Non-sporing anaerober (propionibacterium acnes, lactobacillus arter, bifidobacterium arter og bacteriodes fragilis)

Question 1

Generelt Ikke sporeformende anaerobe bakterier)

Answer 1

• En del af normalfloraen hos raske personer, der koloniserer huden og slimhindeoverflader. Vokser langsomt.
• De fleste infektioner er endogene og polymikrobiale (dvs. flere mikroorganismer samtidigt skaber sygdom) -> giver sygdom, når de spreder sig fra sine normale omgivelser til normalt sterile steder.
• Opfører sig som oportunistiske patogener i skadet + nekrotiseret væv = gode anaerobe forhold
• Behandling: Ofte kirurgisk, udtømning af abscesser og pusfjernelse. Fjernelese af nekrotiseret væv. Antibiotika

Question 2

Nævn de “non-sporing anaerober”

Answer 2

Propionibacterium acnes, lactobacillus arter, bifidobacterium arter, bacteriodes fragilis.

Question 3

Beskriv Propionibacterium acnes

Answer 3

Er langsomt groende -> 2-5 dage.

• Små gram-positive stave i korte kæder eller klumper.
• Del af hudens normalflora -> hud, conjunctiva, ydre øre, oropharynx, kvindelig urinveje.
• Anaerobe, ikke-bevægelige og catalase positive og fermenterer kulhydrater, der danner propionsyre.
• Sygdom: Acne vulgaris (teenagere og unge voksne) og opportunistiske infektioner ved patienter med proteser, fx hjerteklapper, eller patienter med kateter.
• Patogenese: P. acnes stimulerer et inflammatorisk respons ved at bakterien danner et peptid i talgkirtler, der tiltrækker leukocytter. -> Bakterien fagocyteres -> frigiver hydrolytiske enzymer, som stimulerer et lokaliseret inflammatorisk respons. Behandles med antibiotika. Menes blot at spille en rolle.

Question 4

Beskriv Lactobacillus arterne

Answer 4

• Gram-positiv stav.
• Fakultativt anaerobe eller strikt anaerobe
• Mælkesyrebakterie, - fermenterer glukose til syre. Findes i levnedsmidler, - specielt mejeriråvarer, hvor de er med til at syrne produkterne til surmælksprodukter.
• Normalflora: mund, mave, svælg, tarm, vagina og genitalurogenitaltarkten.
• Ses ofte i urethra, men vokser dårligt i urin og giver derfor sjældent infektion.
• Kan invadere blodet via bakteriæmi, endocarditis og opportunistisk septicemia.
• Svært at behandle, da de er resistente over for vancomycin.
• Antibiotisk profylakse ved tandlægebesøg for pateinter med underliggende hjerteklapproblemer.
• Behandler med en kombination af penicillin og aminoglycosider

Question 5

Beskriv Bifidobacterium arter

Answer 5

• Gram-positive
• Stave
• Danner ikke sporer
• Normalflora: mund, tarm, vagina
• Meget lidt virulente

Question 6

Beskriv Bacteriodes fragilis

Answer 6

• Vækst stimuleres af galde
• Anaerob
• Gram-negativ, ubevægelige stave. Pleomorphe -> omringes af en polysakkarid kapsel -> cellevæggen indeholder LPS med nedsat toxisk aktivitet pga. manglende fosfatgruppe.
• B. fragilis er en organisme som udgør en stor og vigtig del af den gastrointestinale flora.
• Virulens skyldes dens kapsel (antifagocytotisk og abcessdannelse) og fimbriae, som medierer adhæsion. + Tolerer oxygen.
• Visse stammer producerer B. fragilis toxin -> morfologiske ændringer i tarmens epithel - via F-aktin rearrangement -> Cl- sekretion og væsketab –> Diarré + stimulerer IL-8 sekretion af intestinalcellerne -> Inflammatoriske forandringer af tarmens epithel.
• Forekomst: Del af tarmens normalflora og giver sygdom, når de introduceres til sterile områder af kroppen. Kan give intraabdominale og genitale infektioner. Normal funktion -> stabiliserer bakterieflora og forhindrer patogene bakterier i at gro + nedbryde føde.
• Sygdomme: Kun uden for eget miljø, fx perforeret tarm. Danner abscesser, bakteriæmi og sepsis. Ofte associeret med intraabomdinale og blødvævsinfektioner under taljehøjde.
  
  • Intraabdominale infektioner, - fx abscesser i leveren.
  • Gynækologiske infektioner -> danner bylder (abscesser)
  • Blødvævsinfektioner -> Rammer ofte sår
  • Bakteriæmi
  • Gastroenteritis -> enterotoxinproducerende -> selvlimiterende -> de fleste infektioner er set hos børn under 5.

Bemærk at det samme ses med E. coli, - altså abscesser osv., - ofte er det en blandingsinfektion med de to. Hvis man finder bacteriodes i blod, skal man tænke over fokus, - vil typisk være i urinvejene eller i tarmkanalen, ligesom med E. coli.

• Mest almindelige årsag til non-clostridiale anaerobe infektioner.
• Mest almindelige anaerobe bakterie, der kan give bakteriæmi
• Behandling: Kirurgisk drænage af abscesser og antibiotika (fx metronidazole) ved seriøse anaerobe infektioner. Evt. profylakse før operationer, da dette kan føre bakterien fra tarmen til normalt sterile områder af kroppen.
• Producerer alle B-lactamase = resistent over for penicillin og cephalosporiner.

Laboratorisk diagnose:

• Prøver skal transporteres i oxygenfri omgivelser -> hurtig inkubering -> brug selektivt medie med galde for dyrkning
• Sekvensanalyse
• Massespectrometri bruges nu om dage til identifikation.