3.6. Indgreb i meddelelseshemmeligheden Flashcards
Hvad menes der med indgreb i meddelelseshemmeligheden?
Meddelelseshemmeligheden hører til de basale menneskerettigheder.
Den er fastslået i grl. § 72. EMRK art. 8 beskytter retten til respekt for
privatliv, familieliv, hjem og korrespondance. Det er åbenbart, at f.eks.
læsning af breve og andre forsendelser umiddelbart er·omfattet af bestemmelsen,
og det er fastslået ved adskillige domme, at aflytning også
er omfattet af art. 8.10
Efter EMRK kan indgreb i denne menneskerettighed
kun finde sted med hjemmel i national lov. Efter grundloven kræves
retskendelse, medmindre andet har hjemmel i lov. En sådan hjemmel
findes i rpl. kapitel 71, der nærmere opregner, under hvilke omstændigheder
et indgreb er lovligt
Retsplejeloven(§ 780, stk. 1) nævner seks forskellige former for indgreb:
- telefonaflytning, nr. 1
- anden aflytning, som består i at aflytte samtaler ved hjælp af et apparat (rumaflytning), nr. 2
- teleoplysning, nr. 3
- udvidet teleoplysning, nr. 4
- brevåbning, nr. 5
- brevstandsning, nr. 6.
Betingelserne for at foretage et indgreb er stort set identiske, men
proportionalitetsvurderingen efter§ 782, stk. 1, vil dog også afhænge af
det konkrete indgrebs karakter, jf. f.eks. U 2007.2129 V, hvor en begæring
om teleoplysninger blev imødekommet, mens en begæring om telefonaflytning
blev afvist.
Forklar kriminalitetskravet for indgreb i meddelelseshemmeligheden
Betingelserne for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden findes
i rpl. § 781. § 781, stk. 1, nr. 3, angiver hovedbetingelsen med hensyn
til kriminalitetskrav.
- Efterforskningen skal angå lovovertrædelser, som
efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. - Herudover medtager loven en række straffelovsbestemmelser
- uanset at stratf erammen er under 6 år - som typisk involverer flere personer, og/eller hvor et indgreb i meddelelseshemmeligheden
må anses for at være et særligt egnet middel
Rpl. § 781, stk. 2, vedrører den såkaldte datakriminalitet (hacking).
Efter denne bestemmelse kan der foretages telefonaflytning og teleoplysning
i sager om overtrædelse af strfl. § 263, stk. 2, hvorefter det er
strafbart at skaffe sig adgang til en andens oplysninger eller programmer,
der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.
I rpl. § 781, stk. 3, er det bestemt, at der kan foretages teleoplysning i
sager om overtrædelse af strfl. § 279 a ( databedrageri) og § 293 (brugstyveri)
og i sager om fredskrænkelser, jf. § 2 i lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning.
Endvidere indeholder rpl. § 781, stk. 5, en bestemmelse om, at rumafiytning
og udvidet teleoplysning kun kan foretages, når mistanken
vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medførefare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier
Forklar mistankekravet for indgreb i meddelelseshemmeligheden
For så vidt angår mistanken kræver rpl. § 781, stk. 1, nr. 1, at der er
bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives
meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra den mistænkte. Der
er således ikke tale om et skærpet mistankekrav. Bestemte grunde, det
almindelige mistankekrav, er tilstrækkeligt til, at der kan foretages indgreb
i meddelelseshemmeligheden. Der skal være tale om en rimelig og konkret mistanke mod den pågældende person, og ikke enhver løs formodning er således tilstrækkelig
- For så vidt angår brevåbning og brevstandsning reguleres i stk. 4 den situation, hvor der foreligger en “særlig bestyrket mistanke” om, at der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage. Til gengæld kan indgrebet foretages, selvom de almindelige
betingelser (strafferamme og indikation) ikke er opfyldt.
Forklar indikationskravet for indgreb i meddelelseshemmeligheden
For så vidt angår indikationen kræves det efter rpl. § 781, stk. 1, nr. 2, at
indgrebene må antages at være af »afgørende betydning« for efterforskningen,
dvs. at der gælder et højt indikationskrav.
- Det bemærkes, at der ved brevåbning og brevstandsning,
jf. § 781, stk. 4, ikke kræves, at indgrebet skal være af af gørende
betydning for efterforskning, men til gengæld kræves særlig bestyrket
mistanke.
