Domstolskontrol – Domstolsprocessen Flashcards
U 1995.495 /2H ”Tankstationssagen”
Foreningers søgsmålsret
o Det interessante er, hvor foreningerne anlægger sag i eget navn (dvs. ikke som repræsentant efter fuldmagt), på grundlag af de almene interesser, foreningen repræsenterer (tendens til udvidelse). I sagen lægger HK sag an mod en kommune, med påstand om at en udstedt tilladelse til nogle tankstationer er ugyldige. HK er ikke direkte part i sagen, men repræsenterer indirekte de ansatte på tankstationerne. Derved er de ikke direkte søgsmålsberettigede. ØL finder dog ikke grundlag for at afvise sagen, og henviser den til realitetsbehandling. HR finder senere tilladelsen ugyldig, idét de ikke mener at motorvejsafkørsler er ”større trafikknudepunkter”, hvorfor kommunen ikke har haft hjemmel til at udstede tilladelsen.
o Illustrerer, at foreninger kan i deres karakter af repræsentant for almene interesser i nogle tilfælde være søgsmålsberettiget.
U 2007.1074H ”Københavns kommune mod naturklagenævnet”
Kommuners søgsmålsret
o Dommen handler om København kommunes søgsmålsret i en sag vedrørende en afgørelse truffet af Naturklagenævnet. Der er tale om, at Københavns kommune meddeler Dansk Jernbaneforbund afslag på en ansøgning, som Naturklagenævnet senere ophæver som et ugyldigt afslag. Dernæst anlægger Københavns kommune sag mod Naturklagenævnet og Dansk Jernbaneforbund med påstand om, at deres afgørelse er gyldig. Naturklagenævnet og Dansk Jernbaneforbund har påstået frifindelse med henvisning til, at Københavns kommune ikke har søgsmålskompetence. Landsretten siger, at rekursmyndighedens (dvs. Naturklagenævnets) afgørelse er endelig og gældende ret, hvorfor det er naturklagenævnets afgørelse, der er gældende. (Dvs. de følger hovedreglen) Højesteret forholder sig til naturklagenævnets afgørelse. Afgørelsen vil få betydning for fremtidige afgørelser, således at kommunalbestyrelsen vil bindes fremadrettet af deres planlægningsvirksomhed, hvorfor kommunen i denne sag har søgsmålsret.
o → Den væsentlige planlægningsmæssige interesse ligger i, at såfremt K’s afgørelse bliver erkendt ugyldig, skal de tage forbehold for dette i fremtidige lokalplaner.
U 2007. 679 Ø ”Den inhabile hegnsynsformand”
Overskridelse af søgsmålsfrister
o I forbindelse med et hegnssyn vedrørende skelforholdene mellem to nabogrunde undlod hegnssynsformanden at orientere den ene part, A, om, at han vederlagsfrit dyrkede et ikke ubetydeligt jordstykke tilhørende den anden part, B, som fik medhold ved hegnssynets afgørelse. Under en tvangsfuldbyrdelsesforretning gjorde A, der efterfølgende var blevet bekendt med forholdet, gældende, at hegnssynets afgørelse var ugyldig, bl.a. som følge af formandens inhabilitet, og da A ikke fik medhold heri, anlagde han sag mod B med påstand herom. Uanset overskridelsen af den absolutte frist for sagsanlæg på 6 måneder i anledning af hegnssynets afgørelse fandtes spørgsmålet om gyldigheden af hegnssynets kendelse at kunne inddrages under den foreliggende sag, idet afgørelsen var behæftet med en grov mangel. Afgørelsen blev kendt ugyldig. Her var der tale om en partstvist, men der er ved inhabilitet ikke noget hensyn til den anden part.
