Vibrio cholerae Flashcards
Gram(vibrio cholerae)
Negativ
Form(vibrio cholerae)
Kurvede stave
Kapsel(vibrio cholerae)
Acid polysakkarid kapsel
- Gælder kun non-O1 V. cholerae, - O1 V. cholerae har ingen kapsel, så den spreder sig ikke udover tarmens rammer.
- Vigtigt for dissiminerede funktioner
- Tåler pH 6,5-9,0 men er følsom over for mavesyre.
- Ved nedsat syreproduktion eller immunsupprimeret: større risiko for sygdom.
- Tåler fra 14-40°C
Størrelse(vibrio cholerae)
0,5-0,8x1,5-2,5µm
Andet(vibrio cholerae)
- Kan dyrkes på almindelige substrater, men nogle arter kræver dog tilsætning af salt for at kunne vokse.
- Har én flaggel ved en pol (polær flaggel).
- Pili = virulensfaktor (gør det muligt for den at binde til epithelceller i tarmen).
- LPS - O polysakkaridet bruges til at dele den ind i fx serogrupper, - der er over 200 serogrupper, - det er kun O1 og O139, som laver koleratoxinet.
- O1 er yderligere inddelt i serotyper og biotyper. Der findes to biotyper, - den klassiske og El Tor. Tidligere pandemier har været af den klassiske type, mens El Tor har været skyld i nyere.
Inddeling(vibrio cholerae)
O-polysakkaridet fra LPS bruges til inddeling af v. cholera i 200 serogrupper.
O1 og O139 producerer koleratoksinet og giver epidemier.
Ilt(vibrio cholerae)
Fakultativt anaerobe
Mobilitet(vibrio cholerae)
Har jo en flagel –> bevægelig
Flagellen er polær modsat enterobakterierne.
Oxidase(vibrio cholerae)
Positiv modsat enterobactericeae!
Forekomst(vibrio cholerae)
Findes særligt i U-lande. Fx i Indien og Sydøstasien.
I DK ses kun importerede tilfælde.
I utilberedte madvarer og vand
Ikke en del af normalfloraen.
Har dannet syv pandemier(O1-serotypen).
Ses ofte i områder med dårlige sanitære forhold.
Smittekilder(vibrio cholerae)
Fækal-oral. Spredes via kontamineret vand og mad(især skaldfisk). Der kræves nemlig mange bakterier for at etablere en infektion i en person med normal mavesyre(108 bakterier).
Primært fundet i vand.
Virulensfaktorer/patogenese(vibrio cholerae)
Passerer syre-barrieren –>
Deler sig i basisk miljø i tyndtarmen –>
Migrerer mod epithelcellerne c.h.a. aktiv motilitet og enzymer –>
Adhærerer til tarmceller(v.h.a. pili, LPS og toksiner) –>
producerer toksiner:
- Choleratoxin(A-B-Toxin):
- Subunit B danner kanaler i værtscellemembranen
- A subunit passerer ind i cellen til cytoplasma og aktiverer adenylylcyklase–>
- Overproduktion af cAMP
- Hæmmer optagelse af Cl- og Na+
- Hypersekretion af Cl- og HCO3-
- Blokering af vandoptagelse og passivt vandefflux til tarmen –> DIARRÉ
- Toxinet aktiverer også det enteriske nervesystem.
Koleratoksinet er strukturelt og funktionelt sammenlignelig med det varmelabile enterotoxin, som Escherichia coli udskiller.
Feber er sjælden, - man mister en masse væske, og diarré bliver tyndt og risvandslignende. På grund af den store bikarbonatudskillese ses acidose, der sammen med hypovolæmien kan medføre kredsløbskollaps og døden kan indtræde i løbet af et enkelt døgn. Ubehandlet er mortaliteten over 50%. Ved sufficient behandling er sygdommen overstået i løbet af højst 1 uge.
Sygdomme(vibrio cholerae)
De fleste personer der eksponeres for v. cholerae har asymptomatiske infektioner eller selv-limiterende diarré, - man kan dog ikke være bærer.
De kliniske symptomer på V. cholerae O1 infektioner begynder efter 2-3 dage:
- Pludselig kvalme
- Svimmelhed
- Feber er sjældent.
- Opkastninger
- Voldsomme vandige diarréer(op til 1L pr time): “Rice water stool” til sidst
- Dehydrerering og hypovolæmisk shock + nyresvigt og hjertearytmi
- Acidose pga HCO3- tab
- Muskelkramper og hypokalæmi
Mortalitetsrate på 70% i ubehandlede patienter og under 1% ved behandlede(væskebehandling). Denne diarré “skylder” alle organismer ud af tarmen, men vibrio cholera adhærerer til det mukøscellelag ved hjælp af sine pili.
Forskellige typer cholera giver forskellige grader af sygdommen- fra helt milde og symptomløse til voldsomme symptomer som medfører døden. Fx V. cholerae, som ikke er type O1 producerer ikke choleratoxin og giver mild diarré.
Diagnose(vibrio cholerae)
Det kliniske billede er vigtigt, - man kan ofte få en idé om det ved at se på, hvordan morfologien af bakterierne ser ud i fæces (gram-negative stave). For at være sikker, kan man udføre en agglutinationstest med O-1 antiserum for præcis identifikation.
Fæcesprøve:
- Gror på ordinære medier med de rette elektrolytforhold
Non-halophile - kan derfor skelnes fra v. parahæmolyticus
Gror på MacConkey agar
Kan gros på det specifikke medium TCBS (thiosulfate, citrate, bilte, salts, sucrose) på grund af højt saltindhold og pH, - på den måde kan man adskille den fra andre enterobakterier.
Behandling(vibrio cholerae)
Livsreddende erstatning af væske og elektrolytter -> vigtigst!
Antibiotika(azithromycin) kan nedsætte tiden for udskillelse af toxin + afkorter diarré-forløbet.
Resistensbestemmelse, da bakterien er gram negativ