5. Anklagemyndigheden (pensum)

Question 1

Hvad er den historiske baggrund bag anklagemyndigheden?

Answer 1

Anklagemyndighedens forhold og organisation er reguleret i retsplejelovens første bog, fjerde afsnit, §§ 95-107.

• Grundlaget for myndighedens nuværende struktur blev lagt i 1992, men centrale ændringer skete med politi- og domstolsreformen i 2006

Question 2

Hvordan er anklagemyndighedens organisation reguleret?

Answer 2

Det fremgår af § 95, at de offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektørerne og de personer, der er antaget til at bistå disse med anklageropgaven.

• Det fremgår af § 96, stk. 1, at anklagemyndighedens opgave er at forfølge forbiydelser. Det fremgår også af § 96, stk. 1, at opgaven udføres i samarbejde med politiet og efter reglerne i retsplejeloven
• Rammerne for anklagemyndighedens arbejde fremgår af § 96, stk. 2, hvorefter anklagerne skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader (tempomaksimen), og skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted (deraf objektivitetsprincippet).

Question 3

Hvad er justitsministerens rolle i forhold til anklagemyndigheden?

Answer 3

Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning, jf. § 98, stk. 3.

• Ordlyden af § 98, stk. 3, kan give et forkert indtryk af det danske system, idet justitsministeren som udgangspunkt ikke blander sig i påtalespørgsmål i enkeltsager.
• Der er kun nogle få typer af sager, hvor straffeloven bestemmer, at påtale sker på ministerens påbud, jf. f.eks. § 110 f og § 118 a.
• Bundlinjen er dog, at justitsministerenformelt set er overordnet anklagemyndigheden med de problemer, som det rejser.

Question 4

Hvad er rigsadvokatens rolle i forhold til anklagemyndigheden?

Answer 4

Rigsadvokaten er overordnet de øvrige offentlige anklagere og fører tilsyn med alle opgaver, der hører under anklagemyndigheden, herunder også i politikredsene, hvor tilsynet dog i praksis foregår via statsadvokaterne, jf. § 99, stk. 2, og § 101, stk. 2.

Som led i det overordnede ansvar for anklagemyndigheden udsteder Rigsadvokaten generelle bestemmelser om anklagemyndighedens arbejde, jf. § 99, stk. 2, hvoraf især Rigsadvokatmeddelelsen er central.

Rigsadvokatmeddelelsen er bindende for anklagemyndigheden. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne som 1. instans, jf. § 99, stk. 3, og varetager desuden udførelsen af straffesager ved Højesteret, jf. § 99, stk. 1 og 3.

Question 5

Hvad er statsadvokatens rolle i forhold til anklagemyndigheden?

Answer 5

De to regionale statsadvokater varetager navnlig fire opgaver. For det første fører de ankesagerne ved de to landsretter, jf. § 101, stk. 1,1. pkt. For det andet kan Rigsadvokaten bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde tillige varetager udførelsen af straffesager ved byretten.

• Statsadvokaterne kan også af egen drift i konkrete, særlige tilfælde overtage retsforfølgningen ved byretten, jf. § 104, stk. 1, 2. pkt
• For det tredje fører statsadvokaterne tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser, som er truffet af politidirektørerne om strafforfølgning, jf. § 101, stk. 2.
• Endelig, for det fjerde, behandler de sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning og fører tilsyn med længden af strafferetlige foranstaltninger.

Question 6

Hvad er politidirektørernes rolle i forhold til anklagemyndigheden?

Answer 6

Politidirektøren har ansvaret for både politiets efterforskningsarbejde og anklagemyndighedens arbejde med strafforfølgning mv.

• Det er politidirektøren (dvs. anklagerne i de enkelte kredse), der har kompetence til at træffe afgørelse om påtale af lovovertrædelser, der forfølges af det offentlige, jf. § 719, stk. 1.
• Det er ligeledes anklagerne i politikredsene, der varetager udførelsen af straffesager ved byretterne, jf. § 104. Også her gælder visse undtagelser, se § 101, stk. 1, og § 103, stk. 2.

Question 7

Hvordan skal hhv. påtale, påtaleopgivelse og tiltalefrafald forstås?

Answer 7

PÅTALE: »Begrebet påtale omfatter alle foranstaltninger, der går ud på at retsforfølge en formodet forbrydelse med henblik på at få gerningsmanden straffet eller pålagt andre sanktioner«.

Ordet tiltale er snævrere. Det er hovedsageligt knyttet til den del af strafforfølgningen, der involverer domstolene. Man taler derfor om at »rejse tiltale« (underforstået ved domstolene), og det sker oftest i form af et anklageskrift, der sendes til retten med anmodning om retsmøde. Begrebet tiltale kan derfor i en vis forstand siges at være et underbegreb til ordet påtale.

Question 8

Hvad er det akkusatoriske princip, og hvordan reflekteres det i RPL?

Answer 8

Kompetence til at påtale en formodet lovovertrædelse tilkommer alene personer, der er påtaleberettigede.

• Det vil i praksis - med få undtagelser - sige anklagemyndigheden, jf. § 718.
• Efter § 719, stk. 1, tilkommer offentlig påtale ved byretterne som udgangspunkt politidirektøren, mens statsadvokaten påtaler ankesager ved landsret og visse sagstyper ved byretterne, jf. stk. 2 og 3.

Question 9

Hvordan sker der påtaleopgivelse?

Answer 9

Anklagemyndigheden kan på et hvilket som helst tidspunkt, indtil domstolene har truffet endelig afgørelse eller optaget sagen til dom, frafalde tiltalen eller opgive påtalen, jf. RPL § 721

1) Efter stk. 1, nr. 1, kan påtale opgives, hvis sigtelsen viser sig at være grundløs, dvs. den er åbenbart urigtig, eller forholdet åbenbart ikke er strafbart.

2) Mere anvendt i praksis er stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan ske påtaleopgivelse, hvis videre forfølgning ikke kan forventes at føre til domfældelse

3) Endelig kan der efter stk. 1, nr. 3, opgives påtale, selv om anklagemyndigheden har en stærkere formodning og visse beviser for sigtedes skyld, men det vurderes at ville føre til vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, der ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som kan forventes idømt, hvis sagen skulle forfølges.