U 1997.1345/3H ”Den sløve udlejer”
Udnyttelse af administrativ rekurs
- Et københavnsk huslejenævn (administrativt tvistnævn) nedsatte den aftalte leje for et værelse fra 1.950 kr. til 1.000 kr. pr. måned. Nedsættelsen skete skønsmæssigt, efter at nævnet forgæves havde forsøgt at besigtige lejemålet. Afgørelsen blev af udlejeren påklaget til huslejeankenævnet (administrativt rekursorgan), der afviste klagen som for sent indgivet. Udlejeren, der ikke indbragte ankenævnets afgørelse for boligretten, nægtede at tilbagebetale forskelsbeløbet til lejeren, der derpå ved boligretten påstod udlejeren dømt til at betale beløbet.
- Da det følger af boligreguleringslovens § 44, jf. § 43, at udnyttelse af klageadgangen til ankenævnet er en betingelse for at indbringe en sag for domstolene, og spørgsmålet om lejens størrelse herefter var endeligt afgjort ved huslejenævnets afgørelse, og da udlejerens indsigelser mod nævnets afgørelse ikke kunne føre til andet, gav Højesteret lejeren medhold.
- Sagen illustrerer bl.a. undtagelsen til hovedreglen om, at der i lovgivningen kan stilles krav om udnyttelse af rekurs, før man kan indbringe en sag for domstolene,
- Sagen illustrerer også (indirekte) undtagelsen til undtagelsen, dvs. at man på trods af en manglende pligtig rekursudnyttelse forinden indbringelse af sagen for domstolene, vil man i nogle tilfælde kunne indbringe sagen for domstolene. Det følger netop af højesterets bemærkninger, at indsigelser mod denne afgørelse er ikke af en sådan karakter, at der kan ses bort fra den manglende udnyttelse af klageadgangen) dermed siger de jo netop, at hvis indsigelserne havde været af grovere karakter, kunne man have set bort fra den manglende udnyttelse af klageadgangen, selvom det følger af boligreguleringsloven, at man skal have udnyttet en rekurs en indbringelse af sagen for domstolene.
U 2003.71H: ”Ekstra Bladets injurier”
Sagens parter - tvistnævn
♣ A klager til Pressenævnet over en række artikler bragt af Ekstra Bladet, som A finder injurierende (skriver om, at han har været stasi-agent, skyldig i rufferi, socialt bedrageri osv.)
♣ Klage til Pressenævnet, men gav kun A medhold i enkelte punkter i klagen (skulle være forholdt oplysninger om agentvirksomheden, men var blevet foreholdt dem om rufferi, men ville ikke udtale sig herom – LR anlægger samme bedømmelse heraf).
♣ A anlægger herefter retssag mod Pressenævn. Skulle anerkende, at god presseskik var tilsidesat ved at han ikke forinden artiklen var blevet foreholdt beskyldningerne.
♣ HR: Tale om en partstvist derfor skal sagen anlægges mod den anden part, og ikke Pressenævnet. Bemærker dog, at det anførte ikke udelukker, at retssag mod Pressenævnet ville kunne anlægges i visse andre tilfælde, herunder i tilfælde hvor en af parterne gør gældende, at nævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende.
U 2007.219H ”kønsopdelte lønstatistikker”
Påstande
o En ændring af en bestemmelse i ligelønsloven om kønsopdelte statistikker er sat til at træde i kraft på et senere tidspunkt, bliver på grund af et regeringsskifte imidlertid udsat. HK mener at udsættelsen er i strid med EU-retlige forpligtelser. Opstiller nogle generelle påstande om at ministeriet ikke har opfyldt sine forpligtelser, og vil have ministeriet til at anerkende dette. ØL afviser sagen på grund af manglende søgsmålskompetence, idét de uklare påstande er indikation på, at HK ikke har den konkrete og aktuelle interesse som er påkrævet for at have søgsmålskompetence. Stadfæstet af HR. HK burde fx være gået til folketinget i stedet for domstolene.
