3.2. Tvangsindgreb Flashcards
Hvad er et tvangsindgreb?
Det karakteristiske ved et straffeprocessuelt tvangsindgreb er ifølge forarbejderne, 1) at det foretages som led i en strafforfølgning, 2) at det påtvinger sigtede eller andre indgreb i deres private interessesfære, og 3) at det foretages på en sådan måde, at politiets handlinger ville være strafbare, hvis de ikke var særskilt hjemlede som led i strafforfølgningen.
Et tvangsindgreb bliver på baggrund af denne karakteristik som udgangspunkt defineret som:
»en foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en strafforfølgning, og hvorved der realiseres en strafbar gerningsbeskrivelse rettet mod legeme, frihed, fred, ære eller privat ejendomsret.«
- Alle typer af tvangsindgreb skal tjene til afgørelse og eventuel gennemførelse af straffesagen (tiltalen og dommen), jf. retsplejelovens § 743.
Hvad er tvangsindgrebenes struktur?
Tvangsindgreben i retsplejeloven er i udgangspunktet skåret over samme læst med et mistankekrav, et kriminalitetskrav og et indikationskrav.
- Jo mere indgribende et tvangsindgreb er, jo strengere mistankekrav, kriminalitetskrav og indikationskrav stilles der i reglen.
Forklar mistankekravene
Skala af mistanke:
- kan mistænkes med rimelig grund (anholdelse, jf. § 755, stk. 1
- begrundet mistanke (varetægtsfængsling, jf. (§ 762, stk. 1)
- særligt bestyrket mistanke (retshåndhævelsesarrest, jf. § 762, stk. 2)
- Ved indgreb i f.eks. meddelelseshemmeligheden retter »mistankekravet« sig ikke mod personen, men mod chancen for at finde et »bevis«. I § 781, stk. 1, nr. 1, står der således, at der skal være »bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt
- Ved observation af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, efter § 791 a, stk. 1, kræves ingen mistanke (og således kun at kriminalitetskrav og indikationskrav er opfyldt
Forklar kriminalitetskravene
Kriminalitetskravet angiver hvilken type af kriminalitet som efterforskningen skal være rettet imod, for at det pågældende tvangsindgreb kan tages i brug.
Kriminalitetskravet kan variere fra:
- »et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale« (f.eks. § 755 om anholdelse og § 792 a, stk. 1, om optagelse af fingeraftryk),
- en forbrydelse, hvor der er fængsel i strafferammen (f.eks. § 791 a om observation), et strafferammekrav på f.eks. mindst 1 år og 6 måneders fængsel (§ 762, stk. 1 om varetægtsfængsling),
- til nærmere opregnede forbrydelser (§791 d om blokering af hjemmesider),
- en kombination af et strafferammekrav og nærmere opregnede forbrydelser (f.eks. § 792 a om legemsbesigtigelse)
- eller et strafferammekrav eller forbrydelseskrav kombineret med, at forbrydelsen har eller kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier (f.eks. § 781, stk. 5, om rumaflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2).
Forklar indikationskravene
Med indikationskravene opstilles der betingelser for, hvilken betydning det relevante tvangsindgreb må antages at få for den konkrete efterforsknings succes.
Der skal således være et konkret begrundet behov for at foretage tvangsindgrebet, og dette behov skal manifestere sig i en eller anden form for »nødvendighed« for, at netop dette indgreb kan foretages ved den konkrete efterforskning, således at kravet til »nødvendighed« varierer alt efter, hvilket tvangsindgreb politiet ønsker at foretage.
- ved indgreb i meddelelseshemmeligheden efter § 781, stk. 1, nr. 2, er indikationskravet, at »indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen«,
- mens indikationskravet ved observation på ikke frit tilgængeligt sted efter § 791 a, stk. 1, nr. 1, er, at »indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen«.
- Ved isolationsfængsling stilles det højeste krav, nemlig et krav om, at isolation kun må anvendes, »hvis formålet hermed ikke kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger«, jf. § 770 b, stk. 1, nr. 1
Hvem har kompetencen til at foretage tvangsindgreb?
