæde i Viborg. - Statsadvokaterne behandler desuden sager om erstatning udsprunget af straffeprocessen, hvor de også møder i retten, jf. RPL § 1018 t: stk. I, ligesom
de er klageinstans vedrørende dispositioner truffet af politipersonale på straffeprocessens område. - Efter RPL § 101, stk. 1, 2 pkt. er der etableret en call
in-ordning, som er karakteriseret ved, at statsadvokaterne - efter bestemmelse af
rigsadvokaten - for en periode varetager førelsen af straffesager i l. instans (ved byretten) for et nærmere afgrænset sagsområde med henblik på at opnå
en ensartet behandling af disse sager. - Hver statsadvokat fører tilsyn med 6 politikredse og behandler straffesager fra disse.
Den centrale Statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) efterforsker økonomisk kriminalitet af særlig kvalificeret karakter.
Der lægges vægt på, hvorvidt kriminaliteten har en større geografisk udbredelse, er karakteriseret ved særegne forretningsmetoder, har relationer
til udlandet, har principiel karakter eller vedrører forhold, hvor der ikke foreligger
erfaringer med hensyn til den politi- og anklagemæssige behandling.
- Vedrørende den internationale kriminalitet vil det dreje sig om forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og krigsforbrydelser, der kræver en særlig
indsigt og viden om internationale forhold samt samarbejde med udenlandske myndigheder. - Senest er det via RPL § 104, stk. 1, slået fast, at politidirektøren også varetager
førelsen af »de små nævningesager« for byretten (ryk ned til politidirektøren)
Hvordan er politikredsens opdelt, og hvordan er kredsen hierakisk opdelt?
Politikredsen fungerer både som lokal anklagemyndighed og som lokal forvaltningsmyndighed vedrørende de politimæssige opgaver, hvilket er ganske særegent i forhold til andre lande
Politikredsen er hierarkisk opbygget med politidirektøren som leder, jf. RPL § 110, stk. 2. Politidirektøren har en række ledere under sig.
- Politidirektøren har det samlede ansvar for politiets virksomhed i politikredsen og er således chef for både politikredsens politi- og anklagemyndighed under
ansvar over for henholdsvis Rigspolitichefen og Rigsadvokaten. Hvert år indgås således en resultatkontrakt med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen.
Politikredsen er organiseret i 3 søjler: politi, anklagemyndighed og administration.
- Leder af den administrative
afdeling er vicepolitidirektøren. Hverken politidirektøren eller vicepolitidirektøren
behøver være jurist. - Leder af anklagemyndigheden er chefanklageren og
- leder af politidelen er chefpolitiinspektøren
Hvad er beredskabet, og dets roller?
- Beredskabet hører til politiets udadvendte tjeneste og består af personale, der under umiddelbar styring fra vagtcentralen patruljerer i kredsen og rykker ud til uforudsete hændelser, herunder aktuel kriminalitet, uanset tidspunkt pa døgnet.
- Til beredskabet bør også henføres de i 2009 oprettede servicecentre bemandet med særligt uddannet administrativt personale samt enkelte erfarne politifolk. Centrene tager imod de henvendelser, der går ind på telefonnummer
114 (ikke hastende opkald) og skal sørge for, at borgeren bliver serviceret på stedet evt. viderestillet til den rette medarbejder, der kan tage sig af henvendelsen. - Vagtcentralen styrer det samlede beredskab i politikredsen.
- Alarmcentralen er en vigtig del af vagtcentralen. Kun tre politikredse er udstyret med en alarmcentral,
der til gengæld dækker hver sin del af Danmark - Forebyggelsesafdelingen varetager de overordnede - og koordinerende opgaver på det forebyggende område i tæt samarbejde med lokalpolitiafdelingerne.
- Færdselsafdelingen varetager både færdselskontrollen i politikredsen og de mere forvaltningsmæssige opgaver i forbindelse med køreundervisning og vejsager.
- Hundeafdelingen anvendes til humanitære eftersøgninger (f.eks. patienter, der er borgået fra et plejehjem) sporsøgning, søgning efter gerningsmand,
indsats ved demonstrationer og anholdelse af gerningsmand
Hvad er lokalpolitiet, og dets roller?