U 1980.127 H: ”Vognmands færdselslov overtræderen”
Nova - mellemkommende fakta
o Omhandler, at Vejtransportrådet havde tilbagekaldt en tilladelse til en vognmand, P, den 5. maj 1976. Ved Vestre Landsrets dom er der anført, at P fra den 17. oktober til den 23. september 1977 i alt 35 gange er idømt eller har vedtaget bøder for overtrædelse af færdselslovgivningen. Den sidste sag, der i henhold til 7 anklageskrifter omfattede adskillige forhold, er alle begået efter tilbagekaldelsen af 5. maj 1976. Der er derved tale om mellemkommende fakta, da der er tale om forhold, der er kommet efter forvaltningsafgørelsen, men inden der er kommet en dom. Under Vestre Landsrets dom beskrives det: ”De sagsøgte må godtgøre, at der er grund til at tro, at de fremtidig vil overholde lovgivningen, og dette bevis har de ikke ført. De har endog så godt som uhæmmet fortsat deres overtrædelser efter tilbagekaldelsen i maj 1976”. Af dette citat fremgår det, at domstolen inddrager de mellemkommende fakta i deres afgørelse. Ud fra disse mellemkommende fakta har domstolen vurderet, at P ikke fremtidigt vil drive virksomheden på forsvarlig måde. H: stadfæster.
U 1995.957Ø: ”Nyt anbringende for boligretten”
Nova - nye påstande
o Sagen handler om en lejer, der ønsker sin husleje nedsat jf. boligreguleringslovens § 5, stk.1. Efter 4 måneder hæver udlejeren huslejen, da der er sket en istandsættelse af lejligheden, hvor udlejer har betalt en del af udgifterne hertil. På vegne af lejeren anmoder LO huslejenævnet om at tage stilling til om udlejer afkræver en for høj husleje. Senere anmoder LO dog huslejenævnet om at tage stilling i sagen ud fra bestemmelsen i boligreguleringsloven § 5, stk. 1. Nævnets flertal når frem til, at den gældende husleje er i orden, hvorimod mindretallet mener, at den gældende leje overstiger det lejedes værdi, hvorfor der er grundlag for at nedsætte lejen. Da sagen kommer til boligretten, afviser de at se på den nye påstand. Da det kun er huslejenævnets afgørelse, som de kan tage stilling til, og da lejerens påstand i boligretten påberåber sig lovens § 5, stk.4, er der tale om en ny sag, hvorfor boligretten ikke kan tage stilling til huslejenævnets afgørelse. Landsretten går ind og siger, at det er i orden at fremsætte nye påstande og anbringender, hvorfor boligretten ikke har været berettiget til at afvise sagen.
o Sagen illustrerer, at det som udgangspunkt er tilladt at fremsætte nye påstande og anbringender – dog med det krav, at sagens identitet bevares – identifikationskravet opfyldes ifølge Landsretten.
U 2000.1203H ”EU-udbuds sagen”
Opsættende virkning
- Dommen handler om et søgsmål, der tillægges opsættende virkning af domstolene efter påstand. Søgsmålet vedrørte gyldigheden af en afgørelse fra Klagenævnet for Udbud, som pålagde Københavns Kommune at udbyde dagrenovationsordningen for husholdningsaffald mv. i EU-udbud. Højesteret valgte at tillægge søgsmålet opsættende virkning, da den skade, som kommunen og renholdningsselskabet kunne blive påført, hvis der netop ikke skete en opsættende virkning af søgsmålet, måtte antages at være alvorlig og muligvis uoprettelig, såfremt Klagenævnets afgørelse senere ville blive tilsidesat som følge af en klage.
- Dommen illustrerer, at domstolene efter påstand kan tillægge et søgsmål opsættende virkning ved væsentlige eller betydelige retstab. I tilfældet vil kommunen og renholdningsselskabet kunne komme til at lide et stort tab, hvis der ikke skete en opsættende virkning af søgsmålet.
