2.1. Forsvarerbistand og Forsvarerbeskikkelse mm. Flashcards
I hvilket omfang har forsvareren adgang til at disponere uden samtykke fra klienten under straffesagens forløb?
Efter retsplejelovens § 740, sidste led, kan forsvareren i ret vid udstrækning på egen hånd foretage de proceshandlingers, om han anser for nødvendige eller hensigtsmæssige til varetagelse af klientens interesser
- Centrale processuelle skridt, f.eks. vedrørende tilståelse og anke, tilkommer det dog klienten selv at træffe beslutning om. Det samme må gælde andre skridt, hvor hensynet til klienten fører til, at han tillægges beslutningskompetencen.
- Forsvareren skal holde klienten orienteret om de processkridt, han foretager på klientens vegne.
§ 740, sidste led gælder kun for beskikkede forsvarere, og altså ikke valgte forsvarere
Hvad er forsvarerens rolle i en straffesag?
Bog:
Forsvarerens rådgivnings- og vejledningspligt
omfatter navnlig:
* Spørgsmålet om og i givet fald hvornår sigtede skal udtale sig til politiet og i retten under efterforskningen.
* Hvordan sigtede/tiltalte skal forholde sig til skyldspørgsmålet.
* Om sigtede skal medvirke under efterforskningen, f.eks. ved deltagelse i rekonstruktioner.
* Forberedelse af tiltalte på hovedforhandlingen.
* Rådgivning om tiltaltes sidste ord under hovedforhandlingen, jf. rpl. § 876, § 877, § 891 og§ 894
- Skulle det ske, at der under tiltaltes sidste ord kommer noget væsentligt nyt frem, kan det tænkes, at retten - eventuelt efter begæring af forsvareren eller anklageren - bestemmer, at bevisførelsen skal genoptages, jf. rpl. § 864.
- Rådgivning af tiltalte om anke.
Slides:
For forsvareren gælder ikke et princip svarende til anklagemyndighedens objektivitetsprincip,jf. § 96, stk. 2. Forsvarerens opgave er den ensidige med alle lovlige, korrekte og loyale midler at opnå det for sigtede gunstigste resultat
- Retsplejeloven sætter rammen for forsvarerhvervet, f.eks. ved angivelse af regler om omgang
med sagsakter, forbud mod aktivt at modarbejde sagens oplysning, jf. rpl § 739. Retsplejelovens regler suppleres i et vist omfang af de advokatetiske regler.
Det er vigtigt under hele processen over for klienten at afstemme forventningerne, sådan at klienten har
indsigt i det udfaldsrum, som vurderes at være i den konkrete sag.
Hvordan etableres kontakten mellem forsvarer og sigtede, og hvordan burde forsvareren tilrettelægge de tidlige trin i forsvaret?
Enhver sigtet har ret til at lade sig repræsentere af en forsvarer, som den pågældende selv har valgt,jf. rpl § 730, stk. 1 og EMRK art. 6, stk. 3, litra c.
- Kontakten til sigtede kan opstå på flere forskellige måder, oftest ved klientens egen henvendelse.
- De beneficerede advokater får kontakt med klienten i forbindelse med dommervagter eller ved forudgående efterforskningsskridt, som f.eks. videoafhøring af børn, men tilkaldes også af politiet eller beskikkes som advokat af retterne, når en sigtet
ikke selv har fremsat ønske om en bestemt advokat. - Uanset henvendelsens art påhviler det forsvareren at sikre, at der ikke foreligger inhabilitet, der vil kunne hindre varetagelsen af forsvaret, herunder
at forsvareren har den fornødne tid til at bistå den sigtede, jf. rpl § 733, stk. 2, og de advokatetiske regler pkt. 8.4. - Retsplejelovens §§ 731 og 732 bestemmer, hvornår der skal eller kan beskikkes en forsvarer for den sigtede eller tiltalte, som ikke selv har valgt en forsvarer. Bortset fra i mindre sager, hvor beskikkelse ikke er mulig, og sager inden for erhvervslivets forhold, vælger langt de fleste advokater at lade sig beskikke, når det er muligt.
