Streptococcus pyogenes Flashcards

1
Q

Gram(streptococcus pyogenes)

A

Positiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Form(streptococcus pyogenes)

A

Runde, ovale -> Kokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Kapsel(streptococcus pyogenes)

A

Bestående af hyaluronsyre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Lejring(streptococcus pyogenes)

A

Kæder

I modsætning til klaser ved staphylococcus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Størrelse(streptococcus pyogenes)

A

1-2µm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Andet struktur (streptococcus pyogenes)

  • Spore?
  • alpha- eller ß-hæmolyse?
  • Groforhold i agar
A

Ingen sporedannelse.

Fermentering af kulhydrater –> mælkesyre

ß-hæmolyse

Gror bedst i beriget blodagar–> inhiberes af glukose

Har lancefield gruppe A antigen

M-antigen –> fastforankret i den cytoplasmatiske membran –> inddeles i klasse I og II

  • Klasse I udtrykker identitiske antigener –> kan give rheumatisk feber
  • Klasse II udtrykker ikke identiske antigener

Desuden indeholder cellevæggen “lipoteichoic acid” og F protein

Nogle har en ydre hyalinkapsel

  • Beskytter mod fagocytose
  • Indskapslede partikler giver ofte værre sygdommanifestation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Inddeling(streptococcus pyogenes)

A

Streptococcus pyogenes er beta-hæmolytisk. I cellevæggen er der gruppespecifikke og typespecifikke antigener. Det gruppespecifikke kulhydrat kaldes Lancefield gruppe A. Dette antigen bruges til at klassificere gruppe A streptokokker og skelne mellem de andre grupper.

De typespecifikke antigen kaldes M protein, som er et protein, som er fastankret i den cytoplasmatiske membran, og som går igennem cellevæggen og ud til overfladen. Delen, som stikker ud af overfladen er variabel, og er årsag til antigene forskelle hos unikke serotyper af M-proteiner.

M-proteinet inddeles i klasse I og klasse II. Klasse I M-proteiner har samme antigener, mens klasse II ikke har samme antigener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ilt(streptococcus pyogenes)

A

Fakultativ anaerob

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Mobilitet(streptococcus pyogenes)

A

Ubevægelige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Katalase(streptococcus pyogenes)

A

Negativ i modsætning til stafylokokkerne, som er positive.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forekomst(streptococcus pyogenes)

A

Kan tåle at tørre ud –> støv som potentiel smittekilde

  • Er en del af normalfloraen i næse og svælg
    • Forekommer hos 5-30% af befolkningen
    • Hyppigst hos børn

Hos raske personer: asymptomatisk kolonisering er kortvarig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Smittekilder(streptococcus pyogenes)

A

Smitter ved dråbeinfektion især fra personer med pågående infektion eller gennem revner i huden efter direkte kontakt med inficeret person. Støv er også en potentielt smittekilde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv det generelle princip for virulensfaktorerne(streptococcus pyogenes)

A

Adhærence/invasion af værtscellen

Undvigelse af immunsystemet

Vævsødelæggelse

Direkte toxisk effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Sygdomme(streptococcus pyogenes)

A

Sygdom skyldes som regel nyligt erhvervede stammer, som der ikke er dannet beskyttende antistoffer mod endnu

Akut pharyngitis(halsbetændelse)

