7.1. Hovedforhandling og dom Flashcards
Hvilke typer af hovedforhandlinger er der?
Tilståelsessag - § 831
Straffesager uden lægdommere (§ 895-900)
Domsmandssag - § 686, stk. 2
”højere straf end bøde eller af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse”.
Obs på undtagelser i stk. 3
Nævningesag - § 686, stk. 4
Strafpåstand på 4 års fængsel
Det er anklagemyndighedens forventede strafpåstand, ikke strafferammen i deliktet
Visse forbrydelsestyper undtaget nævningesagsbehandling
Påstand om anbringelse eller forvaring
Politiske lovovertrædelser
Mulighed for at fravælge nævningesagsbehandling, § 687, stk. 1
Hvad ligger forud for hovedforhandlingen?
Anklagemyndighedens overvejelser om tiltalespørgsmålet
Hvilket princip dækker dette over?
Hvilke overvejelser har anklagemyndigheden (og forsvareren) skulle gøre sig vedrørende tiltalerejsning?
Kapitel 77 – Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans
§ 834-§ 836 om anklageskriftet
§ 837-843
Om bevisførelsen
Protester over modpartens bevisførelse og beskrivelse af den formelle fremgangsmåde (§ 841)
§ 843 b - Forudberammelse af sag
Hvad er det?
§ 849 om forberedende retsmøder
Hvad er det og hvad taler for at bruge dem?
Hvem hos domstolene træffer afgørelser om sagen forud for hovedforhandlingen?
Er lægdommerne med?
§ 91, stk. 3 vedr. domsmænd
”Domsmænd virker med samme beføjelser som dommere under hovedforhandlingen…”
§ 86 a vedr. nævninger
”Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet…men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen.”
Hvordan sammensættes byretten i de enkelte sagstyper?
Tilståelsessag
1 juridisk dommer
Straffesager uden lægdommere
1 juridisk dommer
Domsmandssag
1 juridisk dommer, 2 domsmænd
Nævningesag - § 686, stk. 4
3 juridiske dommere, 6 nævninger (evt. suppleanter)
Hvordan forløber en typisk sag?
Det typiske forløb med variationer alt efter om domsmandssag eller nævningesag
Domsmandssag – kapitel 78
Nævningesager – kapitel 79
Største forskelle:
afgørelsen af skyldsspørgsmålet selvstændigt i nævningesager og herefter stillingtagen til sanktionen
Processuelle tvister undervejs afgøres i n-sager alene af de juridiske dommere
§ 860: Sikring af tiltaltes id
Stillingtagen til tiltalen
Forelæggelse fra anklagemyndigheden / modforelæggelse fra forsvarer
§ 864: Afhøring af tiltalte
§ 866: Afhøring af vidner
Øvrig dokumentation
Personlige forhold
Procedurer
Domsafsigelse
Domfældelse/frifindelse
Hvilke aktører skal være tilstede under en retssag?
Retten skal være til stede, dvs samme dommere hele vejen igennem -> bevisumiddelbarhedsprincippet
Anklagemyndigheden og forsvareren skal være til stede, jf. § 851; funktionen ikke personen
§ 853: Udgangspunkt: tiltalte skal være til stede indtil sagen er optaget til dom (votering)
§ 855 – tiltaltes udeblivelse
Hvordan forholder det sig med vidners mødepligt?
OBS på om vidnet er omfattet af vidneudelukkelsesgrund (§§ 169-170) eller vidnefritagelsesgrund (§ 171)
Har pligt til at give møde uanset hvad vidnet selv mener, jf. § 179
Tvangsmidler såfremt vidnet ikke giver møde/nægter at svare, jf. § 178
Forklar § 183 ift. afhøring af vidner?
Retsplejelovens § 183, stk. 1
”Vidnet afhøres først af den part, som har begæret ham ført. Modparten har derefter adgang til at afhøre vidnet, hvorpå parten kan rette de spørgsmål til vidnet, som modafhøringen har givet anledning til. Retten kan tillade fremsættelse af yderligere spørgsmål eller genoptagelse af afhøringen.”
Samme fremgangsmåde som ved afhøring af tiltalte
Hvordan skal en afhøring foregå efter RPL § 184?
Retsplejelovens § 184, stk. 1
”Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring.”
Ledende (suggestive) spørgsmål typisk kun stilles for at hjælpe et vidne i gang eller for at sikre sig, at en forklaring er rigtigt forstået.
Der må ikke stilles kaptiøse spørgsmål, jf. § 752, stk. 3.
Hvad regulerer § 184, stk. 2 ift. a afhøring af vidner?
Retsplejelovens § 184, stk. 2
”Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse”
Anklageren må dog gerne foreholde løbende, jf. bl.a. U 2005.487 Ø
Hvad er et forehold?
Et forehold er grundlæggende blot en henvisning til en tidligere forklaring afgivet af tiltalte eller vidnet.
Forehold forudsætter, at den afhørte vælger at afgive forklaring.
Forehold fra politirapporter skal i princippet - ligesom ved dokumentation – ske med rettens tilladelse, jf. princippet i retsplejelovens § 871, stk. 4, mens forehold fra tidligere forklaringer i retten er reguleret af § 873.
Forehold anvendes, hvis der er væsentlige eller meningsforstyrrende ændringer i den forklaring der afgives under hovedforhandlingen, i forhold til den forklaring der tidligere er afgivet, f.eks. til politirapport.
Et forehold anvendes som et naturligt led i en afhøring og skal således ikke afvente, at forsvareren har haft lejlighed til at stille spørgsmål til tiltalte eller vidnet, jf. U.1996.1427 Ø, U.2005.844 Ø og U2005.487/2 Ø.
Forklar § 184, stk. 3
Retsplejelovens § 184, stk. 3
”Retten afgør, om vidnet under afhøringen må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.”
Normalt må et vidne ikke støtte sin forklaring på noter eller dokumenter. Derimod gælder der en ”genopfriskningspligt”, jf. rpl. § 180.
Må vidnet påhøre andres forklaringer, jf. RPL § 182?
NEJ
Hvad siger RPL § 185 om bevisførelse om vidnerstroværdighed?
§ 185regulererbevisførelse om et vidnesalmindeligetroværdighed
Hvad er det?
Løjet før overfor politiet
Psykiske habitus/generelt lemfældig omgang med sandheden
Der erikke et absolut forbud mod denne type bevisførelse, jf.ordlyden af stk.1, 1. pkt.
Der kan altid føresbevis om et vidnes konkrete troværdighed
Hvad er det?
Kunne vidnet se episoden fra den positionvidnet havde
Forklar de forskellige spørgsmålstyper?
Ledende: ”Blev du bange?”
Kaptiøse: ”Hvornår holdt du op med at drikke?”
Uklare: ”Hvad tænkte du på i forhold til at gå med op i lejligheden?”
Dobbelte: ”Kom du alene til festen eller havde du din veninde med?”
Dumme: ”Hvor langt var køretøjerne fra hinanden på tidspunktet for sammenstødet?”
Hvad er den rigtige måde at stille spørgsmål på?
Forklar afhøringstema
(evt. ”nøglespørgsmål)
Oversigt over tidligere forklaringer (forhold)
Skab dialog(men bevar kontrol)
Stil korte og åbne spørgsmål
Stil aldrig flere spørgsmål i én sætning
Vis interesse for svaret
Giv vidnet tid til at svare
Giv vidnet mulighed for at svare: ”det ved jeg ikke”
Bevar kontrol