4.2. Efterforskning: Agenter og meddelere Flashcards
Er brugen af agenter et tvangsindgreb?
Som følge af definitionen på et tvangsindgreb, hvorefter der skal være et angreb på en individuel beskyttelsesinteresse hos den, der udsættes for indgrebet, udgør agentvirksomheden i systematisk henseende ikke et straffeprocessuelt tvangsindgreb. Uanset dette ligner reglerne om politiets agentvirksomhed de straffeprocessuelle tvangsindgreb i struktur og koncept.
Hvad er agentvirksomhed?
Ved agentvirksomhed forstås efter § 754 a, stk. 1, at politiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse
Der er dog ikke tale om agentvirksomhed, hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, eller hvis en sådan tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på intemettet, jf. § 754 a, stk. 2.
Det fremgår indirekte af § 754 e, at reglerne i §§ 754 a-754 d ikke finder anvendelse ved efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118 (og af at politiet, allerede inden reglerne blev indføjet i retsplejeloven i 1986, anvendte agenter), at der efter den almindelige opfattelse ikke er et decideret krav om lovhjemmel. Reglerne blev således reelt indsat for at opstille mere klare regler for politiets brug af agenter og som sådan for at begrænse politiets anvendelse af agenter - ikke for at give politiet hjemmel til at bruge et nyt redskab
Hvad er hhv. den øvre og nedre grænse for agentvirksomhed?
754 b, stk. 1, regulerer således den øvre grænse for agentvirksomhed ved at fastsætte grænsen for, hvilke foranstaltninger der selv med rettens godkendelse ikke må foretages. Brugen af agenter må således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Den øvre grænse omtales også som provokationsforbuddet. Overskrides provokationsforbuddet, er der tale om ulovlig agentvirksomhed
Den nedre grænse angår afgræsningen mellem agentvirksomhed og andre ulovregulerede efterforskningsskridt. For at et efterforskningsskridt er omfattet af retsplejelovens regler om agentvirksomhed, er det forudsat, at handlingen objektivt set omfattes af strafferettens medvirkensbegreb fastlagt i straffelovens § 23, eller at handlingen udgør en overtrædelse af en af de specielle medvirkenshandlinger, der er særskilt kriminaliseret.
- Den undtagelse, som grundsætningen om concursus necessarius udgør til den almindelige strafferetlige medvirkenslære, gælder ikke for politiets agentvirksomhed.
- Det fremgår videre af forarbejderne, at det falder uden for agentregleme, når politiet foretager efterforskningsmæssige handlinger af en lovovertrædelse, der er fuldbyrdet på tidspunktet for politiets efterforskning
- Uden for reglerne om agentvirksomhed falder former for efterforskning, der ikke består i en sådan (ellers strafbar) aktivitet, f.eks. skygning af en bestemt person, overvågning af bestemte adresser og andre former for observation af mistænkte eller holden øje med kriminelle miljøer
- Uden for reglerne om agentvirksomhed falder endvidere de tilfælde af infiltration, hvor en person efter aftale med politiet søger kontakt i et kriminelt miljø for at kunne give politiet oplysninger
- Meddelere - altså personer, der ikke aktivt tager del i udviklingen af det kriminelle forløb, men blot giver oplysninger til politiet - omfattes normalt heller ikke af agentbegrebet.
På hvilke to måder kan agentvirksomheden udøves?
Selve agentvirksomheden kan efter § 754 a, stk. 1, forekomme på to måder. Der kan være tale om, at politiet tager initiativ til at foranledige, at nogen tilbydes bistand til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse (1. led). Initiativet kan også være udgået fra den mistænkte, hvor politiet træffer foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller forsætte lovovertrædelsen (2. led).
- Adfærden nævnt i stk. 1, 2. led, omfattes dog ikke af agentbegrebet, hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, jf. bestemmelsens stk. 2, 1. led. Politiet kan således godt foretage visse mindre indgreb i et forud tilrettelagt kriminelt handlingsforløb, uden at der herved bliver tale om agentvirksomhed
- Adfærden omfattes heller ikke af agentbegrebet, hvis tilskyndelsen alene består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt på intemettet. Det følger af formuleringen af andet led i § 754 a, stk. 2, at politiets erhvervelse alene må angå det allerede udbudte
Forklar mistankekravet for agentvirksomhed
MISTANKEKRAVET: begrundet mistanke om, at en lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået
- Mistankekravet retter sig ikke mod en bestemt person, men derimod til den omstændighed, at en lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt begået.
- Det fremgår af forarbejderne, at oplysninger fra en af politiets »meddelere«, hvis meddelerens identitet er politiet bekendt, kan være tilstrækkelig til at opfylde mistankekravet i agentregleme - naturligvis under forudsætning af, at meddelerens oplysninger er tilstrækkeligt konkretiseret til at give den fornødne mistanke ==> således lavt mistankekrav
Forklar mistankekravet til agentvirksomhed
INDIKATIONSKRAVET: efterforskningsskridtet skal kunne antages at være af afgørende betydning for efterforskningen (indikationskravet),
Indikationskravet gør, at agentvirksomhed også kan udøves, hvor der vel foreligger andre efterforskningsmuligheder, men hvor disse muligheder eksempelvis er usikre, risikerer at ødelægge den videre efterforskning eller er uforholdsmæssigt ressourcekrævende
Hvad er kriminalitetskravet for agentvirksomhed?
Efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller angår en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1” eller 2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet
Hvad er de øvrige betingelser for at foretage agentvirksomhed?
- Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, at iværksættelse af agentvirksomhed efter § 754 a som udgangspunkt kræver, at der forud herfor er indhentet kendelse fra retten, medmindre foranstaltningernes øjemed ville forspildes, såfremt en retskendelse skulle afventes (periculum in mora-tilfælde). Er dette tilfældet, kan politiet træffe beslutning om at iværksætte agentvirksomhed uden forudgående indhentelse af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt.
- Sagen skal herefter snarest muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes iværksættelse forelægges for retten af politiet, jf. stk. 3, 2. pkt.
- Retten skal ved kendelse afgøre, om foranstaltningerne kan godkendes, og - hvis relevant - om de kan opretholdes, jf. stk. 3,3. pkt
- Hvis retten finder, at foranstaltningerne ikke skulle være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet, jf. stk. 3,4. pkt.
- Det følger af § 754 b, stk. 2, at foranstaltningerne alene må udføres af polititjenestemænd og ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer.
- Rejses der tiltale for lovovertrædelsen, og er der truffet foranstaltninger som nævnt i § 754 a, skal der gives forsvareren underretning om foranstaltningerne, jf. § 754 d, 1. pkt.
- Hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring eller til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan politiet give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, som denne har modtaget i medfør af 1. pkt., jf. § 754 d, 2. pkt.
- Anvendelse af agenter har en lidt anden karakter, men må dog også anses for et meget voldsomt efterforskningsværktøj i et samfund, hvor politiets hovedopgave inden for strafferetsplejen er at bringe forbrydelser til ophør, jf. også politilovens § 2, nr. 3. Agentvirksomhed er karakteriseret ved det modsatte, nemlig ved at agenten medvirker til at begå et strafbart forhold.
Hvordan forholder det sig med særlige efterforskningsmidler?
Udgangspunkt – fordi politiet ikke har de ”almindelige muligheder” for at fremskaffe bevis i sagen
Intet offer
Ingen anmeldelse
Lukkede miljøer
Hvad er problemet med agenter?
Politiet må ikke selv medvirke til forbrydelser
Politiet må ikke fremprovokere forbrydelser
Politiet skal forebygge strafbare forhold
Politiet skal bringe en strafbar virksomhed til ophør
pro-aktiv interaktion med kriminelle er det stik modsatte!
Hvorfor agenter ?
Spørgsmål om opklaring af meget alvorlig kriminalitet
Organiseret kriminalitet
Bandekriminalitet
Organiseret kriminalitet
Vanskeligt at sikre beviserne gennem de traditionelle efterforskningsmetoder
Heroverfor skal vægtes hensynet til retssikkerheden
Hvad er den grundlæggende lovmæssige ramme for brug af agenter?
§ 742, stk. 2: politiet iværksætter efterforskning
Meget bred regel – siger ikke i sig selv noget om hvordan politiet skal agere i forhold til efterforskning
Grundlæggende regler: saglighed, objektivitet, legalitet + EMRK artikel 6
§ 754 a regulerer bl.a. agenter, der indsættes i et konkret miljø, men ikke andre efterforskningsskridt, fx indsættelse af person i fængselscelle
Reguleres af fair trial efter artikel 6
Hvilke bestemmelser er relevante fsva. agenter og meddelere?
§ 754 a – materielle betingelser for foranstaltninger
Stk. 1 materielle betingelser
Stk. 2 afgrænsning/undergrænse
§ 754 b – proportionalitet og personkreds
Stk. 1 provokationsforbud
Stk. 2 hvem kan deltage i foranstaltningen?
§ 754 c – kompetence til at beslutte foranstaltningens foretagelse
Stk. 1+2 rettens kompetence ved kendelse
Stk. 3 øjemeds-iværksættelse
§ 754 d – forsvareren informeres ved tiltalerejsning
§ 754 e – reglerne finder ikke anvendelse ved efterforskning af sager omfattet af strfl. Kap. 12 og 13
Begrundelse: PET efterforsker ofte meget langvarigt og behov for total hemmeligholdelse
Hvad er de materielle betingelser for agentvirksomhed, jf. § 754 a?
Politiet må ikke som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige,at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen,medmindre:
1)der foreligger en begrundet mistankeom, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt,
2)efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningenog
3)efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en overtrædelse afstraffelovens § 235, stk. 1eller 2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet
Udgpkt. at politiet ikke må ”skubbe på”
Ad nr. 1) I modsætning til f.eks. mistankekravet ved varetægts-fængsling skal mistanken ikke nødvendigvis rette sig mod en bestemt person
Ad nr. 2) der må godt være andre muligheder, men hvis disse muligheder fx er usikre, risikerer at ødelægge den videre efterforskning eller er uforholdsmæssigt ressourcekrævende er indikationsbetingelsen opfyldt.
1-3 er kumulative betingelser
Hvad er definitionen på agentvirksomhed?
For at et efterforskningsskridt er omfattet af retsplejelovens regler om agentvirksomhed, skal handlingen være omfattet af medvirkensbegrebet i straffelovens § 23, hvorefter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Herudover kan handlingen være strafbar efter en selvstændig straffebestemmelse.
Der kræves desuden, at der er udvist en særlig aktivitet fra politiets side.
Agentvirksomhed er således – i modsætning til almindelige efterforskningsskridt – karakteriseret ved, at der fra politiets side i et vist omfang er udvist en særlig aktivitet, hvorved politiet aktivt træder ind i og deltager i et kriminelt handlingsforløb. Det centrale er med andre ord, at politiet ved agentens handlinger påvirker de omstændigheder, som lovovertrædelsen kommer til at fremtræde under, på en sådan måde, at politiet kan afsløre lovovertrædelsen og om fornødent sikre sig bevis i sagen.
