Corynebacterium diphteriae

Question 1

Gruppe(diphteriae)

Answer 1

Corynebakterier

Question 2

Gram(diphteriae)

Answer 2

Positiv

Question 3

Form(diphteriae)

Answer 3

Stav.

Som regel opsvulmet i den ene ende, sådan den ligner en kølle

Question 4

Lejring(diphteriae)

Answer 4

Lejring af bakterien minder om kinesiske skrifttegn, deraf navnet

Question 5

Størrelse(diphteriae)

Answer 5

0,3-0,8 * 1-8 µm

Question 6

Andet(diphteriae)

Answer 6

Ingen sporedannelse

Metachromatisk granulae

Question 7

Cellevæg(diphteriae)

Answer 7

Består af:

• Arabinose
• Galactose
• Mesodiaminopimelic-syre
• Korte kæder af mycolic-syre

Question 8

Ilt(diphteriae)

Answer 8

Aerob/fakultativt anaerob

Question 9

Mobilitet(diphteriae)

Answer 9

Ubevægelige

Question 10

Katalase(diphteriae)

Answer 10

Positiv

Question 11

Forekomst(diphteriae)

Answer 11

Difteri(akut luftvejsinfektion) findes globalt.

Særligt områder hvor der ikke er introduceret den beskyttende vaccine.

Det seneste store udbrud var i Sovjetunionen.

Ses der næsten ikke i I-lande.

C. diptheriae kan forblive i populationer ved asymptomatiske bærere i oropharynx eller huden af immune mennesker.

Mennesket er eneste kendte reservoir. Kan give hudinfektioner, men det er sjældent, at man får de generelle og alvorlige symptomer som følge af toksinet i forbindelse med disse sårinfektioner.

Oprindelig en sygdom, der forekom mest hos børn, men siden der forekommer børnevaccinationer, ses det oftest hos ældre.

Question 12

Smittekilder(diphteriae)

Answer 12

Dråbeinfektion ved fx nys eller hoste.

Direkte kontakt ved hudlæsioner (mere sjældent).

Forlænget og intim kontakt øger risikoen for smitteoverførsel.

Question 13

Virulensfaktorer(diphteriae)

Answer 13

Bakterien er ikke invasiv(d.v.s. går ikke dybt ind i slimhinden i de øvre luftveje, men udøver effekt via toksin).

Difteri-toxinet:

• Toksinet introduceres til C. diphteriae via en bakteriofag(beta-fag).
• Genet for toksinet er altså ekstrakromosomale, og de findes kun hos nogle stammer.
• Aktivering af genprodukt:
  
  • Proteolytisk kløvning af proteinet under sekretion.
  • Kløvning af toxinmolekylet til 2 polypeptider:
    
    • A og B bundet sammen med en disulfidbro. Klassisk eksempel på et A-B toxin.
• Produceres lokalt og spredes via blodbanen. Toxinets receptor kaldes “hpearin-binding epidermal growth factor”, - findes særligt på hjerte og nerveceller.
• B-fragmentet bindes til en receptor–>
  
  • B-delen faciliterer transport af fragment A ind i cellen.
  • Fragment A inhiberer proteinsyntesen ved at inhibere elongatin faktor 2, - peptidsammenkædning forhindres og dermed proteinsyntese. Dette fører til nekrose og inflammation i epitelet, der efterhånden dækkes af en hvid pseudomembran, som indeholder fibrin, leukocytter og erytrocytter.
• 3 funktionelle regioner på toxin:
  
  • Katalytisk region(A)
  • Receptorbindende region(B)
  • Translokation region(B)
• Ved fortsat vækst af bakterien produceres yderligere toksin, som spredes systemisk.

Bakterien adhærerer til cellemembranerne via heparin-binding epidermal growth factor receptor, som særligt findes på hjerte og nerveceller, hvilket forklarer de cardielle og neurologiske symptomer der ses ved difteri.

Question 14

Sygdomme(diphteriae)

Answer 14

Difteri.

Respiratorisk difteri:

• Toxinet fører til nekrose og inflammation.
• Ved difteri ses pludselig indsættende halsbetændelse med synkesmerter og let feber.
• Ved alvorlig infektion ses tykke hvide-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget.
  
  • Belægningerne kaldes ofte pseudomembraner. De er bestående af bakteria, lymfocytter og døde celler
  • Belægningen kan ikke fjernes uden blødninger i underliggende væv=specielt for difteri)
• Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsproblemer.
• Toksinet kan forårsage komplikationer i form af af hjertepåvirkning(myocarditis), som kan give hjertestop, nyreskade og nerveskader (først degeneration af kranienerver og senere perifere nerver med paralyse til følge).
• Ses oftest hos immunsupprimerede, - sådan er det vel altid. Man så det også ved normale personer før vaccinen.
• Døden kan indtræde som følge af obstruktion af luftvejene, paralyse af respirationsmuskulaturen eller hjertestop.

Kutan difteri:

• Kan ligne børnesår(impetigo)
• Først dannes papul som udvikler sig til et kronisk, nonhelende sår, som kan være dækket af en grålig membran.

Question 15

Inkubationstid(diphteriae)

Answer 15

2-4 dage

Question 16

Diagnose(diphteriae)

Answer 16

Podning med kulpodepind:

• Nasopharynx, tonsil eller larynx
• Ved belægning tages podning derfra
• Ved kutan difteri podes fra skorpen

Dyrkning:

• Specialmedie
• Ved positivt dyrkningsfund:
  
  • Toksinundersøgelse ved:
    
    • PCR
    • Elek-testen(produktion af toksinet, - påvises med en strip med antitoxin)

Ved PCR positiv + Elek-negativ:

• PCR-positiv: Bakterien indeholder toxingen.
• Elek-negativ: Ingen produktion af toxin.

Ikke en del af normalfloraen:

• Fund af denne bakterie er derfor udtryk for sygdomstilstand eller bærertilstand.

Op mod 90 % af alle Corynebacterium diphtheriae danner toksin.

Question 17

Behandling(diphteriae)

Answer 17

Anti-toxin-behandling (vigtigst!):

• Binder til ubundet toxin
• Er målcellen først bundet vil den dø.

Følsom for penicillin.

Isolation, hvile og behandling der holder luftveje åbne er vigtig.

Efter recovery immuniserer man med toxoid(ikke toxisk), fordi mange ikke selv kan danne beskyttende antistoffer

Question 18

Forebyggelse(diphteriae)

Answer 18

Vaccine, del af børnevaccinationsprogrammet i DK, og er derfor udryddet.

Der vaccineres i 3, 5 og 12-måneders alderen, og der gives en booster ved 5-års alderen.

Varer mindst 10 år.

Der immuniseres med renset difteritoksoid.

Folk der har været i tæt kontakt med patienten er i risiko for at være smittet og bør testes.