1.2. Domstolene generelt (inkl. pensum)

Question 1

Hvordan forløber en hovedforhandling i straffeprocessuel sammenhæng?

Answer 1

1) Sagen indledes med anklagemyndighedens indlevering af anklageskriftet til retten, jf. § 835

2) Hovedforhandling skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden 2 uger fra anklageskriftets indlevering. Hele sagen skal desuden gennemføres inden for rimelig tid, jf. § 843 a

3) Er tiltalte varetægtsfængslet, skærpes kravene, så hovedforhandlingen skal gennemføres »hurtigst muligt«, jf. § 843 a

Question 2

Hvordan indledes en hovedforhandling?

Answer 2

1) Rettens formand indleder hovedforhandlingen med at konstatere, hvilken sag der behandles, og sikrer sig tiltaltes identitet, jf. § 860.

2) Derefter oplæser anklageren anklageskriftet, og rettens formand oplyser tiltalte om, at denne ikke har pligt til at udtale sig, jf. § 861, stk. 1.

3) Rettens formand skal indledningsvis også spørge den tiltalte, om vedkommende ønsker at erkende sig skyldig, jf. § 861, stk. 2. En tilståelse kan også forekomme på et senere tidspunkt i processen, jf. § 863, stk. 3.

4) Inden bevisførelsen indledes, kan der være behov for at afklare, om sagen kan behandles ved (en fuld) hovedforhandling, herunder forældelse, dommerhabilitet mv., jf. jf. § 862, stk. 1 og 2.

• Hvis en af disse omstændigheder foreligger, kan retten afvise sagen eller evt. straks afsige frifindelsesdom (det kræver dog enstemmighed), jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., men i øvrigt bør retten, hvis det er muligt, tillade afhjælpning af fejl og mangler, og den bør evt. udsætte hovedforhandlingen, så problemet kan afhjælpes, jf. stk. 3.
• Retten kan både før og under hele hovedforhandlingen frem til domsafsigelsen tage stilling til, om sådanne fejl eller mangler foreligger, og retten kan i så fald evt. afvise sagen, jf. § 862, stk. 4, og § 846.
• Giver sagen ikke anledning til sådanne overvejelser, kan retten fortsætte hovedforhandlingen, men inden bevisførelsen påbegyndes, redegør anklageren typisk (kort) for sagens baggrund, hovedpunkterne og de relevante lovbestemmelser. I mere omfattende sager vil retten ofte pålægge anklageren en mere uddybende forelæggelse af sagen, jf. § 861, stk. 3, hvor de relevante lovbestemmelser og begivenhedsforløbet introduceres.

5) Det bestemmes i § 859, at når hovedforhandlingen er begyndt, skal den fortsættes så vidt muligt uafbrudt, indtil retten har truffet endelig afgørelse i sagen.

Question 3

Hvordan forløber bevisførelsen under hovedforhandlingen?

Answer 3

1) Bevisførelsen indledes med, at rettens formand spørger, om tiltalte er villig til at afgive forklaring, jf. § 863

-I praksis afgiver normalt først tiltalte forklaring,
11 derefter forurettede, og øvrige vidner og andre bevismidler fremlægges

2) Når tiltalte afgiver forklaring, sker det ved, at anklageren stiller tiltalte spørgsmål om sagen, hvorefter forsvareren kan stille spørgsmål til tiltalte, jf. stk. 2.

3) Bevisførelsen foregår i øvrigt først fra anklagemyndighedens og derefter fra forsvarerens side, jf. § 865, stk. 1.

• Anklagemyndighedens vidner afhøres først af anklageren og derefter af forsvareren, jf. § 866, stk. 1.
• Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren (eller af tiltalte) og derefter af anklageren, jf. § 866, stk. 1.
• Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte adgang til at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette, jf. § 866, stk. 2.

4) Parterne er ikke afskåret fra efter berammelsen at fremkomme med yderligere beviser, og retten kan også udsætte sagen med henblik på at få ført beviser, hvis det skulle være ønskeligt for sagens oplysning, jf. § 874, stk. 2.

• Hvis den ene part protesterer mod bevisførelsen, træffer retten efter anmodning afgørelse om, hvorvidt beviset skal føres, jf. § 875.

5) Som afslutning på bevisførelsen fremlægges oplysninger om tiltalte, som kan have betydning for sanktionsfastsættelsen. Hvis der er foretaget en personeller mentalundersøgelse, oplæser anklageren konklusionen herpå og dokumenterer evt. (relevante) forstraffe

Question 4

Hvordan forløber proceduren, og hvordan udtrykkes det i straffeprocesretten?

Answer 4

Når bevisførelsen er afsluttet, far først anklageren og derefter forsvareren ordet for at udtale sig om bevisførelsens resultat og om de retlige spørgsmål i sagen. Dette kaldes proceduren, jf. §§ 877 og 878.

• hvis forsvareren (evt. tiltalte) ikke har haft adgang til procedure, fører det som udgangspunkt til dommens ophævelse
• Det fremgår i øvrigt af § 876, at parterne skal have lejlighed til at udtale sig, og at tiltalte altid har det sidste ord, inden retten afsiger dom eller kendelse under hovedforhandlingen.

Question 5

Hvordan beskriver RPL kap. 1 domstolsstrukturen?

