Folketingets Ombudsmand Flashcards
FOB 1973.66 ”FT’s boligudvalg”
Spørgsmål om et folketingsudvalg kan klage til FOB?
o Kan FT’s boligudvalg klage? FOB tager udgangspunkt i § 13 om, at ”enhver” kan klage. Dette kompliceres af § 10 om den funktionelle uafhængighed fra FT.
o Ifølge FOB vil udvalg næppe kunne klage, da det harmonerer dårligt med, at han er funktionelt uafhængig – hvis klageadgang påbyder man ham jo nærmest at tage en sag op, selv om han selv bestemmer, om han tager en sag op, § 16. FOB’s virksomhed. Hans virksomhed forudsætter (for funktionsdygtighed) desuden, at han er politisk neutral, hvilket medfører, at det er problemfyldt at tage politiske sager op fra FT. En almindelig anerkendelse af institutionen er en forudsætning for, at den fungerer, da ombudsmanden ellers ikke har nogen magt – og en politisk sag ville kunne ødelægge denne anerkendelse.
o Der er tale om en politisk sag, så snart der foreligger en stillingtagen fra FT el. dets udvalg. I så fald er FOB inkompetent, idet han så indirekte ville tage stilling til FT’s behandling af det pågældende forhold, hvilket han altså ikke har kompetence til, jf. § 7 modsætningsvis.
o Det helt centrale i skrivelsen er, at FOB’s funktionsdygtighed og anerkendelse ud fra en generel betragtning i væsentlig grad bygger på den almindelige tillid til ombudsmandens politiske neutralitet.
o forudsætter således, at det søges undgået, at FOB placeres som et led i en politisk konflikt. Han kan derved ikke mulighed for at tage klage fra folketingsudvalg.
FOB 1987. 135 ”MF’er klager til FO”
Spørgsmål om enkelt folketingsmedlem kan klage til FOB?
o Et FT-mdl. klager over en annonce, der roser den vedtagne skattereform, og påstår at det er misbrug af Statens Informationstjeneste, en slags propaganda-tale.
o FOB undersøger sagen for at finde ud af, om der foreligger en stillingtagen fra FT, der gør ham inkompetent.
o Retningslinjerne for Informationstjenesten er meget svagt formulerede, og FOB finder, at han på det svage bedømmelsesgrundlag ikke har mulighed for at tage stilling, idet det let kan komme til at ligne en politisk stillingtagen. Må bedømme annoncen ud fra friere, retligt prægede overvejelser.
o Dvs. ang. spørgsmålet om et FT-medlem kan klage, må man sige, at enhver kan klage, jf. § 13, men hvis sagen har vis politisk karakter, således at den har været forfulgt i det politiske ansvars sædvanlige former, kan FOB ikke tage stilling, af hensyn til hans politiske neutralitet.
Skrivelse af 1. feb. 2005 til Den socialdemokratiske folketingsgruppe”
(Spørgsmål om en hel folketingsgruppe kan klage til FOB?)
o Ombudsmanden afviser, at socialdemokratisk folketingsgruppe kan klage over finansministeriets såkaldte jobplan for 2005 (partiernes valgudspil). Da jobplan er tæt forbundet med politik, og da klagen ikke vedrørte skarpkantede juridiske spørgsmål, måtte ombudsmand afvise klagen. Igen er målet hermed at sikre den politiske neutralitet. Derimod ville ombudsmand gerne behandle klagen over aktindsigt i samme sag.
FOB 1972.82 ”Det Danske Hedeselskab”
Kompetence i forhold til private
o Fastslået at dette selskab ikke er omfattet af OMBL, idet FOB går ind og ser på det organisatoriske grundlag:
♣ Selskabet er oprettet på et privatretlige grundlag, og spørgsmålet er så, om det materielle kan tale for at det alligevel er et off.retligt organ.
♣ I vedtægten bestemmes at kun 3 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer er offentligt udpeget.
♣ Staten dækker 40 % af selskabets driftsudgifter.
♣ Bestyrelsens er øverste ledelse, der er altså ingen offentlige overordnet el. off. tilsyn.
o Dvs. i og med det er oprettet på et privatretligt grundlag, skal der meget til at trække det ind på det OFL. område.
o Efter de foreliggende oplysninger om Det Danske Hedeselskab, havde det offentlige efter FOB’s mening ikke en sådan indflydelse i selskabet, at dette måtte anses som et led i den statslige forvaltning.
o DVS. Off. tilskud til private retssubjekter oprettet på privatretligt grundlag kan ikke i sig selv føre til kategorisering som henhørende under off. fvl.