• Afgørelser om påtaleopgivelse kan påklages af både den sigtede og forurettede, jf. § 724, stk. stk. I,
  22 og de kan omgøres af den overordnede anklagemyndighed inden for en frist på 2 måneder, jf. § 724, stk. 2.
• Det, at påtalekompetencen tilkommer anklagemyndigheden, betyder imidlertid ikke, at anklagemyndigheden frit kan vælge, om der skal ske strafforfølgning i en sag. Det følger allerede af § 96, stk. 2, hvorefter det er myndighedens opgave at påse, at strafskyldige drages til ansvar, og uskyldige ikke forfølges.
• Hvis der ikke er rejst sigtelse i en sag, kan sagen opgives (eller henlægges) efter § 749, f.eks. hvis en anmeldelse eller mistanke viser sig grundløs, eller hvis forholdet ikke er strafbart eller beviseligt

Question 10

Hvordan anvendes objektivitetsprincippet, og tempomaksimen for så vidt angår anklagemyndigheden?

Answer 10

Anklagemyndigheden er, som politiet, bundet af objektivitetsprincippet og underlagt tempomaksimen, jf. § 96, stk. 2.

• Objektivitetsprincippet gælder for alle dele og faser af anklagemyndighedens arbejde, dvs. ved alle afgørelser af spørgsmål om påtaleopgivelse, tiltalefrafald og tiltalerejsning mv., både før, under og efter en evt. retssag om det pågældende forhold.
• Indtil hovedforhandlingen indledes, har anklagemyndigheden fuld rådighed over sagen (sagen afsluttes, når påtalen opgives), og hvis det under hovedforhandlingen står klart, at der ikke er grundlag for tiltalen, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om frifindelse.
• Under lignende omstændigheder skal der ankes til tiltaltes fordel, evt. med påstand om frifindelse

Anklagemyndigheden er underlagt tempomaksimen, jf. § 96, stk. 2, og skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.

• Det betyder bl.a., at anklagemyndigheden skal sørge for at fa rejst tiltale og sendt sagen til retten inden for rimelig tid, jf. § 718 a, stk. 1.
• I modsat fald skal der ske påtaleopgivelse eller tiltalefrafald - ligeledes inden for rimelig tid. Fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor der sker sigtelse, jf. § 718 a, stk. 1, og hvis den sigtede er varetægtsfængslet eller under 18 år, skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes »hurtigst muligt«.
• Er der ikke truffet afgørelse 1 år og 6 måneder efter sigtelsen, skal sigtede oplyses om, hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelse kan forventes, jf. stk. 2. Sigtede kan på dette tidspunkt indbringe sagen for retten, jf. § 718 b.

Question 11

Hvordan anvender anklagemyndigheden opportunitetsprincippet og tiltalefrafald?

Answer 11

Muligheden for anvendelse af tiltalefrafald, jf. § 722, hvorefter anklagemyndigheden inden for en vis skønsmargen kan afgøre strafbare forhold uden retsforfølgning ved domstolene, er det klareste udtryk for opportunitetsprincippet.

Man kan til en vis grad sige, at selv om et strafbart forhold kan bevises, skal anklagemyndigheden alene rejse tiltale, hvis det er »opportunt«, dvs. hvis det er passende eller hensigtsmæssigt (heraf opportunitetsprincippet).

• Det anvendes i praksis i navnlig bagatelsager, dvs. typisk (første- gangstilfælde, som efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde og er af ringe strafværdighed, jf. § 722, stk. 1, nr. 1.
• Det anvendes især over for unge lovovertrædere, jf. nr. 2 og 3, hvor der samtidig fastsættes vilkår - typisk om ungdomskontrakt - efter § 723, stk. 1. Fastsættelse af vilkår kan kun ske ved rettens medvirken og en uforbeholden tilståelse, se nærmere § 723, stk. 2 og 3.

Tiltalefrafald kan i øvrigt anvendes i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt (ressourcehensyn), jf. nr. 5.

• Desuden bør nævnes, at tiltalefrafald anvendes på områder, hvor justitsministeren eller rigsadvokaten har fastsat sådanne bestemmelser, jf. § 722, stk. 1, nr. 7.
• Endelig er der mulighed for tiltalefrafald efter § 722, stk. 2, hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn
• Tiltalefrafald er udtryk for, at anklagemyndigheden anser personen for skyldig og mener at kunne bevise det. Et tiltalefrafald er derfor også - i modsætning til påtaleopgivelse efter § 721 - en strafferetlig sanktion, og det har visse retsvirkninger

Question 12

Hvilke overvejelser ligger bag tiltalerejsningen og anklageskriftet?

Answer 12

Inden tiltalen sker, kan anklagemyndigheden gøre følgende overvejelser:

• Om sigtelsen er grundløs, jf. § 721, stk. 1, nr. 1, eller om videre forfølgning kan forventes at føre til domfældelse, jf. § 721, stk. 1, nr. 2.
• Om sagen har en karakter, som gør, at der bør ske påtaleopgivelse, jf. § 721, stk. 1, nr. 3, eller meddeles tiltalefrafald, jf. § 722.
• Om sagen egner sig til at blive afgjort ved bødeforelæg, jf. § 832.

Kan der svares benægtede til dette, udarbejdes der anklageskrift, og sagen oversendes til retten

Question 13

Hvilke krav er der til anklageskriftet?

Answer 13

I § 834 opstilles en række krav til anklageskriftets udformning, herunder kravet om beskrivelse af det forhold, som tiltalen angår.

Denne beskrivelse skal bl.a. omfatte

1) den regel, der påstås overtrådt,

2) den bestemmelse, der hjemler straffen,

3) en kort beskrivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af gerningen, og

4) de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt

-Derimod må anklageskriftet ikke indeholde en bevisfortegnelse eller en redegørelse for sagens retlige spørgsmål, jf. § 834, stk. 4.

• Til gengæld skal anklagemyndigheden samtidig indlevere en separat fortegnelse over de beviser mv., som den ønsker at føre, jf. § 837,
• Anklagemyndigheden skal bevise alle dele af den angive tiltale, herunder de led i gerningsindholdet, der er nødvendige til domfældelse. Omvendt skal anklageskriftet ikke indeholde unødige detaljer eller overflødige oplysninger, og retten kan nægte bevisførelse, der er overflødig, jf. § 841 og 875.

Et anklageskrift kan opstille alternative påstande (såkaldt subsidiære påstande), dvs. hvis retten ikke finder den primære påstand bevist, kan den subsidiære evt. den mere subsidiære påstand følges, jf. § 834, stk. 3.

