2.3. Forsvarerens egen efterforskning Flashcards
Hvad er de retlige rammer for forsvarerens egen efterforskning?
HR: politiet står for efterforskningen
Dog – ikke eneret
78-lovændringen: principiel ligestilling
Det kan konstateres, at problemet ikke
er, om forsvareren har ret til selvstændig efterforskning, men hvilke grænser der er for, hvad forsvareren kan foretage på egen hånd. Grænserne er følgende:
1) Forsvareren må ikke udføre straffeprocessuelle tvangsindgreb.
2)Forsvareren må ikke ved sin efterforskning hindre eller modvirke sagens opklaring ( udøve kollusion ), jf. rpl. § 733, stk. 2, § 736, stk. 2, 762, stk. 1, nr. 3, og § 739.
3) Forsvareren skal handle i overensstemmelse med reglerne om god advokatskik, jf. RPL § 126
Hvordan anmoder forsvareren om efterforskning til politiet
Bevisførelse, som politiet ikke selv har fundet det relevant at foretage
Er det relevant?
Ressourcetungt
Men: objektivitetsprincippet
Kan indbringes for retten, jfr. Rpl § 746
God advokatskik
Forklar Plejerbo-sagen og dens betyding, jf. U 1999.556 Ø
U 1999.556 Ø var forholdet det, at politiet havde indhentet udtalelser fra Stadslægen i København om omstændighederne i forbindelse med en række beboeres dødsfald på plejehjemmet Plejebo. Disse udtalelser var af central betydning for, at landsretten fandt, at der forelå en særlig bestyrket mistanke om, at den sigtede havde gjort sig skyldig i flere drab af beboere på plejehjemmet. Mens den sigtede fortsat var varetægtsfængslet, rettede forsvareren på egen hånd - men med kopi til politiet - skriftlig henvendelse til Stadslægen med anmodning om besvarelse af supplerende spørgsmål. Dette førte til en påtale fra politiet til forsvareren med den begrundelse, at det er politiet, der tilrettelægger og foretager efterforskningen. Politiets standpunkt var således,
at politiet har eneret til at foretage efterforskning. Byretten gav politiet medhold og stadfæstede påtalen til forsvareren. Til brug for landsrettens behandling af sagen blev der indhentet en udtalelse fra Advokatrådet, som gav udtryk for den opfattelse, at en forsvarer har ret til selvstændig efterforskning, medmindre bydende beskyttelsesværdige
hensyn eller bestemmelser i retsplejeloven eller i anden lovgivning afskærer forsvareren derfra på specifikke områder eller i specifikke situationer. Advokatrådet havde i den forbindelse navnlig reglerne om kollusion i tankerne. Landsretten ophævede påtalen. Landsretten henviste for det første til, at hverken § 746 eller andre bestemmelser i
retspleJeloven udelukker, at forsvareren selv retter henvendelse til en offentlig myndighed, forudsat at forsvareren ikke herved modvirker
sagens opklaring. For det andet henviste landsretten til, at forsvarerens henvendelse til Stadslægen konkret ikke havde været utilbørlig, da Stadslægen allerede havde afgivet udtalelser i sagen, da henvendelsen
om en supplerende udtalelse ikke kunne modvirke sagens efterforsknig, og da politiet blev orienteret om forsvarerens henvendelse
Forklar dommen U 2011.1014 H
I U 2011.1014 H tiltrådte Højesteret følgende præmisser i dissensen til landsrettens afgørelse: “Der er ikke i retsplejeloven bestemmelser, der afskærer en forsvarer fra på egen hånd at foretage efterforskning.
Forsvarerens adgang til på egen hånd at foranstalte efterforskning skal ses I lyset af de retsplejelovsændringer, der blev gennemført ved lov
nr. 243 af 8. JUm 1_978m med henblik på styrkelse af forsvarerens stilling under efterforskningen, hvor det blev tilstræbt at indføre en principiel ligestilling mellem politiet og forsvareren med hensyn til sagens
undersøgelse, herunder ved indførelse af regler, der var egnet til at aktivere forsvarerens indsats bl.a. til fremskaffelse af undersøgelsesmateriale,
som er i klientens favør, og som skulle muliggøre en indsats fra forsvarerens side, allerede inden tiltale rejses, jf. betænkning nr. 622/ l 071 om efterforskning i straffesager mv., side 11.”