Hvor ligger kompetencen til at beslutte et indgreb i meddelelseshemmeligheden?
Kompetencen til at beslutte indgreb i meddelelseshemmeligheden tilkommer
retten. Kendelsen skal begrundes, jf. rpl. § 783, stk.1.
- § 783 giver også hjemmel til aflytning af bestemte telefonapparater, identificeret ved deres såkaldte IMEI-numre,
- Når det gælder en række alvorlige forbrydelser, er der efter§ 783, stk.
2, mulighed for såkaldt aflytning på person. Herefter kan der - ud over
bestemte telefonnumre - også anføres den person, som indgrebet vedrører. - I§ 783, stk. 2, 3. pkt., omtales, at »særlige forhold« kan føre til, at der
skal ske underretning til retten om det nye indgreb senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse, selvom f.eks. den nye aflytning er omfattet af
kendelsen på person. - Det fremgår, at retten underretter den beskikkede advokat, der herefter
kan indbringe spørgsmålet for retten, jf. § 783, stk. 2, 4. pkt. - I kendelsen i medfør af § 781, stk. 1, fastsætter retten endvidere det tidsrum,
inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være
så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges,
men højst med 4 uger ad gangen. Også forlængelsen sker ved kendelse,
jf.§ 783, stk. 3. - I forbindelse med sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden kan
periculurn in mora-situationer forekomme, jf.§ 783, stk. 4. Politiet skal
snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten. - Burde indgrebet efter rettens mening ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet, jf. § 783, stk. 4
- For så vidt angår aflytning af personer her i landet, hvor aflytningen
foretages af udenlandske myndigheder, og hvor der ikke er behov for
teknisk bistand fra danske myndigheder, se § 783, stk. 5, hvorefter politiet
skal forelægge sagen for retten senest 48 timer efter, at politiet har
modtaget underretning efter reglerne i EU-retshjælpskonventionen.
Hvad er en indgrebsadvokat?
Inden retten træffer afgørelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden,
skal der efter rpl. § 784 beskikkes en advokat for den, som indgrebet
vedrører.
Advokaten skal have lejlighed til at udtale sig og skal underrettes
om alle retsmøder i sagen. Advokaten er berettiget til at overvære
retsmøderne samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet
har tilvejebragt,jf. § 784, stk. 1, og§ 785, stk. 1.
Er der en undtagelse til reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden for vidneudelukkede personer?
Det fremgår af § 782, stk. 2, at indgreb i meddelelseshemmeligheden
ikke må foretages med hensyn til mistænktes forbindelse med personer,
som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at af give vidneforklaring.
- For så vidt angår personer, der er omfattet af § 170, stk. 2, f.eks. læger,
kan retten i særlige tilfælde pålægge vedkommende at af give vidneforklaring.
§ 782, stk. 2, finder således ikke anvendelse på disse persongrupper.
I overensstemmelse med § 170, stk. 2, kræves der altid imidlertid
retskendelse for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
over for disse personer - Mistænktes kontakt til de personer, der er nævnt i § 170, stk. 3, og
§ 171 er heller ikke beskyttet mod indgreb - 791, stk. 3 fastslår, at hvis der i forbindelse med telefonaflytning mv. er foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med personer, som efter§ 170 er udelukket fra at afgive vidneforklaring, skal materiale om dette indgreb straks tilintetgøres
Hvad er fremgangsmåden for brevåbning?
Det karakteristiske ved brevåbning er, at forsendelsen - efter at politiet
har gjort sig bekendt med indholdet - på ny lukkes og videresendes,
uden at modtageren eller af senderen gøres bekendt hermed.
Politiets indgreb også over for åbne forsendelser anses også for et straffeprocessuelt tvangsindgreb, og omfattes altså også.
Hvad er fremgangsmåden for brevstandsning?
Det fremgår af rpl. § 790, at politiet skal indgive begæring om brevstandsning
til retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.
Kan postvirksomheder mv. give bistand til indgreb i meddelelseshemmeligheden?
Det påhviler postvirksomheder og teleudbydere (udbydere af telenet eller
teletjenester) at bistå politiet ved gennerof ørelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det gælder både for offentlige og private virksomheder,
f.eks. private pakkeservicefirmaer.
