6.2. Beviser - vidner Flashcards
Hvad gælder generelt for vidnebeviset?
Nogle fundamentale regler og forudsætninger:
Vidnet skal afgive mundtlig forklaring over for retten
Forklaringen skal omhandle nogle faktiske forhold, der har betydning for sagen og dens opklaring
Vidnepligten:
Rpl § 168 og § 179
Og § 178 – muligheden for at anvende tvangsmidler
Vidnereglerne må i princippet også gælde for børn
Dog må forudsættes en vis modenhed
Rpl § 183,stk.3
Rpl § 872 om seksualsager
Hvad er de centrale pligter for et vidne?
Skal møde
Praktiske vanskeligheder tæller ikke
Pligt til at genopfriske – Rpl § 180
Må dokumenter medbringes – Rpl § 184, stk. 3
Hvert vidne afhøres for sig – Rpl § 182
Forklar Vidnetvang efter retsplejelovens § 178
Rettens afgørelse
Et katalog rækkende fra bøder til afhentning ved politiet og indsættelse til forvaring
Godtgøres, at vidnet sidder inde med de ønskede oplysninger
Proportionalitetsvurdering – forbrydelsens karakter og grovhed sammenholdt med tvangsmidlet: er der et misforhold ?
Hvilke principielle sondringer skal gøres ift. vidnepligt?
Vidnepligt
Vidneudelukkelse
Vidnefritagelse
Kildebeskyttelse
Hvilke hensyn ligger bag hhv. vidneudelukkelse og vidnefritagelse?
- Ved vidneudelukkelse spørgsmål om hensyntagen til nogle overordnede samfundshensyn, der går ud over hensynet til vidnet selv
- Ved vidnefritagelse spørgsmål om hensyntagen til en samvittighedskonflikt, hvor vi godt forstår det dilemma, vidnet er ude i
Hvilke betragtninger ligger bag reglerne om vidneudelukkelse?
Konflikten mellem vidnepligt og tavshedspligt
Den konflikt skal vidnet ikke selv løse
Begrundelsen for tavshedspligten:
- i § 169 – det offentliges interesser
- i § 170 – den private borgers interesser
Hvem kan ”gennembryde” i § 169 og med hvilken begrundelse?
Hvem kan ”gennembryde” i § 170 og med hvilken begrundelse?
Forklar den generelle bestemmelse i § 170, stk. 3
Begrundelse ?
Tavshedspligt bl.a. for en række sundhedspersoner, revisorer mm.
Dvs en række ”nye personalegrupper”
Mere generel stillingtagen og dermed ”moderne bestemmelse”: tavshedspligt og har hemmeligholdelse væsentlig betydning over for ønsket om vidneforklaring
Tavshedspligt begrundet i professionsetik
Tavshedspligt begrundet i kollegiale regler
Hvordan vurderes vidnefritagelse?
Hvilke hensyn begrunder
”Nærmeste” – hvem ?
Ægtefælle
Slægtninge i lige linje
Søskende
Eventuelt andre, f.eks. Samlever
Man bliver selv udsat for straf
Eller anden skade
Eller de nærmeste
Dvs samvittighedskonflikten
Hvornår gennembryde ?
Hvorfor ?
Og med hvilken begrundelse ?
Forklaringens bevisværdi ?
Alternativ – bruge politirapporter ?
Forklar sammenhængen mellem afhøringsregler og vidneregler
Rpl § 752, stk. 1: Den sigtede har ikke pligt til at udtale sig til politiet
Rpl § 753: Afhøring af personer, der ikke er sigtede
Rpl § 171, stk. 2, nr. 1: En person har ikke pligt til at afgive forklaring, hvis dette ville udsætte ham selv for straf
Forklar kildebeskyttelsen efter RPL § 172
Rpl § 172
Hvem er omfattet ?
Hvilke hensyn bærer ?
Sammenhængen til EMRK artikel 10
Vidnefritagelse eller vidneudelukkelse ?
Massemediernes begrundelse for kildebe- skyttelse
Den materielle ytringsfrihed
Hvornår gennembryde
Hensynet til sagens opklaring – betydning her ?
Er vidneførslen den eneste vej til at søge sagen opklaret ?
Generel strafferammeafgrænsning: Straffe- rammekrav højt
Vidneførslen afgørende betydning for sagens opklaring
Hensynet til opklaringen overstiger klart massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder
Hvilke parametre er relevante for om nogen skal pålægges at vidne?
Skal anklagemyndigheden kunne bevise, at forbrydelsen ikke kan opklares, medmindre vidnepligt pålægges
Er vidneførslen den eneste rimelige vej til at søge sagen opklaret ?
Hvor betydningsfuld er historien samfunds- mæssigt set ?
Forklar den principielle afgørelse om § 172 i U 87.818 H
Faktum:
Politiet ville have Informations chefredaktør afhørt som vidne om avisens kontakter med en gruppe, som ifølge en artikel i avisen havde påtaget sig ansvaret for en meget alvorlig forbrydelse, nemlig en påsat brand på en benzinstation. Ved branden skete der skader for flere millioner kroner.
Chefredaktøren blev pålagt løbende tvangsbøder, jfr. Rpl § 178
Det afgørende spørgsmål i sagen var om kildebeskyttelsen kunne gennembrydes
Højesterets flertal:”Må lægges til grund, at sagen angår en alvorlig forbrydelse. Disse dommere finder det endvidere godtgjort, at der i realiteten ikke består andre muligheder for sagens oplysning end den begærede vidneførsel og i forbindelse hermed pålæg om udlevering af det originale følgebrev, såfremt dette endnu er i bladets besiddelse”.
Vægtige offentlige interesser taler for at pålægge vidnepligt, og de hensyn, som begrunder pressens ret til kildebeskyttelse, gør sig kun i ringe grad gældende i en sag som den foreliggende.
Højesterets mindretal:”Ordvalget i retsplejelovens § 172, stk. 2 – ”nødvendig af hensyn til sagens opklaring” – sammenholdt med lovens forarbejder må medføre, at tilladelsen til vidneførsel ikke bør gives, medmindre politiet har godtgjort eller på overbevisende måde har sandsynliggjort, at vidneførslen er den eneste rimelige vej for at søge sagen opklaret. De foreliggende oplysninger om politiets andre efterforskningsskridt findes ikke at være tilstrækkelige i så henseende.”