Domstolskontrol – Domstolens reaktionsmuligheder Flashcards
U 2005.397SH ”Forbudte barnevogne”
Tidspunkt for ugyldighedsvirkningen
♣ Påbud fra Sikkerhedsstyrelsen om standsning af salg m.v. af barnevogne.
♣ Sikkerhedsstyrelsens afgørelse lider af væsentlig mangel som følge af en faktisk vildfarelse. Styrelsen havde ikke godtgjort, at den Carena Malu, som ENG sælger svarer til den, der blev afprøvet på Forbrugerinformationens testlab., men som var sendt fra Finland, og som efter det af ENG oplyste har en anden udformning.
♣ Fører til ugyldighed (grundet fejl ved sagsbehandling, navnlig vedr. partshøring), hjemvisning.
♣ Da det måtte antages, at der var så alvorlige fejl ved de pågældende barnevogne, bestemte SH imidlertid samtidig, at ophævelsen (der lå i hjemvisningen) først fik virkning, når Sikkerhedsstyrelsen havde truffet en ny afgørelse i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.
♣ Eksempel på en anden virkning. Her har domstolen fastsat, at ugyldighedens virkning først skulle indtræde på et senere tidspunkt.
U 1995.495 /2H ”Tankstationssagen”
(Ugyldighedsformer - annulation)
(Væsentlighedsvurdering - bevisbyrde)
o Man giver tilladelse efter lukkeloven til, at de må have længere åben, men intet peger i retning af at en motorvejstankstation skulle være et trafikknudepunkt.
o Godkendelserne kendes ugyldige. Manglende lovhjemmel må som udgangspunkt medføre at også en begunstigende forvaltningsakt annulleres.
o Interessant: de to tankstationer er ikke parter i sagen. Parterne var Greve kommune og HK butik. Man har foretaget en indirekte form for hjemvisning. De skal handle inden for den ramme, som højesteret har skabt.
o Greve kommune er pålagt en handlepligt. afgørelsen er blevet annulleret som ugyldig og nu skal kommunen hjem og føre det ud i livet.
U 1955.104 H ”Afgifter på uegentlig havnetrafik”
Ugyldighedsformer - rettelse
o K havde pålagt arealejerne i Svendborg havn afgifter for benyttelse af jernbanevogne til befordring af varer til eller fra havnen, uden at varerne passerede bolværk – uegentlig havnetrafik”.
o HR: afgiften (gebyret) á 5 kr. pr. jernbanevogn må anses for værende af fiskal karakter og ulovhjemlet for byrådet at fastsætte disse. Uden at beløbsstørrelsen var fastsat i skrevne lovregler mv. rettedes denne afgift til 1,50 kr. pr. jernbanevogn, der benyttedes i den uegentlige havnetrafik på en havn. (Hvilket var deres subsidiære påstand. Dette blev vurderet efter en sagkyndig vurdering.).
o Dommen illustrerer at domstolene i særlige tilfælde kan og vil rette bl.a. beløbsfastsættelser.
U 2007.225/2H: ”Manglende partshøring ved skatteansættelse”
Væsentlighedsvurdering - bevisbyrde
o Man glemmer at foretage partshøring af skatteyder. Man havde udarbejdet et notat om de skattemæssige konsekvenser af situationen. Det var en situation man kendte. Man havde i notatet skrevet de konsekvenser, der var. Dette notat var ikke sendt til høring hos skatteyderen. Han hævder der er svigtet en garanti for afgørelsens rigtighed. Han mente afgørelse var ikke kun ulovlig men ugyldig.
o Skattemyndighederne: den konkrete væsentlighedsvurdering gør, at afgørelsen skal stå, måske som ulovlig, men ikke som ugyldig.
o Landsretten: afgørelsen er ikke ugyldig som følge af manglende partshøring. Manden har ikke mistet noget, da praksis ligger fast. Man havde ikke fået noget ud af en partshøring.
o Dommen er et eksempel på, at domstolene foretager en konkret væsentlighedsvurdering. I den konkrete sag havde den ellers normalt væsentlige manglende partshøring ingen betydning.
U 1972.812 ”Det forkerte statsamt”
Væsentlighedsvurdering - bevisbyrde
o KBH’s overpræsidium havde afgjort en sag om bidragspligt der skulle have været afgjort af Vejle amt. Således stedlig inkompetence. Dog ikke brud på garantiforskrift, kun en intern arbejdsfordeling, og derfor ikke ugyldighed – altså en ordensforskrift. Kunne ikke opfattes som en garanti for afgørelsens rigtighed. Vedrørte dekoncentreret forvaltning.
o Viser at ordenforskrifter generelt er uvæsentlige.
U 1928.675H: ”Plakatsøjledommen”
Væsentlighed ved tilsidesættelse af grundsætninger, der regulerer skønsudøvelsen
- Forbud mod private plakattavler i politivedtægten. Bogtrykkeri tiltalt for at have hængt plakater op rundt omkring i byen.
- Forbuddet havde imidlertid ikke nogen politimæssig interesse i at skabe ro og orden, men i stedet varetog kommunes økonomiske interesse ved at give et selskab eneret til plakatophæng mod betaling usagligt.
- HD: Forbuddet har hjemmel i politivedtægten. Finder, at saglige hensyn kan bære afgørelsen, dvs. % væsentlig magtfordrejning. Forbuddet tjente således også saglige formål (æstetiske og ordensmæssige hensyn). Har således overtaget afvejningen af saglige ctr. usaglige hensyn. Foretager altså en konkret væsentlighedsvurdering. Dette fås alene af den redaktionelle note til dommen.
- Dommen er et eksempel på, at en afgørelse bliver opretholdt selvom der både er saglige og usalige hensyn ud fra en supplerende væsentlighedsvurdering.
U 1887.640 H ”Læbæltedommen”
Tertiære momenter
- En person fik et næringsbrev, da man troede det lå uden for læbæltet, således at kunne drive virksomhed lidt væk fra byen, som er beskyttet herfor. Efter nogle år viser det sig, at den lå inden for læbæltet, men uden fra den zone hvor ham må drive næring, og afgørelsen lider således af hjemmelsmangler. Det er en meget lille afstand, der gør forskellen. Dog har denne person indrettet sig i god tro på afgørelsen og hjemmelsmanglen er ubetydelig. Der er desuden gået lang tid siden afgørelsen blev truffet, og selvom afgørelsen er ugyldig som følge af hjemmelsmanglen, bliver den opretholdt som gyldig pga., de særlige forhold – kaldet tertiære momenter.
- Dommen er et eksemplet på, at en afgøre, der er ugyldig, kan opretholdes som gyldig, hvis særlige forhold, tertiære momenter, taler herfor.
U 2004.1849H: ”Bilka Horsens-sagen I”
Særlige følger af ugyldighed
♣ Her viser dommen hvorfor Bilka ikke blev revet ned, hvilket omhandler særlige følger af ugyldighed. Hvis man rev Bilka ned ville der være værdispil, hvilket man ikke ville tillade, da det var for stort. Man havde to mulighed, enten kunne man gøre bygningen lovlig (retlig lovliggørelse), da det var for stort, ved fx at ændre den lokalplan, som bygningen var i strid med, således at den tilpassedes den eksisterende bygning, og herved blev lovlig, eller man kunne fysisk nedrive den (fysisk lovliggørelse), ombygge den el., lign. Her valgte man som sagt den først løsning (retlig lovliggørelse), hvilket skete under hensyn til værdispildsbetragtningerne.
