5. Anklagemyndigheden

Question 1

Hvad er arbejdsdelingen mellem politi og anklagemyndighed?

Answer 1

Politiet står for efterforskningsdelen, og når denne er afsluttet, afleveres sagen til anklagemyndigheden

Anklagemyndigheden overvejer påtalespørgsmålet, rejser i givet fald tiltale og gennemfører denne

Hvornår er efterforskningen tilstrækkelig, dvs. kan afsluttes
Spørgsmålet om ny (yderligere) efterforskning

Question 2

Hvad er målsætningerne for anklagemyndighedens arbejde?

Answer 2

I samarbejde med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven
Betydningen af EMRK artikel 6
Fremme sagerne med hurtighed = tempomaksimen
Strafskyldige skal drages til ansvar, men det skal også sikres, at uskyldige ikke bliver retsforfulgt = objektivitetsprincippet

Question 3

Giv eksempler på, at tempomaksimen under- støttes gennem lovbestemmelser

Answer 3

• Rpl § 96, stk. 2 om de offentlige anklageres forpligtelse til at fremme sagen med hurtighed
• Rpl § 718 a om at anklagemyndigheden efter 1 år og seks måneders sigtelse skal underrette den sigtede om, hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelse i sagen kan forventes truffet
• Også mulighed for sigtede til at indbringe spørgsmålet for retten, som kan fastsætte frist for afgørelse af tiltalespørgsmål, Rpl § 718 b
• Rpl § 735, stk. 3 og § 736, stk. 1 om nægtelse af beskikkelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse, hvis forsvarerens medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme
• Rpl § 843 a om forpligtelse for retten til at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver – bl.a. berammelse af hovedforhandling inden for to uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage- skrift til retten

Question 4

Opsummér lovforslag nr. 212 og lov nr. 1169

Answer 4

• Lovforslag nr. 212 af 14. april 2021 om effektivisering af straffesagskæden mm.
• Lov nr. 1169 af 8. juni 2021

Question 5

Hvilke karakteristika om anklagemyndigheden er til stede?

Answer 5

Administrativt hierarki

Klager
Tilsyn
Kontrol

Rpl § 99 og § 101 som eksempler

Question 6

Forklar procesreformen og anklagemyndigheden

Answer 6

• Visionsudvalget (maj 2005) var inde på, at den danske model med den samlede ledelse af politi og anklagemyndighed på lokalt niveau principielt set indebærer betænkeligheder i forhold til retssikkerheden
• I mange andre lande er anklagemyndigheden organiseret som en selvstændig myndighed
• I forbindelse med procesreformen blev der lagt vægt på en stærk og ligeværdig anklagemyndighed, især administrativt – på den anden side gennemførte man ikke en fuldstændig adskillelse af politi og anklagemyndighed på lokalt niveau
• Reformen af anklagemyndigheden kom i anden omgang

Question 7

Hvordan samarbejder politiet og anklagemyndigheden på det lokale plan?

Answer 7

• Tæt samarbejde med politiets efterforskere
• Skal bl.a. sikre en effektiv ressource- anvendelse og en løbende legalitets- og kvalitetssikring
• Koordinering lettere
• Mulighed for gennem dialog mellem anklagere og efterforskere at afklare, hvilke efter- forskningsskridt der er behov for i de enkelte sager samt varetage en løbende legalitetssikring af efterforskningen

Question 8

Hvilke fordele er der ved “den danske model”?

Answer 8

• Politidirektør med juridisk uddannelse eller politifaglig baggrund
• Administrationsmæssige fordele: mere effektivt med fælles ledelse
• Retssikkerhedsmæssige fordele: juridisk rådgivning tæt på samt muligheder for uformelt samarbejde og kontakter

Question 9

Hvordan er anklagemyndigheden opbygget?

Answer 9

Justitsministeriet - Rigsadvokaten - Statsadvokaterne - Politidirektørerne

Question 10

Hvilken myndighed er øverst i det administrative hieraki ift. anklagemyndigheden?

Answer 10

Justitsministeriet

Question 11

Hvad er justitsministeriets rolle i straffesagskæden?