Answer 5

Beskriver domstolene ud fra:
Overordnet struktur
§ 5 Højesteret er øverste domstol
§ 6 Landsretterne behandler (bl.a.) afgørelser truffet af byretten i 1. instans
§ 11 Byretterne påkender retssager i 1. instans
Stedlig kompetence/inddeling i retskredse
Antal domstole
Fx 24 retskredse, jf. § 9, stk. 1
Antal dommere ved de enkelte retter
Fx § 5, stk. 2 – 56 dommere i ØL og 36 dommere i VL

Kapitlet bestemmer også rettens sammensætning af juridiske dommere og lægdommere, herunder i visse typer af straffesager:
§ 7, stk. 1 – mindst (og typisk) 3 dommere i LR
§ 7, stk. 3 – 3 juridiske dommere og 9 nævninger/3 domsmænd
§ 12, stk. 1 – 1 dommer i BR
§ 12, stk. 5 – 3 juridiske dommere og 6 nævninger
§ 12, stk. 6 – i domsmandssager 1 dommer og 2 domsmænd
Rettens sammensætning skal ses i sammenhæng med § 686 om hhv domsmænds og nævningers medvirken

Question 6

Hvordan fungerer domstolenes struktur?

Answer 6

HØJESTERET ( § 2)
(LANDETS ØVERSTE DOMSTOL)
(København)

ØSTRE LANDSRET § 5 VESTRE LANDSRET
(København) (Viborg)

24 BYRETTER (§ 9)
(Rundt om i landet)

Question 7

Forklar politi- og domstolsreformen 2007

Answer 7

Lov 2006-06-08 nr. 538
samlet reform af politiets og domstolenes forhold
Fra 54 til 12 politikredse
Fra 82 til 24 retskredse
Havde til formål at styrke politi og domstole
Større enheder/bedre opgavevaretagelse/bedre service for borgerne

Inden for strafferetsplejen var den største ændring behandlingen af nævningesager:
Nævningesager behandles med nævninger i byretten som første instans
Tidligere var LR første instans
Mulighed for i n-sager at få foretaget en fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser.
Tidligere kun anke sanktionen til HR/påstand om rettergangsfejl
Nu fælles votering mellem nævninger og juridiske dommere samtidig med, at afstemningsreglerne sikrer, at der i begge instanser kun kan domfældes, hvis både et flertal af nævningerne og et flertal af de juridiske dommere stemmer for det.
Se § 891, stk. 4 vedr. afstemning i BR om skyld, 2 dommere og 4 nævninger + § 931, stk. 2 om LR

Question 8

Hvad er domstolenes rolle i straffeprocessen?

Answer 8

Helt overordnet er domstolenes rolle at træffe endelig afgørelse om skyld og sanktion
UT: vedtagne (udenretlige) bøder
Derfor væsentligste rolle under hovedforhandlingen, kun i begrænset omfang under efterforskningen
Beskikkelse af forsvarer, § 730-§ 732
Tvister om efterforskningen, § 746
Indenretlig bevisoptagelse efter § 747
Visse tvangsindgreb, hvor kompetencen er tillagt domstolene og ikke politiet, fx varetægtsfængsling (§ 762

Question 9

Hvad er domstolenes rolle i straffeprocessen under hovedforhandlingen?

Answer 9

procesledelse(juridiske dommere)

bevisbedømmelseog strafudmåling(HR: juridiske + lægdommere)

Question 10

Hvordan optages sagen til dom, og afsluttes?

Answer 10

1) Når proceduren er afsluttet, optages sagen til dom, jf. § 877, 2. pkt., og retten tilkendegiver, hvornår dommen kan forventes afsagt.

2) I straffesager skal afgørelsen træffes »hurtigst muligt«, jf. § 219 a. I de fleste sager sker det samme dag, kort tid efter procedurens afslutning.

3) I nævningesager behandles og afgøres skyldspørgsmålet altid først, derefter sanktionsspørgsmålet, jf. § 891, stk. 1, og § 893.1 domsmandssager behandles de to spørgsmål i samme møde, men retten kan evt. bestemme, at skyldsspørgsmålet skal behandles og afgøres først, jf. § 879

• Det fremgår af § 214, at domme (og kendelser mv.) vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning, der foregår for lukkede døre.
• Det fremgår af § 881, stk. 2, at der ved afstemning først stemmes om skyldspørgsmålet, derefter sanktionsspørgsmålet,

4) Hovedforhandlingen afsluttes ved rettens dom i sagen, jf. § 882.22 Dommen skal gå ud på enten domfældelse eller frifindelse (medmindre retten afviser sagen), jf. § 883, stk. I.

• Dommens konklusion oplæses i retten,24 og rettens formand forklarer kort om baggrunden for afgørelsen ved inddragelse af præmisserne. Tiltalte vejledes desuden om ankemuligheden, jf. § 219 a, stk. 6.

Question 11

Hvordan sammensættes retten under hovedforhandlingen?

