3.5. Anholdelse og varetægtsfængsling Flashcards
Hvad er formålet med et tvangsindgreb?
Afgørelse og eventuel gennemførelse af tiltale og dom
Kan altså omhandle efterforskningen – skal der rejses tiltale – mod hvem – for hvad?
Sanktionen – fx særforanstaltninger efter kapitel 9 i straffeloven
Hvad er definitionen af et tvangsindgreb?
”En foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en strafforfølgning, og hvorved der realiseres en strafbar gerningsbeskrivelse rettet mod legeme, frihed, fred, ære eller privat ejendomsret”
Kræver derfor lovhjemmel eller sikker analogi
- Kompetenceregler (retten eller politiet)
- Materielle betingelser
Hvilke beskyttelsesinteresser er relevante ved tvangsindreb?
Frihed
varetægtsfængsling - § 762
anholdelse - § 755
mentalundersøgelse under indlæggelse - § 809, stk. 2
Legemsfred
Legemsbesigtigelse - § 792, stk. 1, nr. 1
legemsundersøgelse ( inkl. udtagelse af prøver) - § 792, stk. 1, nr. 2
Ejendomsret/rådighedsret
Beslaglæggelse af genstande § 801, stk. 1, nr. 1-4)
Privatlivets fred (herunder meddelelseshemmeligheden)
Ransagning - § 793
Brevåbning - § 780, stk. 1, nr. 5 – kommunikationsindgreb § 780, stk. 1, nr. 1 m.v.
Æren
Personundersøgelse - § 808
Offentlig efterlysning - § 818 -
Hvilke materielle betingelser kan opstilles til straffeprocessuelle tvangsindgreb?
Der kan opstilles tre krav til strafprocessuelle indgreb
Håndtag, der kan skrues på alt efter om nemmere eller sværere at få tilladelse til indgrebet
Kriminalitetens art
Mistankens styrke
Indikationsbetingelser
Hvad indebærer kriminalitetens art?
Enten direkte nævnt en strafbelagt bestemmelse - nævnt med strafferamme
”strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale”
”fængsel i 1 år og 6 måneder”
”fængsel i 6 år eller derover
Hvad indebærer kravet om mistankens styrke?
kan mistænkes
med rimelig grund
begrundet mistanke
særligt bestyrket mistanke
Hvad indebærer kravet om indikation?
nødvendig/påkrævet
bestemte grunde
væsentlig betydning for efterforskningen
afgørende betydning
helt særlige omstændigheder, som gør det påkrævet
Hvornår kan der ske anholdelse, jf. RPL § 755?
Mistanken skal have en sådan styrke, at politiet kan sigte den pågældende, OG
Anholdelsen skal være påkrævet
Gentagelsesfare
Unddragelsesfare
Kollusionsfare
Også forhold, der kun giver bøde, kan medføre anholdelse
Anholdelsen må dog ikke være et uforholdsmæssigt indgreb, og skal foretages så skånsomt som muligt.
Politiet har mulighed for at besigtige og visitere den pågældende med henblik på undersøgelse af, om den pågældende har skader eller er i besiddelse af ting, der kan bruges til vold eller undvigelse.
Man kan maksimalt være anholdt i 24 timer – ved frihedsberøvelse herudover skal den pågældende fremstilles i retten.
En mindre og undskyldelig overskridelse af den formelle frist medfører ikke, at frihedsberøvelsen vil blive bragt til ophør.
Forklar dommen U.2011.897
Der skulle afholdes grundlovsforhør over to polakker, der var blevet anholdt den 8. oktober 2010 kl. 10.20, da de var på vej mod syd ad E45, idet der var blevet fundet nye butiksvarer i bilen, og de var derfor blevet sigtet for overtrædelse afstraffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, ved i forening på et ukendt sted at have stjålet varer til en værdi af ca. 25.000 kr. Grundlovsforhøret var berammet til afholdelse i Retten i Kolding den 9. oktober 2010 kl. 9.45, men fremstillingen skete ført kl. 10.33, hvorfor dommeren bemærkede, at fristen iretsplejelovens § 760, stk. 2, på 24 timer var overskredet. Det blev oplyst, jf. § 746, stk. 3, at forsinkelsen skyldtes, at patruljevognen, der skulle afhente de anholdte i arresten i Assens var blevet sendt fra Kolding for sent. Forsvareren nedlagde påstand om ophævelse af anholdelsen. Byretsdommeren ophævede anholdelsen med den begrundelse, at fristoverskridelsen ikke var ganske bagatelagtig, og den var begrundet med for sen afhentning af de anholdte i arresten. Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten med anmodning om varetægtsfængsling i medfør afretsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 2, subsidiærtudlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1. Landsretten ophævede byrettens kendelse og hjemviste sagen til stillingtagen til anklagemyndighedens begæring om varetægtsfængsling, idet landsretten med henvisning til sigtelsens indhold, omstændighederne ved anholdelsen og den kortvarige overskridelse af 24-timersfristen fandt, at byretten ikke burde have ophævet anholdelsen uden at tage stilling til anklagemyndighedens begæring om fængsling
Forklar dommen U.2008.1296Ø – 18 minutters overskridelse
I den konkrete sag indledtes retsmødet kl. 12.30 med en afhøring af en medsigtet i sagen. Sigtede var bragt til retten forud for retsmødet, og anklagemyndigheden burde have fremstillet sigtede og oplæst sigtelsen ved retsmødets start. Da der alene er tale om en ganske kortvarig fristoverskridelse på 18 minutter, der beroede på en fejltagelse fra anklagemyndighedens side, og da der på den anden side er tale om en sigtelse for en forbrydelse af betydelig grovhed, der kan medføre fængsel i indtil 6 år, findes fristoverskridelsen ikke at føre til, at sigtede løslades straks, uden at retten tager stilling til fængslingsgrundlaget.