- Rpl. § 786, stk. 4, bestemmer, at udbydere af telenet eller teletjenester
skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger
om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare
forhold. - I medfør af § 786, stk. 5, er der fastsat nærmere regler om logningsforpligtelsen
i den såkaldte logningsbekendtgørelse - 786 a indeholder regler om hastesikring af elektroniske data, hvorefter
politiet kan give teleudbydere pålæg om at foretage hastesikring
Hvornår skal der gives meddelelse om indgrebet?
Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives
underretning om indgrebet, jf. rpl. § 788, stk. 1.
Hvis en person har været mistænkt i sagen, skal der tillige gives den pågældende underretning om dette, samt om hvilken lovovertrædelse mistanken angår. § 788,
stk. 2, angiver, hvilke personer der skal have underretning.
- Efter § 788, stk. 4, kan retten på begæring af politiet undlade
eller udsætte underretning i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underretning
vil være til skade for efterforskningen i den konkrete sag, til skade
for efterforskningen i en anden verserende sag om en alvorlig lovovertrædelse32
eller hvis hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt taler
for det. Politiet har en frist på 14 dage til at indgive begæring herom, jf.
§ 788, stk. 3, 2. pkt.
Hvad er forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, og hvordan reguleres det?
Ved mistanke om meget alvorlige forbrydelser kan politiet forstyrre eller
afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgørende
grunde til det.
Indgrebet sker ved retskendelse, og de sædvanlige betingelser gælder,
dvs. begrundelse, proportionalitet, advokatbeskikkelse samt periculum
in mora.
Hvordan forholder det sig med tilfældighedsfund ved indgreb i meddelelseshemmeligeheden?
Rpl. § 789 drejer sig om tilfældighedsfund, dvs. tilfælde hvor politiet ved
et indgreb i meddelelseshemmeligheden får kendskab til oplysninger om
en lovovertrædelse, som ikke har dannet og heller ikke kunne danne
grundlag for indgrebet.
- Efter stk. 2 kan sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke anvendes
som bevis i retten. - Efter § 789, stk. 3, er det dog muligt at anvende tilfældighedsfund
også som bevis i retten, når en række nærmere betingelser er opfyldt. - Er der ud over tilfældighedsfund
tillige tilvejebragt beviser for den oprindeligt angivne kriminalitet,
der dannede grundlag for aflytningen mv., vil det normalt
være ubetænkeligt at tillade anvendelsen af tilfældighedsfund som bevis,
jf.§ 789, stk. 3, nr. 3
Hvad er dataaflæsning, og hvordan reguleres det?
Rpl. § 791 b indeholder regler om den såkaldte dataaflæsning.
Denne bestemmelse giver politiet mulighed for - uden at
være til stede der, hvor et informationssystem benyttes - at kunne foretage
løbende aflæsning af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger og
informationssystemer (f.eks. en personlig computer), som politiet f.eks.
har mistanke om anvendes til udfærdigelse af en drejebog for kriminelle
aktiviteter, herunder terroraktioner, eller i øvrigt anvendes i forbindelse
med en forbrydelse.
Ved et sådant program kan politiet uden den mistænktes vidende
automatisk få tilsendt en kopi af alle meddelelser af sendt fra den mistænktes
computer, ligesom programmet kan gøre det muligt for politiet
løbende at registrere samtlige indtastninger, som brugeren af computeren
foretager. Endvidere kan sådanne it-programmer gøre det muligt for
politiet automatisk og uden brugerens vidende at modtage f.eks. kopi af
e-mruls, der afsendes fra eller modtages af en computer, samt af opslag
på internettet.
- 791 b, der fastsætter betingelser for anvendelse af dataaflæsning, minder
meget om de almindelige betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden,
jf. § 781, stk. 1. Det er således en betingelse, at der er bestemte
grunde til at antage, at den pågældende computer anvendes af en
mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet (mistankekravet),
og at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen (indikationskravet). Kriminalitetskravet er en lovovertrædelse,
der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig
overtrædelse af strfl. kapitel 12 eller 13 (om terrorisme mv.). - Ved afgørelsen indgår også en proportionalitetsvurdering, jf.§ 791 b,
stk. 2. - Det følger af§ 791 b, stk. 3, at afgørelse om dataaflæsning træffes af
retten ved kendelse. I kendelsen skal fastsætte~
et tidsrum, inden for hvilket dataaflæsningen kan foretages. I kendelsen skal det angives, hvilken computer eller lignende databehandlingsanlæg indgrebet skal angå.