- Det er ved valget mellem beskikkelse eller ikke
beskikkelse et krav efter de advokatetiske regler at gøre klienten opmærksom på, at man med en valgt forsvarer som altovervejende hovedregel selv skal
betale for sagsomkostningerne, uanset at sagen ender med en frifindelse. Praksis efter rpl § 1007, stk. 2, om refusion af om omkostningen til en valgt
forsvarer er overordentlig restriktiv. - Forsvareren skal af egen drift skriftligt give klienten en række oplysninger, som nærmere beskrevet i de advokatetiske regler pkt. 13, herunder om de
vigtigste elementer i den påregnede bistand, om principperne for fastsættelsen af honoraret og om de mulige konsekvenser for klienten. - Forsvareren skal sikre sig snarest at få det foreliggende efterforskningsmateriale, som snarest bør gennemgås med sigtede. I den forbindelse skal forsvareren være opmærksom på, om materialet er udleveret med et pålæg efter rpl § 729 a, stk. 4, om ikke at gøre sigtede bekendt med materialets indhold. Hvis forsvareren finder pålægget ubegrundet, bør spørgsmålet om opretholdelse af pålægget indbringes for retten i medfør af rpl § 746.
-Forsvareren bør på et tidligt stadie af sagen tillige drøfte, om der skal anmodes om navneforbud, jf. rpl § 31. Efter rpl § 31 a træffes afgørelse om
navneforbud efter at tilstedeværende medlemmer af pressen, som fastsat i rpJ § 172, har haft lejlighed til at udtale sig. Ved grundlovsforhør er der særlig grund til at være opmærksom på adgangen til navneforbud, dørlukning og referatforbud,jf. rpl §§ 29, 30 og 31, navnlig hvis den sigtede er mindreårig.
Hvad er forsvarerens rolle i efterforskningsfasen?
- Efter rpl. § 745 c har forsvareren adgang til at overvære politiets afhøringer af sigtede og ret til at stille yderligere spørgsmål.
Foretager politiet afhøringen på en angribelig måde, jf. bl.a. rpl. § 752, stk. 3 og 4, bør forsvareren straks gribe ind
Rpl. § 752, stk. 5, bestemmer, at sigtede ikke må rådføre sig med forsvareren eller andre angående den umiddelbare besvarelse af et spørgsmål under en afhøring. Denne bestemmelse er ikke til hinder for en umiddelbar drøftelse mellem sigtede og forsvareren af, om sigtede skal benytte som ret efter § 752, stk. 1, til ikke at udtale sig.
- Forsvareren har adgang til at være til stede, når en afhøring, en konfrontation, en fotoforevisning eller et andet efterforskningsskridt af lignende art kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, jf. rpl. § 745 d.
- Reglerne i § 745 d kan fraviges efter bestemmelsen i § 729 c
- Om forsvarerens tilstedeværelse ved videoafhøring
af børn gælder bestemmelsen i§ 745 e, hvorefter forsvareren altid skal være til stede - Hvis forsvareren ikke har modtaget underretning om efterforskningsskridtets iværksættelse, bør der normalt protesteres mod anvendelsen
af resultatet i retten, jf. § 746. - Hvor der er tale om politiets videoafhøring af et barn eller andre, jf. rpl § 745 e, stk. 1, skal forsvareren være til stede under videoafhøringen, jf. rpl § 745 e, stk. 2.
- Forsvarerens arbejde vil under efterforskningen i det væsentlige bestå i at holde sig ajour med det modtagne materiale.
- Orienteringen af den sigtede kan, hvor der ikke er
meddelt pålæg af politiet eller retten, jf.§ 729 a, stk. 4, eller § 748, stk. 2 og 6, ske ved sigtedes adgang til at gennemlæse eller få gennemgået materialet med
forsvareren. - Hvis der i sagen er mulighed for strafformildelse, jf. strl § 82, nr. 10, fordi sigtede kan give oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare
handlinger begået af andre, bør forsvareren nøje drøfte dette med sigtede. Forsvareren kan
efter en sådan grundig drøftelse kontakte politiet med henblik på etablering af den særlige form for afhøring, som er foreskrevet i Rigsadvokatmeddelelse af 21. juni 2011. - Det væsentlige indhold af de afgivne forklaringer tilføres rapporterne, og særlig vigtige dele af forklaringerne gengives så vidt muligt med den afhørtes egne ord, jf. RPL § 751
Hvad er forsvarerens rolle efter efterforskningen?
Efterforskningen kan afsluttes med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald i medfør af rpl §§ 721 og 722.
Hvis sagen ikke sluttes på denne måde, kan sagen fremmes som en tilståelsessag, jf. RPL § 839, stk. 1 Det fremgår af strfl. § 82, nr. 9, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden fr!villigt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig
tilstået.