THI BESTEMMES:
Påstanden om løsladelse straks af sigtede S tages ikke til følge
Hvad indebærer bestemmelsen i RPL § 760, stk. 1?
§ 760, stk. 1
Enhver, der anholdes, skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelse ikke længere er til stede.Tidspunktet for løsladelsen skal fremgå af rapporten.
1. pkt.: Proportionalitet i indgrebet
2. pkt.: Gennemtvinger dokumentationskrav
Hvad indebærer § 760, stk. 2 og 3?
Stk. 2 Inden 24 timer efter anholdelsenskal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en dommer.Tidspunktet for anholdelsen og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3 Har anholdelse fundet sted for et strafbart forhold, for hvilket varetægtsfængsling er udelukket,skal den anholdte inden retsmødets afslutning sættes på fri fod
Fx hvis ej strafferammekravet i § 762, stk. 1 opfyldt eller hvis ej udsigt til straf på over 30 dage.
Hvorfor overhovedet stille for en dommer, hvis sigtet for et forhold, der ikke kan ske fængsling på?
Hvad indebærer § 760, stk. 4 – opretholdelse af anholdelse?
Har anholdelse fundet sted for et strafbart forhold, for hvilket varetægtsfængsling ikke er udelukket,eller i medfør af § 756, og findes anholdte ikke at kunne løslades straks, kan retten, når den på grund af de foreliggende oplysningers utilstrækkelighed eller af anden grundikke finder straks at kunne tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængs-ling,beslutte, at han foreløbig skal forblive under anholdelse.
Anvendes typisk, når dommeren ønsker yderligere efterforskning eller oplysninger.
Det angives i retsbogen hvilke yderligere omstændigheder, der ønskes undersøgt.
Politiet kan selv bestemme om der skal ske genfremstilling eller løsladelse
Den, over hvem anholdelsen er opretholdt, skal, såfremt han ikke forinden er løsladt, på ny fremstilles for en dommer, der inden 3 x 24 timer efter afslutningen af det første retsmøde træffer bestemmelse om, hvorvidt anholdte skal løsladeseller varetægtsfængsles eller undergives foranstaltninger efter § 765.
Altså obs på tidsfrist – retsmødet skal være færdigt inden dette.
Hvis retten har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for varetægtsfængsling, og denne afgørelse påkæres af anklagemyndigheden, er der ikke hjemmel til at opretholde anholdelsen, medens landsretten behandler sagen.
Rettens beslutning om 3x24 timer kan godt kæres.
Hvis anholdte løslades, men anklagemyndigheden kærer, kan der ikke tillægges kæremålet opsættende virkning. Frihedsberøvelse efter udløbet af de 3 x 24 timer kan kun ske i form af varetægtsfængsling,
Forklar dommen om besætningsmedlemmerne på et skib
Den 13. februar 2020 blev besætningsmedlemmer og en passager på et skib anholdt og sigtet for overtrædelse afstraffelovens § 191. Det blev besluttet, at to besætningsmedlemmer, S1 og S2, skulle blive på skibet for at opretholde skibets vigtigste funktioner. S1 og S2 blev kort afhørt af politiet på skibet, mens de øvrige besætningsmedlemmer blev transporteret til politistationen. Den 16. februar 2020 blev der afholdt grundlovsforhør bl.a. vedrørende S1 og S2, der ikke var til stede. Den beskikkede forsvarer for S1 og S2 protesterede herimod. Byretten besluttede, at der kunne ske »fremstilling« af S1 og S2 »in absentia«, og at anholdelsen af de pågældende kunne opretholdes i indtil 3 x 24 timer fra den 16. februar 2020 kl. 12.48. Den 16. februar 2020 kl. 18.12 ankom tre nye besætningsmedlemmer, hvorefter S1 og S2 blev transporteret til politistationen og efterfølgende den 17. februar 2020 fysisk fremstillet i grundlovsforhør. Forsvareren kærede byrettens beslutning om fremstilling in absentia og opretholdelse af anholdelsen under henvisning til, at betingelserne iretsplejelovens § 764, stk. 2, ikke var opfyldt. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse under henvisning til, at S1 og S2’s tilstedeværelse på skibet var strengt nødvendig, og at betingelserne iretsplejelovens § 764, stk. 2, eller principperne heri var opfyldt. Landsrettens flertal bemærkede, at der ikke forelå nærmere oplysninger om den praktiske mulighed for at sætte retten uden for det sædvanlige tingsted, jf.retsplejelovens § 13, og at de allerede af denne årsag ikke fandt at kunne fastslå, at der var grundlag for at træffe afgørelsen, selvom de sigtede ikke havde haft lejlighed til at udtale sig under retsmødet. Anholdelsen af S1 og S2 burde derfor ikke have været opretholdt, uden at de havde haft lejlighed til at udtale sig under retsmødet (dissens for at tiltræde byrettens beslutning om fremstilling in absentia i medfør afretsplejelovens § 764, stk. 2, 1. pkt., 2. led, eller denne bestemmelses analogi).
Hvad er processen ved grundlovsforhør?
Sigtelse
Samtale med forsvarer
Indskrænkninger i offentlighedsprincippet
Afhøring
Dokumentation
Begæring fra anklagemyndigheden
Procedurer
Kendelse