Answer 11

Det fremgår udtrykkeligt af grundlovens § 65, at »lægmænd« skal medvirke i strafferetsplejen

• Det fremgår af RPL § 12, stk. 5, at der i nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævninger, mens der i domsmandssager som udgangspunkt deltager 1 dommer og 2 domsmænd, jf. § 12, stk. 1 og 6.
• Domsmænd medvirker som udgangspunkt i straffesager, hvor der bliver »spørgsmål om højere straf end bøde«, eller hvis sagen i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, jf. § 686, stk. 2.
• Domsmænd medvirker dog ikke i tilståelsessager, selv om der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. § 686, stk. 3, nr. 1, og (naturligvis) heller ikke i nævningesager.
• Anklagemyndighedens sanktionspåstand er i praksis normalt afgørende for, hvilken procesform der vælges, men den er ikke absolut bindende for retten, dvs. det er byrettens vurdering af, om der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. § 686, stk. 2, som i sidste ende er afgørende
• Tiltalte kan i øvrigt beslutte, at en sag, der efter § 686, stk. 4, skal foregå som nævningesag, i stedet skal behandles under medvirken af domsmænd, jf. § 687, stk. 1 (jf. dog stk. 4, hvis der er flere tiltalte)

Question 12

Hvad er retsformandens rolle i afgørelser om skyld, sanktion og proces?

Answer 12

Af § 214, stk. 3, fremgår det (måske) selvfølgelige, at den, der dømmer i sagen, skal være til stede under hovedforhandlingen.

• Heri ligger også, at den, der dømmer, skal have overværet de mundtlige forhandlinger »i deres helhed«. Dommeren og/eller domsmændene kan altså ikke udskiftes undervejs

Det er rettens formand, der leder hovedforhandlingen, jf. § 150.

• Formanden skal så vidt muligt tilrettelægge hovedforhandlingen, så den ikke unødigt trækkes i langdrag, jf. § 150, og skal i øvrigt sikre, at hovedforhandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed.
• Formanden er berettiget til at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre og endvidere berettiget til at fratage dem ordet eller udvise dem af retssalen, hvis de ikke retter sig efter anvisningerne, eller hvis de optræder støjende og upassende eller kommer med utilbørlige personlige angreb, jf. § 151
• Nævninger og domsmænd deltager både i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet. Domsmændene deltager i øvrigt - i modsætning til nævningerne - i rettens løbende afgørelser om processuelle spørgsmål under hovedforhandlingen, f.eks. spørgsmål vedrørende bevisførelsen

Retten kan i et vist omfang - på baggrund af navnlig princippet om den materielle sandhed, retssystemets ressourcer, tiltaltes adgang til behørigt forsvar og rimelighed i retsplejen - afskære beviser og beslutte at føre beviser, jf. §§ 864, stk. 1, 865, stk. 1, og 868.

Hvis sagen omfatter flere lovovertrædelser, kan formanden lade hovedforhandlingen og rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå særskilt for hver enkelt lovovertrædelse, jf. § 864, stk. 2. Formanden kan også træffe bestemmelse om en anden rækkefølge af afhøringerne, jf. § 866, stk. 1,3. pkt.

Question 13

Hvad er de bærende hensyn i procesledelsen?

Answer 13

Princippet om den materielle sandhed er centralt i strafferetsplejen, og i tråd hermed er rettens formand berettiget - endda i nogle tilfælde forpligtet - til at stille spørgsmål til den, som afhøres, hvis der i sandhedens interesse er grund til det, jf. § 867.

• Retten kan i øvrigt, når den anser det for nødvendigt for sagens fuldstændige oplysning, beslutte, at beviser skal føres, selv om ingen af parterne har ønsket dette, og selv om den, der har anmeldt beviset, har erklæret at ville frafalde det, jf. § 874, stk. 3.
• Når domstolene skal foretage sådanne afvejninger, synes der generelt at blive lagt vægt på,

1) om afgørelsen har betydning for sagens udfald eller væsentlig betydning for sagens opklaring/oplysning,

2) om afgørelsen indebærer væsentlig risiko for en urigtig domfældelse, og

3) om tiltalte har adgang til behørigt (effektivt) forsvar (herunder kontradiktion) og i det hele taget en retfærdig rettergang

Question 14

Hvad indebærer dommeres upartiskhed indenfor straffeprocesretten?

Answer 14

I kravet om upartiskhed ligger, at dommeren ikke på forhånd må have taget stilling til den tiltaltes skyld. Kravet indebærer, at domstolene ikke blot skal være reelt upartiske, men at de også skal fremstå upartiske

• Det vil sige, at der end ikke må være omstændigheder, som blot er »egnede til at rejse tvivl om [dommerens] fuldstændige upartiskhed«, jf. TfK 2013.396/2 V.
• Det gælder både juridiske dommere og lægdommerne, nævningerne mv., jf. § 66, stk. 1.
• Personel inhabilitet: Dommeren må ikke selv være part i sagen eller være forurettet, jf. § 60, stk. 1, nr. 1, og må ikke have en sådan familiemæssig tilknytning til en af parterne, som fremgår af § 60, stk. 1, nr. 2-3.
• Funktionel inhabilitet: Dommeren må f.eks. ikke have behandlet sagen i en tidligere instans eller tidligere have arbejdet med sagen som f.eks. anklager, jf. § 60, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2.
• Central er nu § 60, stk. 2, hvorefter der i hovedforhandlingen ikke må deltage en dommer, der angående samme sag har truffet afgørelse om varetægtsfængsling af tiltalte efter § 762, stk. 2.

De inhabilitetsgrunde, der er nævnt i § 60, suppleres af en generel bestemmelse om inhabilitet i § 61, der navnlig betoner, at der ikke må kunne rejses tvivl om dommerens »fuldstændige upartiskhed«.

