Non-neoplastiske tarmsygdomme og pankreas patologi Flashcards

1
Q

Colitis, inddeling i 3 grupper?

A

1) Idiopatiske: Kroniske inflammatoriske
- Colitis ulcerosa
- Mb Crohn
- Mikroskopisk colitis

2) Infektion
3) Iatrogen (forårsaget af behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Colitis ulcerosa - generelt?

A

Rectum - kolon

Kontinuerlig udbredning

Inflammation i mucosa og superficielle del af submocusa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan vil en biopsi se ud ved colitis ulcerosa?

A

Tages fra kolon slimhinde

Biopsi med akut og kronisk inflammation i lamina propria,
kun meget let og overfladisk erosion

Neutrofil kryptitis:
Infiltration af neutrofile granulocytter i kryptepitelet

erosioner og kryptabscesser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Colitis ulcerosa makroskopisk?

A

ødematøs, let blødende slimhinde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Normal vs inflammeret colonslimhinde?

A

Akut fase med aktiv inflammation:
- Inflammation med hyperæmi, ødem, granulering

  • Erosioner, ulcerationer
  • Kryptabcesser med granulocytter og pus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad vil en kontinuerlig udbredning sige ved colitits ulcerosa?

A

At den fortsætter, spreder sig. Proktitis til venstresidig colitis til en total colitits

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan kan en ophelet kolon se ud efter colitis ulcerosa makroskopisk?

A

Granulationsvæv

Afglattet slimhinde i rectum (inkomplet heling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

lokale komplikationer ved colitis ulcerosa?

A

Toksisk megacolon, perforation, polypper, hemorrhage, kolon karcinom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ætiologien bag toksisk megacolon?

A

Inflammatorisk, infektiøs, iskæmisk og malign.

Patofysiologi: kryptabcess –> ødelæggelse af muskelceller –> paralyse –> systemisk indtag af cytokiner osv…

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor kan Morbus crohn opstå?

A

Overalt fra mund til anus, hyppigst ileocaekalt.

Segmenter (2-3 segmenter med skip lesions).

Transmural med lymfocytter fra slimhinde til peritoneum.

Små fibrinbelagte sår (aftøse ulcera) konfluerer til
lineære sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mb Crohn, histologisk udseende

A

Granulomer i mucosa og submocusa.

Epiteloidcellegranulom

Transmural inflammation - tunica muscularis også

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Mb Crohn, makroskopisk udseende

A

cobblestonerelief.. Ligesom vejbelægning af natursten.

Stenose pga fibrose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

generelle forskelle mellem politis ulcerosa og mb crohn?

A

Colitis:

  • Proximalt fra rektum
  • Kontinuerlig
  • Mucosoa og submocusa

Mb. crohn:

  • tyndtarm og kolon
  • Skip lesions
  • Transmural
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Klinik - Mikroskopisk colitis?

A

Vandig diare og normal endoskopi. Ukendt ætiologi, men ofte relateret til autoimmun sygdom.

Kollagen colitis:
- >10 um tykt bånd af kollagen under overfladeepithel.

Lymfocytær:
- Mange lymfocytter i laminar propria og intraepithelialt.

Disse to typer, ses ofte sammen!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Histologi af mikroskopisk colitis?

A

Kollagen:

  • Kollagenøst subepithelialt bånd.
  • Masson trichrom farvning af bindevæv
Lymfocytær: 
 - Intraepthetlial  
    lymfocytose
 - CD3-positive 
   intraepitheliale 
   lymfocytter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Infektiøs colitis? Ætiologi? Diagnostik?

A

Virus
- Rota, CMV

Bakterier
- E.coli, salmonella, helicobacter, campylobacter, TB..

Protozoer
- Giardia, amøber

Nematoder (orme)

Diagnostik
- MIKROBIOLOGISK

17
Q

Pseudomembranøs colitis - Udløsende faktorer, patogenese og endoskopi?

A

Udløsende faktorer
- Nedsat immunsystem, bestemte AB (ampicillin, cefalosporiner)

Patogenese
- AB medfører overvækst af tarmslimhinden med C. difficle - Producerer et toxin som ødelægger slimhinden med udv. af pseudomembraner

Endoskopi:
- Pseudomembranerne er meget
karakteristiske

18
Q

Pseudomembranøs colitis - Klinik, diagnose og behandling?

A

Klinisk:
- Vandig diare, shock pga. stort væsketab og sepsislignende billede.

Diagnose:
- Fæcesdyrkning (obs. 5% med positiv fæcesdyrkning er asymptomatiske)

Behandling
- Seponering af det udløsende AB. Metronidazol p.p. ved recidiv vancomycin p.o.

19
Q

Whipples sygdom i tarmen - hvad er det? Epidemiologi? Symptomer?

A

Infektionssygdom i tarmen som sommetider
også involverer andre organer

Ekstraintestinale manifestationer: især
neurologiske (problemer med
koncentrationen, oftalmoplegi, ataksi) og
kardiologiske (seronegativ endokardit)

Potentielt dødelig, hvis den ikke behandles
korrekt

Sygdommen forekommer globalt og i
alle aldre – især dog hos hvide,
midaldrende mænd

Klassiske symptomer: diarré og
vægttab, mavesmerter, evtl. artralgier

Hyppig forekomst af recidiv på trods af
specifik antibiose

20
Q

Whipples sygdom i tarmen - ætiologi og diagnose?

