7.1. Hovedforhandling og dom

Question 1

Hvilke typer af hovedforhandlinger er der?

Answer 1

Tilståelsessag - § 831
Straffesager uden lægdommere (§ 895-900)
Domsmandssag - § 686, stk. 2
”højere straf end bøde eller af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse”.
Obs på undtagelser i stk. 3
Nævningesag - § 686, stk. 4
Strafpåstand på 4 års fængsel
Det er anklagemyndighedens forventede strafpåstand, ikke strafferammen i deliktet
Visse forbrydelsestyper undtaget nævningesagsbehandling
Påstand om anbringelse eller forvaring
Politiske lovovertrædelser
Mulighed for at fravælge nævningesagsbehandling, § 687, stk. 1

Question 2

Hvad ligger forud for hovedforhandlingen?

Answer 2

Anklagemyndighedens overvejelser om tiltalespørgsmålet
Hvilket princip dækker dette over?
Hvilke overvejelser har anklagemyndigheden (og forsvareren) skulle gøre sig vedrørende tiltalerejsning?

Kapitel 77 – Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans
§ 834-§ 836 om anklageskriftet
§ 837-843
Om bevisførelsen
Protester over modpartens bevisførelse og beskrivelse af den formelle fremgangsmåde (§ 841)
§ 843 b - Forudberammelse af sag
Hvad er det?
§ 849 om forberedende retsmøder
Hvad er det og hvad taler for at bruge dem?

Hvem hos domstolene træffer afgørelser om sagen forud for hovedforhandlingen?
Er lægdommerne med?
§ 91, stk. 3 vedr. domsmænd
”Domsmænd virker med samme beføjelser som dommere under hovedforhandlingen…”
§ 86 a vedr. nævninger
”Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet…men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen.”

Question 3

Hvordan sammensættes byretten i de enkelte sagstyper?

Answer 3

Tilståelsessag
1 juridisk dommer
Straffesager uden lægdommere
1 juridisk dommer
Domsmandssag
1 juridisk dommer, 2 domsmænd
Nævningesag - § 686, stk. 4
3 juridiske dommere, 6 nævninger (evt. suppleanter)

Question 4

Hvordan forløber en typisk sag?

Answer 4

Det typiske forløb med variationer alt efter om domsmandssag eller nævningesag
Domsmandssag – kapitel 78
Nævningesager – kapitel 79
Største forskelle:
afgørelsen af skyldsspørgsmålet selvstændigt i nævningesager og herefter stillingtagen til sanktionen
Processuelle tvister undervejs afgøres i n-sager alene af de juridiske dommere

§ 860: Sikring af tiltaltes id
Stillingtagen til tiltalen
Forelæggelse fra anklagemyndigheden / modforelæggelse fra forsvarer
§ 864: Afhøring af tiltalte
§ 866: Afhøring af vidner
Øvrig dokumentation
Personlige forhold
Procedurer
Domsafsigelse
Domfældelse/frifindelse

Question 5

Hvilke aktører skal være tilstede under en retssag?

Answer 5

Retten skal være til stede, dvs samme dommere hele vejen igennem -> bevisumiddelbarhedsprincippet
Anklagemyndigheden og forsvareren skal være til stede, jf. § 851; funktionen ikke personen
§ 853: Udgangspunkt: tiltalte skal være til stede indtil sagen er optaget til dom (votering)
§ 855 – tiltaltes udeblivelse

Question 6

Hvordan forholder det sig med vidners mødepligt?

Answer 6

OBS på om vidnet er omfattet af vidneudelukkelsesgrund (§§ 169-170) eller vidnefritagelsesgrund (§ 171)
Har pligt til at give møde uanset hvad vidnet selv mener, jf. § 179
Tvangsmidler såfremt vidnet ikke giver møde/nægter at svare, jf. § 178

Question 7

Forklar § 183 ift. afhøring af vidner?

Answer 7

Retsplejelovens § 183, stk. 1

”Vidnet afhøres først af den part, som har begæret ham ført. Modparten har derefter adgang til at afhøre vidnet, hvorpå parten kan rette de spørgsmål til vidnet, som modafhøringen har givet anledning til. Retten kan tillade fremsættelse af yderligere spørgsmål eller genoptagelse af afhøringen.”

Samme fremgangsmåde som ved afhøring af tiltalte

Question 8

Hvordan skal en afhøring foregå efter RPL § 184?

