Anstaltsforhold Flashcards
U 1988.731 Ø ”Niels Hundeven”
Ansattes muligheder for at gøre indgreb i borgerens forhold
♣ Et kommunalt bibliotek havde bestemt, at der ikke måtte medbringes hunde.
♣ NH gjorde gældende at dette forbud ikke havde hjemmel og ikke heller ikke var bekendtgjort. Endvidere at hans ret til at medtage hunden fulgte af Hundeloven samt andre bestemmelser, der er en følge af lovgivningsregler om hunde.
♣ LD udtalte her, at en off. institution for at sikre den overordnede funktion havde ret til at fastsætte alm. forskrifter for benyttelse af institutions område.
♣ Hjemmelen måtte således fremgå af selve anstaltsforholdet, og der var desuden heller ikke fastsat regler for kundgørelse af sådanne forbud, og sidst men ikke mindst var forbudet båret af saglige hensyn til bibliotekets drift.
♣ Retten udtalte sig ikke direkte om, hvad hjemmelen var. Derfor kan det udledes, at de nok er tale om stiltiende lovhjemmel (evt. retssædvane).
♣ Havde det været en blindehund, så havde det været noget andet.
U 1985.368 H ”Odder Sygehus”
Stille en vis standard til rådighed?
o Sagen omhandler en kvinde, der bliver opereret på Odder sygehus og i stedet for efterfølgende at køre hende på en opvågningsstue, bliver hun kørt tilbage til sengeafdelingen, da Odder sygehus ikke har en såkaldt opvågningsstue. Selvom tun tilses, finder personalet på Odder sygehus hende livløs et kvarter efter at hun er kørt til sengeafdelingen, hvorfor hun ryger på intensiv, hvor man forsøger at redde hendes liv, hvilket ikke lykkes. Den pågældende kvinde forbliver herefter bevidstløs indtil sin død. Kvindens ægtefælle N anlægger herefter sag mod Odder sygehus, han mener, at sygehuset er erstatningsansvarligt. Heroverfor påstår sygehuset frifindelse. Det afgørende er i dette tilfælde, om det, som er sket, er lægeligt forsvarligt. Den almindelige danske lægeforenings responsumudvalg mener, at den pågældende kvinde ikke er blevet tilstrækkeligt tilset, hvorimod retslægerådet ikke finder nogen fejl i forbindelse med bedøvelse, operationen eller efterbehandlingen. Landsrettens flertal vil give N medhold i sin erstatningspåstand og dømme hospitalet pga., manglende veludannet personale, mens landsrettens mindretal og HD vælger at give Odder sygehus medhold, ds det ikke kan antages, at der er blevet begået lægelige fejl samt der ikke er nogen holdepunkter for, at sygehusets indretning eller organisering var uforsvarligt og dermed ansvarspådragende.
o Dommen illustrerer at domstolene ikke vil afgøre hvilke ressourcer der skal stilles til rådighed for sygehusvæsenet, da dette først og fremmest er et politisk-økonomisk spørgsmål. Man kan således ikke støtte ret på, at andre sygehuse har en anden standards.
U 1980.970 Ø ”Manglende vuggestueplads”
Stille en vis standard til rådighed?
o Et ægtepar kræver erstatning / betaling af kommunen (1.892 kr.) for tabt arbejdsfortjeneste, samt for en annonceudgift til for at skaffe privat plejemor, idet moder er nødsaget til at blive hjemme og passe barnet, da kommunen ikke kunne tilbyde en institutionsplads, da barslen var forbi.
o De henviser til bistandslovens § 69, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge for de nødvendige antal pladser på dagsinstitutioner til børn og unge
o LD frifinder imidlertid kommunen, idet man udtaler, at ”nødvendig” i lovens forstand ikke er det samme, som hvad borgerne opfatter som nødvendig, det er således op til kommunen at vurdere, hvor mange pladser der er nødvendige, og det er ikke ensbetydende med at der skal være fuld dækning af institutionspladser, så der slet ikke er en venteliste. Ville være en anseelig omkostning. Desuden er det svært at fremskrive, hvor mange pladser, der er nødvendige.
o LD taler for en indskrænkende fortolkning.
o Dog ikke helt frit slag: I dommen fremhæves, at der er planlagt fremtidig udvidelse af dagsinstitutionerne i kommunen.
o Dommen illustrerer, at loven i høj grad er en programerklæring for kommunerne, i det denne ikke skaber et egentlig retskrav for borgerne.
o NB: i dag findes dagtilbudslovens § 4, hvorefter der er hjemlet en pasningsgaranti ifht. borgerne, dvs. en ganske anden retsstilling.