Tidsrummet skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. - En række af de regler, der gælder om efterfølgende underretning i
forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, gælder tilsvarende
ved dataaflæsning, jf § 791 b, stk. 4. § 791 b, stk. 4, 2. pkt., indeholder
en særlig regel, hvorefter en efterfølgende underretning om dataaflæsning
gives til den, der har rådighed over computeren
Hvilke bestemmelser fremgår af kapitel 79 i RPL?
§ 780 – de forskellige indgreb
§§ 781 – materielle betingelser for indgreb
782 - proportionalitet
§ 783 – kompetence
§§ 784 og 785 – advokatbeskikkelse
§§ 786, 787, 790 – indgrebets gennemførelse
§ 789 – tilfældighedsfund
§ 791 – opbevaring og destruktion af materiale fra indgreb
§ 791 a-d – specielle indgreb
Hvilke indgreb kan foretages i meddelelseshemmeligheden, jf. RPL § 780, stk. 1?
§ 780, stk. 1
Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
1. aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning),
2. aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning),
3. indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikations- apparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikations-apparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4. indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),
5. tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og
6. standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Forklar RPL § 780, stk. 2
Omhandler politiets håndtering af de oplysninger, der fremkommer ved indgrebet i meddelelseshemmeligheden
Sammenhæng med § 744 om politiets rapportoptagelse af afhøringer og andre efterforskningsskridt
Materialet kan herefter indgå i sagen og forsvareren er som udgangspunkt berettiget til aktindsigt, § 729 a, stk. 3
Er indgreb i meddelelseshemmeligheden et tvangsindgreb?
Definition tvangsindgreb:
”En foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en strafforfølgning, og hvorved der realiseres en strafbar gerningsbeskrivelse rettet mod legeme, frihed, fred, ære eller privat ejendomsret”
§ 780, stk. 1, nr. 1-2: straffelovens § 263, stk. 2, nr. 3
§ 780, stk. 1, nr. 5-6: § 263, stk. 2, nr. 1
Hvad siger RPL § § 781 om kriminalitetens art?
Enten nævnt med strafferamme eller direkte nævnt en strafbelagt bestemmelse
Kravet i § 781, stk. 1 er 6 år
I § 781, stk. 2 og 3 er oplistet en række andre forbrydelser, hvor strafferammekravet er lavere
Begrundelsen for at tage disse med at de er kendetegnet ved kommunikation ml. gerningsmændene
Hvad gælder om kravet til mistankens styrke i § 781?
Betænkning 1023 fra 1984, s. 97 ff
De gældende lovbestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden beskriver ikke nærmere den grad af mistanke om, at nogen har begået en lovovertrædelse, der skal foreligge, for at indgrebene må foretages. Retsplejelovens § 786 om brevåbning taler kun om, at der skal foreligge en sigtelse, og §§ 787 og 789 om telefonaflytning og anden aflytning nævner kun, at den pågældende skal kunne mistænkes.
Derimod indeholder retsplejeloven en nærmere angivelse af, hvilken forbindelse der skal foreligge mellem den mistænkte og den kommunikation, i hvilken der gribes ind. § 786 kræver, at de pågældende breve skal være »rettede til eller antages at være bestemt for eller hidrøre fra sigtede«, medens §§ 787 og 789 taler om, at der skal være »påviselig grund til at antage, at der … gives meddelelser fra eller til nogen, der mistænkes«. I § 788 om teleoplysning og § 792 om brevstandsning er ikke opstillet noget mistankekrav.
Udvalget foreslår, at der i loven fastlægges etfælles mistankekrav for alle indgreb i meddelelseshemmeligheden, og at dette udformes således, at mistankens styrke ikke nærmere beskrives, men at det ligesom i de gældende §§ 786, 787 og 789 blot angives, at der skal foreligge en mistanke. Dette betyder ikke, at enhver løs formodning er tilstrækkelig. Mistanken skal være rimeligt og konkret begrundet i de foreliggende oplysninger