Question 14

Kan anklageskriftet senere ændres?

Answer 14

Når anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten, er straffesagen indledt ved retten, jf. § 835.

Retten skal beramme hovedforhandlingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra indlevering af anklageskriftet, jf. § 843 a.

• Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden både berigtige angivelser i anklageskriftet og udvide tiltalen til andre strafbare forhold, jf. § 836, stk. 1.
• Under hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden derimod kun med rettens og tiltaltes samtykke udvide tiltalen til andre strafbare forhold, jf. stk. 2.
• Hvis anklagemyndigheden ikke kan opnå samtykke til udvidelsen, må der i stedet rejses ny sag mod tiltalte om dette forhold, jf. stk. 3
• Berigtigelser under hovedforhandlingen kræver derimod ikke tiltaltes samtykke, jf. § 836, stk. 2.
• Formentlig omfatter berigtigelse det samme som bi-omstændigheder og subsumption, jf. § 883, stk. 4, men også afgrænsning af disse begreber kan være vanskelig

Gammeltoft-Hansen skelner mellem 1) ændring af hovedomstændigheder og dermed en udvidelse af tiltalen og 2) ændring af bi-omstændigheder, hvormed der altså blot sker berigtigelse

Question 15

Hvilke påtalebegrænsninger kan foretages af anklagemyndigheden?

Answer 15

Helt frem til hovedforhandlingen har anklagemyndigeden mulighed for at udvide eller berigtige tiltalen, jf. § 836, stk. 1

• Bindende påtalebegrænsning foreligger som udgangspunkt, hvis anklagemyndigheden eksplicit giver udtryk for dette i en erklæring, men også hvis anklagemyndighedens tilkendegivelser eller adfærd i øvrigt har været egnet til at skabe en berettiget og beskyttelsesværdig forventning hos den pågældende
• Kun hvis der er konkret grund til at tro, at anklagemyndigheden specifikt har taget stilling til det pågældende forhold og efter nærmere overvejelse opgivet påtale, kan det opfattes som en påtalebegrænsning.

Question 16

Hvordan forholder det sig med tilståelsessager?

Answer 16

Hvis en sigtet afgiver en uforbeholden tilståelse, inden anklageskrift er sendt til retten, vil anklagemyndigheden typisk nøjes med at udfærdige en begæring om retsmøde med henblik på at behandle sagen som en tilståelsessag, jf. § 831

• Der udarbejdes i så fald ikke et egentligt anklageskrift, men sigtelsen angives i retsmødebegæringen, og tiltalen rejses mundtligt i retten i overensstemmelse med tilståelsen, jf. RPL § 895

Formelt betragtes retsmødet som et retsmøde under efterforskningen, jf. § 694, stk. 3.

Der er en række betingelser knyttet til muligheden for at anvende denne summariske proces, jf. § 831, stk. 1, nr. 1-4.

1) Tilståelsen skal være uforbeholden, jf. § 831.

• Tilståelsen skal også omfattede den fornødne tilregnelse, og retten må således sikre sig, at der er handlet forsætligt i forhold til de forskellige led i gerningsindholdet, og at sigtede erkender dette, hvis der kræves forsæt til deliktet.

2) Retten sørge for, at tilståelsens rigtighed er bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, jf. § 831, stk. 1, nr. 1.

• Retten bør også være opmærksom på, om forklaringen er sammenhængende og troværdig, og om andre oplysninger bestyrker rigtigheden af tilståelsen (eller det modsatte), f.eks. vidneforklaringer afgivet til politiet, dokumenter, fotos, lyd- og billedoptagelser eller elektroniske registreringer.

3) Sigtede og anklager skal samtykke - det antages, at et samtykke (og en tilståelse) kan tilbagekaldes, indtil sagen er optaget til dom

4) Efter § 831, stk. 1, nr. 3, må retten ikke finde det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling

5) Efter § 831, stk. 1, nr. 4, må der ikke blive spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73

Question 17

Hvordan anvendes bødeforelæg, jf. RPL § 832?

Answer 17

Efter § 832 kan anklagemyndigheden »i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde

• Det er med andre ord et »tilbud« til den sigtede om, at en retssag kan undgås, hvis han/hun betaler en bøde.
• I den forbindelse finder reglerne i § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift, tilsvarende anvendelse, jf. § 832, stk. 2, men der rejses ikke egentlig tiltale
• Ønsker vedkommende ikke at tilstå og betale bøden, kan han/hun inden en nærmere angiven frist (der kan forlænges af anklagemyndigheden) kræve sagen indbragt for retten
• Undlader vedkommende at reagere på bødeforelægget, sender anklagemyndigheden typisk sagen til retten, der uden yderligere varsel, uden retsmøde og på det foreliggende grundlag kan domfælde, jf. §§ 896 a og 897.
• Et bødeforelæg kan i øvrigt i visse tilfælde gives på stedet af politiet, selv om vedkommende nægter sig skyldig, jf. § 832, stk. 1. Det kaldes bødetilkendegivelse, og bøden kan ikke betales på stedet, men eftersendes til den pågældende.
• Den overordnede anklagemyndighed er ikke bundet af et bødeforelæg og kan inden 2 måneder efter forelægget ændre afgørelsen, også selv om vedkommende har betalt bøden, jf. § 724.

Question 18

Kan anklagemyndigheden indgå aftaler med sigtede om tiltalen?

Answer 18

Anklagemyndighedens opgave er at sørge for, at strafskyldige drages til ansvar, og uskyldige ikke strafforfølges, jf. § 96, stk. 2.