U 2000.1196 H ”De uforklaret barnløse”
Stille en vis standard til rådighed?
o Frederiksborg Amt – som eneste amt - tilbyder ud fra interne regler ikke kunstig befrugtning til uforklaret barnløse. Par vil have erstatning for private behandlinger – mener kriterier har været usagligt ud fra mulighed for succes og strid med lighedsgrundsætning (kun forskelsbehandle hvis sagligt begrundet). Højesteret fastslog, at amtet måtte anses for berettiget – og til dels forpligtet – til ud fra overordnede politiske / økonomiske overvejelser at fastlægge forsvarlige rammer for sygehusbehandlingen, herunder behandling mod barnløshed, og i den forbindelse at fastsætte nærmere retningslinjer for adgangen til at opnå behandling. At man havde valgt at behandle uforklaret barnløshed anderledes end andre ufrivillig barnløse, var hverken i strid med bestemmelserne i lov om sygehusvæsenet eller med en lighedsgrundsætning. Bestemmelserne i loven om sygehusvæsenet overlader kommunerne et skøn mht. at fastlægge hvilke behandlinger der skal ydes og til hvilken personkreds disse skal tilbydes, selvfølgeligt inden for lovens rammer, hvorfor det ikke er retsstridigt, at kommunen havde snævrere grænser for behandling af ufrivillig barnløse end landets øvrige amter.
U 2013.2324 H ”Ældreplejen”
Stille en vis standard til rådighed?
o Køge kommune har skåret ned på standarden ved en allerede eksisterende ydelse ved ældre. Ældresagen lægger så sag an. Er man så forpligtet til at opretholde en given kvalitetsstandard? Den politisk-økonomiske prioritering giver kommunen et vidt råderum. De får fjernet noget hjemmehjælp selvom de ældre ikke har fået det bedre. De bliver ramt af de nye kvalitetsstandarder, fordi kommunen ikke har pengene til det. Økonomisk-politisk prioritering. Man skal dog overholde en minimumsgrænse.
FOB 1980.543 ” Instruks om fortrinsstilling for forældre m. indtægtsgivende arbejde”
(Fordeling af knappe goder)
♣ Ang. Århus kommunes anvisning om, at forældre, der begge havde indtægtsgivende arbejde, eller som ville have udsigt til sådant arbejde, hvis barnet blev passet, ville have en vis fortrinsstilling v. tildeling af daginstitutionspladser.
♣ Dette medfører det problem at studerende og arbejdsløse får en dårligere retsstilling, idet de ikke har udsigt til indtægtsgivende arbejde.
♣ Efter bistandsloven og tilhørende cirkulære skulle visitation ske efter en konkret vurdering på grundlag af pasningsbehov og ud fra pædagogiske/sociale hensyn.
♣ FOB udtaler, at K dog godt kan fastsætte visitationsregler om saglige hensyn, der skal indgå i afvejningen, og kan i forbindelse hermed fastsætte en vis prioritering af de relevante hensyn. (ok m. prioritering, når blot det er saglige hensyn)
♣ Og i og med at instruksen om prioriteringen kan modificeres/ fraviges, kan man ikke anse den for stridende mod forbuddet mod skøn u. regel, idet regelen ikke er så firkantet, at andre end de indtægtsgivende forældre ikke kan passere reglen. Dvs. så længe der er plads til undtagelser, er prioriteringen ok.
♣ Sagen illustrerer således, at regler om adgang til anstalter er lovlige, hvis de er 1) saglige og 2) ikke udelukker et evt. pligtmæssigt skøn.
♣ I realiteten må man nok sige, at det sandsynligvis vil udelukke de arbejdsløse og studerende fra at få tilbudt institutionsplads på lige fod m. andre.