A

Det infektiøse agens er Trophyrema
whipplei, et ubiquitært forekommende
bakterium.

Den præcise kilde ikke identificeret, ej heller
infektionsvejene

Diagnosen skal bekræftes vha. PCR – hvis
PCR er negativ, suppleres med
immunhistokemi for T. whipplei

21
Q

Divertikler, hyppighed, hvor? hvad?

A
• Meget hyppige (1/3 af alle over 70 år),
• Multiple, 1-2 cm store
• Antimesenterielt på colon sigmoideum
• Ofte muskelhypertrofi, evt. stenose,
peridiverticulitis og fistler

Divertiklerne består kun af slimhinden og kan ikke tømme sig.
Inflammation omkring fækulitter, som spreder sig uden på tarmen.

22
Q

Divertikler - makroskopisk udseende?

A
Muskulaturen er (ofte)
fortykket

Divertiklerne strækker sig fra
slimhinden og ud til det
perikoliske fedt

23
Q

Divertikler - komplikationer?

A

Stenose pga hypertrofi
og peridiverticulitis

Adhærancer og fistler til
blære og hud

Blødninger

24
Q

Angiodysplasi - hvad er det?

A

• Patologiske forbindelser mellem kapillærer
(mucosa) og venøsekar (submukosa)
• 1-5 mm stjerneformet, kirsebærrød plet – kan
dog måle flere cm
• Ca. 50% af alle tilfælde af tyndtarmsblødning
(=distalt for Treitz’ ligament)

25
Q

Angiodysplasi - hvor? Hva er ofte problemet med dem?

A

• Overalt i GI-kanalen, hyppigst hø. colon &
antrum ventriculi
• Kan ofte påvises vha. endoskopi – også
accidentelt

• Kan give betydelig blødning – evt.
differentialdiagnostisk
problem
• Hvis overvejende lokaliseret i submukosa, er
angiodysplasi vanskeligt at opdage
endoskopisk
• Hyppigste årsag til ”uafklaret GI blødning”, dvs.
GI blødning & normal øvre og nedre endoskopi

26
Q

Angiodysplasi - epidemiologi?

A

• Ca. 120 indlæggelser / 100.000 pga. akut øvre
GI blødning og ca. 35 indlæggelser / 100.000
pga. akut nedre GI blødning

• Ca. 8 indlæggelser / 100.000 pga. uafklaret GI
blødning

• 2/3 af alle patienter med angiodysplasi er >70
år gammel

• Forekommer også hos yngre

27
Q

Iskæmisk tarmsygdom - hvor? hvad? forløb?

A

• Tyndtarm og/eller colon, sjældent rectum

• Okklusiv: trombose / emboli
Non okklusiv: arteriosklerose, vaskulitis

• Akut: slimhindenekrose og infarkt
Kronisk: atrofi

• Kan give smerter efter måltider og (derfor)
vægttab

• Evt. perforation og akut abdomen

28
Q

Hvad er NET? Hvor?

A

Neuroendokrine tumorer.

Neuroendokrine tumorer udgår fra det
disseminerede neuroendokrine system

Neuroendokrine celler lokaliseret især i
bronkierne, GI-kanalen og i de Langerhanske
øer i pancreas

Både endokrine egenskaber
(hormonproduktion) og neurale egenskaber
(f. eks. antigener der normalt udtrykkes i
neurale strukturer, f. eks. synaptofysin)

29
Q

Hvor mange procent af maligne tumorer i GI kanalen er NET?

A

Ca. 2%

2% af 6.000 = ca. 120 tilfælde pr. år i DK (2006).

30
Q

Hvor er GEP-NET hyååigst?

A
  • Ileum
  • Pancreas
  • Appendix
  • Rektum
  • Ventrikel
  • kolon og duodenum

I den rækkefølge..

31
Q

Klassifikation

Neuroendokrine pankreastumorer

A

Højt differentieret P-NET:
G1: <2 mitoser per 10 HPF og ≤ 2% Ki67-indeks
G2: 2-20 mitoser per 10 HPF og 3-20% Ki67-indeks
G3: >20 mitoser per 10 HPF og >20% Ki67-indeks

Lavt differentieret P-NEC (Neuroendocrine carcinoma):
G3: >20 mitoser per 10 HPF og >20% Ki67-indeks

32
Q

Klassifikation

Neuroendokrine pankreastumorer - bedst prognose?

A

Signifikant bedre overlevelse for P-NET (G3)

33
Q

Forskellen på autoimmun pankreatitis (AIP) og pankreas cancer ift. behandling?

A

AIP responderer på behandling med steroidtabletter.

34
Q

Pankreasbiopsi, hvordan tages den?

A

Perkutan

EUS (UL vejledt)

35
Q
Autoimmun pankreatitis (AIP):
Endoskopisk ultralyd hvordan ser det ud?
A

Dilateret d. choledochus

Hypoekkoisk proces i
caput

Forstørret lymfeknude

36
Q

Pancreas cancer - overlevelse?

A

Du bollet….

37
Q

Præmalignane læsioner i pancreas

A

Præmaligne mucinøse cyster (>1 cm op til > 10 cm) –> intrmaduktal kapillær mucinøs neoplasi (IPMN).
–> Mucinøs cystisk neoplasi (MCN).

Pankreatisk
intraepitelial
neoplasi (PanIN) (<1 mm - 5 mm)