FOB 1989.104 ”TV 2”
Kompetence i forhold til private
o TV2 oprettet ved lov, fremgår heraf, at de er en selvejende institution. Da oprettet ved lov er udgangspunkt at den er en del af off. forvaltning.
o Person beder om aktindsigt efter OFL.
o TV2 måtte som selvejende institution betragtes som en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, selvom de mente det modsatte.
o Vurderingen spejlvendes med henblik på at afgøre, om institution oprettet ved lov, TV2, kan falde uden for offentlighedslovens anvendelsesområde. Udgangspunktet er, at TV2 er omfattet af offentlighedsloven, selv om TV2 mener det modsatte. I udtalelsen fraviges dette udgangspunkt ikke. Det offentlige har afgørende indflydelse på ledelse, finansiering, virksomhed og kontrol.
o FOB lagde vægt på,
♣ at Kulturministeren udpegede medlemmerne af bestyrelsen,
♣ at ministeren fastsatte en vedtægt for den samlede TV2-virksomhed,
♣ at ministeren og Folketingets Finansudvalg bestemte størrelsen af TV2’s indtægter gennem afgørelse af, hvor store beløb der skulle overføres fra licensmidlerne og TV2-reklame, og
♣ at det offentlige havde indført indgående kontrol med forskellige aspekter af TV2’s virksomhed gennem radio- og tv-loven.
FOB 1988.100 ”Tamil-sag”
(Kompetence i forhold til Folketinget)
(Praksis vedrørende prøvelse af sagsbehandlingsfejl)
o OMB opstarter sagen, der kaldes senere til samråd, OMB afslutter sagen. Kan ikke tage stilling til forhold fra forvaltningens side, når disse forhold har været undergivet behandling i FT på en sådan måde, at FOB’s stillingtagen vil indebære en bedømmelse af FT’s behandling af forholdet. I praksis vil FOB derfor afstå fra at behandle et forhold i de tilfælde hvor det samme forvaltningsforhold tillige behandles af et FT – udvalg ved indkaldelse af vedkommende minister til samråd. Inkompetence forudsætter dog, at der faktisk foreligger en stillingtagen fra udvalgets side, og at stillingtagen omfatter det forvaltningsforhold, der behandles af FOB. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, må det bero på en friere vurdering om sagen er egnet til at blive behandlet af FOB, herunder hensynet til FOB’s politiske neutralitet. Eftersom det dog er meget vanskeligt at få oplysninger om samrådet og dermed om der foreligger en stillingtagen, har FOB den praksis, at hvis et forhold behandles i samråd medfører dette automatisk til afvisning af sagen hos FOB. FOB har dog erklæret sig indforstået med at ændre denne praksis under forudsætning af at FT tilvejebringer en procedure, der gør det muligt at få de nødvendige oplysninger
Skrivelse af 27. november 1989 – ”Foreslået procedure ifm. samråd”
(Kompetence i forhold til Folketinget)
o Hvorefter alle samråd som udgangspunkt skal betragtes som orienterende, medmindre ministeren anmoder om stillingtagen eller et medlem af udvalget tilkendegiver en stillingtagen. I så fald skal udvalget dog tage stilling til hvorvidt det ikke blot har været orienterende. Har udvalget taget stilling til et eller flere forhold, skal dette noteres og udvalgsformanden skal underrette ministeren. Derudover bør FOB have tilsendt en kopi af samrådsspørgsmålene fra samtlige udvalg. Er FOB i tvivl kan han rette henvendelse til udvalgsformanden. Det er dog ikke alle udvalg, der er omfattet af denne procedure.