• Det, at dommeren er »ven« med en af sagens parter på Facebook, indebærer ikke i sig selv, at dommeren er inhabil, jf. U 2916.149 H

Question 15

I hvilke situationer har offentligheden ret til tilstedeværelse, og hvordan afspejles dette i straffeprocessen?

Answer 15

Offentlighedsprincippet er centralt i strafferetsplejen.

• Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, herunder også hovedforhandlingen, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov, jf. § 28 a.
• Men rettens formand har af plads- og ordenshensyn mulighed for at udelukke visse personer og begrænse antallet af tilstedeværende i retslokalet, jf. § 28 b.
• Siden 2018 har formanden endog pligt til at nægte adgang for bestemte personer eller grupper, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part, jf. stk. 3.
• En part i sagen kan også udelukkes under visse omstændigheder, jf. §§ 151 og 856.
• De i praksis mest centrale regler om udelukkelse af offentlighedens adgang til hovedforhandlingen fremgår af reglerne i §§ 29-31 om dørlukning, navne- og referatforbud

Question 16

I hvilke situationer har tiltaltes ret til tilstedeværelse, og hvordan afspejles dette i straffeprocesretten?

Answer 16

Medmindre andet fremgår af loven, skal tiltalte være personligt til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom, jf. § 853, 1. pkt.

• Udebliver tiltalte, kan sagen udsættes, jf. § 855, stk. 1, og der er mulighed for, at retten kan afsige anholdelsesbeslutning, jf. § 757, og således ved politiets hjælp gennemtvinge tiltaltes tilstedeværelse.
• Hvis tiltalte har været behørigt indkaldt til retsmødet, men udebliver uden oplyst lovligt forfald,48 kan (og i nogle tilfælde skal) retten under nærmere bestemte betingelser fortsætte med vidneafhøring og domsafsigelse, jf. § 855, stk. 1-4. Det forudsætter, at tiltaltes forsvarer er mødt, jf. § 855, stk. 2, og at retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. § 855, stk. 3.
• Udover reglerne i § 855 om fortsættelse af vidneafhøring og domsafsigelse i tiltaltes fravær kan retten tillade, at tiltalte forlader retten, hvis det findes ubetænkeligt, jf. § 853, 2. pkt.
• Efter § 151 kan rettens formand også fa tiltalte fjernet fra retslokalet, hvis han/hun er støjende eller på anden måde udviser utilbørlig adfærd, og retsformanden må i givet fald afgøre, om sagen skal fortsætte eller udsættes, jf. § 857, stk. 1. Retten skal oplyse tiltalte om det, der er sket under hans/hendes fravær, jf. stk. 2.
• Rettens formand kan i øvrigt beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, jf. § 856, stk. I
• I strafferetsplejen er parternes deltagelse ved telekommunikation alene muligt med billede, jf. § 854.

Question 17

I hvilke situationer skal anklagere/forsvarer være tilstede i retten, og hvordan afspejles dette i straffeprocessen?

Answer 17

• Anklageren og den beskikkede (eller valgte) forsvarer skal være til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom, jf. § 852, stk. 1, og deres muligheder for at deltage ved telekommunikation med billede er begrænsede
• Omfatter sagen flere tiltalte, er der mulighed for, at tiltalte og/eller dennes forsvarer ikke deltager i hele hovedforhandlingen, jf. § 852, stk. 2

Question 18

Hvornår er der vidnepligt i straffeprocessen?

Answer 18

Vidnet er ikke part i sagen, men indkaldes til at afgive mundtlig forklaring, dvs. svare på spørgsmål fra parterne og retten om de faktiske forhold, der måtte være relevante. Alle har som udgangspunkt pligt til at vidne, jf. RPL § 168, stk. 1.

Efter § 178, stk. 1, kan retten bl.a. lade politiet afhente den pågældende, idømme løbende (tvangs)bøder i op til 6 måneder61 eller, som det mest indgribende, frihedsberøve vidnet i op til 6 måneder.

Betydningen af vidnebeviset ses også af, at falsk forklaring kan straffes og i praksis straffes relativt strengt, jf. straffelovens § 158.

• Personer omfattet af §§ 169-170 råder således ikke selv over den interesse, som kan være i konflikt med vidneudsagnet. Personen udelukkes derfor fra at vidne, medmindre de pågældende offentlige myndigheder eller de privatpersoner, som har krav på hemmeligholdelse, accepterer, at der afgives vidneforklaring
• Vidnefritagelsesregleme i § 171 anvendes derimod som udgangspunkt med henblik på at beskytte vidnets egne interesser, og reglerne giver derfor - i et vist omfang - de pågældende mulighed for selv at bestemme, om de vil vidne.

Question 19

Hvordan forløber vidneafhøringen?

Answer 19

Inden afhøringen skal retten sikre sig vidnets identitet, og sikre, at der intet er til hinder for vidneforklaringen, jf. § 181, 1. pkt.

• Retten pålægger derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring, jf. § 181,2. pkt.
• Afhøringen skal foregå på en måde, der skaber grundlag for en tydelig og sandfærdig forklaring, og vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng, jf. § 184, stk. 1.

Afhøringen skal foregå på en måde, der skaber grundlag for en tydelig og sandfærdig forklaring, og vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng, jf. § 184, stk. 1.

