Offentlighed, partsaktindsigt og tavshedspligt Flashcards
FOB 1987.237 ”Plejehjemmet”
Offentligt ansattes ytringsfrihed
- Var der tale om at en række kommunalt ansatte samt plejehjemleders ægtefælle skrev nogle kritiske læserbreve som følge af at et plejehjem skulle nedlægges. Kommunen skriver derefter en skrivelse til kommunalt ansatte, med (hvad de mener) er en vejledning for de overvejelser man bør gøre sig, inden man ytrer sig. De skriver: at skrivelsen ikke er et forsøg på at hindre nogen i at gøre brug af sin ytringsfrihed. Ombudsmanden udtalte, at medarbejdernes udtalelser klart faldt uden for det område, hvor det kan antages at gælde begrænsninger for offentligt ansattes ytringsfrihed.
- Han henviste dels til medarbejdernes placering i kommunen og den manglende deltagelse i beslutningsprocessen.
- For plejehjemslederens vedkommende (der måske i vist omfang har deltaget i processen), henviste ombudsmanden til, at udtalelserne først blev fremsat længe efter, at beslutningen var truffet. FO fandt på denne baggrund ledergruppens brev for misvisende, idet det kunne opfattes som et forsøg på begrænsning af de offentligt ansattes ytringsfrihed.
FOB 1991.185 ”Inkassobilen”
Faktiske oplysninger omfattet af tavshedspligten
♣ Kommunale pantfogeders anvendelse af en særlig iøjnefaldende inkassobil var kritisabel, idet fremgangsmåden kunne indebære krænkelse af tavshedspligten.
♣ Med henblik på at effektivisere inddrivelsen af skyldige restancer havde en kommune indført en særligt iøjnefaldende inkassobil, samt markante kuverter til fremsendelse af inkassoskrivelser. På baggrund af en konkret klage besluttede ombudsmanden at behandle sagen af egen drift, ex officio.
♣ Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at de kommunale pantefogeder anvendte inkassobilen i forbindelse med inddrivelsesarbejdet, idet dette efter omstændighederne kunne indebære en krænkelse af tavshedspligten, da naboer og forbipasserende pga. den markante bil kunne se hvem der fik besøg af inkasso.
♣ Ombudsmanden henstillede derfor, at anvendelsen af bilen ophørte.
♣ Ydereligere fandt ombudsmanden ikke at fremsendelse af inkassoskrivelser i særligt mærkede kuverter var i overensstemmelse med principperne om hensynsfuld sagsbehandling, hvorfor han også fandt det rigtigst, at kommunen ophørte med brugen af disse.
♣ I forbindelse med undersøgelsen foretog ombudsmanden en sammenligning med retsstillingen for private inkassovirksomheder. Han udtalte, at det var uheldigt, om offentlige inkassovirksomheder kunne betjene sig af metoder, som lovgivningen forbyder private at anvende.
♣ → Inkassoinddrivelsen er en overtrædelse af tavshedspligten (kobling til FO ifht. god forvaltningsskik).