Kommunaltilsynet Flashcards
FOB 1989.213 ”De mange 13-taller”
Sektortilsyn
♣ En sektormyndigheds (Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF) tilsynsbeføjelse blev af Undervisningsministeriet fortolket som et »tilstrækkeligt grundlag for at direktoratet kunne gribe ind over for eksamensforløbet og annullere karaktererne«. Her var der en lovhjemlet tilsynsbeføjelse og spørgsmålet var, hvilken beføjelse dette medførte. Der forelå ikke noget o- / u- forhold, og lovbestemmelsen præciserede ikke hvilke beføjelser, der tilkom myndigheden. FOB fastslog, at myndigheden ikke havde hjemmel til at annullere karaktererne, men blot havde beføjelse til at udtale sig vejledende og holde sig underrettet. Sektortilsynet kunne have anmodet det almindelige tilsyn om at foretage sig noget.
U 1990.601 H ”Max Blicher-Hansen”
Klarhedskriteriet
o Det blev fastslået, at tilsynet ikke kunne gribe ind, da der ikke forelå en sådan klarhed om ulovligheden.
o Ang. brandmanden, der ikke blev sat i arbejde, fordi han ikke kunne samarbejde med de øvrige kolleger, pga. arbejdsnedlæggelser, da han ikke ville melde sig ind i fagforbundet.
o Man indledte så en afskedigelsesprocedure, som IM imidlertid annullerede, men her fastslog HD, at IM som tilsyn ikke kan gribe ind, når der ikke foreligger en ulovlighed af en vis klarhed. Dvs. man annullerer annullationen.
o Det anføres, at klarhedskriteriet især bør finde anvendelse, hvor retstilstanden er tvivlsom, eks. kommunalfuldmagten eller ved skønsmæssige afgørelser og upræcise regler, evt. kan der overlades en margin til kommunen. Kriteriet medfører, at kommunen får et større spillerum end eks. domstolene, som ikke er bundet af klarhedskriteriet.
o Det anses i øvrigt altid for klart ulovligt ikke at følge et sektortilsyns afgørelse, dvs. kommune skal lægge en sektormyndigheds afgørelse til grund. Er der blot tale om en vejledende udtalelse fra sektormyndighed, skal denne følges hvis den påtaler en klar ulovlighed.
U 1990.892 H ”Skurvognssagen”
Klarhedskriteriet
o IM (som her fungerer som tilsynsmyndighed) ville ikke vha tvangsbøder tvinge Hanstholm KB til at gennemføre afgørelsen fra Den Sociale Ankestyrelse, idet man mente at ej klar ulovlighed, da støtte jo ville indebære overtrædelse af zonelovgivningen. Henviser til at IM kun kan undlade at anvende tvangsmidler til gennemtvingelse af rekursafgørelser, hvis disse er åbenbart ulovlige eller i øvrigt behæftet med åbenbare væsentlige mangler eller grove mangler (nulliteter!!).
o LR: tager stilling til om ankestyrelsens afgørelse er rigtig – det er den siger de, og K tilpligtes at betale.
o HR: ikke behæftet med åbenbare fejl eller mangler, derfor er K forpligtet til at følge nævnets afgørelse og betale.
o HR tager ikke udtrykkeligt stilling til, om tilsynsmyndigheden burde have iværksat tvangsforanstaltninger.
o Men i kommentaren bemærkes det, at det i lyset af HR’s præmisser ville have været mest nærliggende at antage at ministeriets begrundelse for ikke at iværksætte tvangsmidler ikke ville være blevet anset for holdbar (har også været antaget af FOB).
o Denne ordre kan ikke tilsidesættes; det er ulovligt. Da det var klart, at man havde tilsidesat denne pligt, så var klarhedskriteriet opfyldt. Derfor skulle de bruge tvangsbøder.