Antallet af lokalpolitistationer i politikredsen afhænger af antallet af større bysamfund i kredsen. F.eks. er Østjyllands politi organiseret med hovedstationen i Århus samt lokalpolitistationer
i Randers og Grenå.
- Lokalpolitiet varetager alle de politiopgaver i lokalområderne, der ikke dækkes af beredskabsafdelingen eller efterforskningsafdelingen, og har således et meget bredt opgaveområde. Her efterforskes den lokale kriminalitet,
- Lokalpolitistationen - herunder hovedstationen - har tillige en vigtig mission i det lokale forebyggende arbejde, herunder den individorienterede kriminalpræventive indsats, kriminalpræventiv undervisning, SSP-samarbejdet med kommuner og
skole, færdselsundervisningen samt kontakten til interessenter i det forebyggende arbejde i øvrigt - Kontakten til kommunen er formaliseret i et såkaldt
lokalråd, hvor borgmesteren i lokalområdet samt andre repræsentanter for lokalsamfundet mødes med lokalpolitistationens leder og drøfter det lokale
SSP-samarbejde. - Lokalrådet korresponderer med det kredsråd, der på politikredsplan er etableret, og hvor politidirektøren
regelmæssigt mødes med samtlige borgmestre i kredsen for at drøfte anliggender af fælles interesse, herunder tilrettelæggelsen af de overordnede
rammer for det forebyggende samarbejde - tilknytning til lokalpolitistationen kan der
være etableret et nærpoliti, der defineres som en opgaverelateret arbejdsform, hvor det er det proaktive og problemorienterede politiarbejde, der er i centrum, og politifolkene beskæftiger sig primært med det forebyggende og tryghedsskabende arbejde - Landpolitiet består normalt af en enkelt politimand, der er placeret i et bestemt afgrænset, mindre befolket distrikt, f.eks. en ø. Landbetjenten modtager anmeldelser, foretager borgerekspeditioner og deltager i det færdsels- og kriminalpræventive arbejde, i distriktet, ligesom han kan indgå som en del af beredskabet
- Endelig findes der fortsat, specielt i de små øsamfund, en sognefoged, jf. RPL § 117, der får en symbolsk statslig løn står som forbindelsesleddet til det lokale politi. Sognefogeden er en civil borger og er ikke politiuddannet. Ikke desto mindre har han politimyndighed, men er uden magtmidler til at håndhæve denne.
Hvad er efterforskningsafdelingen og dets rolle?
Efterforskningsafdelingen er placeret på hovedstationen og består af en afdeling for
personfarlig kriminalitet, en afdeling for økonomisk kriminalitet og en afdeling for organiseret kriminalitet, der varetager efterforskningen af de alvorligere
og mere komplicerede sager
- Hver afdeling er ledet af en vicepolitiinspektør.
Hvad er politiadvokaturerne, og deres rolle?
Politiadvokaturerne udgør sammen med chefanklageren politikredsens anklagemyndighed.
- Ud over de tre advokaturer, der behandler de samme sagskategorier som de tre efterforskningsafdelinger - henholdsvis personfarlig kriminalitet, økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet - findes der en advokatur for særlovskriminalitet og en advokatur, der behandler særlige sager
- Advokaturerne ledes af hver sin politiadvokat, der refererer til chefanklageren, og hver advokatur består desuden af et antal anklagerfuldmægtige og anklagere.
- I særlovsadvokaturen findes desuden et antal politianklagere, der sagsbehandler
og møder i retten i særlovssager og mindre straffelovsovertrædelser som hærværk, butikstyveri og brugstyveri, jf. RPL § 104, stk. 1
Hvad er den administrative afdeling, og dens roller?
Afdelingen varetager de interne og tværgående opgaver, der er nødvendige for at sikre driften og udviklingen i politikredsen, herunder understøtte politidirektørens muligheder for at for at overholde de mål- og resultatkrav, såvel på det økonomiske som det faglige område, der fremgår af resultatkontrakterne.