FOB 1988.27 – ”FOB’s kompetence i forhold til Folketinget”
Kompetence i forhold til Folketinget
FOB vil ikke kalde sig inkompetent vedr. sager hvor et udvalg har diskuteret et emne, men ikke taget stilling til emnet – men for at FOB ikke vil komme med en udtalelse som strider imod Folketingets flertal og en ministers opfattelse vil han afholde sig fra at kommentere på alle diskussioner hos Folketingets udvalg, pga. vigtigheden i FOB’s politiske neutralitet
FOB 2007.109 ”De danske styrker i Afghanistan”
Kompetence i forhold til Folketinget
o To journalister bad om aktindsigt i oplysninger om de danske specialstyrker i Afghanistan til brug for udarbejdelse af filmen ”Den hemmelige Krig”. Journalisten klagede til ombudsmanden af den meddelte aktindsigt. Efter offentliggørelse af filmen, blev et stort antal medlemmer i Folketinget meget interesseret i at få yderligere oplysninger, ved bl.a. at stille spørgsmål til ministre osv. Ombudsmanden vurderede at Folketingets behandling af sagen havde antaget en meget omfattende og særlig karakter, at for at beholde ombudsmandens neutralitet ville han undlade at foretage sig mere i sagen.
o Illustrerer, at FOB også i praksis benytter sig af ovennævnte fremgangsmåde ved samråd.
U 1997.1157 H ”Flygtningenævnet”
Kompetence i forhold til domstolene
♣ Dette nævn er et meget domstolslignende nævn. Her fandt man dog frem til at flygtningenævnets afgørelser ikke kunne prøves af domstolene pga. endelighedsbestemmelsen i § 56, stk. 7, idet det fremgik med tilstrækkelig klarhed, at det har været LGM’s hensigt at afskære domstolsprøvelsen.
♣ FOB kan heller ikke behandle Flygtningenævnets afgørelser, idet man mente, at dette nævns behandling var betryggende nok uden FOB’s indblanding. Sagsbehandlingen i Flygtningenævnet foregik altså i fuldt ud retssikkerhedsmæssigt betryggende rammer og desuden ville man også aflaste FOB fra disse sager (begrænse sagsmængden)
FOB 1990.80 ”Skuffeselskaber”
Praksis vedrørende prøvelse af sagsbehandlingsfejl
Erhvervs- og selskabsstyrelsen foretager en nedprioritering i registrering af skuffeselskaber for at kunne registrere rigtige selskaber, hvor der ville være personlig hæftelse indtil registrering.
Ifølge ombudsmanden var det et sagligt kriterium, at rigtige selskaber var mere beskyttelsesværdige. Dog havde forvaltningen ikke iagttaget god forvaltningsskik, idet kredsen af dem, der havde indgivet begæring om registrering af skuffeselskab, ikke var blevet varslet om den længere sagsbehandlingstid. Ifølge ombudsmanden er det ”beklageligt”, at dette ikke er sket. Udvidet bedømmelsesgrundlag.
FOB 1995.261 ”Ansøgning om skrivemaskine”
Praksis vedrørende prøvelse af sagsbehandlingsfejl
Eks. på varetagelse af uskrevne regler
En ældre blind mand havde fået afslag fra kommunen og et socialt ankenævn på tilskud til en skrivemaskine. Dansk Blindesamfund klagede på mandens vegne til ombudsmanden. Kommunens begrundelse gik på, at indkøbet af en skrivemaskine faldt uden for bestemmelserne og at de ikke mente, at den pågældende havde brug for en skrivemaskine da han var blind. Undervejs i sagen skiftede kommunen forklaring i forhold til, hvad der havde ligget til grund for deres afgørelse. Kommunen sagde, at begrundelsen for afslaget var den samme som ankenævnet. Dermed skabte de tvivl om, hvad der havde ligget til grund for deres første afslag. Da der forelå tvivl om deres fortolkning skulle de redegøre for de hensyn de havde inddraget, jf. FVL §§ 22 og 24.
Det sociale ankenævn havde som begrundelse for deres afslag lagt vægt på, at manden førte en begrænset korrespondance.
Ombudsmanden prøvede grundlaget for skønsudøvelsen, her om sagen havde været tilstrækkelig oplyst og herefter udtalte han, at det var meget kritisabelt, at kommunen ikke havde givet en korrekt begrundelse for afslaget, dvs. afslaget var subjektivt urigtigt begrundet. Desuden var det uforsvarligt, at det sociale ankenævn i deres afgørelse ikke havde overholdt officialprincippet da de ikke havde søgt omfanget af borgerens korrespondancer belyst, dvs. der var tale om utilstrækkelig sagsoplysning.
Ombudsmanden anså derfor afslaget for at være ugyldigt og henstillede derfor til det sociale ankenævn til at de burde hjemvise afgørelsen til fornyet behandling i kommunen eller at de selv genoptog deres behandling med overholdelse af officialprincippet.