I øvrige tilfælde rejser anklagemyndigheden tiltale ved et anklageskrift.
Efter strfl. § 82, nr. l 0, som blev formuleret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, skal det ved straffastsættelsen i almindelighed indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre
Der er efter dansk ret næppe tvivl om, at det som udgangspunkt er ulovligt at indgå en aftale med en sigtet om, at han kan eller vil opnå fordele i egen sag, hvis han giver oplysning om andres kriminalitet, eller hvis sigtede stilles sådanne fordele i udsigt, jf. herved også rpl. § 752, stk. 3, 2. pkt., hvorefter løfter ikke må anvendes
- I de sager, hvor der efter tiltalens indhold og anklagemyndighedens forventede strafpåstand skal medvirke nævninge, må forsvareren med tiltalte drøfte, om denne ønsker at give afkald på adgangen til nævningebehandling, sådan at der alene medvirker domsmænd, jf. rpl § 687, stk. 1.
- Krav til anklageskriftet fremgår af rpl § 834. Det
grundlæggende hensyn bag § 834 er, at tiltalte på baggrund af anklageskriftet skal kunne forstå, hvad sagen præcist drejer sig om, altså hvilke handlinger
man kritiseres for og i den forbindelse skal have mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Der gøres i mange sager indsigelse mod udformningen af
anklageskriftet, og forsvareren får relativt sjældent ret i denne indsigelse, som må bruges med omtanke. Hvis indsigelsen gøres gældende, er det væsentligt,
at man nærmere kan redegøre for på hvilken måde, man har været afskåret fra at tilrettelægge forsvaret. - Bevisfortegnelsen bør ligeledes gennemgås grundigt af forsvareren for at få overblik over, hvilken del af efterforskningsmaterialet anklagemyndigheden
ønsker at inddrage som bevis under hovedforhandlingen, men også for at
sikre, at de bevismidler, som forsvaret vil tillægge betydning, er medtaget i bevisfortegnelsen. - Efter rpl § 839 fastsætter anklagemyndigheden på anklageskriftet en frist på typisk 1-2 uger for forsvaren til at oplyse om yderligere bevisførelse. Fastsættelsen af fristen har dog ikke nogen præklusionsvirkning eller anden retsvirkning. Såfremt en begæring fra forsvareren kommer meget sent efter, og vil medføre en udsættelse af hovedforhandlingen, vi I den kunne blive afvist af retten. Beviser, der haves til stede ved hovedforhandlingen, kan dog ikke nægtes ført,
med den begrundelse, at beviset ikke er anmeldt i tide. - Når bevisfortegnelsen foreligger, og anklagemyndigheden eventuelt har udarbejdet en egentlig tidsplan, kan det være relevant for forsvaret at fremkomme med bemærkninger hertil, navnlig hvis f.eks. den tiltalte ikke ønsker at udtale sig eller ved hovedforhandlingens begyndelse vil tilstå et eller flere af forholdene.
- Forsvareren skal sikre, at sagsmaterialet giver et retvisende billede af, hvor de pågældende dokumenter er fundet. Forsvareren bør senest ved berammelsen af hovedforhandlingen, have overvejet, hvorvidt en gennemgang af det originale materiale,
kostermaterialet, vil kunne bidrage med oplysninger til fordel for sigtede. - Ved sagens berammelse til hovedforhandling kan det være hensigtsmæssigt, at sagen berammes på et forberedende retsmøde. Retten kan endvidere indkalde til et forberedende møde med henblik på at fastlægge parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder, herunder hvilke omstændigheder, der ikke bestrides og hvilke der skal føres bevis for samt hovedforhandlingens tilrettelæggelse, jf. rpl § 849.
- Anvendelsen af § 849 er ikke uden problemer. Selvom det er i alles interesse, at en straffesag fremmes med den fornødne hurtighed, og at sagen ikke vidtløftiggøres med overflødig bevisførelse, skal det erindres, at der i straffesager ikke gælder de samme principper som i civile sager om forhandlings- og dispositionsmaksimen, men at bevisbyrden, som altovervejende regel, påhviler anklagemyndigheden. For at varetage tiltaltes interesser kan forsvareren være tilbageholdende med at medvirke til at fastlægge sagens faktiske og retlige omstændigheder. Dernæst skal forsvareren erindre, at anklagemyndighedens faktiske og retlige erklæringer i form af proceserklæringer ikke binder retten i vurderingen af bevisførelsens resultat. Generelt er det vanskeligt i straffesager at opnå tilstrækkeligt præcise
aftaler til, at forsvaret kan have en interesse heri. - Særakten, tiltaltes eventuelle tidligere straffedomme, tilgår ikke forsvareren i kopi. Forsvareren
kan derfor overveje at anmode anklagemyndigheden om at sende en eller flere relevante forstraffe forud for hovedforhandlingens indledning. - Under efterforskningen vil forsvareren have drøftet med sigtede, om der skal indhentes en personundersøgelse i medfør af rpl § 808 til brug for rettens vurdering af en betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.