Hvilke diverse situationer er relevante for forsvarerens egen efterforksning?
Plejerbo-sagen” – læring
Besigtige
Fotografere gerningssted
Henvendelse til ”eksperter”, f.eks. en revisor i en regnskabssag
Second opinion : anmode retten / dække omkostningerne
Kontakt til potentielle vidner?
Kontakt til afhørte vidner? Forberede på forklaringen i retten, efter at vidne er afhørt til politirapport. U 82.800 H : ”utilbørligt” - kollusionsrisiko
Hvad er formålet med efterforskning?
Rpl. § 743 bestemmer formålet med efterforskning således: “Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten”.
- Politiet har pligt til af egen drift at foretage alle relevante efterforskningsskridt, også dem der er i den sigtedes interesse, jf. objektivitetsprincippet, som bl.a. er kommet til udtryk i RPL § 96, stk. 2.
- Nægter politiet at imødekomme forsvarerens anmodning om efterforskning, kan forsvareren indbringe spørgsmålet for retten til afgørelse efter rpl. § 746, stk. 1
- anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb er forbudt, medmindre den udtrykkeligt er tilladt, mens anvendelsen af andre efterforskningsmidler er tilladt, medmindre den udtrykkeligt er forbudt.
Kan en forsvarer indhente en erklæring fra en sagkyndig?
En fremgangsmåde, som forsvareren her kan benytte, består i at anmode retten om tilladelse til at få en ekspert stillet til rådighed, således at udgiften til eksperten godtgøres forsvareren som en sagsomkostning.
Kan forsvareren rette henvendelse til potentielle vidner før de er kontaktet af politiet?
JA
Er vidnets forklaring til den sigtedes fordel, må det anbefales, at forsvareren udarbejder et lille notat om samtalen, som sendes til politiet med henblik på, at politiet foretager en egentlig afhøring af vidnet til politirapport
Kan forsvareren rette henvendelse til afhørte vidner?
- Hvis forsvareren ønsker at stille supplerendes spørgsmål til et sagkyndigt vidne, så JA, men forsvareren skal underrette politiet om henvendelsen, jf. bl.a. Plejerbosagen
- Hvis forsvareren ønsker at stille supplerende spørgsmål til et ikke sagkyndigt vidne, så JA, men med respekt for kollusionsforbuddet. Man kan her ikke opstille et krav om, at forsvareren skal
underrette politiet om sådanne henvendelser - Hvis forsvareren ønsker at forberede vidnet på afhøringen i retten, så NEJ, jf. U 1982.800 H
Hvordan påvirker tempomaksimen forsvarerens egen efterforskning?
Ved lov 49~/2008 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger mv., der bygger på Strafferetsplejeudvalgets bet. nr. 1492/2007, blev bl.a. § 718 a og§ 718 b indsat i rpl. Efter disse regler skal afgørelser om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen
- § 718 a: Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Er sigtede varetægtsfængslet, eller er sigtede under 18 år, skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes hurtigst muligt
- § 718 b: Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, kan sigtede indbringe sagen for retten
Stk. 2: Hvis der efter en samlet vurdering af hensynet til den sigtede, forurettede, sagens beskaffenhed og omstændigheder samt sagens samfundsmæssige betydning er særlig grund til at kræve fremskyndelse af anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet, kan retten undtagelsesvis fastsætte en frist herfor. Fristen skal være på mindst 3 måneder og højst 1 år. Hvis anklagemyndigheden ikke træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet inden for den frist, som retten har fastsat, anses påtale mod sigtede for opgivet af anklagemyndigheden, jf. dog stk. 3