• Vidnet skal »om fornødent« opfriske sin viden om sagen inden retsmødet, jf. § 180.66 Det bør i øvrigt fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse, jf.§ 184, stk. 2, 2. pkt.
• Hvert vidne afhøres for sig, og et vidne må ikke inden sin egen forklaring overhøre forklaringerne afgivet af andre vidner eller tiltalte, medmindre andet bestemmes af retten, jf. § 182.
• Efter omstændighederne, og hvis der er grund til det, skal retten vejlede vidnet om indholdet af bestemmelserne om vidneudelukkelse og -fritagelse i §§ 169- 172 a, jf. § 173, stk. 1.
• Afgives forklaring i de tilfælde, der er nævnt i §§ 169- 172 a, skal retten sørge for, at der tages særligt hensyn til vidnet eller den, der har krav på hemmeligholdelse, jf. § 173, stk. 2, 1. pkt.
• Retten kan bl.a. bestemme, at dørene skal lukkes under forklaringen, eller forbyde offentlig gengivelse af forklaringen, jf. stk. 2, 2. pkt
• Forklaringer, der afgives under hovedforhandlingen, lydoptages som hovedregel, jf. § 711, stk. 1 (det gælder også i tilståelsessager), men rettens formand kan bestemme, at der ikke skal ske lydoptagelse og kan i øvrigt bestemme, at der skal optages billede, jf. stk. 2 og 3. Se i øvrigt §§ 711-714.

Question 20

Hvornår sker der vidneudelukkelse, og hvordan udtrykkes det i straffeprocesretten?

Answer 20

• Efter § 169 udelukkes tjenestemænd mv. fra at vidne om forhold, som er omfattet af deres tavshedspligt, medmindre den myndighed, som de tavshedsbelagte oplysninger angår, samtykker.
• Efter § 169, stk. 2, kan retten, hvis myndigheden nægter at samtykke, pålægge denne at redegøre for grundene til nægtelsen. Hvis afgivelse af forklaring herefter må anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, jf. stk. 2, 1. pkt., og hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, jf. stk. 2, 2. pkt., kan retten pålægge personen at vidne.
• Bemærk, at § 169, stk. 2, 3. pkt., indeholder en absolut vidneudelukkelsesgrund, hvorefter retten under ingen omstændigheder kan pålægge en person omfattet af § 169, stk. 1, at vidne, hvis myndighedens nægtelse af samtykke skyldes hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller til tredjemands liv eller helbred
• Efter § 170, stk. 1, må vidneforklaring ikke afkræves præster, læger, forsvarere, retsmæglere, (visse) patentrådgivere og advokater om det, der er kommet til deres kundskab under udøvelsen af deres virksomhed. Det samme gælder deres medhjælpere, f.eks. en sekretær, jf. § 170, stk. 4.
• Trods manglende accept fra de relevante personer kan retten dog i et vist omfang bestemme, at der (alligevel) skal afgives vidneforklaring, hvis det må anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til det, jf. § 170, stk. 2.
• Vidneudelukkelsen er i øvrigt absolut for præster og forsvarere, hvorfor det bl.a. kan blive relevant at vurdere, om en advokat må anses for forsvarer i sagen
• Efter § 170, stk. 3, kan retten dog bestemme, at også andre kan fritages fra at afgive forklaring om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen80 har tavshedspligt.81 Det forudsætter, at hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
• Personer omfattet af §§ 169-170 er efter omstændighederne også vidneudelukket efter ophør af deres ansættelsesforhold eller hverv mv., hvis de har fået oplysningerne under ansættelsesforholdet. På den anden side er de alene vidneudelukket med hensyn til oplysninger eller forhold, som er omfattet af tavshedspligten (qua deres ansættelse, kald eller hverv på det tidspunkt, hvor oplysningerne kom til deres kundskab

Question 21

Hvornår sker der vidnefritagelse, og hvordan afspejles dette i straffeprocessen?

Answer 21

1) En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne, jf. § 171, stk. 1. Partens nærmeste er ægtefællen, slægtninge i lige linje
86 og søskende, men det kan efter omstændighederne og afhængigt af personernes forhold også være andre, herunder navnlig samlevere og i nogle tilfælde andre slægtninge eller kærester.87 Det afgørende er personens forhold til tiltalte på tidspunktet for vidneforklaringen

2) Det fremgår af § 171, stk. 2, at der heller ikke foreligger vidnepligt, hvis forklaringen må antages 1) at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller 2) udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd eller 3) påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade.

3) 171, stk. 2, nr. 3, vedrører risikoen for anden væsentlig skade for vidnet eller dennes nærmeste (udover straf og tab af velfærd, jf. nr. 1 og 2).

4) Bortset fra de tilfælde, som er omfattet af § 171, stk. 2, nr. 1, hvor vidnefritagelsen er absolut, kan retten efter § 171, stk. 3, pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil

5) Reglerne i § 172 vedrører journalisters fritagelse fra vidnepligten for at beskytte deres kilder mv. Det gælder dog kun i et vist omfang, jf. § 172, stk. 5, om alvorlige sager, hvor retten kan give vidnepålæg

Question 22

Giv en oversigt over straffeprocessuelle grundprincipper ved domstolene og generelt

Answer 22

Partsprincip – ligestillingsprincip
Anklageprincippet
- Objektivitetsprincippet, § 96, stk. 2
Opportunitetsprincippet
Den materielle sandhedsprincip

Question 23

Hvordan bruges anonyme vidner, og hvordan afspejles det i straffeprocesretten?

