Tarm-infektioner Flashcards
Hvad er hvoedproblemet ved diare?
Dehydrering.
Note: Børn afrika, comorbid 75 årig, opkast/væske
Hvad er en infektiøs gastroenteritis?
En mikroorganisme som enten ved:
1) Direkte invasion af tarmslimhinden eller
2) Indirekte ved toksisk påvirkning af mavetarm kanalen
–> fremkalder opkast og/eller diarré.
Hvordan defineres diarré?
> 3 afføringer indenfor 24 timer.
Forekomst og epidemiologien bag tarminfektioner?
I DK >100.000 tilfælde om året.
Danske børn har typisk 1-2 tilfælde årligt oftest milde uden langtids følger.
På verdensplan:
- I U-lande
- 2 mia tilfælde om året hvoraf 5-10 mio med fatalt forløb.
- Hyppighed og dødelighed er højst hos børn under 2 år.
Indlæggelseskrævende voksne med diarré har ofte…..
Campylobacter eller salmonella.
Ældre som nyligt har fået AB ses ofte…
C. difficile..
Hos børn er indlæggelseskrævende diarre oftest….
Rota virus
Hos mænd der har sex med mænd kan forskellige seksuelt overførte sygdomme give…
Proktokolitis (gonorre, klamydia, syfilis eller HSV).
Viral gastroenteritis Definition og forekomst?
Gastroenteritis forårsaget af virusinfektion
Hyppigste årsag til infektiøs gastroenteritis 30-40% af alle tilfælde
Forekommer globalt og i alle alderklasser
Hyppigst og mest alvorligt hos mindre børn
I Dk hyppigst i vinternånederne
I hvilken årstid i DK ses viral gastroenteritis hyppigst?
Vintermånederne…
Viral gastroenteretis og aldersklasser?
Ses hos alle.. Dog hyppigst og mest alvorligt hos mindre børn..
Hvor mange procent af tilfældene er det en viral gastroeneterit?
30-40%
Benævn virale gastroenteritter?
Norovirus
Sapovirus
Rotavirus
Adenovirus
Astrovirus
Karakteristika og inkubationstid for norovirus?
Hyppigste årsag til gastroenteritis i alle aldersgrupper. Meget smitsom. Udbrud ses.
Smittemåde: person til person transmission eller via fækalforurenede fødevarer
Inkubationstid
12-72 timer
Karakteristika for sapovirus?
Årsag til akut gastroenteritis hos voksne
Karakteristika og inkubationstid for rotavirus?
Hyppigste årsag til gastroenteritis hos børn.
Smitte: fæko-oralt
Vaccination mulig
Inkubationstid
12-72 timer
Karakteristika og inkubationstid for adenovirus?
Diarré hos børn
Inkubationstid
8-10 dage
Karakteristika for astrovirus?
Diarré hos børn
Viral gastroenteritis - Symptomer, klinisk fund, paraklinik
Symptomer:
- Kvalme, opkast og vandig diarre.
- Let feber MEN ved adenovirus ses højt temp.
Kliniske fund:
- Tegn på dehydrering.
Paraklinisk:
- Normal MEN ved svære tilfælde tegn på dehydrering.
- Virus kan påvises molekylært i fæces.
Viral gastroenteritis - Forløb og prognose
Forløb:
- Opkast i 1-2 døgn.
- Diarre i 4-7 døgn.
- Ved adenovirus op til 12 dage.
Prognose:
- Dehydrering især hos mindre børn.
Viral gastroenteritis - Diagnose og behandling?
Diagnose:
- Vanligvis ikke nødvendigt.
- Hos indlæggelseskrævende og mistanke om udbrud udredes.
Behandling:
- Korrektion af dehydrering og elektrolytter.
- Helst perorale.
Viral gastroenteritis - Profylakse
God håndhygiejne
Vaccination mod rotavirus.
- Levende svækket vaccine.
- Fra seksugers alder.
- Oral opløsning gives 2 gange med fire ugers interval.
- Giver 90% beskyttelse.
Sygehushygiejne
Symptomatisk behandling
Smitte ved direkte og indirekte kontakt
Isolation på enestue
Kohorteisolation af syge og udsatte
Isolation ophæves 2 døgn efter sidste tilfælde af opkast eller diarre
Patogenese: Toksin producerende?
Symptomer fremkaldes af det præformerede toksin dannet i et levnedsmiddel og ikke af de pågældende bakterier.
Eks staph aureus, Bacillus cereus..
Patogenese: Non- invasive bakterielle infektioner?
Under bakteriernes vækst i tarmen dannes enterotoksin, som fremkalder diarré. Sekretion af salte og vand.
