1.1. Den sigtede (inkl. pensum) Flashcards
Hvilke principper skal politiet være opmærksom på under afhøringen af en sigtet?
Udover princippet om ikke-tvang skal politiets afhøringer også holde sig inden for rammerne af de almindelige grundlæggende regler og principper for forvaltningsmyndigheder, herunder f.eks. principperne om saglighed og proportionalitet
- Særlig udsat er i denne sammenhæng en sigtet person, og af § 752 fremgår derfor en række krav til afhøringen af en sigtet.
- Inden afhøringen skal politiet gøre vedkommende bekendt med sigtelsen og gøre opmærksom på, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal fremgå af rapporten, at dette er iagttaget, jf. § 752, stk. 1. Hvis der under en sag rejses nye sigtelser, skal også disse oplyses inden en (ny) afhøring.
Hvornår i straffesagskæden bør der ske sigtelse?
Reglerne i § 752 - og en række andre retsgarantier og rettigheder - gælder i forhold til »en sigtet«, og det bliver således afgørende, om en mistænkt person er sigtet eller ej.
- Hvis politiet oplyser den pågældende om, at vedkommende er sigtet, er sagen naturligvis klar.
- Det samme gælder, hvis der anvendes et efterforskningsmiddel, som forudsætter, at vedkommende er sigtet eller sigtes, f.eks. anholdelse.
- Det fremgår ikke udtrykkeligt af retsplejeloven, hvornår en person må anses for sigtet, og grænsen mellem at være sigtet og mistænkt er flydende. Spørgsmålet afhænger af, om der med rimelighed og på objektivt grundlag kan siges at foreligge en mistanke af en vis styrke og konkretisering
- Er der formodning om, at der er begået et strafbart forhold, og samler mistanken sig om en bestemt person (eller evt. flere bestemte personer), bør personen sigtes for at give vedkommende de rettigheder og partsbeføjelser, som følger med sigtelsen (bl.a. ret til en forsvarer).
- Grænsen for, hvornår beskyttelsen efter art. 6 indtræder, kan i nogle tilfælde være afgørende for, hvornår en person må anses for sigtet efter dansk ret, således at de retsgarantier og rettigheder mv., der følger af en sigtelse, udløses, og Danmark dermed undgår en krænkelse af EMRK art. 6
Hvilke retningslinjer er der for hvordan/ hvornår der skal foretages sigtelse?
Retsplejeloven – definition? UNDERSØG
Objektivitetsprincippet - UNDERSØG hvad der menes i denne sammenhæng
Pligt for politiet til at foretage sigtelse? UNDERSØG
Forståelsen af en sigtelse? UNDERSØG
Hvad indebærer det at være afhørt med en sigtedes rettigheder?
Hvis politiet har afhørt en person som ikke-sigtet, og derfor ikke har oplyst om sigtelsen og retten til ikke at udtale sig, kan det udelukke anvendelsen af afhøringen under sagens senere behandling for retten. Der har derfor udviklet sig en mellemform, hvor politiet formelt set ikke sigter personen, men oplyser vedkommende om mistanken og retten til ikke at udtale sig. Det omtales som »afhøring med en sigtets rettigheder«.
Betegnelse er en smule misvisende, fordi den afhørte ikke tildeles alle disse rettigheder, f.eks. ikke ret til en forsvarer.
Hvordan sikres en rimelig og fair afhøring?
Afhøringen skal ikke blot være saglig og fri for tvang, men skal også være rimelig og fair. Politiet må ikke stille såkaldte kaptiøse spørgsmål til en sigtet, dvs. spørgsmål, der snyder eller lokker vedkommende i en fælde. Det udtrykkes i § 752, stk. 3, med ordene om, at spørgsmål ikke må stilles på en sådan måde, så det, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået
Politiet må heller ikke forsøge at fremtvinge en forklaring ved f.eks. trusler eller løfter eller snyde den pågældende til forklaring ved urigtige foregivender f.eks. ved at foregive, at politiet er i besiddelse af den sigtedes fingeraftryk på tyvekosterne, eller at medgemingspersoner har tilstået
Det følger af straffelovens § 82, nr. 9-10, at der af retten ved straffastsættelsen kan lægges vægt på gemingspersonens medvirken til opklaring af forbrydelser. Det er overladt til rettens vurdering, og anklagemyndigheden kan ikke garantere en sigtet en mildere straf, hvis han/hun medvirker. Selv om politiet ikke må fremtvinge forklaring ved f.eks. løfter, følger det imidlertid af disse bestemmelser, at anklagemyndigheden godt kan tilbyde den sigtede at nedlægge påstand om en mildere straf, hvis vedkommende medvirker til opklaringen.
- Derimod er et løfte om at frafalde et bestemt forhold, som anklagemyndigheden allerede anser for vanskeligt at bevise, mod at vedkommende tilstår resten af forholdene, ulovligt, jf. § 752, stk. 3.
