Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K3 - Gastroenterologi > Tarm-infektioner > Flashcards

Tarm-infektioner Flashcards

1
Q

Hvad er hvoedproblemet ved diare?

A

Dehydrering.

Note: Børn afrika, comorbid 75 årig, opkast/væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en infektiøs gastroenteritis?

A

En mikroorganisme som enten ved:

1) Direkte invasion af tarmslimhinden eller
2) Indirekte ved toksisk påvirkning af mavetarm kanalen

–> fremkalder opkast og/eller diarré.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan defineres diarré?

A

> 3 afføringer indenfor 24 timer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forekomst og epidemiologien bag tarminfektioner?

A

I DK >100.000 tilfælde om året.

Danske børn har typisk 1-2 tilfælde årligt oftest milde uden langtids følger.

På verdensplan:

  • I U-lande
  • 2 mia tilfælde om året hvoraf 5-10 mio med fatalt forløb.
  • Hyppighed og dødelighed er højst hos børn under 2 år.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Indlæggelseskrævende voksne med diarré har ofte…..

A

Campylobacter eller salmonella.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ældre som nyligt har fået AB ses ofte…

A

C. difficile..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hos børn er indlæggelseskrævende diarre oftest….

A

Rota virus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hos mænd der har sex med mænd kan forskellige seksuelt overførte sygdomme give…

A

Proktokolitis (gonorre, klamydia, syfilis eller HSV).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Viral gastroenteritis Definition og forekomst?

A

Gastroenteritis forårsaget af virusinfektion

Hyppigste årsag til infektiøs gastroenteritis 30-40% af alle tilfælde

Forekommer globalt og i alle alderklasser

Hyppigst og mest alvorligt hos mindre børn

I Dk hyppigst i vinternånederne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

I hvilken årstid i DK ses viral gastroenteritis hyppigst?

A

Vintermånederne…

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Viral gastroenteretis og aldersklasser?

A

Ses hos alle.. Dog hyppigst og mest alvorligt hos mindre børn..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor mange procent af tilfældene er det en viral gastroeneterit?

A

30-40%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benævn virale gastroenteritter?

A

Norovirus

Sapovirus

Rotavirus

Adenovirus

Astrovirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Karakteristika og inkubationstid for norovirus?

A

Hyppigste årsag til gastroenteritis i alle aldersgrupper. Meget smitsom. Udbrud ses.
Smittemåde: person til person transmission eller via fækalforurenede fødevarer

Inkubationstid
12-72 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Karakteristika for sapovirus?

A

Årsag til akut gastroenteritis hos voksne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Karakteristika og inkubationstid for rotavirus?

A

Hyppigste årsag til gastroenteritis hos børn.
Smitte: fæko-oralt
Vaccination mulig

Inkubationstid
12-72 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Karakteristika og inkubationstid for adenovirus?

A

Diarré hos børn

Inkubationstid
8-10 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Karakteristika for astrovirus?

A

Diarré hos børn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Viral gastroenteritis - Symptomer, klinisk fund, paraklinik

A

Symptomer:

  • Kvalme, opkast og vandig diarre.
  • Let feber MEN ved adenovirus ses højt temp.

Kliniske fund:
- Tegn på dehydrering.

Paraklinisk:

  • Normal MEN ved svære tilfælde tegn på dehydrering.
  • Virus kan påvises molekylært i fæces.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Viral gastroenteritis - Forløb og prognose

A

Forløb:

  • Opkast i 1-2 døgn.
  • Diarre i 4-7 døgn.
  • Ved adenovirus op til 12 dage.

Prognose:
- Dehydrering især hos mindre børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Viral gastroenteritis - Diagnose og behandling?

A

Diagnose:

  • Vanligvis ikke nødvendigt.
  • Hos indlæggelseskrævende og mistanke om udbrud udredes.

Behandling:

  • Korrektion af dehydrering og elektrolytter.
  • Helst perorale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Viral gastroenteritis - Profylakse

A

God håndhygiejne

Vaccination mod rotavirus.