  • Virus er årsag til 3/4 af tilfældene og s. pyogenes resten
  • Inkubationstid: 2-4 dage.
  • Begynder med feber, tiltagende synkesmerter og hovedpine.
  • Slimhinden på svælget er højrød evt. med belægninger.
  • Evt hævede cervicale lymfeknuder
  • Scarlatina/skarlagensfeber
    • Skyldes frigivelse et pyrogent exotoxin (fx speA) som er komplikation til pharyngitis. Får overført det via en bakteriofag.
    • Optræder 1-2 dage efter symptomer på pharyngitis.
    • Optræder kun 1 gang hos samme person, da toksinerne ikke er antigent forskellige.
    • Udslættet er diffust og højrødt, - starter på øverste del af brystkassen og spreder sig til ekstremiteterne. Området omkring mund, håndflader og fodsål rammes ikke.
    • Karakteristisk rød hindbærtunge.
    • Varer en uge hvorefter afskalning af huden begynder. Udslættet blegner(Pastia lines) når man trykker på det.
    • Man kan være meget dårlig med høj feber og man evt. hallucinere.
  • Hudinfektioner
    • Overfladiske
      • Impetigo(børnesår)
        • Purulent infektion af huden
        • Vesikler –> pustler(pusfyldte vesikler) –> ruptur af pustler –> sårskorper. Kløen spreder sygdommen, og der er typisk ikke systemiske tegn (fx feber).
        • Set mest hos børn i de varme måneder med dårlig hygiejne.
      • Erysipelas
        • Akut inflammation af huden. Lokaliseret smerte, rødme af huden og varme. Forstørret lymfeknuder og feber. Ofte lokaliseret til ansigtet eller benene.
        • Skyldes toxin og hyaluronidase, som nedbryder bindevævets indhold af hyaluronsyre.
          • Lokal smerte
          • Inflammation
          • Feber
          • Ofte unge børn eller gamle
          • Oftest forudgået af en infektion af luftvejene
      • Cellulitis
        • Både hud og dybere subkutant væv involveres.
        • Betændelse proces med diffus purulent infektion af vævet. Ikke så skarpt afgrænset som rosen.
        • Giver også systemiske tegn ligesom erysipelas.
  • Nekrotiserende facitis(“kødædende bakterie”)
    • Voldsom ødelæggelse af muskel og fedtvæv.
    • Antibiotika og kirurgisk fjernelse af inficerede områder.
    • Først cellulitis, så nekrose med obstrueret blodflow.
    • Multiorganfejl og død hvis ikke behandlet.
  • Sepsis
    • Puerperalfeber(barselsfeber)
      • Infektion af uterus efter abort eller fødsel.
      • Ses i dag kun i forbindelse med komplicerede fødsler.
    • Streptokok toksisk shock syndrom
      • Spredning af pyogene exotoxiner(speA og speC) i sårinfektion.
      • Specielt M-serotype 1 eller 3 og mange har en prominent mucopolysakkarid hyaluronsyre kapsel.
      • Shock og organsvigt.
      • Inden da, smerte på infektionstedet, feber, chills, utilpashed, kvalme, opkast, diarré
      • Ses typisk hos HIV, diabetes osv..
      • Minder om toxic shcok syndromet ved stafylokokkerne, men disse patienter har dog ofte bakterier i blodet og mange har nekrotiserende fasciitis.
  • Bakteriæmi
    • Ses sjældent ved de lokaliserede sygdomme som pharyngiti, impetigo, rosen
    • Ses ved bl.a. nekrotiserende fascitis og toxisk shock syndrom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Følgesygdomme(streptococcus pyogenes)

A
  • Febris rheumatica(gigtfeber)
    • Type 2 hypersensibiliseringsreaktion
    • Sygdommen skyldes sandsynligvis molecular mimicry, - i dette konkrete tilfælde er det antistoffer imod epitoper på bakterielle antigener, som har strukturel lighed med epitoper på selvantigener.
    • Hyppig årsag til hjerte- og klapinsufficiens(endocarditis).
    • Inflammation i led, hud, blodkar, hjerte.
    • Ses 3 uger efter en halsbetændelse med M-type 1.
  • Akut glomerulonefritis
    • Immunkomplekser i nyreglomeruli udfældes.
    • Skyldes akut inflammation i nyreglomeruli.
    • Ødem
    • Hypertension
    • Hematuria, proteinuria
    • Voksne taber ofte nyrefunktion, mens unge kan ophele uden mén.
    • Type 3 hypersensibiliseringsreaktion
    • I modsætning til gigtfeber, ses dette også som komplikation til hudinfektioner. Ses efter 1-2 uger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Diagnose(streptococcus pyogenes)

A

Diagnose stilles ved at påvise bakterien i fx urin (sjældent), svælgpodning, pus fra sår, blod (kan komme over i blodet fra et bestemt fokus), CSV (sjældent).

Mikroskopi:

  • Forekommer typisk i kæder.
  • Gram-positive
  • Kan putte dem i MALDI-TOF
  • Tester efter antigenet for at afgøre gruppen.

Gram-positive og katalase-negative er unikt for streptokokker.

Blodagar

  • Genkendes ved tilstedeværelse af ß-hæmolyse.

Påvisning af gruppe-specifikke kulhydrater(gruppe A)

  • Kæder inhiberet af bacitracin er gruppe A streptokokker
  • Strep-A-test (ved praksiserende læge)

Antistofdetektion(serologi)

  • Sker for sent til at kunne bruges diagnostisk
  • Øgning i ASO titer ses ikke ved børnesår
  • Brug anti-DNase B-test ved hudinfektioner (og glomerulonefritis).

Diagnose for rheumatisk feber:

  • ASO test –> antistoffer mod streptolysin O ved rheumatisk feber
17
Q

Behandling(streptococcus pyogenes)

A

Alle s. pyogenes behandles med penicillin.

Ingen resistens

Allergi over for penicillin: cephalosporin

18
Q

Forebyggelse(streptococcus pyogenes)

A

Hygiejne.

Ingen vaccine.

Patient med historie af rheumatisk feber får antibiotika som langtidsprofylakse for at forhindre tilbagekald

Får også antibiotikaprofylakse ved tandlægebesøg, da det kan forårsage bakteriæmi.