Answer 23

Retten kan på anmodning af anklagemyndigheden bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, jf. § 856, stk. 2 (se også stk. 6 om polititjenestemænd og stk. 7 om fængselsbetjente). Det potentielt problematiske i en sådan fremgangsmåde understreges af betingelsen i stk. 2 om, at det dog kun kan ske, »hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar«.

• Afgørelse herom træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter, jf. stk. 3.

Efter § 856, stk. 5, kan en polititjenestemand eller en ansat i politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a (agentvirksomhed), afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl

• Betingelsen om, at det skal kunne ske uden betydning for tiltaltes forsvar, gælder ikke her, og reglen er i øvrigt vidtgående derved, at end ikke retten far oplysning om vidnets identitet
• Som udgangspunkt har tiltalte ret til at overvære de anonyme vidners forklaring, men rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, jf. § 856, stk. 1, 4 og 8. I så fald skal tiltalte efterfølgende gøres bekendt med indholdet af forklaringen, jf. § 856, stk. 10.

Question 24

Hvad sker der ved falsk forklaring, og hvordan afspejles det i straffeprocesretten?

Answer 24

Efter straffelovens § 158 straffes falsk forklaring for retten, og retten formaner vidnet at tale sandt, jf. retsplejelovens § 181. En sigtet eller tiltalt straffes derimod ikke for at afgive falsk forklaring for retten, jf. straffelovens § 159, stk.
1.

• Det ville stride mod selvinkrimineringsforbuddet

Efter straffelovens § 159, stk. 2, kan straffen nedsættes eller bortfalde, hvis der afgives falsk forklaring af en person, der var berettiget til at nægte forklaring

• Ligeledes er der straffrihed efter princippet i § 159, stk. 1, når et vidne med føje antager, at personen kunne blive sigtet, hvis vedkommende afgav sandfærdig forklaring, jf. U 1982.1090/2 H

En særlig problemstilling knytter sig til tilfælde, hvor der er to eller flere sigtede for samme forhold, og hvor sagen mod den ene (X) afsluttes før sagen mod den anden (Y). Her opstår spørgsmålet, om X kan pålægges at vidne i sagen mod Y. Problematikken var aktuel i U 1975.14 H, hvor Højesteret udtalte: »En sigtets efter retsplejeloven hjemlede fritagelse for at afgive forklaring findes - i hvert fald i almindelighed - ikke at kunne gælde, efter at sagen mod ham er sluttet med tiltalefrafald eller endelig dom.«

Question 25

Kan der ske anden bevisførelse, og hvordan udtrykker det sig i straffeprocesretten?

Answer 25

Politiet laver i nogle tilfælde rekonstruktioner af hændelsesforløbet, og disse kan forevises for retten under hovedforhandlingen,
105 ligesom retten kan foretage besigtigelse af personer, genstande og lokaliteter, jf. 874, stk. 4.

Question 26

Hvad er forurettedes retsstilling under hovedforhandlingen, og hvordan afspejles dette i straffeprocesretten?

Answer 26

Bistandsadvokaten har som udgangspunkt ikke ret til at blande sig i skyldspørgsmålet under hovedforhandlingen, men har adgang til at overvære afhøringen af den forurettede i retten og til at stille yderligere spørgsmål til denne, jf. § 741 c, stk. 1.

Bistandsadvokaten har endvidere ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med § 185, stk. 2, dvs. bevisførelse om den foruret- tedes tidligere seksuelle adfærd (sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis den må antages at være af væsentlig betydning for sagen, jf. § 741 c, stk. 1).

Selv om retten i visse tilfælde kan bestemme, at dørene skal lukkes, så offentligheden ikke har adgang, har forurettede efter § 29 e, 2. pkt., alligevel adgang til sådanne retsmøder, medmindre dørlukningens formål taler imod det.

Imidlertid vil forurettede typisk skulle vidne i sagen, og det fremgår af § 182, 2. pkt., at et vidne ikke må påhøre forklaringer fra andre vidner mv., medmindre andet bestemmes af retten.

Question 27

Hvordan falder der dom i en straffesag, og hvordan kommer dette til udtryk i straffeprocesretten?

Answer 27

Domskonklusionen skal lyde på domfældelse eller frifindelse, jf. § 883. Medmindre retten afviser sagen, hvad der sker forholdsvis sjældent, skal retten således (entydigt) tage stilling til tiltaltes skyld; dommen kan ikke lyde på måske eller betinget skyldig

• Efter § 218 a skal domme indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen (udelades normalt i landsrettens domme
• Reglerne suppleres af § 884, der angår domsbegrundelser i straffesager. Hvis tiltalte domfældes, skal retten i præmisserne for det første angive de faktiske omstændigheder, som anses for bevist og lægges til grund for domfældelsen, dvs. de omstændigheder, som er relevante for at fastslå at gerningsindholdet (både objektivt og subjektivt), er realiseret og som er relevante for strafudmålingen. For det andet skal de regler angives, som er overtrådt, og for det tredje skal straffehjemmelen angives (der kan være sammenfald mellem de to sidstnævnte), jf. § 884, stk. 1.
• Hvis der er dissens, skal der også være en begrundelse for min- dretallets opfattelse, jf. § 884, stk. 3.