Answer 8

Retsplejelovens § 184, stk. 1

”Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring.”

Ledende (suggestive) spørgsmål typisk kun stilles for at hjælpe et vidne i gang eller for at sikre sig, at en forklaring er rigtigt forstået.

Der må ikke stilles kaptiøse spørgsmål, jf. § 752, stk. 3.

Question 9

Hvad regulerer § 184, stk. 2 ift. a afhøring af vidner?

Answer 9

Retsplejelovens § 184, stk. 2

”Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse”

Anklageren må dog gerne foreholde løbende, jf. bl.a. U 2005.487 Ø

Question 10

Hvad er et forehold?

Answer 10

Et forehold er grundlæggende blot en henvisning til en tidligere forklaring afgivet af tiltalte eller vidnet.

Forehold forudsætter, at den afhørte vælger at afgive forklaring.

Forehold fra politirapporter skal i princippet - ligesom ved dokumentation – ske med rettens tilladelse, jf. princippet i retsplejelovens § 871, stk. 4, mens forehold fra tidligere forklaringer i retten er reguleret af § 873.

Forehold anvendes, hvis der er væsentlige eller meningsforstyrrende ændringer i den forklaring der afgives under hovedforhandlingen, i forhold til den forklaring der tidligere er afgivet, f.eks. til politirapport.

Et forehold anvendes som et naturligt led i en afhøring og skal således ikke afvente, at forsvareren har haft lejlighed til at stille spørgsmål til tiltalte eller vidnet, jf. U.1996.1427 Ø, U.2005.844 Ø og U2005.487/2 Ø.

Question 11

Forklar § 184, stk. 3

Answer 11

Retsplejelovens § 184, stk. 3

”Retten afgør, om vidnet under afhøringen må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.”

Normalt må et vidne ikke støtte sin forklaring på noter eller dokumenter. Derimod gælder der en ”genopfriskningspligt”, jf. rpl. § 180.

Question 12

Må vidnet påhøre andres forklaringer, jf. RPL § 182?

Answer 12

NEJ

Question 13

Hvad siger RPL § 185 om bevisførelse om vidnerstroværdighed?

Answer 13

§ 185regulererbevisførelse om et vidnesalmindeligetroværdighed
Hvad er det?
Løjet før overfor politiet
Psykiske habitus/generelt lemfældig omgang med sandheden
Der erikke et absolut forbud mod denne type bevisførelse, jf.ordlyden af stk.1, 1. pkt.
Der kan altid føresbevis om et vidnes konkrete troværdighed
Hvad er det?
Kunne vidnet se episoden fra den positionvidnet havde

Question 14

Forklar de forskellige spørgsmålstyper?

Answer 14

Ledende: ”Blev du bange?”

Kaptiøse: ”Hvornår holdt du op med at drikke?”

Uklare: ”Hvad tænkte du på i forhold til at gå med op i lejligheden?”

Dobbelte: ”Kom du alene til festen eller havde du din veninde med?”

Dumme: ”Hvor langt var køretøjerne fra hinanden på tidspunktet for sammenstødet?”

Question 15

Hvad er den rigtige måde at stille spørgsmål på?

Answer 15

Forklar afhøringstema
(evt. ”nøglespørgsmål)

Oversigt over tidligere forklaringer (forhold)

Skab dialog(men bevar kontrol)

Stil korte og åbne spørgsmål

Stil aldrig flere spørgsmål i én sætning

Vis interesse for svaret

Giv vidnet tid til at svare

Giv vidnet mulighed for at svare: ”det ved jeg ikke”

Bevar kontrol

Question 16

Forklar § 856 om anonyme vidner

Answer 16

Stk. 1 giver mulighed for at tiltalte føres ud under vidnets forklaring
Vidnets identitet er fortsat tiltalte bekendt
Typisk vil tiltalte overhøre forklaringen fra et lytterum
Stk. 2 indeholder hjemmel til hel eller delvis anonymisering
Kræver opmærksomhed allerede på efterforskningsstadiet ift anonymisering
Ligeledes ift bevisfortegnelsen
Kan afgøres forud for hovedforhandlingen, jf. § 845, stk. 1, nr. 7

Betingelsen for hel eller delvis anonymisering er at oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.
Ved indførslen af anonyme vidner var anvendelsesområdet tilfældige vidner
VedL 2011 292er området for anonym vidneførsel udvidet, idet reglerne nu kan anvendes, selv om tiltalte og vidnet kender hinanden. Forbindelsen mellem tiltalte og vidnet skal dog være af en sådan overfladisk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet vil have betydning for tiltaltes forsvar.
Hvad er problemet med anonym vidneførsel?