For de mindst indgribende tvangsindgreb ligger kompetencen hos politiet.
- Det gælder f.eks. for anholdelse efter § 755, stk. 1, og bl.a. optagelse af fingeraftryk efter § 792 c, stk. 1.
For de mere indgribende tvangsindgreb kræves en forudgående kendelse (godkendelse) fra retten.
- Foruden varetægtsfængsling (§ 764) gælder det eksempelvis indgreb i meddelelseshemmeligheden (§ 783, stk. 1) og dataaflæsning (§ 791 b, stk. 3).
- Typisk findes der dog regler om, at politiet - hvis øjemedet ville forspildes, hvis rettens kendelse skulle afventes - kan træffe (foreløbig) beslutning om det pågældende tvangsindgreb. Der tales om »periculum in mora«-tilfælde (fare ved forsinkelse). I givet fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten - der så afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes (se f.eks. § 783, stk. 4, om indgreb i meddelelseshemmeligheden).
Hvad er tilfældighedsfund?
forbindelse med at politiet foretager et tvangsindgreb mod en mistænkt - f.eks. telefonaflytning eller ransagning - kommer politiet undertiden i besiddelse af oplysninger eller andre beviser om øvrige kriminelle forhold end det forhold, der har begrundet tvangsindgrebet. Disse fund bliver i straffeprocessen kaldt »tilfældighedsfund«.
- Spørgsmålet om brug af tilfældighedsfund er direkte reguleret i § 789 vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden. Heraf fremgår det, at politiet kan anvende tilfældighedsfundet som led i efterforskningen af den pågældende (nye) lovovertrædelse (stk. 1), men at oplysningen som udgangspunkt ikke må anvendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3 (det almindelige kriminalitetskrav ved indgreb i meddelelseshemmeligheden), eller § 781, stk. 5 (det skærpede kriminalitetskrav ved aflytning og udvidet teleoplysning), heller ikke kunne danne grund for indgrebet (stk. 2). Efter § 789, stk. 3, kan retten dog bestemme, at stk. 2 ikke finder anvendelse, såfremt 1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen, 2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og 3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
- I § 800 er givet tilsvarende regler for tilfældighedsfund fundet i forbindelse med en lovlig ransagnin
Hvad er betingelserne for at foretage anholdelse?
Efter § 755, stk. 1 kan politiet anholde en person, der med rimelig grund mistænkes (mistankekravet) for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale (kriminalitetskravet), såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre vedkommendes foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre vedkommendes samkvem med andre (indikationskravet, også kaldet anholdelsesgrundene).
- Som nævnt ovenfor i den almindelige gennemgang af de materielle betingelser for tvangsindgreb er mistankekravet lavt ved anholdelse. Mistanken skal imidlertid kunne støttes på noget konkret.
- Kriminalitetskravet ved anholdelse er også lavt - faktisk så lavt, at man kan blive anholdt, selv om den forbrydelse, man med rimelig grund mistænkes for at have begået, bare er undergivet offentlig påtale.
- Indikationskravet ved anholdelse synes højt (»påkrævet«), og det antages da også, at anholdelsen ikke bare må være hensigtsmæssig for politiet, men skal være nødvendig af hensyn til anholdelsesgrundene. Hertil kommer, at anholdelsen skal være proportionel, jf. § 755, stk. 4.
- Alle borgere har efter retsplejelovens § 750, 2. pkt., på forlangende pligt til at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet
- Politiet skal efter § 758, stk. 2, snarest muligt gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen. Dette skal desuden skrives i en politirapport om anholdelsen.
- Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelsen ikke længere er til stede.
- Inden 24 timer efter anholdelsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en dommer, jf. § 760, stk. 2 samt GRL § 71, stk. 3
- Ved grundlovsforhøret skal den anholdte enten løslades, varetægts- fængsles eller som en »mellemløsning« have opretholdt anholdelsen, jf. § 760, stk. 3 og 4.