Eks: C. difficile, kolera, enterotoksinproducerende E.coli…
Patogenese: Invasive..
Invasion af tarmslimhinden som skaber en inflammatorisk reaktion. Sekretion og hæmmet reabsorption. TOksindannelse muligt.
Eks. Campylobacter, salmonella og shigella.
Tarminvasive infektioner? Benævn i tyndtarm og tyktarm..
Tyndtarm:
- Salmonella
- Campylobacter
Tyktarm:
- Shigella
- Amøber
- Campylobacter
- Yersinia enterocolitica.
Hvor findes især campylobacter?
Kyllinger…
Hvor findes Yersinia?
Grise
Hvor findes salmonella?
Æg
Hvor ses VTEC?
Køer
Karakteristika for campylobacter jejuni og coli?
Hyppigste zoonose i DK. 1/3 erhverves i udlandet. Smittekilde: fjerkræ
Karakteristika for Non-tyfoide Salmonella (s.enteriditis/typhimurium)
Zoonose: 50% udland. Smittekilde: Svin og fjerkræ..
Karakteristika for Yersinia enterocolitica
Zoonose: Smittekilde: Svinekød, evt svinekød
Karakteristika for Shigella dysentereriae, flexneri, sonnei og boydii
Human patogen: Smittekilde: person til person-kontakt eller fækalt forurenet fødevarer og vand
Karakteristika for Clostridum diffcile
Hyppigste hospitalserhvervet infektion i Østdanmark. Fækal-oral smitte
Karakteristika for Staphylococcus aureus
Madforgiftning med toksin
Karakteristika for Bacillus cereus
Madforgiftning med toksin
Karakteristika for Clostridium perfringens
Madforgiftnin. Entereotoksin dannet enteralt
Karakteristika for Aeromonas og vibrio parahaemolyticus
Vandbakterier. Mild gastroenteritis
Prævalens og forebyggelse for salmonella?
Prævalensen af salmonella blandt danske fjerkræ er faldet fra 20-30 % i 1994 til i dag 1-2 %.
Der er risiko for at indføre salmonella via foder, derfor bl.a. regler for, at foder skal varmebehandles. Besætninger overvåges og smittede dyr slås ned. Kød fra smittede slagtekyllingeflokke skal varmebehandles inden markedsføring.
Slagterier skal jævnligt undersøge undersøge kød for salmonella og varmebehandle ved fund af salmonella.
Bakteriel gastroenteritis: Campylobacteriosis:
Forekomst og epiedemiologi
Ætiologi
Patogenese
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
Behandling
Profylakse
Hyppigste i DK, zoonose, maj-oktober, rammer især 15-45 årige. Utilstrækkeligt varmebehandlet fjerkræ. 1/3 udlandserhvervet
Campylobacter jejuni(90%), campylobacter coli( 5%), campylobcater spp. (<5%)
Invasiv(jejunum, ileum og så colon), sjældent bakteriæmi
Inkubationstid 1-10 dage(2-4). Utilpashed, feber og influenza. Så blodig diarré og koliksmerter
Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Dyrkning og molekylær diagnose i fæces
Selvlimiterende. Reaktiv artritis. Ligner colitis ulcerosa
Campylobacter i fæces
Symptomatisk. Ved langvarig sygdom azitromycin 500 mg dgl i 3 dage.
Fjerkræ bør varmebehandles
Bakteriel gastroenteritis: Non-tyfoide Salmonella infektioner:
Forekomst og epidemiologi Ætiologi Patogenese Symptomer/klinik Paraklinik Forløb Diagnose Behandling Profylakse
Zoonose, sporadisk eller udbrud. Juni-oktober. Smittekilde:æg, svinekød, fjerkræ- 50% fra udlandet
Salmonella enteritidis og s. typimurium
Invasiv og fremkalder en inflammatorisk reaktion i lamina propria i tyndtarme. Kan danne enterotoksin der øger væskesekretion fra tarm.
Bakteriæmi. Asymptomatisk
8-48 timers inkubationstid. Mavesmerter, kvalme, vandige,slimede, sjældent blodige afføringer. Høj temperatur
Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Påvises i fæces. 5-10% positive bloddyrkninger
4-10 dage. Obs immunsvækkede. Proteseinfektioner, kar, hjerte, meninges. Reaktiv artritis
Fæces. Alternativt fra blod, abscesser eller andet væv
Symptomatisk. Antibiotika er nødvendig ved svære tilfælde.
Stege og koge madvarer tilstrækkeligt. Undgå overføring i køkkenet
Bakteriel gastroenteritis:Yersiniosis:
Forekomst og epidemiologi Ætiologi Patogenese Symptomer/klinik Paraklinik Forløb Diagnose Behandling Profylakse
Zoonose. Hyppigst i vinterhalvåret, Hyppigst hos børn < 5 år og voksne < 35 år. Smittekilde: Svinekød, på verdensplan rå mælk. Kan smitte fra person til person.