  • Levende svækket vaccine.
  • Fra seksugers alder.
  • Oral opløsning gives 2 gange med fire ugers interval.
  • Giver 90% beskyttelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Sygehushygiejne

A

Symptomatisk behandling

Smitte ved direkte og indirekte kontakt

Isolation på enestue

Kohorteisolation af syge og udsatte

Isolation ophæves 2 døgn efter sidste tilfælde af opkast eller diarre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Patogenese: Toksin producerende?

A

Symptomer fremkaldes af det præformerede toksin dannet i et levnedsmiddel og ikke af de pågældende bakterier.

Eks staph aureus, Bacillus cereus..

25
Q

Patogenese: Non- invasive bakterielle infektioner?

A

Under bakteriernes vækst i tarmen dannes enterotoksin, som fremkalder diarré. Sekretion af salte og vand.

Eks: C. difficile, kolera, enterotoksinproducerende E.coli…

26
Q

Patogenese: Invasive..

A

Invasion af tarmslimhinden som skaber en inflammatorisk reaktion. Sekretion og hæmmet reabsorption. TOksindannelse muligt.

Eks. Campylobacter, salmonella og shigella.

27
Q

Tarminvasive infektioner? Benævn i tyndtarm og tyktarm..

A

Tyndtarm:

  • Salmonella
  • Campylobacter

Tyktarm:

  • Shigella
  • Amøber
  • Campylobacter
  • Yersinia enterocolitica.
28
Q

Hvor findes især campylobacter?

A

Kyllinger…

29
Q

Hvor findes Yersinia?

A

Grise

30
Q

Hvor findes salmonella?

A

Æg

31
Q

Hvor ses VTEC?

A

Køer

32
Q

Karakteristika for campylobacter jejuni og coli?

A

Hyppigste zoonose i DK. 1/3 erhverves i udlandet. Smittekilde: fjerkræ

33
Q

Karakteristika for Non-tyfoide Salmonella (s.enteriditis/typhimurium)

A

Zoonose: 50% udland. Smittekilde: Svin og fjerkræ..

34
Q

Karakteristika for Yersinia enterocolitica

A

Zoonose: Smittekilde: Svinekød, evt svinekød

35
Q

Karakteristika for Shigella dysentereriae, flexneri, sonnei og boydii

A

Human patogen: Smittekilde: person til person-kontakt eller fækalt forurenet fødevarer og vand

36
Q

Karakteristika for Clostridum diffcile

A

Hyppigste hospitalserhvervet infektion i Østdanmark. Fækal-oral smitte

37
Q

Karakteristika for Staphylococcus aureus

A

Madforgiftning med toksin

38
Q

Karakteristika for Bacillus cereus

A

Madforgiftning med toksin

39
Q

Karakteristika for Clostridium perfringens

A

Madforgiftnin. Entereotoksin dannet enteralt

40
Q

Karakteristika for Aeromonas og vibrio parahaemolyticus

A

Vandbakterier. Mild gastroenteritis

41
Q

Prævalens og forebyggelse for salmonella?

A

Prævalensen af salmonella blandt danske fjerkræ er faldet fra 20-30 % i 1994 til i dag 1-2 %.

Der er risiko for at indføre salmonella via foder, derfor bl.a. regler for, at foder skal varmebehandles. Besætninger overvåges og smittede dyr slås ned. Kød fra smittede slagtekyllingeflokke skal varmebehandles inden markedsføring.

Slagterier skal jævnligt undersøge undersøge kød for salmonella og varmebehandle ved fund af salmonella.

