Smerter i bløddele Flashcards by Katrine W

Udredning ved bøddelsgigt?

Almen anamnese og objektiv undersøgelse
- Stammer smerterne fra den symptomgivende struktur?
Nakke, Lunger, Diafragma, det lille bækken, discus prolaps

Er symptomerne led i anden sygdom?
Leddegigt, polymyalgi, malignitet, infektion, diabetes, stofskifte, D‐vitamin
Behandling er relateret til kliniske syndromer.
Impingement (rotator cuff), Periartrosis humeroskapularis

Inspektion
- Trofik, symmetri, rødme

Funktionsundersøgelser

Parakliniske undersøgelser

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Symptomer ved bløddelsgigt?

Smerteudstråling, Ikke radikulært

Bursitter

Tendinitter ‐ Tendovaginitter

Entesopatier

Myoser

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvorfor opstår tendinopati?

Asymptomatisk fase (isbjergteorien)
–> Overbelastning
–> Extrinsic og instrinsic faktorer.

Akut symptomatisk fase (histologi?

Kronisk symptomatisk fase
–> Degenerative forandringer
–> Ingen immunkompetente celler
–> Øget antal ukarakteristiske fibroblaster
–> Flere blodkar

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Tests ved smerter i skuldre?

Impingement test (rotator cuff smerter)

Test af styrke

Elevationstest.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvilken muskel læsion kan ses ved MR ved skulderskader?

Supraspinatus.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

prævalens af skulder smerter?

10-20%

50% af disse relateres til rotator cuff (supraspinatus)

10% af 50-60 årige og 50% af >80 årige har hel eller delvis supraspinatus ruptur. Halvdelen får symptomer i løbet af 5 år.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Billeddiagnostik og diagnose ved rotator cuff læsion?

Røntgen (osteofytter, kalkaflejring)

UL undersøgelse

Diagnose –>

Supraspinatus tendinit. Læsion.

Bursitis subacromiale.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Rotator cuff lidelse
behandling?

• Aflastning ‐ kulde/varme modaliteter

• Smertestillende medicin

• Træning

• Glukokortikoid injektion(er)

• Akromioplastik

• Senere konstruktion

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Periartrosis humeroscapularis diagnostik?

Anamnese

Kliniske fund
- Indskrænket passiv rotation og elevation)

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Periartrosis humeroscapularis behandling?

NSAID

Glukokortikoid injektion

Distension (20 ml)

Lempelige øvelser

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Periartrosis humeroscapularis, ætiologi?

Idiopatisk

Relation til diabetes mellitus

Alder>40 år

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Periartrosis humeroscapularis, prognose?

God - 10% gener efter 4 år.

Gennemsnit 30 måneder.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Periartrosis humeroscapularis, forløb?

Smertefuld periode (2-6 måneder)

Bevægelsesindskrænkning (6-12 måneder)

Resitution (2-3 år).

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Klinisk diagnose af epicondylitis lateralis?

Resisted wrist extension test

Forced elbow extension test

Smerte lokaliseret til albuens yderside, smerte ved palpation samt muskel aktivering (tennisalbue).

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Billeddiagnostik ved epicondylitis lateralis?

Sjælendt nødvendigt.

Røntgen kan dog afsløre forkalkninger.

UL/MR kan muligvis påvise irritation ved muskelfæstet.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Epidemiologien bag epicondylitis lateralis?

Prævalens: 1-3%, op til 14,5% i belastende jobs.

Incidens: 4-7 pr 1000 patienter i almen praksis.

5% melder sig syge, gennemsnit 29 dage.

Risikofaktorer ved epicondylitis lateralis?

Gentagelser med kraftfuld belastning

Kombination af albuefleksion, dorsal fleksion, supination og tunge løft.

Negative prognostiske faktorer ved epicondylitis lateralis?

Manuelt arbejde med høj fysisk belastning.

Høj smerteintensitet fra start.

Dominant arm afficeret.

Alder > 40 år

Samtidig nakkesmerter

Langvarigt forløb.

Lav social klasse

Patologi bag epicondylitis lateralis?

• Muskulo‐tendinøs
læsion i eller nær
tilhæftningen på
albuens yderside

• Hypotese: resultat
af mindre og ikkeerkendte
traumer
(mikrotraumer)

Hvad kan ses mikroskopisk ved epicondylitis lateralis?