- Afhøringer af en sigtet må ikke forlænges alene for at opnå tilståelse, jf. § 752, stk. 4. Ved afhøringer, som ikke er ganske kortvarige, skal der derfor ske registrering af tidspunkterne for afhøringens påbegyndelse og afslutning, jf. § 752, stk. 4, 2. pkt.
Hvad er konfrontation i straffeprocesretlig henseende, jf. RPL § 817?
Udtrykket konfrontation anvendes om den situation, at politiet konfronterer (foreviser) en mistænkt for vidner med henblik på at undersøge, om vidnet kan genkende den mistænkte. Det kan ske i forbindelse med, at den mistænkte pågribes i umiddelbar forlængelse af forbrydelsen og konfronteres med den forurettede eller anmelderen (såkaldt direkte eller spontan konfrontation), jf. § 817, stk. 1.
Det kan også ske i forbindelse med en senere konfrontationsparade, hvor den sigtede stilles op på linje med en række figuranter, jf. stk. 2. Reglerne er en smule forskellige for de to situationer, bl.a. er mistankekravet skærpet efter stk. 2, hvorefter der skal være tale om en sigtet og ikke blot en person, der med rimelig grund er mistænkt. Indikationskravet er det samme efter begge bestemmelser, dvs. det skal være af »væsentlig betydning« for efterforskningen at foretage konfrontationen. Ved konfrontationsparade kan der beskikkes en forsvarer, jf. § 732, og denne har adgang til at være til stede og komme med eventuelle indsigelser eller forslag, jf. § 745 d.
Hvad er fotoforevisning i straffeprocesretlig henseende, jf. RPL §§ 812-815?
Retsplejeloven indeholder i §§ 812-815 regler om politiets forevisning af fotografier til personer uden for politiet (fotoforevisning).
- Reglerne er inddelt i tre kategorier: forevisning af (enkelt)foto af mistænkte personer, jf. § 812, forevisning af foto af ikke-mistænkte, herunder forurettede eller vidner, jf. §§ 813-814, og forevisning af såkaldte fototeker med foto af personer, som tidligere har været dømt mv. for visse former for kriminalitet, jf. § 815.
- De to første kategorier angår således foto af personer med formodet tilknytning til den konkrete lovovertrædelse, mens den sidste kategori vedrører foto af personer, som politiet (endnu) ikke har konkret mistanke til i den specifikke sag. Afgørelse om fotoforevisning træffes af politiet efter §§ 812 og 815, men af retten efter § 814, hvis den fotograferede ikke har samtykket til forevisningen, jf. dog periculum in mora-reglen i stk. 3.
Hvad er efterlysning i straffeprocesretlig henseende, jf. RPL §§ 818-819?
Reglerne om efterlysning af mistænkte kan opdeles i tre situationer, jf. §§ 818-819.
1) For det første den almindelige efterlysning ved signalement, jf. § 818, stk. 1, som typisk anvendes med det formål at finde frem til identiteten af en mistænkt (f.eks. en flugtbilist).
2) For det andet fotoefterlysning, jf. § 818, stk. 2, hvor politiet f.eks. har et foto fra et overvågningskamera. For det tredje efterlysning gennem massemedier mv.,70 jf. § 819. Indikationskrav og mistankekrav fremgår af bestemmelserne, hvoraf navnlig § 819 opstiller skærpede krav til indikation (»afgørende betydning for strafforfølgningens gennemførelse«) og for mistanken (»særligt bestyrket mistanke«). Det er politiet, der træffer afgørelse om efterlysning.
Har den sigtede partsbeføjelser?
Det fremgår af § 729, at sigtede er part i straffesagen og har de partsrettigheder, som fremgår af de forskellige bestemmelser i strafferetsplejen, hvor ordet part anvendes.
- Forsvareren er dog i et vist omfang berettiget til at foretage processkridt, som vedkommende anser for nødvendige eller hensigtsmæssige for at varetage den sigtedes tarv, også uden samtykke fra den sigtede, jf. § 740.
- Forsvareren er således tillagt partsbeføjelser, der endda er mere vidtgående end sigtedes, bl.a. for så vidt angår retten til at være til stede under visse efterforskningsskridt (se f.eks. §§ 745 e, stk. 2, 745 d, 748, stk. 2), retten til aktindsigt (jf. § 729 a, stk. 2) og kontradiktion samt ret til at fremsætte bevisbegæring
Hvad er forsvarerens rolle ved en afhøring?
Hvis en sigtet person har en forsvarer, har denne adgang til at overvære politiets afhøringer af den sigtede, og efter begæring skal forsvareren underrettes om tidspunktet for afhøringerne, jf. § 745 c
Den sigtede må ikke drøfte de enkelte spørgsmål med forsvareren, inden der svares, jf. §752, stk. 5, men forsvareren har i forlængelse af afhøringen ret til at stille yderligere spørgsmål, jf. § 745 c.