- Overvejelser om mentalundersøgelse vi I normalt blive foretaget af politiet og
anklagemyndigheden under efterforskningen, men kan selvsagt også iværksættes
efter begæring fra forsvaret, jf. § 809.
Hvad er forsvarerens rolle under hovedforhandlingen?
Under hovedforhandlingen bør forsvareren, som i alle andre situationer, optræde venligt, imødekommende, professionelt og med en passende neutral attitude over for anklageren, rettens medlemmer, presse og tilhørere.
Uanset stemningen i retssalen er forsvareren stedse forpligtet til at varetage klientens interesser, f.eks. ved at påtale hvis en anklager i sin afhøringsform uantastet af retsformanden går over stregen overfor tiltalte.
- Sagens forelæggelse: I nævningesager skal anklageren inden bevisførelsen og proceduren redegøre nærmere for tiltalen, dvs. forelægge sagen, jf. rpl § 890. Det er i dag praksis, at anklagemyndigheden selv i meget små sager indleder med at forelægge sagen. Forsvareren skal være
opmærksom på, at anklagemyndighedens forelæggelsen skal være objektiv. - Forsvareren bør supplere og korrigere anklagemyndighedens forelæggelse i det omfang, der er grundlag herfor. Forsvareren har adgang til at supplere forelæggelsen og dermed over for retten at fremstille tiltaltes og forsvarets syn på sagens sammenhæng, og herunder redegøre for de bevisligheder og anbringender, som forsvaret vil fremføre til støtte for påstandene.
- Hvis anklageren ønsker at supplere en forelæggelse med forskellige hjælpebilag, der sammenstiller forskellige bevisdata, skal forsvareren forud have adgang til dette, således at forsvareren har mulighed for at fremkomme med indsigelser og betragtninger imod, at forelæggelsen sker i denne form.
- Forsvareren har på samme måde som anklageren mulighed for at udarbejde hjælpe- eller støttebilag. Er der tale om et komprimeret tidsforløb, der sår tvivl
om tiltaltes tilstedeværelse på angivne tidspunkter, kan det være hensigtsmæssigt for forsvaret at udarbejde en tidslinje, baseret på sagens oplysninger af så vidt muligt objektiv karakter.
Hvad er forsvarerens rolle ved afhøring af tiltalte?
Bevisførelsen indledes i almindelighed med afbøring af tiltalte, og er der flere tiltalte, så i den rækkefølge, hvori de er opført på anklageskriftet. Anklagemyndigheden tilrettelægger, rækkefølgen, ligesom anklagemyndigheden i udgangspunktet tilrettelægger, hvorvidt tiltalte skal afhøres til et eller flere af anklageskriftets forhold, eller om sagen vil blive behandlet mod de tiltalte forhold for forhold.
- Det er vigtigt, at forsvareren i god til forud for hovedforhandlingen gennemgår forløbet af denne med tiltalte, så den tiltalte kan blive så tryg som
mulig i situationen. Tiltalte skal vide, at han kun skal besvare de spørgsmål, der stilles, meget gerne kort og præcist. - Tiltalte skal også vide, at han ikke skal
indlade sig på diskussioner, endsige skænderier, med anklager eller dommer. Tiltalte skal forberedes på, at forsvareren ved sådanne udfald af hensyn til
tiltalte selv kan finde på at gribe ind. - Under anklagerens afhøring af tiltalte er det forsvarerens opgave nøje at følge med i spørgsmålene og om fornødent nedskrive det væsentligste i tiltaltes svar, herunder navnlig bestemte vendinger, ordvalg o.lign.
- Bliver det klart for forsvareren, at tiltalte bliver usikker og forvirret og dermed kommer til at fremtræde mindre troværdig som følge af anklagerens spørgeteknik, bør forsvareren gribe ind og bede anklageren om at omformulere spørgsmålet.