→ Udtalelsen viser, at pga. forkert begrundelse og utilstrækkelig oplysning finder ombudsmanden, at afgørelsen bør betragtes som ugyldig.
FOB 2008.352 ”Den dårlige årskarakter i idræt”
Praksis vedrørende prøvelse af sagsbehandlingsfejl
Far til gymnasieelev mener, lærer er inhabil til at give sin datter 5 i idræt årskarakter og til eksamen. Lærer er nabo til familien, og der havde været en aktuel nabostrid imellem dem, op til afgivelse af årskarakteren.
Men gymnasierektor giver ikke medhold i klage fordi lærer er professionel + her været pædagogikumlærer med + censor med til eksamen. Undervisningsministerium stadfæster. Derefter klager han til fob.
FOB: karaktergivning er ikke en afgørelse, så ikke omfattet af fvl. MEN gælder uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger, som svarer til reglerne i fvl § 3. og 4 og 6 i fvl. Inhabilitet både en obj. og sub. side. Obj: Kan vækkes tvivl om, hvorvidt lærer var upartisk, dvs. omhandler tilliden til forvaltningen. Derfor ligegyldigt at hun er professionel, alene det, at der kan rejses tvivl om hendes upartiskhed er nok til at sige, hun er inhabil. Der burde være foretaget substitution: hun skulle selv have underrettet foresatte rektor om mulig inhabilitet, og denne skulle have foretaget inhabilitet, dvs. så en anden lærer havde givet karakter.
Viser forskel på OMB og domstol: domstol ville have taget stilling til, om der er inhabilitet eller ej. Ville kun se på substitution hvis parterne havde sagt, at det er umuligt at foretage dette. MEN FOB går ind og ser på, hvad man kunne gøre, selv om dette ikke er blevet anført. Bedømmelsesgrundlaget er gældende ret.
FOB 1986.123 ”DR og folkeafstemning”
Ombudsmandens prøvelse af skønsmæssige spørgsmål
DR havde besluttet, at der til afslutningsdebat inden folkeafstemning om EF-pakken kun skulle medvirke partier, som alle allerede var repræsenteret i FT. En række opstillingsberettigede partier var herefter afskåret fra at deltage i debatten.
Var forskelsbehandling berettiget?
Ombudsmanden lagde vægt på en lighedsgrundsætning, et alsidighedskrav samt GRL §§ 77 og 31.
Ombudsmanden når frem til, at det var uberettiget at forskelsbehandle.
I forhold til domstolene laver ombudsmanden en mere grundig argumentation, jf. også officialprincippet og at argumentationen er ombudsmandens eneste våben. Indholdet af lighedssynspunktet udvikles i lyset af præjudikater. Det oprindelige præjudikat er en højesteretsdom fra 1960, hvorefter det fandtes i strid med lighedsgrundsætningen, at de opstillingsberettigede partier ikke var med i debat inden FT-valg.
Ombudsmanden lægger afgørende vægt på et argumentationssynspunkt, hvorved alle får adgang til at fremkomme med deres synspunkter, og modhensyn tillægges mindre vægt.
Ombudsmanden orienteret imod det principielle.
U 1989.148 H ”DR og folkeafstemning”
Ombudsmandens prøvelse af skønsmæssige spørgsmål
Domstolene anlægger stort set samme betragtninger som FOB. Men Højesteret er mere kortfattet. Videre kan konstateres, at retten ikke føler sig så bundet af præjudikater (og slet ikke af ombudsmandens tidligere udtalelser), hvilket er i modsætning til ombudsmandens praksis.
Højesteret lægger vægt på, at der er tale om oplysende virksomhed i forbindelse med programmet. Det er ikke så afgørende, at programmet skal være en platform for argumentation. Praktiske modhensyn tillægges således større vægt. Konstaterer herefter, at der er en ligelig repræsentation af forskellige anskuelser for og imod, hvorfor der ikke er modstrid med lighedsgrundsætningen.
Højesteret er mere pragmatisk, hvor ombudsmanden er orienteret mod det principielle.
Sagen illustrerer den retskildemæssige betydning af ombudsmandens praksis. Betydning er den, at indtil der foreligger en domstolsafgørelse ligger betydning først og fremmest i, hvor overbevisende er ombudsmandens argumentation (argumentationens overbevisende kraft). Ombudsmandens udtalelser udtrykker ikke gældende ret. Man tror kun på den, indtil man ved, om domstolene er enige eller ej.