Answer 11

• Lovgivning
• Politisk ansvarlig – samråd mm.
• Bevillinger
• Mulighed for indgriben i konkrete sager

Question 12

Forklar direktoratsmodellen

Answer 12

JM – Rigspolitichefen
Politifaglige spørgsmål ?

JM - Rigsadvokaten
Anklagerfaglige spørgsmål ?

Question 13

Hvad gør Rigsadvokaten?

Answer 13

• Daglige leder af anklagemyndigheden
• Administrative beføjelser
• Faglige ansvar for anklagemyndighedens virksomhed
• Varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret
• Varetager udførelsen af sager ved Den særlige Klageret
• Fører tilsyn
• Afgør klagesager
• Kan give pålæg i konkrete sager
• Regelfastsættende virksomhed
• Med i Koncernledelsen – Rpl § 108

Question 14

Hvilke statsadvokater findes der?

Answer 14

• De regionale statsadvokater
• Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet

Forskelle:
- De regionale statsadvokater fungerer efter en geografisk afgrænsning

• De har ikke efterforskningskompetencer
• SSK er landsdækkende
• Ankesager af høj kompleksitet
• SSK fungerer efter en landsdækkende afgrænsning af sagstyper: Økonomiske forbrydelser af betydeligt omfang, organiseret kriminalitet eller ved anvendelse af særlige metoder.
• Samarbejde med National enhed for Særlig kriminalitet (NSK) i komplekse sager om økonomisk og organiseret kriminalitet.

Question 15

Hvilken strukturændring skete der den 1. januar 2022 ift. Statsadvokaten m.v.?

Answer 15

• Statsadvokaten for særlig kriminalitet (SSK)
• Den Nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK)
• Baggrunden for ændringen
• Formål og ønsker

Question 16

Hvornår er kriminaliteten ressourcetung og kompleks?

Answer 16

• Narkorelateret
• Banderelateret
• Internetforbrydelser
• Det ”hidtidige fra SØIK”

Question 17

Hvilke opgaver udfører statsadvokaterne?

Answer 17

De regionale:
- Varetager udførelsen af straffesager ved landsretterne

• Afgør klagesager
• Fører tilsyn
• Tidligere seks regionale SA´er, nu to

Question 18

Hvad laver politidirektørerne?

Answer 18

Varetager udførelsen af straffesager ved byretterne
Øverste leder, men endvidere chefanklageren
Men: politidirektøren har altså dobbeltfunktionen: leder af det lokale politi og leder af den lokale anklagemyndighed.

Question 19

Hvilke beføjelser har Justitsministeren i forhold til anklagemyndigheden?

Answer 19

• Retsplejelovens § 98
• Særlig diskussion om Rpl § 98, stk. 3 med mulighed for at gribe ind i konkrete sager

Forudsætter:
- Skriftlighed

• Begrundelse
• Skriftlig underretning til Folketingets formand
• Praksis ?
• Hvad er udfordringerne ?

Question 20

Hvilke hovedpunkter kan fremhæves ift. fremtidens tilsyn?

Answer 20

• Hidtil har tilsynet i første række været et bagudrettet tilsyn med hovedvægten på at identificere problemstillinger, der er knyttet til politikredsens kvalitet og legalitetsarbejde
• Fremadrettet vil tilsynet blive drejet i retning af et mere fremadrettet og samarbejdsorienteret tilsyn, hvor statsadvokaterne i højere grad end tidligere bliver involveret i løsningen af forskellige relevante problemstillinger i politikredsene

Question 21

Hvordan udføres tilsynet?

Answer 21

• Tværgående temaer
• Generelle tilsynsområder
• Sagsbehandlingstider og mål
• Eksempler på temaer: digitale sexkrænkelser, videoafhøring af børn, stalking, tilholdspraksis, internetbedragerier, voldtægtssager

Question 22

Forklar call-in-ordningen

Answer 22

Komplicerede strafferetlige spørgsmål
Vanskelige fortolkningsspørgsmål i forbindelse med implementering af ny lovgivning
Sager, der rejser spørgsmål uden for strafferettens almindelige område, f.eks. Tværgående juridiske spørgsmål om EU-ret, menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret
Samordning af praksis, f.eks. I forhold til implementering af bandepakke, reglerne om ulovlige knive eller den særlige indsats vedrørende hjemmerøverier
Udvisning, sager der har retspolitisk opmærksomhed

Question 23

Hvordan forholder det sig med Statsadvokater og politidirektører?