• Herhjemme må anklagemyndighed eller politi ved afhøringer ikke anvende »løfter, urigtige foregivende eller trusler«, jf. § 752, stk. 3. Mens visse typer af adfærd utvivlsomt er i strid med § 752, stk. 3, må anklagemyndighed og politi gerne oplyse den sigtede om f.eks. reglerne i straffelovens § 82, nr. 9-10, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningspersonen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse eller har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre
• Anklagemyndigheden må også gerne tilkendegive, at den vil påstå strafnedsættelse i retten, hvis sigtede medvirker til opklaringen, men det er rettens afgørelse, om og hvor meget rabat der skal ydes efter § 82, og anklagemyndigheden hverken kan eller må love noget bestemt.
• Der er dog næppe tvivl om, at tilkendegivelser fra anklagemyndigheden om tilskæring af sagen anvendes i et vist omfang i praksis, og anklagerne i det fagetiske udvalg har givet udtryk for det legitime i aftaler, der »går ud på, at anklagemyndigheden undlader at rejse tiltale for nogle i øvrigt bevis- bare forhold og at tiltalte herefter erkender sig skyldig i resten
• Det, som for alvor har givet anledning til drøftelser, er straffelovens § 82, nr. 10. Denne bestemmelse giver mulighed for strafnedsættelse ikke blot ved tilståelse og forklaring om medgemingspersoner, men potentielt mange andre og endnu ikke anlagte sager (om helt udenforstående tredjemænd).
• Anklagemyndigheden har rådighed over påtalen, og hvis den på baggrund af f.eks. et spørgsmål fra sigtede eller dennes forsvarer om strafpåstanden far indtryk af, at sigtede måske godt kunne acceptere en bestemt straf eller erkende bestemte forhold, er det legitimt, at anklagemyndigheden indretter sig taktisk (opportunt) i forhold til antagelser herom, f.eks. ved at beskære sagen.

Question 19

Hvad er anklagemyndighedens opgave?

Answer 19

Anklageren repræsenterer den myndighed, der har rejst tiltale i sagen, og
det er anklageren, der skal levere grundlaget for at få skyldige personer dømt. Denne opgave beskrives i retsplejelovens§ 96, stk. 1, således, at »de offentlige anklageres opgaver i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser

Det fremgår også af retsplejelovens § 718 om anklageprincippet, at retterne inden for strafferetsplejen kun træder i virksomhed efter begæring af anklagemyndigheden (eller en privat påtaleberettiget).

Et helt overordnet og grundlæggende princip for anklagerens arbejde både
i og udenfor retten er objektivitetsprincippet. Princippet følger af retsplejelovens § 96, stk. 2, 2. led, hvorefter anklageren ikke blot skal »påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted«.

En anden central og overordnet opgave for anklageren er at »fremme enhver
sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader«, jf. RPL § 96, stk. 2, 1. led. Princippet om, at strafforfølgningen skal foregå med
rimelig hurtighed, som også følger af EMRK artikel 6, stk. 1, gælder under
hele sagens forløb og er fastsat af hensyn til både sigtede og forurettede. Der er også i retsplejelovens § 718 a og 718 b fastsat generelle regler med frister
for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet mv., som anklageren
skal påse overholdt.

Question 20

Hvordan forbereder anklagemyndigheden hovedforhandlingen?

Answer 20

• En første forudsætning for en god gennemførelse af hovedforhandlingen
  er, at anklageren »kan« sagen og har tænkt den godt igennem

2) Anklageren skal fokusere på det væsentlige og afholde sig fra at vidtløftiggøre sagen.

Question 21

Hvordan forholder anklageren sig under tiltalen?

Answer 21

Anklageskriftet er grundlaget for sagens behandling i retten, og det er anklageskriftet, der er udgangspunktet for den røde tråd i sagens behandling
og for identifikationen af sagens bevismæssige og retlige temaer

Hvis der er fejl heri: Udgangspunktet er her, at anklagemyndigheden uden samtykke fra tiltalte og retten kan berigtige angivelser i anklageskriftet, jf. RPL § 836, stk. 1, i det omfang, der er tale om biomstændigheder (tid og sted mv.),
jf. § 883, stk. 4.

• Bevisfortegnelsen må herefter også gøres til genstand for en ny overvejelse
  forud for hovedforhandlingen, så det sikres, at de relevante vidner er indkaldt
• l større sager er det nødvendigt at udfærdige en egentlig tidsplan for afviklingen af hovedforhandlingen, herunder med angivelse af begyndelsestidspunkter for de enkelte vidner, og at afstemme denne med forsvareren.

Question 22

Hvordan sker den praktiske forberedelse af hovedforhandlingen?

Answer 22

Når sagen forberedes, er det anklagerens opgave at sikre sig, at alle sage,
dokumenter foreligger og er sendt til retten og forsvareren.

Anklageren må også påse, at den tiltaltes særakt med personlige oplysninger og eventuelle tidligere domme er indhentet, og at de personlige oplysninger om adresse, forstraffe mv. er opdaterede og dermed pålidelige. Anklageren må f.eks. gnem opslag i Kriminalregisteret forvisse sig om, at der ikke er nye sigte) eller afgørelser vedrørende den tiltalte.

3) Anklageren må også forud for hovedforhandlingen sikre sig, at indkaldelser af tiltalte og vidner er sket, og at der er bestilt transport af eventuelle
arrestanter i sagen.

4) Særligt for så vidt angår ankesager er det vigtigt at være opmærksom på, at
ankeforholdene er i orden

5) Anklageren må også i forbindelse med forberedelsen af sagen have opmærksomheden rettet mod, hvordan sagen skal gennemføres i retten

6) Der må ikke uden saglig begrundelse vises personfølsomme oplysninger mv. på storskærme, så de er synlige for eventuelle tilhørere.

7) Et andet spørgsmål, som anklageren skal være opmærksom på i forberedelsen, er, hvorvidt der i sagen er forhold, som gør det nødvendigt at overveje retsplejelovens særlige regler i kapitel 2 om dørlukning samt referat- og
navneforbud.

8) Tilsvarende kan særlige hensyn til et vidne føre til, at der bør fremsættes
anmodning om, at retten i medfør afretsplejelovens § 856 træffer bestemmelse om, at tiltalteforlader retslokalet, medens vidnet afgiver forklaring, og eventuelt at vidnets identitet- navn, stilling og bopæl- ikke oplyses for tiltalte.

9) Yderligere kan der være anledning til at anvende retsplejelovens § 28 b, stk. 3,
hvorefter bestemte personer eller grupper af personer skal nægtes adgang
til retsmødet, hvis det er nødvendigt for at få en sandfærdig forklaring fra et
vidne.

• Hvis der fremsættes anmodning derom, kan retten i medfør af RPL § 845, stk. 1, træffe afgørelse om disse spørgsmålforud for hovedforhandlingen,
  og efter § 845, stk. 2, skal anklagemyndigheden senest ved indlevering af bevisfortegnelsen underrette retten og forsvareren, hvis der
  foreligger spørgsmål, som kan afgøres efter stk. 1, dvs. om dørlukning, referatforbud, navneforbud, at tiltalte skal forlade retslokalet, eller at et vidnes
  identitet ikke må oplyses.