- Hvis retten opretholder anholdelsen, skal den anholdte - hvis vedkommende ikke forinden er løsladt - på ny fremstilles for en dommer inden 3 x 24 timer efter afslutningen af det første retsmøde, jf. § 760, stk. 5.1 alle tilfælde skal tidspunktet for anholdelsen og for fremstilling i retten anføres i retsbogen, jf. § 760, stk. 2, 2. pkt.
- Det fremgår af grundlovens § 71, stk. 4, at den kendelse, som dommeren afsiger i grundlovsforhøret, af den anholdte eller fængslede straks særskilt kan indbringes for højere ret. Denne kærebeføjelse fremgår også af retsplejelovens §968.
Hvad er formålet med tvangsindgreb?
Formål
Afgørelse og eventuel gennemførelse af tiltale og dom – det samme som § 743 om efterforskningens formål
Omhandler efterforskningen – skal der rejses tiltale – mod hvem – for hvad?
Bevissikring
Ophør med kriminel aktivitet
Sanktionen – fx særforanstaltninger efter kapitel 9 i straffeloven
Retsplejeloven giver ikke politiet anvisninger om i hvilke sager/typer af efterforskning tvangsindgreb skal anvendes.
Hvordan afgøres dette så?
Hvad er definitionen af et tvangsindgreb?
”En foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en strafforfølgning, og hvorved der realiseres en strafbar gerningsbeskrivelse rettet mod legeme, frihed, fred, ære eller privat ejendomsret”
Kræver derfor lovhjemmel eller sikker analogi
Kompetenceregler (retten eller politiet)
Materielle betingelser
Hvordan kan politiloven ses contra retsplejeloven?
Hvad er baggrunden for politiets ageren/henvendelse til borgeren?
Ordensmæssige hensyn eller mistanke om forbrydelse?
Formentlig en gråzone allerførst, men politiet må ret hurtigt gøre sig klart, hvad formålet er, fx i forhold til § 752
Medfører nye tider nye indgreb?
Hjemmelskrav i form af lovregulering eller direkte analogi.
Men hvad hvis nyt efterforskningsmiddel?
vente på regulering i form af ændring af rpl?
bruge eksisterende regler ved fortolkning?
det er tilstræbt, at rpl skal dække alle former for indgreb, men teknologien er hurtig. Derfor en overvejelse om analogi kan tillades eller om indgrebstypen må afvente regulering.
evt. regulere administrativt fra RPCH eller RA
U.1996.1496 V ctr. U.2000.2476 H
Hvad sagde strafferetsplejerådet (1998) om tvangsindgreb?
»Strafferetsplejeudvalget har flere gange, senest i bet. 1298/1995 om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation, s. 17-18, tilkendegivet, at der i retsplejeloven så vidt muligt bør opstilles et udtømmende katalog over de straffeprocessuelle tvangsindgreb. Udvalget finder således, at det bør være den overvejende hovedregel, at anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb er forbudt, medmindre anvendelsen særlig er tilladt.
Forklar dommen U.1996.1496
Landsretten tiltrådte, at monteringen og anvendelsen af radiosenderen ikke var et straffeprocessuelt tvangsindgreb, men at der havde været tale om skygning under anvendelse af tekniske hjælpemidler. Selv om der var tale om et efterforskningsskridt, der eventuelt kunne gøres til genstand for nærmere regulering, fandt landsretten ikke, at der var tale om skridt, der krævede lovhjemmel og dermed heller ikke forudgående indhentelse af retskendelse
Hvad kom landsretten frem til i U.2000.2476 H?
Om anbringelse af pejleudstyr inde i bil
”Landsretten finder, at anbringelse af pejlingsudstyr efter indtrængen i en bil fremtræder som et nyt straffeprocessuelt tvangsindgreb, der må antages at kunne få almindelig anvendelse, og som derfor bør forudsætte en lovregulering.
Landsretten finder derfor, at det omhandlede indgreb ikke bør tillades”