Answer 23

Styrkelse af politikredsene – 54 til 12 (Nu: 13)
Nævningesagerne starter i byretterne
Det er politikredsene, der som udgangspunkt varetager udførelsen af nævningesager i 1. instans
Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at en nævningesag, der ellers hører under vedkommendes politikreds, skal udføres af statsadvokaten – Rpl § 104

Question 24

Forklar den trinvise udvikling omkring påtalekompetence

Answer 24

• Tidligere skulle mange sager til statsadvokaten for at sikre objektiv vurdering af påtalespørgsmålet
• Men: dobbeltbehandling og stort ressourceforbrug
• Procesreformen: større politikredse og kvalificerede juridiske sagsbehandlere

Question 25

Hvad er forskellen mellem påtale og tiltale?

Answer 25

• Påtale omfatter alle faser i strafforfølgningen efter modtagelse af sagen efter endt efterforskning
• Tiltale er et snævrere begreb, der anvendes i forbindelse med udfærdigelse af anklageskrift eller tiltalerejsning til retsbogen

Question 26

Hvad er problemet med privat påtale?

Answer 26

• I straffeprocessen i almindelighed så alvorlige forhold, at samfundet overtager ansvaret for at retsforfølge
• Men ringe interesse fra det offentlige ved f.eks. freds- og ærekrænkelser
• Hjemmel i Rpl § 725
• Sagerne behandles efter reglerne for civile sager – Rpl § 989

Question 27

Forklar “anklageprincippet”

Answer 27

Den processuelle side: ingen dom uden en anklage

Den materielle side: dommen skal holde sig inden for anklagens rammer

Question 28

Forklar den almindelige påtalekompetence

Answer 28

Sagen færdigefterforsket
Fra politi til anklagemyndighed
Mulige udfald:
Tiltalerejsning
Påtaleopgivelse
Tiltalefrafald
Påtalebegrænsning

Hos Politidirektøren – også i nævningesager: Lov nr 166 af 27. februar 2016
U:
Forelæggelse, kan f.eks. være af bestemte sagstyper i en periode – mere løbende fastsætte retningslinjer
Husk § 104
Husk samarbejdsmodellen: samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsen om behandlingen af en konkret sag: profilerede eller specialiserede sager.

Lov nr 166 af 27/2-2016
RA-meddelelse fra 1/4-2016 om forelæggelse
Særligt komplicerede sager, f.eks. EMRK
Kapitel 12/13-sager
Sager om strfl § 119, hvor forurettede er ved politiet
Forvaring
Visse frakendelsessager

Question 29

Hvornår gøres der påtaleopgivelse?

Answer 29

Grundløs sigtelse
Retlige mangler
”Bevisets stilling” – overensstemmende med ”in dubio pro reo-princippet”: tvivlen skal komme den sigtede til gode
Ressourceovervejelser – proportionalitetsbetragtning: store økonomiske sager med manglende proportionalitet mellem indsats, sagens samfundsmæssige betydning og den forventede straf

Question 30

Giv nogle eksempler på påtaleopgivelse

Answer 30

Forkert person mistænkt / sigtet
Ikke strafbart
Mangler tilregnelse
Under kriminel lavalder
Forældelse eller anden strafophør
Straffrihedsgrunde

Question 30

Giv nogle eksempler på påtaleopgivelse

Answer 30

Forkert person mistænkt / sigtet
Ikke strafbart
Mangler tilregnelse
Under kriminel lavalder
Forældelse eller anden strafophør
Straffrihedsgrunde

Question 31

Hvordan forholder det sig med ændring af påtaleopgivelse?

Answer 31

Hvem skal underrettes ?
Den sigtede, anmelder, forurettede, andre ?
Klagefrist på fire uger
Mulighed for omgørelse inden for to måneder, jfr Rpl § 724,stk.2
Senere alene ændring, hvis nye beviser af vægt, jfr Rpl § 975

Question 32

Hvornår er der hhv. udtrykkelig eller stiltiende påtaleopgivelse?