42
Q

Bakteriel gastroenteritis: Campylobacteriosis:

Forekomst og epiedemiologi

Ætiologi

Patogenese

Symptomer/klinik

Paraklinik

Forløb

Diagnose

Behandling

Profylakse

A

Hyppigste i DK, zoonose, maj-oktober, rammer især 15-45 årige. Utilstrækkeligt varmebehandlet fjerkræ. 1/3 udlandserhvervet

Campylobacter jejuni(90%), campylobacter coli( 5%), campylobcater spp. (<5%)

Invasiv(jejunum, ileum og så colon), sjældent bakteriæmi

Inkubationstid 1-10 dage(2-4). Utilpashed, feber og influenza. Så blodig diarré og koliksmerter
Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Dyrkning og molekylær diagnose i fæces

Selvlimiterende. Reaktiv artritis. Ligner colitis ulcerosa

Campylobacter i fæces

Symptomatisk. Ved langvarig sygdom azitromycin 500 mg dgl i 3 dage.

Fjerkræ bør varmebehandles

43
Q

Bakteriel gastroenteritis: Non-tyfoide Salmonella infektioner:

Forekomst og epidemiologi
Ætiologi
Patogenese
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
Behandling
Profylakse
A

Zoonose, sporadisk eller udbrud. Juni-oktober. Smittekilde:æg, svinekød, fjerkræ- 50% fra udlandet

Salmonella enteritidis og s. typimurium

Invasiv og fremkalder en inflammatorisk reaktion i lamina propria i tyndtarme. Kan danne enterotoksin der øger væskesekretion fra tarm.
Bakteriæmi. Asymptomatisk

8-48 timers inkubationstid. Mavesmerter, kvalme, vandige,slimede, sjældent blodige afføringer. Høj temperatur
Let leukocytose og CRP forhøjelse. Dehydrering i svære tilfælde. Påvises i fæces. 5-10% positive bloddyrkninger

4-10 dage. Obs immunsvækkede. Proteseinfektioner, kar, hjerte, meninges. Reaktiv artritis

Fæces. Alternativt fra blod, abscesser eller andet væv

Symptomatisk. Antibiotika er nødvendig ved svære tilfælde.

Stege og koge madvarer tilstrækkeligt. Undgå overføring i køkkenet

44
Q

Bakteriel gastroenteritis:Yersiniosis:

Forekomst og epidemiologi
Ætiologi
Patogenese
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
Behandling
Profylakse
A

Zoonose. Hyppigst i vinterhalvåret, Hyppigst hos børn < 5 år og voksne < 35 år. Smittekilde: Svinekød, på verdensplan rå mælk. Kan smitte fra person til person.

> 50 serotyper. Den hyppigste serotype (O:3)

Reaktiv polyartritis hos særligt disponerede inidvider HLA-B27

1-5 dage inkubationstid. Diarré, feber og abdominal smerter fra dage til uger. Ofte børn <5 år. Ofte mesenteriel adenitis

Let leukocytose. Molekylærbiologisk eller dyrkning i fæces. Serologi.

Selvlimiterende. Ligner appendicit. Postinfektiøs artritis og erythema nodosum kan vare uger.

Diarré efterfulgt af ledsmerter og/eller erythema nodosum

Symptomatisk. Ved bakteriæmi med antibiotika. Ciprofloxacin

Varmebehandling af svinekød og pasteurisering af mælk

45
Q

Bakteriel gastroenteritis: Shigellosis:

Forekomst og epidemiologi
Ætiologi
Patogenese
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
Behandling
Profylakse
A

Hos mennesker. Overføres fra person til person. Eller via forurenede fødevarer eller vand. Jævnt fordelt over året. 100-200 om året 80% er rejserelateret.
Shigella sonnei ( 60%), shigella flexneri (ca. 30%) og andre
Invasion af tyndtarmslimhinden og derefter colon slimhinden. Kolitis. En undertype kan danne hæmolytisk uræmisk syndrom.
1-7 dages inkubationstid. Feber, mavesmerter, almen sygdomsfølelse, talrige vandtynde afføringer, efterfulgt af blodige afføringer
Neutrofil leukocytose. I fæces via molekylærbiologisk eller dyrkning.
20% mortalitet hos ubehandlede. Dog forskel på undertyper. Sekundær sepsis
Behandling iværksættes før svar. Dif diagnoser amøbedysenteri og colitis ulcerosa.
Symptomatisk. Antibiotika ciprofloxacin/azitromycin
Gode hygiejniske forhold

46
Q

Bakteriel gastroenteritis: Diarré fremkaldende Escherichia Coli-Infektion:

Forekomst og epidemiologi
Patogenese
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
Behandling
Profylakse
A

Forskelligt for typer. Smitter via vand, mad og direkte kontakt. Typisk kvæg, som ikke er tilstrækkelig varmebehandlet.