- Udebliver indgriben fra rettens side, bør forsvareren gøre bemærkning om, at spørgeteknikken afskærer
tiltaltes mulighed for at forklare sig i sammenhæng og præcist. - Tiltalte skal have lejlighed til at fremkomme med sin
forklaring i sammenhæng. Forsvareren bør derfor også være opmærksom på, om tiltalte får lov til at forklare i sammenhæng eller om tiltalte bliver afbrudt
af en utålmodig anklager, der ikke finder baggrunden for en begivenhed eller omstændighederne forud for en begivenhed bevismæssigt relevant - I dag er det fast antaget, at forehold af politirapporten sker naturligt i forbindelse
med afhøringen, uanset om den forestås af anklager eller forsvarer. Forehold kræver dog rettens
tilladelse,jf. § 871, stk. 4, for så vidt angår politirapporter og§ 873, stk. 1, for så vidt angår forklaringer afgivet i retten. - Efter § 871, stk. 2, nr. 2, kan tiltaltes tidligere forklaring til retsbøger kun benyttes som bevismiddel under hovedforhandlingen, når tiltalte nu nægter at afgive forklaring, den nu afgivne forklaring afviger fra
den tidligere eller når tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen, jf. § 855. Det fremgår endvidere af § 873, at denne oplæsning, fordi de nu afgivne forklaringer er i uoverensstemmelse med de tidligere afgivne, kun bør finde sted, når tiltalte har haft lejlighed til at udtale sig om det, som afhøringen vedrører, og der er stillet de yderligere spørgsmål, som den pågældende forklaring giver anledning til. Det fremgår ligeledes, at når dokumentation finder sted, efter § 871, stk. 2, skal grunden hertil tilføres retsbogen, jf. § 873, stk. 2. - Når anklageren har afsluttet sin afhøring af tiltalte, har forsvareren adgang til at foretage supplerende afhøring. Ofte vil forsvareren ikke have behov for en supplerende afhøring. Det er dog vigtigt at
gøre tiltalte klart, at det er bedre at stille få relevante spørgsmål end at trætte retten med en række gentagelser, som højst bidrager til, at man mister rettens opmærksomhed. I andre tilfælde er der behov for en egentlig supplerende afhøring
og i visse sjældne tilfælde for en helt grundlæggende afhøring. Generelt gælder der her, som ved alle andre afhøringer i straffesager fra forsvarerens side, varsomhed med at stille spørgsmål om noget, forsvareren ikke har en meget klar forventning
om svaret på.
Hvad er forsvarerens rolle ved afhøring af vidner?
Her gælder for forsvareren i endnu højere grad forsigtighed med hensyn til den
supplerende afhøring af anklagemyndighedens vidner. Har et vidne lagt sig fast på en forklaring under anklagerens udspørgen, kræver det en stor grad af forsigtighed og langsom tilnærmelse at søge denne forklaring nuanceret, modificeret endsige ændret, medmindre forsvareren har et helt afgørende
bevis i form af et dokument eller andet, der undsiger det, som vidnet netop har forklaret.
Hvad er forsvarerens rolle i forhold til dokumentationsspørgsmål?
Dokumentation af sagkyndige erklæringer kan i visse tilfælde give forsvareren anledning til visse overvejelser. Dokumentation af sagkyndige erklæringer kan i visse tilfælde give forsvareren
anledning til visse overvejelser.
Hvad er forsvarerens rolle under proceduren?
Det er anklageren, der under sit første indlæg under proceduren trækker linjerne op fra bevisførelsen, drager sin konklusion heraf, i relation til skyldsspørgsmålet og kommer med sin sanktionspåstand.
Forsvarerens procedure bør og vil ofte være en redegørelse for, hvorledes forsvareren ser på bevisførelsens resultat. Forsvareren får herved bedst mulighed for at lave et selvstændigt modstykke til anklagemyndigheden udlægning af sagen. Forsvareren bør herudover i sin procedure sammenfatte, på hvilke punkter forsvareren ikke er enig med anklageren i bevisførelsens resultat, og de afgørende punkter, der kan føre til en anden bedømmelse af skyldsspørgsmålet end anklagerens synspunkt.
