Øvre GI patologi Flashcards

1
Q

Hvad kaldes normal gastroesophagaeal overgang?

A

Squamocolumnar junction

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definiton af GER?

A

Tilbageløb af ventrikelindhold til esophagus. Et normalfysiologisk fænomen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definiton af GERD?

A

Med stigende frekvens og varighed glidende overgang til
en patologisk refluks, som forårsager symptomer

MED eller UDEN patoanatomiske forandringer i
esophagusslimhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan inddeles refluksesophagitis histologisk?

A
  • Normal
  • Let grad (I)
  • Erosion (II)
  • Ulceration (III)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Barretts esophagus – endoskopi

A

• Endoskopisk forekomst af
rød mucosa i esophagus

• Biopsiverificeret forekomst
af specialiseret intestinalt
epitel med bægerceller
(intestinal metaplasi)

• Gastrisk metaplasi i sig
selv er ikke diagnostisk, ej
heller intestinal metaplasi i
cardia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Barretts esophagus - Inddeling i A, B, C og D (Los angeles klassifikation)?

A

A:
- Mucosalæsioner mindre end 5 mm

B:
- Mucosalæsioner større end 5 mm
begrænset til slimhinde-foldernes toppe

C:
- Breder sig mellem slimhinde-foldernes toppe,
men under 75% af cirkumferensen

D:
- Mere end 75% af cirkumferensen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Esophagusbiopsier: Adenokarcinom i esophagus og ventrikel?

A

Et mindretal af disse tumorer
viser overekspression af
HER2

Disse pt. har effekt af
targeteret behandling med
Herceptin (trastuzumab)
sammen med kemoterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Grovnålsbiopsi fra lymfeknude i aksil. Metastase? Hvad bruger man til farvning?

A
Cytokeratin
CK7
- Diffust infiltrerende
  adenokarcinom   
  (eksempel)

PDL-1 (immun
checkpoint
protein)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Eosinophil esophagitis - Hvad er det? symptomer? Endoskopi?

A
Inflammation i pladeepithelet domineret af eosinophile
granulocytter:
  >20/HPF hos 
    voksne?
  >15/HPF hos børn

Symptomer
– Voksne: Dysfagi, synkebesvær, fastsiddende føde
– Børn: Mavesmerter, gylpen/opkastninger, dårlig trivsel.

Ofte associeret med andre allergiske lidelser

Endoskopi
– 2/3 er normale (dvs. kan kun diagnosticeres mikroskopisk)
– Ringdannelser, hvide noduli, strikturer evt. ulcerationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Bakteriel gastrit , hvilken effekt har h.p?

A

• H.p. udviser en specifik, receptor-medieret adhærence til epitelcellerne i
fordybningerne (foveolae) på mavesækkens overfladeepitel

• H.p. invaderer ikke epitelet, men beskadiger den apikale del af cellerne på
overfladeepitelet – hvilket medfører nedsat slimproduktion og nedsat beskyttelse
af mavesækkens overflade

• Peptiske ulcera er lokal. langs lille kurvatur i 90%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Antrum ventriculi cancer–> hitoligsk udseende?

A

Infiltration med lymfocytter og
plasmaceller

Atrofi af kirtler, intestinal
metaplasi

• Antistoffer mod parietalceller og/eller intrinsic factor
• Hypo- og senere achlorhydri
• Perniciøs anæmi pga. nedsat produktion af intrinsic factor (IF) → nedsat
optag af IF-vitamin B12 i tyndtarmen
• Øget risiko for hyperplastiske og dysplastiske polypper → adenokarcinom og
neuroendokrine tumorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Cystisk corpus-fundus polyp - histologi?

A

Cystisk dilaterede corpuskirtler.

Ses oftest som multiple, halvkugleformede, ca 5 mm store

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hyperplastisk, regenerativ polyp i antrum - Histologi

A

Hyperplasi af

kirtelepitelet, ulceration, inflammation, ødem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ventrikel cancer - makroskopi?

A

– Polypøst voksende
– Ulcererende
– Ulcererende +
infiltrerende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ventrikel cancer ætiologi?

A

H. PYLORI INFEKTION

EBSTEIN-BARR VIRUS

FAMILIÆR CANCER

  • Ca. 10% af VC tilfælde optræder i familier med ophobning
  • Ca. 1-3 er hereditære (CDH1 og/eller CTNNA1)

SJÆLDNE SYNDROMER

  • Li graumeni syndrom (p53 mutation)
  • Familiær adenomatøs polypose (APC mutationer)
  • Peutz Jeghers syndrom (STK-11 mutationer).

MILJØFAKTORER OG KOST

OVERVÆGT

GASTRO-ESOPHAGEAL REFLUKS (CARDIA)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

STADIEINDDELING AF esophagus- og

cardiacancer EFTER TNM?