♣ Hjemlen for prioriteringsreglen kan siges at være anstaltsforholdet.
FOB 1957.186 ”Husundersøgelse af skabe i Oksbøl-lejren”
Indgreb i særlige rettigheder (GRL)
o Undersøgelse af skabe mod protest. Umiddelbart i strid med GRL § 72. Begrundelse at sikre renlighed, hvor større antal unge mennesker bor sammen. Ombudsmanden bemærkede, at fordi eftersynet ikke blev foretaget for at eftersøge enkelte genstande eller i øvrigt med efterforskningsmæssige formål, kunne retsplejelovens regler vedrørende ransagning ikke anvendes, og under hensyn til eftersynet blev foretaget til sikring af orden og renlighed i lejren, kunne dette forhold ikke kritiseres. Afgørende var også at man ikke fratog dem retten til at opbevare private ting et andet sted. Heller ikke sanktionen for at nægte eftersyn kunne kritiseres.
o Dvs. selve anstalten er hjemlen, hvis det er et sagligt hensyn. Undersøgelsen blev foretaget med henblik på at sikre orden og renlighed, hvilket anstaltsforholdet rækker til.
FOB 1977.384 ”Hospitalspatienters ytringsfrihed”
Indgreb i særlige rettigheder (GRL)
o FOB udtaler, at GRL § 77 naturligvis også gælder for indlagte på et hospital. Disse kan således udtale sig kritisk om forholdene på hospitalet.
o Læger kan således ikke modsætte sig, hvis patienten ønsker kontrakt til pressen.
o Dog kan hospitalet opstille begrænsninger til kontakt m. pressen ud fra praktiske hensyn, dvs. afviklingsmåden for ytringerne. Interview-besøg skal således ske inden for hospitalets besøgstid. Der skal tages hensyn til de øvrige patienter og til hospitalets drift.
FOB 2004.525 ”Foldere på venteværelse”
Indgreb i særlige rettigheder (GRL)
Man ville lægge en folder i rigshospitalets venteværelse, de blev fjernet. Foreningen sagde, at der ikke var blevet taget hensyn til ytringsfrihed (rigshospitalet: budskabet i folderne modarbejder vores mål). Det blev hjemvist, så de denne gang skulle inddrage ytringsfriheden i afvejningen. Afgørelsen blev den samme.
FOB 1975.79 ”Avis for fængslede”
Indskrænkninger i daglig livsførelse
o Varetægtsfængslede måtte ikke i de første 4 døgn efter fængslingen købe avis, have radio/tv i cellen.
o Ifølge FOB kan sådanne forbud føles særligt belastende i de første dage, hvor man er i en sårbar situation, og forbud kan opleves som pression.
o FOB indstillede, at reglen skulle ophæves, idet det var bedst stemmende m. RPL at disse spgm. skulle afgøres konkret. Afslag kunne således kun afslås ud fra efterforskningsmæssige hensyn
o Dvs. % gribe ind i alm. livsførelse, der skal noget helt særligt til, kun i det omfang det er sagligt begrundet ud fra anstaltens formål. Den saglige grund kunne således være efterforskningsmæssige hensyn.
o resulterede i, at reglen ophævedes.
FOB 2014-5 ”Manglende grundlag for at nægte borger adgang til kommunen”
(Ophør af anstaltsforhold)
- En borger havde i 2010 opført sig truede ved personligt fremmøde ved kommunen, og var blev påbudt ikke at møde op på kommunen. Efterfølgende bliver forbuddet i marts 2012 forlænget. Dette forbud overtrådte borgeren i september 2012 ved at møde op ved kommunen for at aflevere et brev. Herefter forlængede kommunen forbuddet for anden gang. FOB fandt dog ikke, at det nye fremmøde havde en sådan truende karakter, at forbuddet på ny kunne forlænges. Der var tale om en overskridelse af marts 2012, men sanktionen for dette var for grov i forhold til den adfærd borgeren havde udvist ved sit personlige fremmøde. FOB henstillede dog ikke til sagens genoptagelse, da kommunen havde hævet forbuddet.