10) Efter retsplejelovens § 193 skal anklagemyndigheden underrette retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen til et vidne under en straffesag.

• Anklageren må også påse, at vidnet er blevet underrettet om retsmødet
  og orn sagens forløb, ligesom anklageren må sikre sig, at vidnet er blevet
  vejledt med hensyn til adgangen til at få beskikket en bistandsadvokat, om
  adgangen til at fremsætte erstatningskrav og om muligheden for at få en
  kontaktperson mv.

11) Under forberedelsen af hovedforhandlingen kan det yderligere være relevant at overveje, om der vil være anledning til at anvende retsplejelovens
regler - § 174, stk. 2 - om afgivelse af forklaring via videokommunikation.

12) En særlig opgave med hensyn til sagens praktiske afvikling, som påhviler
anklageren, er beregningen af tidsforbruget i sagen.

13) større og komplicerede sager er den bedste fremgangsmåde at lave en
egentlig tidsplan og anmode retten om et forberedende retsmøde, så sagens
gang i god tid er aftalt både med retten og forsvareren.

Opsummering: Anklageren skal sikre sig, at alle dokumenter foreligger og er sendt til retten og forsvareren, og at alle parter er ti/sagt, og der er bestilt transport af
arrestanter.

Anklageren skal sikre sig, at forurettede og andre vidner er blevet vejledt,
og overveje, om der er behovfordørlukning, navne- eller referatforbud eller særlig vidnebeskyttelse.

Der skal være en plan for, hvordan sagen skal gennemføres og præsenteres i
retten, og for det tidsmæssige forløb.
Anklageren skal være opmærksom på, at sagen skal fremmes hurtigst muligt.

Question 23

Hvordan sker den materielle forberedelse af hovedforhandlingen?

Answer 23

De vigtigste elementer i bevisførelsen er oftest den tiltaltes og vidnernes
forklaringer, og derfor skal afhøringerne også forberedes grundigt.

I almindelighed er det fornuftigt at gå kronologisk frem og stille målene, så der ved hjælp af svarene fra tiltalte og vidner opnås en fortløbende beskrivelse afhændelsesforløbet.

Anklageren bør endvidere altid overveje, hvilken bestemmelse i
retsplejelovens § 871 om dokumentation der er anvendelig, og hvis hJemlen
kan være usikker, at være forsynet med relevant retspraksis til belysning
af spørgsmålet.

Anklageren skal også være forberedt på, at der fra forsvareren kan komme
indsigelser mod de enkelte dele i anklagemyndighedens bevisførelse, f.eks.
under henvisning til at dokumenter ikke kan fremlægges eller er mangelfulde,
at beviser er ulovligt indhentede eller lignende.

Da det kan være vanskeligt at forudse alle indsigelser, er det i større sager
en fordel - ved henvendelse til forsvareren med genpart til retten eller ved
et forberedende retsmøde - at afæske forsvareren oplysninger om, hvorvidt
der gøres indsigelser mod bevisførelsen eller det planlagte forløb af sagen.

Question 24

Hvordan udarbejdes ekstrakter til hovedforhandlingen?

Answer 24

I nævningesager og i ankesager for landsretten skal anklagetnyndigheden
udarbejde en ekstrakt af sagen, der skal sendes til retten og forsvareren så vidt
muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen. Bestemmelser herom er fastslået
i retsplejelovens § 886 og § 918, hvor det også er angivet, hvad ekstrakten
skal indeholde.

• En ekstrakt vil typisk bestå afudskrift af retsbogen vedrørende retsmøde
  der har været afholdt indenhovedforhandlingen, dokumenter, der skal anvendes som bevis, sagkyndige erklæringer, herunder lægeerklæringer, relevante
  politirapporter mv. og i ankesager tillige udskrift af byrettens dom og af
  retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved byretten.
• Når anklageren skal vurdere, hvilket materiale det må anses for relevant
  at medtage, må det hele tiden holdes for øje, at anklagemyndighedens opgave
  er at præsentere sagen på et helt objektivt grundlag.
• Hvis enkelte bilag ikke foreligger, når ekstrakten udarbejdes, samles de
  i en tillægsekstrakt, der efterfølgende sendes til retten og forsvareren.

Anklageren skal også være opmærksom på, om der er behov for at lave
en materialesamling vedrørende sagens retlige spørgsmål. Hvis sagen indeholder
retlige problemstillinger, der ikke forekommer så hyppigt, eller
sagen er af principiel karakter eller f.eks. vedrører ny lovgivning, skal der
altid udarbejdes en materialesamling.

Opsummeret:
- Ekstrakten skal indeholde alt relevant materiale og ikke mere.
- Ekstrakten skal være opbygget logisk, så der skabes overblik.
- Der skal i fornødent omfang også laves en materialesamling.

Question 25

Hvordan skal anklageren forholde sig under hovedforhandlingen?

Answer 25

* Anklageren skal fremstå professionel, alvorlig og hensynsfuld- og i passende påklædning. * Anklagerens optræden i forhold til de øvrige aktører i straffesagen skaf være venlig og imødekommende, men ogsåfremstå som et sagligt og rent professionelt forhold. * Anklageren kan have grund til at optræde mere kontant, men i forhold til vidner ogforurettede er anklagerens rolle nonnalt at støtte dem gennem en uvant sihtation. * Anklageren skal tale højt, klart og let forståeligt, så alle i retssagen kan forstå det.

Question 26

Hvordan forelægges sagen?

