Haemophilus influenza Flashcards
Gruppe (Haemophilus influenza)
Haemophilus
Resultat af gramfarvning (Haemophilus influenza)
Gram negativ.
Form (Haemophilus influenza)
Små stave - lang filamentøs, pleomorf(mange former).
Kapsel (Haemophilus influenza)
Mange har en polysakkarid kapsel, men ikke alle
Størrelse (Haemophilus influenza)
0,3-0,5 x 0,5 - 1,0 mikrometer (små)
Groforhold (haemophilus influenza)
Har brug for hemin og NAD for at kunne vokse, - findes på chokoladeagar.
Inddeling (Haemophilus influenza)
Inddeles i kapsulate og non-kapsulate. De kapsulate underinddeles i 6 serotyper (a-f) på baggrund af kapselantigen.
Inddeling i 8 biotyper på baggrund af; indol produktion, urease aktivitet, ornithiin caboxylase reaktioner.
De non-kapsulate former er sædvanligvis apatogene
Ilt? (Haemophilus influenza)
Fakultativt anaerobe
Mobilitet (Haemophilus influenza)
Ubevægelige
Forekomst (Haemophilus influenza)
Før introduktionen af vaccinen for H. influenza type b, var den ansvarlig for mere end 95% af alle invasive Haemophilus infektioner. Efter vaccinen er de nonkapsulater stammer skyld i mere end halvdelen af de invasive sygdomme.
Giver hyppigst alvorlige infektioner hos småbørn. U-lande, manglende vaccination -> høj incidens.
Non-kapsulære H. influenzae: Koloniserer de øvre luftveje i stort set alle personer inden for de første måneder af livet. Disse typer kan spredes lokalt og forårsage sygdom i øre, sinuser (ofte børn) og nedre luftveje (bronchitis og pneumoni, ofte ældre). Bakteriæmi forekommer næsten aldrig, - de er helt generelt lavpatogene og ikke invasive.
Kapsulære H. influenzae (invasiv form): Særligt type b, - findes sjældent som en del af normalfloraen i de øvre luftveje. En hyppig årsag til sygdom i uvaccinerede børn -> meningitis, epiglottitis, cellulitis, pneumoni.
Vaccinen har begrænset sygdomstilfældene betragteligt.
De fleste mennesker over fem år har udviklet antistoffer mod de kapsulate H influenzae og bliver derfor sjældnere syge end børn under 5 år.
Smittekilder og smitteveje (Haemophilus influenza)
- Kapsulære: Smitter ved dråber og sekreter fra syge eller raske smittebærere.
- Endogene infektioner(skyldes patientens oropharyngealflora)
Virulensfaktorer/patogenese (Haemophilus influenza)
De ikke kapsulate former koloniserer de øvre luftveje hos alle mennesker. De kapsulate er normalt ikke en del af normalfloraen og overføres ved dråbeinfektion.
Følgende ting har bakterien, sådan den kan etablere sig i luftvejene:
- pili og nonpili adhæsiner.
- igA-protease - ødelægger “first line of defence”
- Cellevægskomponenter, - herunder LPS -
med til at skade funktionen af cilierne i luftvejene.
- Polysakkarid kapsel(hos nogle typer) - forhindrer fagocytose og complementmedieret lyse (den vigtigste virulensfaktor.)
Antistoffer mod kapsel stimulerer bakteriel fagocytose og komplementaktivering -> Antistofferne fås ved vaccine, naturlig infektion eller via maternel overførsel.
Sygdomme/infektioner/symptomer - invasiv (Haemophilus influenza)
Invasive infektioner skyldes oftest de kapsulate former. Før vaccinen var serotype b den hyppigste, - de andre er sjældne.
Meningitis. Person-person spredning ses i ikke-immuniserede populationer via nasopharynx. Initialt ses 1-3 dage med mild øvre respiratorisk sygdom, - herefter meningitis.
- Epiglottis (har feber, pharyngitis, svær vejrtrækning) -> kan føre til obstruktion af luftveje -> død.
- Septisk arthrit -> Ofte små børn.
- Pneumoni
- Cellulitis -> feber + rødlige/blå pletter på kinder og periorbitalt område.
- Kan også medføre otitis media.
- Evt. bakteriæmi førende til sepsis ifølge PP.
- Conjunctivitis
Sygdomme/infektioner/symptomer - non-invasiv (Haemophilus influenza)
Non-invasiv -> nonkapsulære -> opportunistiske patogener.
- otitis media (giver s. pneumonia også) + moraxella catharrdis.
- sinusitis
- Pneumoni og bronkitis hos folk med fx cystisk fibrose og KOL (bakterien forværrer altså disse tilstande.
Diagnose (prøver, dyrkning) (Haemophilus influenza)
Haemofilus = blodelskende.
Prøvemateriale fra nasopharynx, ekspektorat, blod, pus eller CSV (meningitis -> tag også blodprøve). + Nåleaspiration ved sinusitis og otitis.
Dyrkning: Vækst kræver X (hæmin) og V (NAD)faktor, dårligt vækst på blodagar (der findes inhibitorer til V faktor), og derfor varmes blodet op, sådan der dannes en chokoladeagar, - vækst på denne adskiller bakterien for andre, som typisk ikke vil gro herpå. Chokolade-agar fremstilles ved at opvarme blod -> V-faktor-hæmmere ødelægges-> bedre vækstbetingelser.
Mikroskopi og kulturdyrkning ødelægges, hvis patient har fået antibiotika. Hvis epiglottitis mistænkes tages ikke ekspektorat fra pharynx, da det kan fremprovokere tilstopning.
Mikroskopi:
Gramnegative stave kan ses i prøver.
Antigendetektering:
- PRP-kapsel antigen kan detekteres -> kan findes ved agglutinationstest
- Type b antigen kan detekteres i urin og CSF
- Ikke indkapslede bakterier samt andre end serotype b kan ikke detekteres på denne måde.
Kultur:
- Chokoladeagar
- Sammen med staphylokokker aureus -> lysere erytrhocytterne -> leverer V og X faktor.
Identikation (hints om at det kan være haemophilus influenzae):
- Gramnegative stave
- Behøves X og V faktor for at gro.
PCR og MALDI-TOF kan bekræfte.
Tilføjelse:
Husk på at meningitidis, epiglottidis osv. er sjældent, - derfor er det sjældent, man finder dem her. Ved mistanke, - dyrker på blodagar, - putter dem i MALDI-TOF. Kan evt. lave agglutinationstest for at finde ud af, om det er en b’er.