Uorganiseret kollagenfibre

Degeneration af celler og matrix, øget mukoid grundsubstans.

Neovaskularisering.

Øget tilstedeværelse af fibroblaster og myofibroblaster.

Behandling ved epicondylitis lateralis?

Behandling er individualiseret.

Aflastning, støttebandage, gips.
- Optræning, udspænding

Fysioterapi, UL behandling?
GLukokortikoid injektion?
- Effekt hos 90%, kortvarig 2-6 uger.

PRP teoretisk baggrund?

• Vækstfaktorer og cytokiner
–> stimulere heling af sene‐ og bindevæv

– Platelet derived growth factor

– Transforming growth factor

– Vascular endothelial growth factor

– Epidermal growth factor

– Fibroblast
growth factor
• Effekt: Celle
proliferation,
chemotaksi,
celle
differentiering, og angiogenese.

Injektionsterapier jvf. forskning?

Meget bias. Evidens mangelfuld for virkning ved tennisalbue.

Akupunktur ved tennisalbue?

Bedre end placebo i til uger
op 2 uger,
herefter ingen forskel.

Shockwave ved tennisalbue?

Minimal eller ingen effekt sammenlignet med placebo.

NSAID ved tennisalbue?

Mulig kortvarig smertelindrende virkning af NSAID‐gel. Peroralt er evidensen utilstrækkelig i forhold til at anbefale eller fraråde behandlingen.

Træning/øvelser ved tennisalbue ifølge forskning?

• Øvelser oftest vurderet som co‐intervention. • Selvstændig behandlingseffekt ikke vel dokumenteret. • Excentrisk træning vurderet i meta‐analyse med 12 studier anbefaler at inkludere excentrisk træning. Igen problem, at den direkte effekt ikke er undersøgt, men kun som del af multidiciplinær indsats. • De store langstidsstudier har ikke kunnet påvise effekt af træning/fys.indsats vs. wait‐and‐see.

Kirurgi ved tennisalbue ifølge forskning?

Evidens utilstrækkelig i forholde til at anbefale eller afvise behandlingen

Råd og vejledning ved tennisalbue?

Standard behandling ved egen læge eller Råd og vejledning ved arbejdsmediciner 266 deltagere, 12 mdr. opfølgning Succesrate hos 83‐84%. Ingen forskel mellem grupperne

Hvad ser man efter ved UL ved tennisalbue og hvad siger forskning?

Graduering af farver og doppler aktivitet. Man kigger ved knoglespore og senetykkelse. 1 cm måling og plateau måling. • For alle effektmål findes god til fremragende (good to excellent) korrelation. • Metoderne kan anvendes i både forskningsmæssig sammenhæng og klinisk arbejde.

Fibromyalgi, symptomer?

Udbredte smerter i mere end 3 måneder Tenderpoints - smertende - 11 af 18. Hyppige ledsage symptomer: - Nedsat udholdenhed. - Træthed. - Søvnforstyrrelser. - Kognitive problemer. - Hovedpine.

Hvor kan man have fibromyalgi henne på kroppen?

Soboccipitalt. Lig. intertransversi C5-7 M. Trapzezius M. Supraspinatus. Costa 2 Lat. epikondyl Gluteal muskulatur Trochanter major Over mediale knæledslinje.

Epidemiologien bag fibromyalgi?

Prævalens 2 %. 85 % af kvinder Debut alder 20-40 år. Kronisk Mellem 2-66 % af patienterne oplever en forbedring efter 10 år. Ingen overdødelighed.

Behandling ved fibromyalgi?

Information Adfærds korrektion Ingen sikker effekt af smertestillende medicin SRI, tricykliske antidepressiva. Fysisk aktivitet.

Regionale smertesyndromer?

Skulder: - Myoser - Bursitis subacromiale - Rotator cuff læsion - Periartrosis humeroscapularis Albue: - Epicondylitis lat/med. Tennis/golf albue. Hånd: - Tenosynovitis (karpaltunnel syndrom) - Seneknuder (springfinger). Hofter: - Myoser i lumbalt og glutealt niveau. - Bursitis trochanterica, bækkenløsning. - Lyskesmerter, adduktor enthesopati. Knæ: - Per anserinus bursit, tractus iliotibialis, tendo infrapatellaris (jumpers knee). Fod: - Akilles tendinit, fasciitis plantaris.