Question 28

Hvad er forholdet mellem tiltalen og dom?

Answer 28

Anklageskriftet udgør rammen om sagen, og retten kan således ikke domfælde for forhold, der ikke er omfattet af tiltalen, jf. § 883, stk. 3 (uden anklage, ingen dom).

• Det fremgår derfor også udtrykkeligt af § 880, at retten, når den skal afgøre, om noget er bevist eller ikke, alene skal tage hensyn til de beviser, der er ført under hovedforhandlingen
• Tiltalte skal således samtykke til udvidelser af tiltalen under hovedforhandlingen, jf. § 836, stk. 2.

Question 29

Hvordan afgøres sanktionen, og hvordan udtrykkes dette i straffeprocesretten?

Answer 29

Det er retten, der suverænt træffer afgørelse om strafudmålingen.

• Retten er dog bundet af, om der har medvirket lægdommere eller nævninger. Hvis en sag har været behandlet uden domsmænd, fordi anklagemyndigheden alene har nedlagt påstand om bødestraf, kan retten ikke anvende frihedsstraf.
• For det andet er retten bundet af princippet om ensartethed i retsanvendelse, jf. straffelovens § 80.

Question 30

Forklar ligestillingsprincippet “equality of arms”

Answer 30

aktindsigt, rpl. § 729 a, stk. 3, § 729 b
overvære afhøring, konfrontation etc., rpl. § 745 c-e
efterforskning, rpl. § 746
tilrettelæggelse af bevisførelse, rpl. §§ 839-843
hovedforhandlingen, rpl. §§ 852, 863, 866, 876 og 877

Question 31

Går offentlighedsprincippet for vidt?

Answer 31

Ifølge § 182 må et vidne ikke påhøre forklaringer fra andre vidner (i princippet således at vidnet ikke må påhøre forklaringer før vidnet selv har afgivet forklaring.
- I store sager er pressen begyndt at liveblogge fra hovedforhandlingen.

Question 32

Forklar dommen U.2019.2782 H

Answer 32

Sagen angik, om byretten burde have forbudt journalister at liveblogge fra hovedforhandlingen i en sag, hvor seks personer var tiltalt i 45 forhold, herunder 26 hjemmerøverier. Byretten havde afslået T’s anmodning om forbud herimod.
Højesteret fandt, at retsplejelovens § 32, stk. 3, skal læses i sammenhæng med § 182, hvorefter hvert vidne afhøres for sig, ligesom et vidne ikke må påhøre forklaringer af bl.a. sagens parter eller andre vidner, medmindre andet bestemmes af retten. Formålet er at sikre, at vidner så vidt muligt ikke har detaljeret kendskab til de forklaringer, der er afgivet af andre, før de selv skal afgive forklaring. Højesteret fandt på den baggrund, at en detaljeret og samtidig offentlig gengivelse af tiltaltes og vidners forklaringer under retsmøder (liveblogging) som udgangspunkt er i strid med retsplejelovens § 182 og derfor skal forbydes efter lovens § 32, stk. 3. Derimod er der ikke grundlag for at forbyde en tilstedeværende journalist som almindelig reportage – også under retsmødet – at skrive om sagen og formidle indtryk af de afgivne forklaringer uden direkte at gengive alt, hvad der er forklaret. I denne sag, hvor adskillige vidner skulle afgive forklaringer om bl.a. gerningsmændenes signalement, de anvendte fremgangsmåder mv., fandt Højesteret, at byretten burde have forbudt, at journalister livebloggede de tiltaltes og vidnernes forklaringer, og ændrede byrettens og landsrettens afgørelse.

Question 33

Hvilke begrænsninger i offentlighedsprincippet findes?

Answer 33

§ 29 om dørlukning
Bemærk, at stk. 1 vedrører både borgerlige og straffesager, stk. 3 vedrører kun straffesager
Bemærk proportionalitetsprincippet i stk. 5:
Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b.

Question 34

Hvad er fremgangsmåden ved dørlukning?

Answer 34

Retten kan efter anmodning eller af egen drift bestemme, at dørene skal lukkes, jf. § 29 b, stk. 1

Retten kan bestemme, at også forhandling om hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre, jf. § 29 c, stk. 1, 2. pkt.

Begge parter (og pressen) har lejlighed til at udtale sig

Forhandling om dørlukning sker typisk ved starten af det retsmøde, hvor dørene ønskes lukket.