Answer 32

I forhold til de efterforskede forhold medtages kun nogle i tiltalen
Praksis ?

Question 33

Hvad er en påtalebegrænsning?

Answer 33

I virkeligheden en delvis påtaleopgivelse

Seriekriminalitet
Betydelig kriminalitet kombineret med småkriminalitet
Bevisvanskeligheder

Mange ensartede forbrydelser
Bagatelforbrydelser
Delvis tilståelse – skære sag til
Plea-bargain ?

Valget mellem nævninge- og domsmandssag eller mellem sag med lægdommere eller uden

Question 34

Hvordan afgrænser legalitetsprincippet sig overfor opportunitetsprincippet?

Answer 34

Samtlige sager skal indbringes for domstolene, som anklagemyndigheden kan gennemføres til fældende dom

Der er mulighed for at undlade påtale pga ”særligt formildende omstændigheder”, og hvis der ikke sker skade på ”offentlige interesser”

Question 35

Forklar opportunitetsprincippet

Answer 35

Anklagemyndigheden er fuldt rådig over sagen, dvs. det er anklagemyndigheden selv, der træffer beslutning om, hvorvidt sagen skal føres for en domstol
Fordelen er, at det giver mulighed for en individuel eller skånsom behandling af en række straffesager
Ulempen kan være en uensartet praksis, som er svær at kontrollere
Dermed et muligt problem i forhold til lighedshensyn

Question 36

Hvad indebærer tiltalefrafald uden vilkår?

Answer 36

Retten ikke involveret
Særlige formildende omstændigheder
Skånsom og individuel behandling

Eksempler:
§ 241 / § 249 – sager med nærtstående som offer
Samleje mellem unge personer
Andre tilfælde

Question 37

Hvad indebærer tiltalefrafald med vilkår?

Answer 37

Skal forelægges for retten
Der skal være uforbeholden tilståelse
Hvilke vilkår?
Hvem fastsætter vilkår?
Inspiration fra betinget dom
Risiko for, at man indgår på for strenge vilkår for at opnå et tiltalefrafald – vurdere kriminaliteten og de personlige forhold
Eksempler: hjælpeforanstaltninger efter sociallovgivningen, bøde, erstatning, konfiskation

Question 38

Kan ressourcehensyn indgå ved tiltalefrafald?

Answer 38

Ressourceindsatsen
Sagens betydning
Den forventede straf
Især tænkt i forhold til økonomiske forbrydelser
Proportionalitetsbetragtning

Question 39

Hvornår skal der rejses tiltale?

Answer 39

Objektivitetsprincippet
”Anklagemyndigheden skønner: skyldig”
”Anklagemyndigheden gar forventning om frifindelse”
Kan anklagemyndigheden rejse sager, hvor man er usikker på udfaldet?
Eksempler:
Nye lovbestemmelser?
Offentligt stærkt omtalte sager?

Question 40

Hvad er anklageskriftet?

Answer 40

Der rejses tiltale

Link til den materielle strafferet
Det faktiske gerningsindhold
Den subjektive tilregnelse

Question 41

Forklar anklageprincippet

Answer 41

Den formelle udformning af anklageprincippet
Den materielle udformning af anklageprincippet
Rpl § 834 markerer den formelle udformning af anklageprincippet: anklageskriftet
Rpl § 883 markerer den materielle udformning af anklageprincippet: Uden anklage – ingen dom

Question 42

Hvordan udformes anklageprincippet formelt?

Answer 42

Løftes gennem anklageskrift eller retsmødebegæring
Kræver beskrivelse af den faktiske gerningsindhold og stillingtagen til tilregnelse
§ 834: åbner op for alternative og subsidiære tiltaler
§ 836: åbner op for berigtigelser eller ændringer: forskel mellem inden hovedforhandling eller under hovedforhandling

Question 43

Hvordan udformes anklageprincippet materielt?

Answer 43

Ikke mulighed for at domfælde for noget forhold, der ikke er omfattet af tiltalen
Henføre forholdet under en anden strafbestemmelse end den anklagemyndigheden har påstået
Se på sagens fakta i forhold til gerningsindhold
Fravige fsva biomstændigheder