> 50 serotyper. Den hyppigste serotype (O:3)
Reaktiv polyartritis hos særligt disponerede inidvider HLA-B27
1-5 dage inkubationstid. Diarré, feber og abdominal smerter fra dage til uger. Ofte børn <5 år. Ofte mesenteriel adenitis
Let leukocytose. Molekylærbiologisk eller dyrkning i fæces. Serologi.
Selvlimiterende. Ligner appendicit. Postinfektiøs artritis og erythema nodosum kan vare uger.
Diarré efterfulgt af ledsmerter og/eller erythema nodosum
Symptomatisk. Ved bakteriæmi med antibiotika. Ciprofloxacin
Varmebehandling af svinekød og pasteurisering af mælk
Bakteriel gastroenteritis: Shigellosis:
Forekomst og epidemiologi Ætiologi Patogenese Symptomer/klinik Paraklinik Forløb Diagnose Behandling Profylakse
Hos mennesker. Overføres fra person til person. Eller via forurenede fødevarer eller vand. Jævnt fordelt over året. 100-200 om året 80% er rejserelateret.
Shigella sonnei ( 60%), shigella flexneri (ca. 30%) og andre
Invasion af tyndtarmslimhinden og derefter colon slimhinden. Kolitis. En undertype kan danne hæmolytisk uræmisk syndrom.
1-7 dages inkubationstid. Feber, mavesmerter, almen sygdomsfølelse, talrige vandtynde afføringer, efterfulgt af blodige afføringer
Neutrofil leukocytose. I fæces via molekylærbiologisk eller dyrkning.
20% mortalitet hos ubehandlede. Dog forskel på undertyper. Sekundær sepsis
Behandling iværksættes før svar. Dif diagnoser amøbedysenteri og colitis ulcerosa.
Symptomatisk. Antibiotika ciprofloxacin/azitromycin
Gode hygiejniske forhold
Bakteriel gastroenteritis: Diarré fremkaldende Escherichia Coli-Infektion:
Forekomst og epidemiologi Patogenese Symptomer/klinik Paraklinik Forløb Diagnose Behandling Profylakse
Forskelligt for typer. Smitter via vand, mad og direkte kontakt. Typisk kvæg, som ikke er tilstrækkelig varmebehandlet.
Forskellige for de forskellige typer colibakterier
Forskellige
Bakterier påvises molekylærbiologisk eller ved dyrkning af fæces.
Alvorligste forløb er VTEC, hæmolytisk –uræmisk syndrom (hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og nyresvigt) udvikles 1uge efter symptomdebut
Ved blodig diarré bør VTEC mistænkes
Symptomatisk. Antibiotika kan være nødvendigt
Varmebehandling af kød. God håndhygiejne
E. Coli gastroenteritis, de forskellige typer?
ETEC:
- Patogenese: toksin
- Klinik: Vandig diarre
- Forekomst: Rejse, børn.
VTEC/EHEC:
- Patogenese: Verotoksin
- Klinik: Blodig diarre, HUS (hæmolytisk uremisk syndrom).
- Forekomst: Børn (zoonose).
EPEC:
- Patogenese: Adhæsion
- Klinik: Diarre
- Forekomst: Rejse, børn, langvarig.
EIHEC:
- Patogenese: Invasion
- Klinik: Blodig diarre
- Forekomst: Rejse, børn.
Hvad er HUS?
HUS = hæmolytisk uremisk syndrom m mikroangiopatisk anæmi, trombocytopeni og akut nyreskade
50 % kræver dialyse, 39 % varende skader på nyrerne
Kan også have neurologiske symptomer (kramper, apopleksi, coma, neurologiske udfald) hos ca 4 %
Antibiotika kan måske fremme udviklingen af HUS, anbefales generelt ikke
Bakteriel gastroenteritis: Clostridioides Difficile-Enterokolitis:
Forekomst og epidemiologi Ætiologi Symptomer/klinik Paraklinik Forløb Diagnose
5000 i DK om året. Opstår under/efter hospitalsophold. Stigende incidens pga. stigende antibiotikaforbrug, ældre og virulent type. Nu faldende pga tiltag. Smittemåde: Fæko-oralt, via hænder. Alkohol resistente. En del asymptomatiske bærere.
En ikke toksin producerende og en toksin producerende
Feber, hyppige afføringer. Påvirket almen tilstand. Megacolon og ileus.