Answer 26

Efter retsplejelovens § 890 skal anklageren i nævningesager inden bevisførelsen og proceduren redegøre nærmere for tiltalen, dvs. forelægge sagen. - Det følger endvidere af retsplejelovens § 861, stk. 3, jf. også § 917, stk. 1, at retten i andre sager end nævningesager kan pålægge anklageren at forelægge sagen. Det gælder således både i førsteinstanssager og i ankesager for landsretten, og i Højesteret sker der altid forelæggelse af sagen - oftest ved anklagere - Ydermere er der efter retsplejelovens § 850, jf. også § 917, stk. 1, mulighed for at retten i særlige tilfælde kan pålægge anklagemyndigheden at fremsende en skriftlig forelæggelse Forelæggelsen sker som anført før bevisførelsen i sagen, det vil i almindelighed i førsteinstanssager sige efter oplæsningen af anklageskriftet og i ankesager efter oplæsningen eller præsentationen af den indankede dom. Den største overskuelighed opnår man i almindelighed ved at gå kronologisk frem. Når sagen således kort er gennemgået, er det muligt at sammenfatte, hvad bevisførelsen kommer til at dreje sig om. Denne præsentation af bevistemaenie i sagen er meget væsentlig, så man koncentrerer opmærksomheden om de spørgsmål, der er omtvistede, og undgår unødig brug af tid på spørgsmål, der ikke burde give anledning til tvivl. Herefter gennemgår anklageren de lovbestemmelser, tiltalen vedrører. Der bør kort redegøres for de objektive og subjektive betingelser for at straffe efter de pågældende bestemmelser. Som afslutning på forelæggelsen ridser anklageren op, hvordan sagens forløb er tilrettelagt og gennemgår tidsplanen for sagen. Forelæggelsen skal være kort og samtidigfyldestgørende. Der skal i forelæggelsen være fokus på bevistemaerne og relevante retlige spørgsmål, så man kan følge sagens røde tråd. Forelæggelsen skal være objektiv og klar og præcis. Forelæggelsen bør eventuelt være fremstillet visuelt og gerne ledsaget af hjælpebilag.

Question 27

Hvordan afhører anklageren tiltalte?

Answer 27

Der er i retsplejelovens § 754, stk. 1, der henviser til§ 752 og§ 754, stk. 2, der henviser til reglerne om vidner i § 183, stk. 1 og 2, fastsat enkelte regler om fremgangsmåden i forbindelse med afhøring af tiltalte. Reglerne vedrører hovedsageligt formelle spørgsmål og det grundlæggende princip om, at tiltalte skal være bekendt med, at han kan nægte at udtale sig. Henvisningen til § 752 fastsætter bl.a. det naturlige forhold, at afhøringen ikke foretages på eo utilbørlig måde, og at spørgsmål ikke stilles på en sådan måde, at noget, der er benægtet, forudsættes tilstået. Det er naturligvis meget vigtigt at få stillet alle de væsentlige spørgsmål, men det bedste resultat opnås ofte ved at anklageren holder sig til at nedfælde nogle afhøringstemaer - nogle overskrifter - måske suppleret med notater om de afgørende spørgsmål og f.eks. forehold af tidligere forklaringer. Afhøringen skal være udtømmende. Det betyder, at alle nødvendige oplysninger skal frem, og at anklageren også objektivt skal fremdrage de forhold, der taler til tiltaltes fordel. Anklageren må tage det udgangspunkt, at tiltalte selv skal have lejlighed til at komme med sin forklaring i sammenhæng Når tiltalte tidligere under sagens behandling bar afgivet forklaringer, der pA væsentlige punkter afviger fra fork faringen under hovedforhandlingen, er det anklagerens opgave atforeholde tiltalte de tidligereforklaringer og få belyst, hvilken forklaring retten skal lægge til grund, og hvorfor forklaringen er ændret Hvis den tidligere forklaring er afgivet i retten - f.eks. under et grundvsforhør- vil forklaringen umiddelbart kunne dokumenteres, dvs. læses i retten. Er forklaringen afgivet til politirapport, kan der som udgangspunkt ikke dokumentationA. nklageren må i stedet foreholded e dele af rapportforklagen eller forklaringerne, der indeholder relevante og væsentlige afvigelser fra tiltaltes forklaring i retten Har tiltalte tidligere udtalt sig til politiet, men ønsker ikke længere at ud tal sig under hovedforhandlingen, er anklageren afskåret fra at få tiltaltes version af sagen i retten og hans kommentarer til eventuelle forehold. I sådanne til~ fælde må anklageren anmode om rettens tilladelse til at dokumentere tidligere rapportforklaringer, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4. Ved flere tiltalte: Som UP ret til at høre hinandens forklaringer. Hvis man ikke kan forvente en uforbeholden forklaring fra en tiltalt, hvis medtiltalte hører forklaringen, må anklageren være opmærksom på, at retsplejelovens § 856, stk. 1, !bner mulighed for, at en tiltalt skal forlade retslokalet, mens en medtiltalt afhøres. Når den tiltalte kommer tilbage til retslokalet, skal han efter § 856, stk. 9, have oplysning om, hvem der har afgivet forklaring, og om indholdet heraf. Retten kan dog bestemme, at gengivelsen af forklaringen først skal ske, efter at tiltalte selv har afgivet sin forklaring. Summarisk: Anklageren skal sørge for at komme på bølgelængde med tiltalte, således al spørgsmålene afpasses efter tiltaltes svar. Tiltalte skal have mulighed for at forklare sig i sammenhæng. Afhøringen bør være kronologisk i forhold ti/forløbet omkring den kriminelle handling og skal være udtømmende og koncentreret om de væsentlige punkter i sagen. Anklageren skal være klar til at kunne foreholde tiltaltes eventuelle tidligere afvigende forklaringer. Der kan i særlige tilfælde være grund til at afhøre flere tiltalte, således at de ikke er bekendt med hinandens forklaringer, forud for at de selv afgiver forklaring.

Question 28

Hvordan skal anklageren afhøre vidner?