Forskellige for de forskellige typer colibakterier

Forskellige

Bakterier påvises molekylærbiologisk eller ved dyrkning af fæces.

Alvorligste forløb er VTEC, hæmolytisk –uræmisk syndrom (hæmolytisk anæmi, trombocytopeni og nyresvigt) udvikles 1uge efter symptomdebut

Ved blodig diarré bør VTEC mistænkes

Symptomatisk. Antibiotika kan være nødvendigt

Varmebehandling af kød. God håndhygiejne

47
Q

E. Coli gastroenteritis, de forskellige typer?

A

ETEC:

  • Patogenese: toksin
  • Klinik: Vandig diarre
  • Forekomst: Rejse, børn.

VTEC/EHEC:

  • Patogenese: Verotoksin
  • Klinik: Blodig diarre, HUS (hæmolytisk uremisk syndrom).
  • Forekomst: Børn (zoonose).

EPEC:

  • Patogenese: Adhæsion
  • Klinik: Diarre
  • Forekomst: Rejse, børn, langvarig.

EIHEC:

  • Patogenese: Invasion
  • Klinik: Blodig diarre
  • Forekomst: Rejse, børn.
48
Q

Hvad er HUS?

A

HUS = hæmolytisk uremisk syndrom m mikroangiopatisk anæmi, trombocytopeni og akut nyreskade

50 % kræver dialyse, 39 % varende skader på nyrerne

Kan også have neurologiske symptomer (kramper, apopleksi, coma, neurologiske udfald) hos ca 4 %

Antibiotika kan måske fremme udviklingen af HUS, anbefales generelt ikke

49
Q

Bakteriel gastroenteritis: Clostridioides Difficile-Enterokolitis:

Forekomst og epidemiologi
Ætiologi
Symptomer/klinik
Paraklinik
Forløb
Diagnose
A

5000 i DK om året. Opstår under/efter hospitalsophold. Stigende incidens pga. stigende antibiotikaforbrug, ældre og virulent type. Nu faldende pga tiltag. Smittemåde: Fæko-oralt, via hænder. Alkohol resistente. En del asymptomatiske bærere.

En ikke toksin producerende og en toksin producerende

Feber, hyppige afføringer. Påvirket almen tilstand. Megacolon og ileus.

Dehydrering. Neutrofil leukocytose. Stigende kreatinin og faldende albumin og forhøjet laktat. Påvises i fæces

Fra selvlimiterende til svære forløb. Høj mortalitet hos ældre og recidivrate 10-20%

Klinik, fæces og leukocytose

50
Q

Inddeling af sygdomsgrader af C. difficile:

A

Asymptomatisk C. difficile bærer:
- I fæces påvist C. difficle uden symptomer.

Mild Clostridium difficile infekton:
- Ingen tegn på svær colitis
Leucocyttal
< 15x10E9/l

Svær Clostridium difficile infektion:
Ved manifest Clostridium difficile infektion og
1 eller flere af nedenstående faktorer
- Feber
- Hæmodynamisk ustabile
- Symptomer på ileus eller peritonitis
- Leukocytosis > 15 x 10E9/l med venstreforskydning
- Creatininværdier 50% > end normalværdier
- Laktatforhøjelse
- Påvist pseudomembranøs colitis

Patienter >65 år, patienter med alvorlige co-morbiditeter, alvorlig sygdom eller patienter under immunsupprimerende behandling bør behandles som svære Clostridium infektioner, når de opfylder definitionen af Clostridium difficile infektion.