Dehydrering. Neutrofil leukocytose. Stigende kreatinin og faldende albumin og forhøjet laktat. Påvises i fæces
Fra selvlimiterende til svære forløb. Høj mortalitet hos ældre og recidivrate 10-20%
Klinik, fæces og leukocytose
Inddeling af sygdomsgrader af C. difficile:
Asymptomatisk C. difficile bærer:
- I fæces påvist C. difficle uden symptomer.
Mild Clostridium difficile infekton:
- Ingen tegn på svær colitis
Leucocyttal
< 15x10E9/l
Svær Clostridium difficile infektion:
Ved manifest Clostridium difficile infektion og
1 eller flere af nedenstående faktorer
- Feber
- Hæmodynamisk ustabile
- Symptomer på ileus eller peritonitis
- Leukocytosis > 15 x 10E9/l med venstreforskydning
- Creatininværdier 50% > end normalværdier
- Laktatforhøjelse
- Påvist pseudomembranøs colitis
Patienter >65 år, patienter med alvorlige co-morbiditeter, alvorlig sygdom eller patienter under immunsupprimerende behandling bør behandles som svære Clostridium infektioner, når de opfylder definitionen af Clostridium difficile infektion.
C difficile - Behandling?
Asymptomatisk Clostridium difficile bærer
Patienter som er bærer og ikke har symptomer skal ikke behandles
Mild Clostridium difficile infektion behandles med
- Tbl. Metronidazol 500 mg x 3 i 10-14 dage.
Svær Clostridium difficile infektion behandles med
- Kapsel Vancomycin 125 mg x 4 i 10-14 dage.
- Behandlingen er altid per oral.
eller…
Seponér antibiotikum
- Hvis antibiotika er nødvendig: find smalspektret
Undgå peristaltik hæmmere og opioider
Seponér syrepumpehæmmere
Væskebehandling
Hygejne
Recidiv af Clostridium difficile infektion -
Behandling
Recidiv af Clostridium difficile infektion
Behandles som 1. gangs tilfælde. Der adskilles mellem mild og svær infektion.
- Recidiv af Clostridium difficile infektion
Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage
Tbl. Vancomycin 125 mg po x 2 dgl i 7 dage
Tbl. Vancomycin 125 mg po x 1 dgl i 7 dage
Tbl. Vancomycin 125 mg po hver anden dag i 7 dage
Tbl. Vancomycin 125 mg po hver tredje dag i 14 dage
Alternativ behandling er fidaxomicin 200 mg po x 2 dgl i 10 dage.
- Ved gentagenderecidiver (>3)
Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage umiddelbart efterfulgt af
tbl. Rifaximin 200 mg po x 3 dgl.i 10 dage.
Ved gentagne recidiver kan transplantation af fæces microbiota overvejes
Bakteriel gastroenteritis: Madforgiftning og andre bakterielle årsager til akut gastroenteritis
Staph Aureus:
- Skyldes varmestabilt præformeret toksin. Toksindannende bakterier har formeret sig. Kort inkubationstid. Kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Varighed < 1 døgn.
Bacillus Cereus:
- Ligner staf aureus madforgiftning, afhænger dog af hvilket toksin. Enten diarré eller opkast præger billedet.
C. Perfringens:
- Kødretter ikke tilstrækkeligt kølet ned. Enterotoksin dannes i tarmen. Inkubationstid 6-24 timer. Vandig diarré og mavesmerter.
Aeromonas, vibrio parahaemolyticus:
- Let diarré. Symptomatisk behandling.
Tarminfektioner: Anamneseoptagelse..
Tidsforløb
Udseende af diarre (blodig)
Andre syge
Fødevareeksposition
Antibiotikaanamnese
REJSEANAMNESE evt. tyfus vaccine
Immunsuppression
Høj alder
Tarminfektioner: Objektiv undersøgelse..
Dehydrering
Blodig afføring
Temp > 38,5
Tegn til systemisk påvirkning (qSOFA)
Varighed > 48 timer
Tarminfektioner: Udredning..
Fæces til udredning for diarré (PCR)
Væske og nyretal!
A-gas hvis svært syge
Tarminfektioner: Behandling..
VÆSKE – gerne peroralt hvis de kan
Mængden (og arten) er et skøn baseret på diarre og almentilstand
Kvalmestillende kan forsøges
Antibiotika kan overvejes, kan man evt. vente til dyrkningssvar?
- almentilstand
- Immunsupprimerede
- Sepsis?
Tarminfektion: Isolation..
Isoleret (+/- eget toilet).
- Tjek retningslinjer for arbejdsplads.
- Husk at overveje andre diagnoser.
- Pt i første række
- Vask + sprit hænder.
Isolere ikke nogen der ikke skal isoleres.