Answer 28

Når afhøringen af tiltalte er afsluttet, fortsætter den øvrige bevisførelse, typisk med afbøring af vidner, og herunder eventuelle forurettede. Anklagemyndighedens vidner føres først og afhøres først af anklageren og derefter af forsvareren, jf. retsplejelovens §§ 865-866. Herefter afhøres forsvarets vidner, først af forsvareren og derefter af anklageren. Når vidnet hentes ind i retten, bør anklageren præsentere sig selv som anklager i sagen og vise vidnet hen til rette plads i retssalen. Dommeren forvisser sig herefter om vidnets identitet, pålægger vidnet at tale sandhed og orienterer om strafansvaret for falsk forklaring. Om afbøringen af vidner er det i øvrigt i retsplejelovens § 184 fastsat, at den »skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring«. Såfremt retten ikke med det samme griber ind, hører det også til anklagerens opgaver at protestere, hvis forsvareren i strid med bestemmelsen i retsplejelovens§ 185 stiller spørgsmål om, hvorvidt vidnet tidligere er straf-ret eller i sædelighedssager begynder at udspørge vidner eller forurettede om forurettedes tidligere seksuelle adfærd. - Herudover bør anklageren reagere, hvis tiltalte stirrer på vidnet eller laver grimasser eller lignende, f.eks. ved at nævne det for retten. EIiers er det en mulighed at anmode om, at tiltalte føres ud af retssalen under vidnets forklaring, jf. retsplejelovens § 856. Bvis det er anklagerens opfattelse, at et vidne afgiver en usandfærdig forklaring, bør anklageren gentage de spørgsmål, der har ført til oplysninger af tvivlsom troværdighed, eventuelt ved samtidig at huske vidnet på rettens formaning om pligten til at tale sandhed. Som regel kan usandfærdige forklaringer afdækkes ved, at anklageren vedholdende spørger til de samme forhold på forskellig måde og herunder beder vidnet om at uddybe forklaringen i detaljer. I ankesager i landsretten: Bestemmelsen i retsplejelovens§ 923 giver adgang til at dokumentere vidneforklaringer afgivet i byretten, og der bør benyttes med hensyn til forklaringer, der ikke er af central betydning for spørgsmålet om domfældelse. Sammenfattende: Det er en vigtig opgave for anklageren at forsøge at berolige nervøse vidner. Vidnet bør med anklagerens indledende spørgmål fa adgang til atforkl;e sig med egne ord, således at anklageren først herefter stiller uddybende spørgsmål. Anklageren kan anmode om, at særligt berørte vidner får en pause. Med hensyn til repræsentanter for en sær myndighed eller politifolk, der er til stede under sagen, bør anklageren ved hovedforhandlingens begynde/se anmode om rettens tilladelse hertil, hvis det er en mulighed, at de skal afgive vidneforklaring.

Question 29

Hvordan skal anklageren dokumentere sagen/ føre beviser?

Answer 29

De oplysninger af betydning for sagen, der er skriftlige, f.eks. sagkyndige erklæringer, retsbøger fra tidligere retsmøder i sagen mv., skal videregives til retten ved oplæsning af dokumenterne, typisk i uddrag. Reglerne om do* kumentation og om, hvilke dokumenter der kan benyttes som bevismidler, findes i retsplejelovens § 871. Dokumentationen bør ske under bevisførelsen på det tidspunkt, hvor oplysningen naturligt passer ind, f.eks. ved at oplæse dokumenterne i forbindelse med afhøring af tiltalte eller vidner, der skal afhøres om indholdet i dokumentet. Hvis dokumentationen ikke hører naturligt sammen med afhøringen af tiltalte eller vidner, oplæses dokumentet ved bevisførelsens afslutning. Skriftlige oplysninger om tiltaltes personlige forhold oplæses i almindelighed i første instanssager i forbindelse med afhøring af tiltalte om de personlige forhold efter bevisførelsens afslutning. I ankesager sker dokumentationen normalt efter oplæsningen af den indankede dom Der skal som ske dokumentation af tiltaltes tidligere straffedomme. Dokumentationen må koncentreres om relevante forstraffe, som er tidligere domme for ligeartet kriminalitet, der kan have betydning for straf udmålingen, og tidligere domme, som i øvrigt kan have betydning, herunder også hvis der bliver tale om at fastsætte en tillægsstraf efter straffelovens § 89. Dokumentation skal ske i det omfang, det er nødvendigt - og ikke mere. I særlige tilfælde, f.eks. større økonomiske sager, hvor der er tale om meget omfattende sagkyndige erklæringer eller andre dokumenter, kan retten efter retsplejelovens § 871, stk. 6, beslutte, at oplæsning undlades, så rettens medlemmer selv læser dokumenterne. Opsummering: Dokumentation bør oftest ske under bevisførelsen, hvor oplysningen naturligt passer ind, og ellers ved bevisførelsens afslutning. Dokumentation af oplysninger om tiltaltes personlige forhold kan ske i tilknytning til afhøringen af tiltalte herom. Dokumentation skal begrænses til det nødvendige og centrale og ikke mere. Anklageren bør forud oplyse, hvad oplysningerne skal belyse. Det kan være en fordel at præsentere materiale, der skal dokumenteres på en skærm.

Question 30

Hvordan skal anklageren procedere skyldsspørgsmålet?

Answer 30

Når bevisførelsen er afsluttet, er det anklagerens opgave i proceduren at komme med en sammenfatning af sagen og redegøre for sin opfattelse af, hvordan sagen skal afgøres. Ligesom forelæggeisen skal proceduren afpasses efter sagens karakter. Når der medvirker lægdommere, der ikke er vant tjl at bedømme beviserne i en straffesag og ikke har den juridiske uddannelse i baghånden, er der i sagens ur behov for at gennemgå sagen -og ikke mindst de juridiske spørgsmål, den reJser- mere indgående. - Når forsvareren har procederet, har anklageren adgang til replik. Der bør altid tages replik, hvis der er stillet spørgsmål til anklageren i forsvarerens procedure eller fremkommet et nyt relevant argument eller fejlagtige eller udokumenterede oplysninger om faktum eller sagens juridiske spørgsmål. Det følger af retsplejelovens § 148, stk. 2, at der »ved den mundtlige forhandling benyttes frit foredrag«. - I almindelighed vil det være helt tilstrækkeligt at have en disposition at holde sig til - eventuelt suppleret med enkelte stikord. Så har man friheden til at vælge sine ord, og samtidig har man det sikkerhedsnet, der gør, at man ikke taber den røde tråd. - Der er efter retsplejelovens § 878, stk. 1, adgang til med rettens tilladelse at indlevere skriftlig procedure til retten. - Ligeledes kan retten efter § 878, stk. 2, pålægge parterne at afgive en skriftlig oversigt over procedurens indhold med en angivelse af de hovedsynspunkter, der gøres gældende. - Det er også vigtigt at huske, at proceduren skal afleveres med engagement. Man vil altid miste tilhørernes opmærksomhed, hvis proceduren »lires af« med monoton stemme Opsummering: * Anklageren skal trække linjerne fra bevisførelsen op og drage sin konklusion heraf- eller >>bindeen sløjfe på den røde tråd«. * De relevante retsregler skal gennemgås og kædes sammen med de faktiske oplysninger i sagen. * Anklageren skal holde fokus på sagens kerne og på de stærkeste beviser og også huske at.forholde sig til eventuelle svage punkter. * Anklagerens optræden skal være saglig, korrekt og engageret. * Anklageren skal ikke være tilbageholdende med at tage replik.