- Varetægtsfængslede i isolation er i en yderst sårbar position, og reglerne for denne gruppe af sigtede er derfor skærpet, så en sådan sigtet ikke må afhøres, uden at forsvareren er til stede, medmindre såvel den sigtede som forsvareren samtykker heri, jf. § 745 c, 2. pkt.
Hvad indebærer det, at sigtede har en ret til forsvar?
Efter § 730 er den, der sigtes for en forbrydelse, berettiget til at vælge en forsvarer
- Hensynet til sigtedes frie forsvarervalg skal således afvejes over for hensynet til sagens behandling inden for rimelig tid.
- Det følger også af samfundets behov for en effektiv retsforfølgning og ressourceudnyttelse.
- Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne for at nægte at beskikke en bestemt forsvarer foreligger, jf. § 730, stk. 3.
Vigtigheden af at have en forsvarer understreges af, at det offentlige i nogle tilfælde skal beskikke en sådan, hvis ikke den sigtede selv vælger en.
- Det gælder f.eks., når den sigtede fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelse, jf. § 731, stk. 1, litra a.
- Regler om beskikkelse af offentlig forsvarer fremgår endvidere af §§ 731 a og 732.
-Når politiet gør den sigtede bekendt med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig, skal der samtidig vejledes om adgangen til en offentligt beskikket forsvarer, hvis sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre højere straf end bøde (vejledning kan undlades, når sigtelsen alene vedrører overtrædelse af færdselsloven).
- Det skal af politirapporten fremgå, at sigtede har modtaget behørig vejledning, jfr. retsplejelovens § 732, stk. 2, 3. pkt.
Har sigtede en ret til aktindsigt, og hvordan udtrykkes denne ret i straffeprocesretten?
Forsvareren har som udgangspunkt fuld indsigt i sagens akter og kan gøre sigtede bekendt med disse, jf. § 729 a, stk. 2 og 3, men forsvareren må ikke uden politiets samtykke udlevere materialet til sigtede eller andre, og sigtedes adgang til at se materialet kan være begrænset, jf. § 729 a, stk. 2, og §§ 748 og 856
- Denne ordning betyder, at en sigtet uden en forsvarer er ringere stillet, men naturligvis også i et vist omfang skal have adgang til materiale for at kunne varetage sit forsvar, jf. § 729 b.
- Omfattet af aktindsigten er, jf. §729 a, stk. 3, materiale, som er »tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår«. Det omfatter bl.a. afhøringsrapporter, tekniske rapporter og beskrivelser af gerningssted, men som udgangspunkt ikke oplysninger, der er indsamlet af eller opbevares af en anden politikreds eller af f.eks. PET. Det omfatter heller ikke rent internt materiale om sagen fra den pågældende politikreds (notater mv.).
- Højesteret har i en række afgørelser udtalt, at retten til aktindsigt efter § 729 a skal fortolkes i lyset af EMRK art. 6, og at der skal gives aktindsigt i alt materiale, som må antages at have betydning for den sigtedes forsvar, dvs. for skyldsspørgsmålet.
Det fremgår af § 729 c, at reglerne om aktindsigt efter §§ 729 a og b kan fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskning af en anden verserende sag eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetode
- Afgørelse om nægtelse skal derfor træffes af retten, jf. § 729 c, stk. 4, og nægtelse må ikke ske, hvis det giver anledning til »væsentlige betænkeligheder« for varetagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.
- Der skal desuden beskikkes en advokat for sigtede, som specifikt skal varetage sigtedes interesser i relation til spørgsmålet om nægtelse af aktindsigt, jf. § 729 c, stk. 5.
Hvornår har forsvareren tilstedeværelsesret, og hvordan kommer dette til udtryk i straffeprocesretten?
Det fremgår af § 745 d, at når en afhøring, en konfrontation, en fotoforevisning eller et andet efterforskningsskridt af lignende betydning (der kan f.eks. være en rekonstruktion) kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal politiet give meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, så denne kan få lejlighed til at være til stede
Har forsvareren ikke mulighed for at komme til stede, eller er det ikke muligt for politiet at give forsvareren meddelelse, kan der kun foretages efterforskningsskridt, som ikke kan opsættes, jf. § 745 d.
- Disse regler kan fraviges efter bestemmelsen i § 729 c.
Hvor stærk skal mistanken være før, at der sker sigtelse?
UNDERSØG
”Rimelig formodning”?
”Begrundet mistanke”?
”Særligt bestyrket mistanke”?
Kan der være tale om en partsproces, når den ene part (politiet/ anklagemyndigheden) kan bruge tvangsindgreb over for den anden (sigtede)?
Svært at sige, men forsvaret har også en vis begunstigelse blandt andet gennem uskyldsformodningen og in dubio pro reo