- Afdelingen ledes af vicepolitidirektøren eller stabschefen, der har 3 afdelingschefer
under sig. Afdelingen er delt op i henholdsvis en økonomiafdeling, en personaleafdeling og et ledelsessekretariat.
Hvad er juristers opgaver i politiet?
I modsætning til politidirektøren og vicepolitidirektøren skal chefanklageren
og anklagerne i politiadvokaturerne have bestået en juridisk embedseksamen, se RPL § 105, stk. 1.
Juristens hovedopgave består i at møde som anklager i retten.
Hertil hører:
- at kunne vurdere det materiale, som politiet fremskaffer under efterforskningen - kan det holde til en domfældelse i retten, eller bør sagen henlægges?
- at kunne subsumere det klarlagte hændelsesforløb under den korrekte straffebestemmelse
samt - at kunne føre og procedere sagen på overbevisende måde i retten i overensstemmelse med retsplejelovens procesregler.
Der er 3 nøgleord, der trænger sig på, når anklagerens etik skal belyses:
- objektivitet, jf. RPL § 96
- habilitet, jf. RPL § 97, der henviser til forvaltningslovens kap. 2, samt
- legalitet, der omfatter såvel den bagudrettede kontrol, som den fremadrettede vidensdeling.
Forklar procesreformens påvirkning på politiet
Politikommissionens betænkning nr. 1409/2002
Visionsudvalgets rapport fra maj 2005 om fremtidens politi
Domstolenes strukturkommissions betænkning 2001/1398 om en ny retskredsstruktur
Større og mere bæredygtige politikredse
Bedre håndtere organiseret kriminalitet og øget internationalisering
Effektivt beredskab med hurtig responstid
Mulighed for mere decentralisering – større ansvar lokalt
= 12 store politikredse
Hvilke beføjelser har JM ift. politiet?
Ny lovgivning
Bevillinger
Politiske handlingsplaner
Kontraktstyring i forhold til Rigspolitichefen – direktørkontrakt med retningslinjer og mål
JM – Rigspolitichefen: Direktoratsmodel
Hvordan passer politiet ind i det administrative hieraki?
Retsplejeloven
Justitsministeriet er den øverste myndig- hed for politiet og for anklagemyndighe- den
Politikredsenes behandling af straffesager
Hvilke prioriteter er der i forhold til politiet i disse år?
Lokalpolitistationer
Sagsbehandlingstider i vvv-sager
Prioritet: Organiseret økonomisk kriminalitet ol – fører til en 13. politikreds
Hvilke organisationsovervejelser kan der gøres?
På generelt plan: hvilke hensyn indgår
På lokalt plan: sammenhængen til det overordnede / overvejelser i den enkelte politikreds
Sammenhæng til anklagemyndighedsarbejdet
Hvem foretager den generelle ledelse af politiet?
Rigspolitichefen
Ansættelser og personale og administration
Rigspolitichefen kan give politidirektørerne generelle og konkrete tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål
Rigspolitichefen fører tilsyn med politikredsenes opgaver på det politimæssige område
Påse overholdelse af politiske mål
Rigspolitichefen er i forhold til politidirektørerne klageinstans for så vidt angår politifaglige spørgsmål
Retningslinjer for politiets dispositioner uden for strafferetsplejen
Påbud i forbindelse med en demonstration
Påbud med henblik på at afværge fare
Stillingtagen til dispositionsklager – dog først gå til Politidirektøren
Rigspolitichefen fungerer under ansvar fra justitsministeren som en overordnet styrelse for politiet i hele landet
Politidirektørerne tillægges forvaltningsmæssige og administrative beføjelser
Retsplejelovens §§ 108-110
De operative opgaver skal være ledelsesmæssigt forankrede i politikredsene og i videst muligt omfang udføres af politikredsene selv
U: Politiets Efterretningstjeneste – forebygge og forhindre handlinger, der er til fare for statens sikkerhed
U: Nationale centre og Opgavefællesskaber, f.eks. omkring visse færdselssager, udlændingesager og om bandekriminalitet (proaktivt)