Question 31

Hvordan skal anklageren procedere spørgsmålet om strafudmålingen?

Answer 31

Tilkendegivelser om strafniveauet i forarbejderne til de lovbestemmelser, som sagen drejer sig om, skal naturligvis fremhæves i proceduren. I en del tilfælde kan vejledning om lovforarbejder om strafudmåling søges i de retningslinjer (rigsadvokatmeddelelser), som udsendes af Rigsadvokaten og som er tilgængelige bl.a. på anklagemyndighedens intranet og på Rigsadvokatens hjemmeside. Herudover skal anklageren præsentere retten for den domspraksis, som er relevant i den konkrete sag. - Domspraksis præsenteres ofte bedst med få centrale domme fulgt af anklagerens kommentarer og konklusion om, hvad der kan udledes Når det ved hjælp eventuelle tilkendegivelser i lovforarbejder og do praksis er illustreret, hvilket udgangspunkt der bør gælde for straffast telsen, må de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag holdes imod dette resultat. Proceduren om straffen bør i de fleste sager munde ud i en angivelse fra anklagerens side af, hvilken straf der er passende i den konkrete sag. Anklageren må i proceduren i de fleste sager om kortere frihedsstraffe ogsåf forholde sig til, om resultatet bør være en betinget elle ubetinget dom, og herunder til anklagemyndighedens holdning til samfundstjeneste eller andre aktuelle vilkår for en betinget straf - l en del straffesager er der også spørgsmål om andre retsfølger end straf, feks. frakendelse af retten til at udøve et bestemt erhverv, jf. straffelovens §§ 78-79, eller udvisning. Den del af sanktionsspørgsmålet skal anklageren også forberede grundigt. Sammenfattende: * Lovforarbejder, der indeholder tilkendegivelser om strafudmålingen, bør altid inddrages. * Domspraksis skal præsenteres med anklagerens kommentarer og sammenfatning- og også domme, der taler får en mildere straf, bør kommenteres. * De konkrete omstændigheder i sagen, der taler i skærpende og formildende retning, bør præsenteres klart og overskueligt, eventuelt i en punktform. * Anklageren bør angive sin opfattelse vedrørende straffens størrelse - enten som en straf i et bestemt niveau og i nogle tilfælde mere præcist, hvis der er belæg for det i lovforarbejder eller praksis. * Anklageren bør - hvis det er aktuelt - også forholde sig til, om straffen skaf være betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Spørgsmål om andre retsfølger end straf, f eks. frakendelse af retten til at ud. øve bestemte hverv, udvisning og lignende bør også.forberedes grundigt.

Question 32

Hvordan skal anklageren forholde sig efter dommen?

Answer 32

Anklagerens opgave i forbindelse med hovedforhandlingen i retten er normalt afsluttet, når retten har optaget sagen til dom. Tilbage er kun at være til stede under domsafsigelsen og herunder vise den rette professionalisme, uanset om udfaldet af sagen svarer til anklagererens forventning eller ej. Den tiltalte, der er domfældt i byretten, kan anke i retsmødet umiddelbart efter dommens afsigelse. Derimod må anklageren som udgangspunkt overlade spørgsmålet om anke - og kontraanke - til den regionale statsadvokat. Anklageren må altså på vej hjem fra retten overveje, om der er grundlag for en indstilling til statsadvokaten om en anke til domfældelse eller skærpelse, hvorefter en indstilling herom bør afsendes så hurtigt som muligt. Overordnet: * Anklageren skal huske at anmode om varetægt5fængsling, når der er grundlag for det. Anklageren skal sørge for underretning om dommen til relevante personer og myndigheder. Anklageren skal medvirke til hurtig fuldbyrdelse af dommen.

Question 33

Hvordan skal anklageren forholde sig til pressen?

Answer 33

Anklagemyndigheden bør bistå pressen til en sober og relevant omtale af straffesager og strafferetlige problemstillinger. Er der tale om større sager, som med god grund påkalder sig særlig offentlig interesse, kan det også være nødvendigt at lægge en egentlig pressestrategi, hvor man løbende tager stilling til, om der skal gives informationer til pressen, herunder ved at anklagemyndigheden selv henvender sig til pressen eller ved udsendelse af pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder eller lignende. Kontakten til pressen kan være en vanskelig balancegang, fordi anklageren er underlagt tavshedspligt i relation til mange af de oplysninger, der indgår i en straffesag. Der gælder efter retsplejelovens § 1016 a og § 1017 forbud mod at udtale sig til offentligheden uden for retten angående skyldsspørgmålet og at fremsætte udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke retten med hensyn til sagens afgørelse. - Bl.a. på denne baggrund er det udelukket, at en anklager kan begynde »procedere« sin sag i pressen, selv om det ind imellem kan være fristende at tage til genmæle over for pressens eventuelle fejlopfattelser eller misforståelser. - Hvis der foreligger misforståelser af betydning i pressens omtale af konkrete sager, herunder f.eks. af juridiske eller processuelle spørgsmål, er der god grund til at korrigere sådanne misforståelser, og det vil i almindelighed være muligt at gøre uden at krænke tavshedspligten. Anklagemyndighedens linje er, at der vises størst mulig åbenhed over for offentligheden, og det skal tilstræbes at give journalister bistand, når de henvender sig Er der tale om udtalelser i mundtlig form, er det vigtigt at være opmærksom på at fremsætte budskabet kort og klart i et enkelt og letforståeligt sprog. Der er en stigende tendens til, at mediernes interesse ikke alene angår selve straffesagen, men også i høj grad anklagerens person. Der kan være god grund til at medvirke til at give anklageren »et ansigt«, men man bør hele tiden holde fast i, at anklageren møder som repræsentant for anklagemyndigheden, og at straffeprocessen ikke er en partsproces. Opsummerende: * Anklageren skal stille sig til rådighed for pressen med bidrag til omtale af straffesager og strafferetlige problemstillinger. * Der skal vises størst mulig åbenhed, samtidig med at tavshedspligten iagttages. * Anklageren skal være opmærksom på at fremsætte sine budskaber kort og klart, så de er forståelige for alle. * Anklageren optræder også i pressen som anklagemyndighedens repræsentant og skal også huske at benytte lejligheden til at udtrykke særlige budskaber, som anklagemyndigheden ønsker at fremhæve.