Question 17

Hvordan forholder det sig med ulovligt tilvejebragte beviser?

Answer 17

Ulovligt tilvejebragte beviser afvises som udgangspunkt ikke, men retten skal foretage en konkret afvejning af de foreliggende omstændigheder, herunder lovovertrædelsens art og grovhed, bevisets relevans, vægt og pålidelighed, den krænkede interesse samt evt. grovheden af det ulovlige efterforskningsskridt.
Beviser til gunst for den anklagede vil normalt blive tilladt ført, selv om de er tilvejebragt på ulovlig vis.

Question 18

Hvordan forholder det sig med dokumentation?

Answer 18

HR Den fri bevisførelse

Ethvert relevant bevis kan 	fremlægges under en straffesag 		(uanset form)

Lyd, billeder, tekst, fysiske 	genstande

oplæsning af dokumenter
§871

øvrige bevismidler
% lov

Question 19

Forklar Rpl. § 871

Answer 19

Princippet om bevisumiddelbarhed
På vagt over for ”selvfortællende” erklæringer
De ”deltagende” dokumenter kan altid oplæses, jf. stk. 1, f. eks. en check, en artikel en plakat, etc.
De dokumenterende erklæringer reguleres i stk. 2, 4 og 5 – dvs. dem, der tjener som bevis
Vid adgang til retsbøger og offentlige erklæringer
Undtagelsen: stk. 4 – politirapporter mv.
Fakta fra politirapporter kan dokumenteres, jf. nr. 5
Forklaringer fra politirapport – undtagelsesvist og med rettens tilladelse

Question 20

Hvordan anvendes forstraffe og andre afgørelser vedrørende strafforfølgning som dokumentation?

Answer 20

Relevans?
Modus fra tidligere domme kan være af betydning for bevisvurderingen i den nuværende sag
Vedr. tidligere domme er ”problemet” mest relevant i nævningesager, da personlige forhold, herunder straffeattesten, først gennemgås efter skyldkendelse, jf. § 893.
I domsmandssager kan retten beslutte at skyldsspørgsmålet afgøres først, jf. § 879, hvorefter ”problemet” kan opstå

Hvis der er rejst tiltale for fx strfl. § 247, stk. 1 om vold i gentagelsestilfælde eller § 291, stk. 2 om hærværk i gentagelsestilfælde, må der bestå en adgang til i hvert fald at nævne dette for retten.
Spørgsmålet mest relevant ved bevistema om modus (særlig indbrudsmetode – særtræk ved GM’s handling eller udtalelser) eller forsætsvurdering.
Eksempelvis U.2004.103H

Question 21

Forklar U.2003.104 om dokumentation af dom som led i modus/forsætsvurdering

Answer 21

T var ved nævningeting tiltalt for to tilfælde af stump vold af særlig rå og brutal karakter mod sin datter, der efter den sidste voldsudøvelse afgik ved døden. Inden domsforhandlingen anmodede anklagemyndigheden om tilladelse til forud for afgørelsen af skyldspørgsmålet at dokumentere en forstraf for T, hvorved han var blevet idømt 6 års fængsel for i to tilfælde at have udøvet vold af særlig rå og brutal karakter over for en datter, der derefter også var afgået ved døden. Landsretten tillod dokumentationen, under henvisning til at der var grund til at antage, at T’s forstraf som ét moment af flere kunne have en sådan betydning for skyldspørgsmålet, herunder den subjektive tilregnelse, at dokumentationen havde hjemmel i retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 5. Dokumentationen fandtes endvidere ikke at være uforenelig med bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 i EMK. T kærede afgørelsen til Højesteret, der tiltrådte LR’s afgørelse.