19
Q

Angiv alle virulensfaktorer(streptococcus pyogenes)

A
  • F-protein
  • Derudover 10 andre antigener der medierer adhærence til målceller
  • M-protein
  • Kapsel: Hyaluronsyre er en dårlig immunogen
  • C5a peptidase
  • DNase
  • Streptolysiner
  • M-like proteiner
  • Pyrogene exotoxiner
  • Hyaluronidase
  • Streptokinase
20
Q

Beskriv F-protein(streptococcus pyogenes)

A
  • F-protein er adhæsionsprotein som også står for at bakterien optages i målcellen.
  • F-protein på bakterien interagerer med fibronektin på værtscellen
  • Derudover er der 10 andre antigener der medierer adhærence til målceller.
21
Q

Beskriv DNasen(streptococcus pyogenes)

A
  • DNase som nedbryder ekstracellulært DNA i pus
    • Nedsættelse af viskositeten af abcessmateriale
    • Faciliterer spredning af s. pyogenes
  • God markør for s. pyogenes: Anti-DNase B-test
22
Q

Beskriv streptolysin(streptococcus pyogenes)

A

Streptolysiner

  • O: Immunogen. Der dannes antistoffer mod O.
    • ASO: Antistoffer mod streptolysin O.
      • ASO hæmmes af kolesterol i hud: antistofferne dannes altså ikke ved kutane infektioner.
      • Bruges til at identificere strepA.
  • S: ß-hæmolyse. Ikke immunogen.
  • Begge lyserer erythrocytter, trombocytter og leukocytter
  • Danner porer i cellemembran–>lyse
23
Q

Beskriv M-like proteiner(streptococcus pyogenes)

A

M-like proteiner

  • Ligner M-protein
  • Binder enten til Fc-fragment på antistof eller fibronectin, hvilket blokerer den alternative pathway ved complement og reducerer antallet af bundet C3b.
24
Q

Beskriv M-protein(streptococcus pyogenes)

A

M-protein

  • Sidder i membranen og beskytter bakterien mod fagocytose af leukocytter + maskerer bakteriens antigene overflade.
  • Kan blokere bindingen af faktor C3b –> nedsat fagocytose.
  • Binder faktor H, som inhiberer den alternative aktiveringsvej
25
Q

Beskriv de pyrogene exotoxiner (streptococcus pyogenes)

A

Pyrogene exotoxiner

  • 4 typer
    • SpeA
    • SpeB
    • SpeC
    • SpeF
  • Sidder på bakteriofager
  • Kun de stammer der er lysogene over for denne fag, der laver toxinet og som derved kan give skarlagensfeber
  • Superantigener
    • Massiv aktivering af makrofager og Th-celler
    • Øget frigivelse af proinflammatoriske cytokiner
    • Massivt uspecifikt immunrespons
    • Disse toxiner (altså superantigenerne) menes at være skyld i mange af de kliniske manifestationer, - fx det nekrotiserende fasciitis og toksisk shock syndromen, ligesom udslættet ved patienter med Skarlagens feber.

Superantigener fungerer på den måde, at de kan danne en bro imellem MHC-II og TCR. De binder ikke i den peptidbindende kløft, men reagerer med TCR og MHC II-molekylerne “fra siden” og klæber så at sige TCR og MHC II-molekylerne sammen, sådan T-cellerne modtager et voldsomt signal 1, selvom det petpid, der måtte ligge i MHC-molekylet slet ikke genkendes af TCR. På denne måde aktiveres et meget stort antal af CD4-cellekloner uafhængigt af disse kloners specifictitet.

26
Q

Beskriv C5a-peptidase(streptococcus pyogenes)

A

C5a peptidase

  • Kløver og inaktiverer human C5a, som er et kemotaksisk molekyle som tiltrækker neutrofile granulocytter og makrofrager.
  • Hæmmer altså tiltrækningen af neutrofile og makrofager
27
Q

Beskriv hyaluronidasen(streptococcus pyogenes)

A

Hyaluronidase

  • Nedbryder hyaluronsyrer(i BV)
  • Faciliterer spredning af infektion
28
Q

Beskriv streptokinase(streptococcus pyogenes)

A

Streptokinase

  • Kløver plasminogen til plasmin
    • Plasmin nedbryder fibrin
      • Dermed opløses blodclots.
      • Medierer spredning af bakterien
  • Brugbar markør for infektion
29
Q

Beskriv adhærence til målceller(streptococcus pyogenes)

A

Lipoteichoic syre

F-protein

M-protein

F- og M-protein kan invadere epithelceller, hvilket man mener er grunden til at de kan danne persisterende infektioner (fx gentagene halsbetændelse) og invadere dybe væv.