A

T1a Tumor i lamina propria eller musc. mucosae

T1b Tumor i submukosa

T2 Tumor i tunica muscularis

T3 Tumor i adventitia

T4a Tumor i pleura, perikardium, peritoneum,
diafragma

T4b Tumor invaderer aorta, columna eller trakea

N0 Ingen lymfeknudemetastaser (i ≥ 16 lymfeknuder)

N1 Metastaser i 1 - 2 lymfeknuder

N2 Metastaser i 3 - 6 lymfeknuder

N3 Metastaser i 7 eller flere lymfeknuder

M0 Ingen fjernmetastaser

M1 Fjernmetastaser

17
Q

Histologisk tumorrespons efter kemoradioterapi

A

TRG = Tumor regressionsgrad

TRG

  • Grad 1: Ingen tumor rester
  • Grad 2: <10% rester
  • Grad 3: 10-50% rester
  • Grad 4: >50% rester
  • Grad 5: Ingen tegn på respons
18
Q

Hvad skyldes ofte en polyp i duodenum?

A

Gastrisk
metaplasi/heterotopi, dvs en ”ø” af ventrikelslimhinde i
duodenum (pile). Hyppigt tilfældigt fund ved duodenoskopi.

19
Q

Hvad er IEL? Hvor mange ses der? og ved hvilken kendt tilstand er den øget? Hvad kan man bruge til farvning for at spotte dem?

A

Intraepiteliale lymfocytter

Ses i tyndtarmen. Normalt ses 1 IEL per 6 epitelceller. Ved cøliaki øges antallet.

80% er CD3+/CD8+. Ved potentiel cøliaki er villi normale.
Ved terapiresistent cøliaki bliver lymfocytterne CD3+/CD8-

20
Q

Krypthypertrofisk villus atrofi - årsager?

A

Skyldes ofte cøliaki (fremskreden sygdom), men der er

andre, sjældne differentialdiagnoser

21
Q

Neoplastiske tumorer i tyndtarmen, hvor mange?

A

Ca. 30 pr. år af alle typer

22
Q

Hvad er GIST?

A

GIST udgår formentlig fra pacemaker celler i tarmvæggen (Cajal
celler)

GIST er en c-KIT positiv mesenkymal tumor.

Proliferationen i GIST styres af (gain-of-function) mutationer i
KIT (proto-oncogene receptor tyrosine kinase)(80%)

ELLER

PDGFRA (platelet-derived growth factor receptor a)(10%) generne,

  • Begge koder for
    tyrosin kinase
    receptorer

Tyrosin kinaserne er væsentlige mediatorer i signalkaskaden og dermed
styrende for metabolisme og apoptose….

23
Q

Onkologisk behandling ved GIST?

A

Imatinib (Glivec) hæmmer TK-Receptor, ink. KIT og PDGFRA.

OBS:
Enkelte GIST har ikke mutationer i hverken KIT eller PDGFRA
= wild type KIT/PDGFRA) → BRAF og andre (?

24
Q

Behandling ved GIST?

A

1) Kirurgisk resektion (resektabel sygdom).
2) Medicinsk behandling (metastaserende sygdom).
3) Medicinsk + kirurgisk behandling (lokalavanceret sygdom).
4) Evt. adjuverende medicinsk behandling.

25
Q

GIST, incidens?

A

12-15 tilfælde pr million pr. år. –>
60-80 nye tilfælde pr år i DK.

GIST kan sidde i hele GI traktus, men er hyppigst i
ventrikel og tyndtarm

26
Q

GIST, diagnostik?

A

Biopsi er ikke
nødvendig forud
for resektion.

Biopsi (+ mutations analyse) er nødvendig forud
for onkologisk
behandling.

27
Q

Hvad afhænger prognose af ved GIST?

A
  • Lokalisation.
  • Tumor størrelse.
  • Antal mitoser.
  • Radikalitet.
  • Brist af kapsel.

Tommelfingerregel: Prognose dårligst i duodenum og rektum og ved størrelser >10 cm. Og mitoser >5.

28
Q

Hvor mange procent er på diagnosetidspunkt høj risiko maligne?

A

20-45%

29
Q

GIST risikostraificering i procent?

A

83%.

30
Q

Type pankreas tumor der er blevet fjernet operativt flest gange?

A

1) Duktalt
adenokarcinom
(pankreas).

2) Neuroendokrine
neoplasier.

3) Kolangiocellulært
karcinom (distale
galdeveje).

4) Ampullært Karcinom.
5) Duodenalt karcinom.

31
Q

Ampullær cancer (AC) - Hvor udgår den fra? og hvad udgør den af?

A

Ampulla Vateri (papilla vateri).

Den periampullære region udgøres
af 4 histologisk og fysiologisk
forskellige anatomiske strukturer:
Ductus choledochus, ductus
pancreaticus, papilla Vateri og
duodenum.
32
Q

Ampullær cancer (AC) - Hvor mange?

A
  • Omkring 40-50 nye AC tilfælde årligt i DK.

* AC udgør ca. 0,6% af de gastrointestinale maligne tumorer.

33
Q

Ampullær cancer (AC) - behandling?

A

Kurativ kirurgi og

evt. postoperativ kemoterapi.

34
Q

Ampullær cancer (AC) - Prognose?

A

Samlede 5 års overlevelse for
AC patienter er ca. 30%.
– Pancreas ca. 8%
(relative)