Question 22

Forklar U.2018.1254 Ø om dokumentation af påtaleopgivelser

Answer 22

Hjemmel i § 872, stk. 2, nr. 5
T, født 1991 og ikke tidligere straffet, var tiltalt for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje vedrørende den 17-årige F. Under ankesagen tillod landsretten i medfør af Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952 om dokumentation af forakter og straffeattester mv. i straffesager anklagemyndigheden at dokumentere fra tidligere sigtelser mod T for overtrædelser af straffelovens § 216, der ikke havde ført til tiltale, men som i høj grad lignede omstændighederne i nærværende sag. Landsrettens flertal lagde vægt på, at T havde påstået sig frifundet af subjektive grunde, og at oplysningerne ville kunne få afgørende betydning for, hvad T havde måttet indse i situationen. Landsretten fandt efter bevisførelsen, at F havde afgivet en troværdig forklaring om, at hun flere gange sagde stop, og at T efter de tidligere sigtelser havde en særlig anledning til at være opmærksom på, om F var indforstået med, hvad der foregik.

Question 23

Forklar U.2018.1254Ø om anklagemyndighedens argument

Answer 23

Anklageren anmodede om tilladelse til i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, at dokumentere en række anmeldelsesrapporter, herunder uddrag af døgnrapportbemærkninger, påtaleopgivelser og brev om indstilling af efterforskningen, fra fire tidligere sager vedrørende tiltalte. Anklageren henviste i den forbindelse til Justitsministeriets cirkulære nr. 177 af 8. oktober 1952 om dokumentation af forakter og straffeattester mv. i straffesager og anførte, at de pågældende sager vedrører straffelovens kapitel 24, og at der i flere af sagerne er anvendt en fremgangsmåde, som svarer til forholdene i nærværende sag. De pågældende oplysninger skønnes derfor at være af afgørende betydning for bedømmelsen af sagen.

Question 24

Forklar forsvarerens argument i U.2018.1254

Answer 24

Den beskikkede forsvarer protesterede herimod og anførte, at det vil være i strid med uskyldsformodningen, hvis det tillades anklagemyndigheden at dokumentere fra sager, der er afsluttede, uden at der er rejst tiltale. Der er i sådanne sager ikke afsagt dom, hvorved den pågældende er fundet skyldig. Hertil kommer, at sagerne ikke har været genstand for grundig efterforskning. At der ikke foreligger nyere trykt praksis vedrørende adgangen til at dokumentere fra sager, der er afsluttet uden tiltale, understreger, at det ikke er noget, der finder sted i praksis.

Question 25

Forklar Rpl. § 871 om forklaringer

Answer 25

Dokumentation af forklaringer til politirapport – kun undtagelsesvist og med rettens tilladelse – to type situationer
Hensyn: fair trial – bevisumiddelbarhed
Vidnet møder ikke – fair trial principper binder vurderingen – UfR1987.191V (tyveri af 35 kr.) rapport var eneste bevis
Vidnet er omfattet af fritagelsesgrund f.eks. kone udsat for grov vold fra mand. Her kan vidnefritagelsen brydes e.o. af dokumentationen, jf. U1985.347.H (dissens – ”værre-synspunkt”)
Vægt på overtrædelsen og at vedkommende selv anmelder

Question 26

Hvordan dokumenteres forklaringer?

Answer 26

Retsbøger/politirapporter
Hvad er problemet med at tillade dokumentation?
Vedr. politirapporter kan de typisk inddeles i tre grupper:
A) Objektive bevisdata
B) Surrogat for forklaring af den, der har gjort en iagttagelse
C) Til forehold af tidligere afgivne forklaringer om et hændelsesforløb

Question 27

Uddyb om dokumentation af forklaringer - A)

Answer 27

A) er uproblematisk, drejer sig typisk om politiets iagttagelser om en vejbane, vejrforhold eller lignende
Hjemmel: § 871, stk. , nr. 5.

Question 28

Uddyb om dokumentation af forklaringer - B)

Answer 28

Forskellige scenarier:
Vidnet kan ikke eller kun med besvær bringes til domsforhandlingen
Vidnet er omfattet af en vidnefritagelsesgrund, men har alligevel afgivet forklaring til politiet, men nægter nu i retten at afgive forklaring
Tiltalte nægter at afgive forklaring

Starte med at overveje et pålæg efter § 171, stk. 3
Muligt at afhøre rapportoptagende betjente, men det vil have karakter af ”hear-say”
Problematisk at betjentens autoritet kan styrke forklaringens troværdighed
Formentligt valgfrihed om dokumentation eller indkalde betjenten.
Tillægge det betydeligt vægt, at vidnet er behørigt vejledt om fritagelsesreglerne, hvis ikke tillades dokumentation ikke.
Tillægge det vægt om vidnet er anmelder.