I medfør af § 841 om forberedende retsmøder er det dog muligt forlods at tage stilling til dørlukning under et senere retsmøde – typisk en hovedforhandling
Men forlods afgørelse kræver netop et retsmøde, jf. U.2006.2980 H

Question 35

U.2006.2980 H

Answer 35

Ved et retsmøde, der ikke fremgik af retslisten blev der truffet afgørelse om dørlukning. Ingen medier var således bekendt med retsmødet, og gav derfor ikke møde.
Mediernes adgang til at kære en kendelse om dørlukning er betinget af tilstedeværelse i det retsmøde, hvor sagen behandles, jf. § 968, stk. 1, 3. pkt. Efter § 29 c, stk. 2, 2. pkt., skal kendelse om dørlukning afsiges i et offentligt retsmøde, og det følger af retslistebekendtgørelsens §§ 1-2, at retslisten skal indeholde oplysning om et sådant retsmøde. Højesteret lagde til grund, at retslisten den 10. april 2006 ikke indeholdt oplysning om retsmødet, og det var således en fejl, at kendelsen om dørlukning blev afsagt i et retsmøde, der ikke var optaget på retslisten. R var heller ikke på anden måde blevet orienteret om rettens behandling af spørgsmålet om dørlukning og var ikke før den 9. maj 2006 blevet bekendt dermed og med kendelsen. Bestemmelsen om, at mediernes adgang til at kære en kendelse om dørlukning er betinget af tilstedeværelse i det retsmøde, hvor sagen behandles, jf. § 968, stk. 1, 3. pkt.
Derfor kan afgørelse om dørlukning ikke ske på skriftligt grundlag, men det er muligt for fx bistandsadvokaten af orientere om, at begæringer vil blive fremsat.

Question 36

Undtagelser fra sædvanlig fremgangsmåde

Answer 36

I visse sagstyper bliver dørene lukket ”automatisk” efter begæring, jf, § 29 a

• Sædelighedssager
• Vidneforklaringer fra politiagenter
• Dvs ikke mulighed for at protestere for hverken parterne eller pressen

Question 37

Er det muligt at gennemføre en straffesag for lukkede døre?

Answer 37

JA!! Men må kræve virkelig tungtvejende hensyn

• Domsafsigelse sker altid i åbent retsmøde
  U.1977.831/1 H
• Straffesag angående overtrædelse af strfl. § 108 forhandlet for lukkede døre.

Hensynet til statens forhold til fremmede magter fandtes at tilsige, at en straffesag bl. a. angående overtrædelse af strfl. § 108 i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 2, i sin helhed forhandledes for lukkede døre.

Question 38

Forklar referatforbud

Answer 38

Referatforbud
§30
Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud), når en sigtet (tiltalt) er 1) under 18 år,
2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare,
3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller
4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse
Afgørelsen træffes ved kendelse

Question 39

Andre indskrænkninger i offentligheden - navneforbud

Answer 39

§ 31, stk. 1 Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),
1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
Stk.2. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn, og adresse.
Stk.3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.

Question 40

Forklar dommen U.2015.2008 H om § 31, stk. 5

Answer 40

Fire personer, S1-S4, var sigtet efter bestemmelsen om terrorisme i straffelovens § 114 ved fremsættelse af trusler om manddrab og efter straffelovens § 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse til forbrydelse ved bl.a. i videooptagelser, som blev offentliggjort på internettet, at have skudt til måls mod billeder af bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Kurt Westergaard og Naser Khader.
Byretten afsagde kendelse om fængsling af alle fire uden deres tilstedeværelse, ligesom byretten afsagde kendelse om navneforbud. Landsretten stadfæstede afgørelsen om navneforbud. Højesteret udtalte bl.a., at kriminalitet af denne art er af en sådan grovhed og samfundsmæssig betydning, at det taler for, at der ikke nedlægges navneforbud, jf. retsplejelovens § 31, stk. 3. Ligeledes taler det imod et navneforbud, at tre af de sigtede optrådte, således at de var genkendelige i forbindelse med spredning på internettet af de fremsatte trusler mv. Ingen af de fire sigtede var imidlertid af politiet blevet gjort bekendt med sigtelserne og afhørt herom, ligesom de efter det oplyste ikke befandt sig i Danmark. Der forelå ikke oplysninger om, hvornår tiltalespørgsmålet i sagen kunne forventes afgjort. Under disse omstændigheder, og da navneforbuddet efter Højesterets opfattelse ikke var til hinder for en dækkende omtale af sagen i pressen, tiltrådte Højesteret, at der på det nuværende stade i sagen var nedlagt navneforbud.

Question 41

Hvad indebærer mundtlighedsprincippet, og hvordan udtrykkes det i straffeprocessen?

Answer 41

Fremgår af § 148, stk. 1, 1. pkt.: ”Retssager forhandles mundtligt”
Suppleres af § 149, stk. 1, 1. pkt.:”Retssproget er dansk”
Må ses i forhold til § 871 om dokument-beviser, der skal oplæses
Kan indskrænkes af § 871, stk. 6 om undladelse af oplæsning/resumé
Fx Scharf-sagen, hvor retten forud for hovedforhandlingen selv læste Scharfs bog

Question 42

Inkorporer spotspørgsmålene til kapitel 1 og 2:

Answer 42

Hvilke overordnede stadier kan en straffesag gennemløbe?
Hvilke aktører indtager rollerne i strafferetspleje? Hvorfor/ikke er forurettede en del af processen?
Hvilke rettigheder har den forurettede?
Hvor findes de mest væsentlige internationale forpligtelser på det straffeprocessuelle område?
Hvad er forskellen på inkvisitorisk og akkusatorisk retspleje?
Hvem er parterne i en straffesag?
Hvad er sammenhængen mellem den materielle sandhedsprincip og uskyldsformodningen?
Hvad betyder in dubio pro reo?
Er der reel ligestilling mellem anklager og forsvaret?
Indebærer opportunitetsprincippet at anklagemyndigheden er frit stillet med hensyn til om der skal rejses tiltale i en straffesag?