- Proceduren bør kun, hvor der er et reelt juridisk problem i relation til bestemmelser
i straffeloven eller særlovgivningen, citere og behandle disse. - Udgangspunktet, at der ved den mundtlige behandling benyttes et frit foredrag, efter
rpl § 148, stk. 2, bør erindres, når forsvareren forbereder sin procedure. Et fuldt færdigt manuskript vil ofte føre til en lang og mindre fængende procedure
end den procedure, der holdes som en tale, alene bundet op af en enkel disposition og med en række afgørende stikord til de emner, som proceduren
skal behandle. - I mere langvarige sager, igen typisk sager om økonomisk kriminalitet, er der ofte fra rettens side et ønske om, at parterne indleverer en skriftlig procedure, jf. rpl § 871, stk. 2. Der skal i så fald gives en mundtlig sammenfatning af proceduren i retten. Den skriftlige procedure anvendes ikke i nævningesager,jf. rpl § 890, stk. 2,jf. § 878.
- I forbindelse med proceduren omkring sanktionsfastsættelsen bør forsvareren
i visse sager være opmærksom på, at retten efter anmodnjng kan bestemme, at skyldsspørgsmål skal behandles og afgøres først, jf. rpl § 879, altså svarende til det princip, der gælder i nævningesager. - Bestemmelsen anvendes sjældent af forsvarere, men såfremt forsvareren finder det relevant, bør dette spørgsmål rejses forud for hovedforhandlingen eller senest i forbindelse med hovedforhandlingens indledning.
- Hvis forsvareren vil påberåbe sig utrykte afgørelser, er det nødvendigt at medbringe kopi af disse til anklager og retten og om muligt at sende
de utrykte afgørelser til anklageren forinden hovedforhandlingen. - Forsvareren kan ikke gennemtvinge,
at tiltalte ikke ønsker ordet, men det vil som regel være det klogeste, hvis den tiltalte afstår fra at benytte sig af denne ret
Hvad er forsvarerens rolle efter domsafsigelsen?
Hvis tiltalte har været varetægtsfængslet under hovedforhandlingen, bør forsvareren, senest i forbindelse med at sagen optages til dom, drøfte med tiltalte, hvorledes denne stiller sig til en eventuel begæring om fortsat varetægtsfængsling indtil afsoning kan iværksættes eller under anke.
Senest ved afsigelsen af dommen skal der også fremsættes anmodning om, at et nedlagt navneforbud udstrækkes under en eventuel behandling af en bevisanke.
Forsvareren bør endvidere have drøftet med tiltalte, hvorledes denne stiller sig til den mulige dom.
- Tiltalte har som bekendt en ankefrist på 14 dage. Er der opnået et gunstigt resultat, som tiltalte kan leve med, kan det alligevel være svært at meddele retten, at dommen accepteres.
- Hvis der er opnået en rent betinget dom, bør forsvareren meget nøje overveje, hvorvidt strafudmålingen må antages at være konkret forkert, og hvorvidt der reelt er udsigt til en lempelse ved en anke.
- Det forekommer, at byretten f.eks. har udmålt en betinget straf på 6 måneders fængsel, og at tiltalte anker til formildelse. Landsretten er ganske enig i og fastsætter straffen til 4 måneder,
men finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget, med den virkning at tiltalte skal afsone den ubetingede straf.
Hvorfor er det nødvendigt med forsvarerbistand/ beskikkelse?
- sigtedes partsstilling- hamle op mod den offentlige anklagemyndighed (eller: kampen mod statsmagten)
Forklar den objektive og den subjektive teori
Objektiv teori: Forsvareren medvirker til, at retten når den materielle sandhed.
Subjektiv teori: Forsvareren identificerer sig med den sigtede som part i processen.
Forklar forsvarerrollen
Lena Ebervall: ”Försvararens roll”
Thomas Rørdam: ”Forsvareren”
”Lidt firkantet sagt er det interessante for en forsvarer ikke, om klienten er skyldig eller uskyldig, men derimod om det kan bevises eller ikke bevises, at klienten har gjort det, han beskyldes for”.
”Det må også tages i betragtning, at at klienten alene har forsvareren at holde sig til, mens politiet og anklagemyndigheden har et særdeles ressourcestærkt apparat at trække på med henblik på at søge at bevise klientens skyld.”
Forklar begrebet “valgt forsvarer”
Enhver har ret til selv at vælge og antage en forsvarer. EMRK artikel 6, stk. 3, litra c.
Sigtede skal betale sin valgte forsvarer
Man kan vælge blandt de beskikkede
Som mellem advokat og dennes klient, dvs. hvad er mandatet fra klienten.