Question 29

Forklar dommen U.1987.191 V om dokumentation af forklaringer

Answer 29

U.1987.191 V: Sagen drejede sig om tyveri af fadøl for ca. 35 kr. til en gymnasiefest(!). Vidnet var i England under hovedforhandlingen i BR

LR udtalte, at dokumentation af en politirapport ikke burde have været tilladt i det foreliggende tilfælde, hvor de tiltalte havde nægtet sig skyldige, hvor rapportforklaringen var eneste grundlag for domfældelse, og hvor der ikke var en forsvarer til stede, hvortil kom, at rapportforklaringen efter sit meget summariske indhold var uegnet til at danne grundlag for domfældelse. Da det pågældende vidne havde afgivet forklaring for landsretten, behandlede landsretten sagen i realiteten trods den skete rettergangsfejl

Question 30

Forklar U 2018 3745H

Answer 30

U 2018 3745H i landsretten var tiltaltes forklaring til politirapport dokumenteret, da han ikke ønskede at udtale sig under hovedforhandlingen; Højesteret udtalte, at afhøringen var sket efter reglerne i retsplejeloven; forud for afhøringen var tiltalte blevet gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet, jf. § 752, stk. 1; at forklaringen ikke var anvendt som det eneste eller væsentligste bevis mod ham, og at dokumentationen ikke kunne føre til ophævelse af dommen.

Question 31

Forklar TfK 2004 672/2

Answer 31

TfK 2004 672/2ophævelse og hjemvisning af byretsdom, idet væsentlige dele af grundlaget for domfældelsen bestod i forklaringer til tysk politi, hvis rapporter var blevet dokumenteret; tiltalte og forsvareren havde således ikke haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til de pågældende, jf.ERMKart. 6, stk. 3, litra d.

Question 32

Forklar EMDs “sole or decisive rule” som opsummeret i HRs kendelse i U 2005.1004 H

Answer 32

EMD’s ”sole or decisive rule” som opsummeret i HR’s kendelse i 2005.1004H:
Det følger af artikel 6, stk. 3, litra d, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, der er tiltalt i en straffesag, har ret til - i praksis normalt ved forsvareren - at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner. Der må efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke ske domfældelse på grundlag af en forklaring, som dokumenteres under domsforhandlingen, hvis den dokumenterede forklaring er det eneste eller det reelt afgørende bevis i sagen, og tiltalte eller forsvareren ikke på noget stadium af sagen, herunder i forbindelse med selve dokumentationen, har haft adgang til kontraafhøring af det vidne, hvis forklaring dokumenteres. Selve dokumentationen vil derimod som udgangspunkt ikke indebære en krænkelse af konventionen

Question 33

Hvad siger Anders mere om dokumentation?

Answer 33

Spørgsmålet er i første omgang, om dokumentationen skal tillades
Herefter et spørgsmål om, med hvilken vægt forklaringen skal indgå som bevis i sagen
Kræver i første omgang, at politi og anklagemyndigheden har gjort alt hvad de kunne for at finde vidnet
Hvis T er skyld i at vidnet ikke kan udfindes, pga frygt, gælder dette dog ikke
Bestræbelserne må dokumenteres ved rapporter om forsøg på udfindelse
I forbindelse med begæringen om tilladelse til at dokumentere, må det beskrives, hvorfor forklaringen ikke er det eneste eller afgørende bevis
Hvornår under sagen skal begæringen så fremsættes?
Kan man overskue alle beviserne i sagen?
Denne nemme løsning: tillade dokumentation, men ikke tillægge forklaring vægt ved afgørelsen :)

Question 34

Hvilke to klassikse EMD-domme er relevante fr dokumentation?

Answer 34

To klassiske EMD-domme
Unterpertinger mod Østrig
U var tiltalt for vold mod hustru og steddater. De ville ikke afgive forklaring i retten, men deres forklaringer til politiet blev dokumenteret
Krænkelse af EMRK da forklaringerne var det afgørende grundlag og forsvaret på intet tidspunkt havde haft mulighed for kontradiktion
Asch mod Østrig
Kæreste nægtede at vidne i retten pga vidnefritagelse. Afhøring af rapportoptagende betjent. Andre bevisdata i form af forklaring fra betjent om kærestens skader og en lægeerklæring.
EMD statuerede ikke krænkelse