51
Q

C difficile - Behandling?

A

Asymptomatisk Clostridium difficile bærer
Patienter som er bærer og ikke har symptomer skal ikke behandles

Mild Clostridium difficile infektion behandles med
- Tbl. Metronidazol 500 mg x 3 i 10-14 dage.

Svær Clostridium difficile infektion behandles med
- Kapsel Vancomycin 125 mg x 4 i 10-14 dage.
- Behandlingen er altid per oral.

eller…

Seponér antibiotikum
- Hvis antibiotika er nødvendig: find smalspektret

Undgå peristaltik hæmmere og opioider

Seponér syrepumpehæmmere

Væskebehandling

Hygejne

52
Q

Recidiv af Clostridium difficile infektion -

Behandling

A

Recidiv af Clostridium difficile infektion
Behandles som 1. gangs tilfælde. Der adskilles mellem mild og svær infektion.

  1. Recidiv af Clostridium difficile infektion
    Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage
    Tbl. Vancomycin 125 mg po x 2 dgl i 7 dage
    Tbl. Vancomycin 125 mg po x 1 dgl i 7 dage
    Tbl. Vancomycin 125 mg po hver anden dag i 7 dage
    Tbl. Vancomycin 125 mg po hver tredje dag i 14 dage

Alternativ behandling er fidaxomicin 200 mg po x 2 dgl i 10 dage.

  1. Ved gentagenderecidiver (>3)
    Tbl. Vancomycin 125 mg po x 4 dgl i 14 dage umiddelbart efterfulgt af
    tbl. Rifaximin 200 mg po x 3 dgl.i 10 dage.
    Ved gentagne recidiver kan transplantation af fæces microbiota overvejes
53
Q

Bakteriel gastroenteritis: Madforgiftning og andre bakterielle årsager til akut gastroenteritis

A

Staph Aureus:
- Skyldes varmestabilt præformeret toksin. Toksindannende bakterier har formeret sig. Kort inkubationstid. Kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Varighed < 1 døgn.

Bacillus Cereus:
- Ligner staf aureus madforgiftning, afhænger dog af hvilket toksin. Enten diarré eller opkast præger billedet.

C. Perfringens:
- Kødretter ikke tilstrækkeligt kølet ned. Enterotoksin dannes i tarmen. Inkubationstid 6-24 timer. Vandig diarré og mavesmerter.

Aeromonas, vibrio parahaemolyticus:
- Let diarré. Symptomatisk behandling.

54
Q

Tarminfektioner: Anamneseoptagelse..

A

Tidsforløb

Udseende af diarre (blodig)

Andre syge

Fødevareeksposition

Antibiotikaanamnese

REJSEANAMNESE evt. tyfus vaccine

Immunsuppression

Høj alder

55
Q

Tarminfektioner: Objektiv undersøgelse..

A

Dehydrering

Blodig afføring

Temp > 38,5

Tegn til systemisk påvirkning (qSOFA)

Varighed > 48 timer

56
Q

Tarminfektioner: Udredning..

A

Fæces til udredning for diarré (PCR)

Væske og nyretal!

A-gas hvis svært syge

57
Q

Tarminfektioner: Behandling..

A

VÆSKE – gerne peroralt hvis de kan

Mængden (og arten) er et skøn baseret på diarre og almentilstand

Kvalmestillende kan forsøges

Antibiotika kan overvejes, kan man evt. vente til dyrkningssvar?

  • almentilstand
  • Immunsupprimerede
  • Sepsis?
58
Q

Tarminfektion: Isolation..

A

Isoleret (+/- eget toilet).

  • Tjek retningslinjer for arbejdsplads.
  • Husk at overveje andre diagnoser.
  • Pt i første række
  • Vask + sprit hænder.

Isolere ikke nogen der ikke skal isoleres.

K3 - Gastroenterologi (23 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions