Domstolskontrol – Domstolsprøvelsens indhold Flashcards
U 2007.1575 H ”Fritidsbolig på Mandø”
Prøvelsens intensitet
- Ribe Kommune, K. Giver A tilladelse til at opføre fritidshus bygget som helårshus på en ejendom på Mandø.
- Beboer i området, B. indbringer sag for Naturklagenævnet, N, som ændrer K’s tilladelse til et afslag.
- A indbringer herefter N’s afgørelse for landsretten.
- LR: A har ikke godtgjort fejl eller mangler ved N’s afgørelse, ikke grundlag for at tilsidesætte N’s skønsmæssige afvejning af hensynet til A’s interesse i en tilladelse over for de hensyn, som skulle varetages ved administrationen af planlovens landzoneregler. N derfor frifundet.
o Landsretten foretager i sine præmisser en afvejning af de hensyn, Naturklagenævnet har lagt til grund efter Planlovens § 35, stk. 3 om grænserne for landzonetilladelse. - HR: Stadfæster LR’s dom i henhold til grundene. Tale om en skønspræget afvejning for N. Ikke grundlag for at fastslå at afgørelse lider af retlige mangler. Tilbageholdenhed over for skønnets kerne, som der kun gribes ind i, hvis der foreligger særlige forhold, i modsætning til landsretten.
U 1985.125 H – ”Grillbaren”
(Abstrakt fortolkning og konkret subsumption)
(Prøvelsesfremmende faktorer)
o ”miljøforringende formål” – spørgsmål om straf (domstolene har muligvis også skelet til, at der var tale om indgreb i erhverv). Kommuneplanlovens § 45 gav hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kunne modsætte sig, at bestående boligbebyggelse blev taget i brug til miljøforringende erhvervsformål. Bestemmelsen fandtes derimod ikke at hjemle et forbud mod at lokaler, der hidtil havde været brugt til erhverv blev taget i brug til andre erhvervsformål.
o Grunden til at der er tale om abstrakt fortolkning er, at domstolene tager stilling til den mærmere fastlæggelse af hvordan ordet ”miljøforringende erhverv” generelt skal forstås – det er netop dette som er afgørende for dommens udfald.
U 2004.1849H: ”Bilka Horsens sagen I”
Abstrakt fortolkning og konkret subsumption
o Horsens Kommune, K, udarbejder lokalplan. K giver tilladelse til et projekt med etablering af Bilka varehus beliggende i en del af lokalplanområdet.
o Tilladelse påklagedes til Naturklagenævnet, N, af Vejle amts Købmandsforening, F, under henvisning til, at projektet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen.
o N: Det lå indenfor K’s dispensationskompetence at meddele de dispensationer, der var nødvendige til projektets realisering.
o F indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om at N’s afgørelse var ugyldig.
o Landsretten er enig med N.
o HR: Kommunen kunne ikke efter planlovens § 19, stk. 1 give de dispensationer fra lokalplanen, der var nødvendige for at gennemføre et varehusprojekt.
o Dommen illustrerer konkret subsumption. Spørgsmålet er netop, om konkret retsfakta kan henføres under lovbestemmelsen i dette tilfælde lokalplanen. Man prøver således, om Bilka-varehuset – et konkret projekt – kan rummes inden for lokalplanen.
U 1958.455 ”Frugtplantagen”
Lighedsgrundsætningens betydning for prøvelsesintensiteten
- Fritagelse for ejendomsskyld var opgjort efter en retningslinje, hvorefter der blev givet fritagelse, hvis ejendommen var til ejerens erhverv, og afslag hvis det var en lystejendom. Da ejeren påberåber sig lighedsgrundsætningen, og den umiddelbart eneste forskel er dette kriterie, går landsretten her ind og prøver intensivt hvad ”erhvervsejendom” er.
U 2005.2086H ”Afslag på opholdstilladelse”
Prøvelse ved vage og elastiske lovbestemmelser
- Drejer sig om udlændingelovens tilknytningskrav for ægtefæller, jf. Udlændingelovens § 9, stk. 10.
- Efter bestemmelsen kunne der kun gives opholdstilladelse med henblik på ægtefællesammenføring med herboende udlænding, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land udtrykket ”samlede tilknytning” må opfattes som vag og elastisk.
- Konkret sag: Integrationsministeriet meddelt nigeriansk kvinde afslag på opholdstilladelse efter denne bestemmelse. M havde opholdt sig i Danmark siden 1994, de havde 3 børn sammen mv.
- LR opretholdte integrationsministeriets afslag.
- HR: det fremgår af Integrationsministeriets afgørelse, at der er blevet foretaget en samlet vurdering af ægtefællernes tilknytning til Danmark og til deres fælles hjemland Nigeria på tidspunktet for afgørelsen (2002) Herunder taget hensyn til varigheden af M’s ophold i DK, hans tilknytning til arbejdsmarkedet og de tre fællesbørns forhold. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at afgørelsen er baseret på ulovlige kriterier. Anfører, at der ved Udlændingeloven var overladt et skøn, som der ikke var grundlag for at tilsidesætte. De blev foretaget en intensiv prøvelse, men de skønsmæssige elementer prøves med tilbageoldenhed.
- Dommen illustrerer: Så langt som den vage og elastiske lovbestemmelses delvise sproglige præcision og/eller lovforarbejder giver et grundlag, foretager domstolene en retlig prøvelse. Når dette grundlag ikke rækker længere, og der kun er skønsmæssige elementer tilbage, ophører domstolenes prøvelse i hovedsagen. Dvs. prøver ikke skønnets kerne.
U 1986.791H ”De to usamarbejdsvillige tjenestemænd”
Åbenbar urimelighed
- Afholdt tjenstligt forhør af to tj.mænd.
- Forhørslederen indstillede sagen afgjort ved hhv. en advarsel og en irettesættelse.
- K fulgte indstilling, men afskedigede samtidig de to tjenestemænd med sædvanligt varsel og opsat pension på grund af samarbejdsvanskeligheder.
- HD flertal: afskedigelse ikke uberettiget eller ugyldig. K havde ikke ved tjenstlig undersøgelse givet afkald på eller afskåret sig fra at afskedige tjenestemændende pga. samarbejdsvanskeligheder.
- DISSENS (Dommer Kardel): afskedigelse uberettiget, måtte antages at de samarbejdsproblemer, som kommunen angav som grund til afskedigelse, var de samme som gav anledning til den tjenstlige undersøgelse. Under disse omstændigheder fandt denne dommer, at afskedigelsen åbenbart gik ud over, hvad der måtte anses for rimeligt.
- Første gang en højesteretsdommer nævner åbenbar urimelighed, og derved bliver det til gældende ret.
U 2014.681 H ”Postkasse i KBH”
Åbenbar urimelighed
- S driver virksomhed fra en adresse i Aabenraa Kommune, men efter aftale med SKAT var S registreret med virksomhed i Københavns Kommune. S ansøger ved brev om fritagelse af affaldsgebyr, eftersom at hans virksomhed ikke havde affaldsudgifter i Københavns Kommune. Dette blev afvist af KK. Landsretten fandt dette afslag åbenbart urimeligt, idet KK ikke fritog S, til trods for at han opfyldte betingelserne for fritagelse.
U 2000.645 H ”Førtidspension – Ankestyrelsen”
(Prøvelse af faktum)
(Prøvelseshæmmende faktorer)
- HR: ”Domstolenes prøvelse af afgørelser om tilkendelse af førtidspension omfatter de administrative myndigheders bedømmelse af, om de nævnte betingelser er opfyldt, selvom denne bedømmelse til dels beror på bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Det må imidlertid ved prøvelsen tages i betragtning, at revaliderings- og pensionsnævnene, nu de sociale nævn, og den Sociale Ankestyrelse gennem behandlingen af et stort antal sager har en særlig erfaring i disse bevisvurderinger og bistås af fast tilknyttede lægekonsulenter. Der må derfor foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en administrativ afgørelse om førtidspension.” På baggrund af en række speciallægeerklæringer underkendte HR imidlertid (den Sociale) Ankestyrelsen, idet man fandt det godtgjort, at sagsøgers invaliditet forelå allerede i 1988 og at hendes erhvervsevne var nedsat med 2/3 (og derfor ikke som forudsat af Ankestyrelsen kunne klare et halvdagsjob).
- Sagen illustrerer dels domstolenes tilbageholdenhed ved bevisbedømmelse, når der er særlig fagkundskab involveret, men også at domstolsprøvelsen kan intensiveres, hvis retten tilføjes den rette fagkundskab.
U 2005.397 S ”Forbudte barnevogne”
Prøvelse af faktum
- Sikkerhedsstyrelsen nedlægger på baggrund af en test fra Forbrugerinformationen påbud om at Jysk og ENG indstilling af salg af barnevogne og tilbagekaldelse fra forhandlere. S&H erklærer påbuddet ugyldigt, bl.a. fordi styrelsen har tilsidesat partshøringskravet, begrundelseskravet, vejledningskravet, lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet, og fordi: ”Sikkerhedsstyrelsen ikke har godtgjort, at den Carena Malu, som ENG sælger i Danmark, svarer til den, som blev afprøvet på Forbrugerinformations testlaboratorium, men som var sendt fra Finland, og som efter det af ENG oplyste har en anden udformning. Sikkerhedsstyrelsens afgørelse lider derfor af en væsentlig mangel som følge af faktisk vildfarelse”. Da det måtte antages at der var alvorlige fejl ved vognene, bestemte retten, at ophævelsen først fik virkning, når Sikkerhedsstyrelsen havde truffet ny afgørelse i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Man skal bemærke at Sø- og handelsretten prøver sagens faktum og fastslår faktisk vildfarelse hos myndigheden.
U 2007.262H: ”Den jugoslaviske asylansøger”
Endelighedsbestemmelser
- Flygtningenævnet træffer afgørelse om at afvise asyl til jugoslavisk statsborger, A, for 2. gang. 2. gang med den begrundelse, at det ikke var sandsynliggjort, at A havde været i en konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser. A indbragte det nye afslag for domstolene.
- LD’s flertal: henset til endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8, er der ikke grundlag for en prøvelse af denne afgørelse.
- HR’s flertal: Spørgsmålet, om hvorvidt det er berettiget at stille de betingelser for asyl, som Flygtningenævnet havde lagt vægt på, og som bl.a. angår bevistema og bevisbyrde er et retsspørgsmål, som uanset endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8 er underlagt domstolenes prøvelse.
- hjemviste sagen til Flygtningenævnet.
- DISSENS (2, bl.a. Jens Peter Christensen): stemmer for at stadfæste LD’s dom, da det er et spm. om bevisbedømmelse; altså subsumption, der henhører under Flygtningenævnet, hvorfor det ikke er muligt at udskille det som et retsspørgsmål.
U 2007.1 Ø ”Besætningsnævnet og LUNA A”
Prøvelseshæmmende faktorer
- Sømændenes Forbund - København anlagde sag mod Besætningsnævnet vedrørende gyldigheden af en af Besætningsnævnet truffet afgørelse om besætningsfastsættelsen på et bugserskib, som stred mod den af Søfartsstyrelsen trufne afgørelse herom. Udtalt, at nævnet i medfør af den på afgørelsestidspunktet gældende § 16, stk. 4, i lov om skibes besætning bortset fra formanden var sammensat af medlemmer fra såvel de søfarendes som redernes organisationer. På baggrund af nævnsmedlemmernes særlige erfaring i sager vedrørende besætningsfastsættelse på skibe måtte der foreligge et sikkert grundlag for, at domstolene kan tilsidesætte det skøn, der ifølge loven var overladt til nævnet i det enkelte tilfælde. Efter det fremkomne var der ikke grundlag for at tilsidesætte det af nævnet udøvede skøn eller fastslå, at nævnet på ulovlig vis havde tilsidesat administrativ praksis på området. Da der endvidere ikke var grundlag for at statuere, at nævnet, eller et eller flere af medlemmerne, ved afgørelsen havde inddraget usaglige kriterier i afvejningen, toges Besætningsnævnets påstand om frifindelse til følge. Dvs. DS er tilbageholdende i deres prøvelse, da nævnet besidder en særlig sagkundskab.
U 1985.368 H ”Odder Sygehus”
Prøvelseshæmmende faktorer
o Sagen omhandler en kvinde, der bliver opereret på Odder sygehus og i stedet for efterfølgende at køre hende på en opvågningsstue, bliver hun kørt tilbage til sengeafdelingen, da Odder sygehus ikke har en såkaldt opvågningsstue. Selvom tun tilses, finder personalet på Odder sygehus hende livløs et kvarter efter at hun er kørt til sengeafdelingen, hvorfor hun ryger på intensiv, hvor man forsøger at redde hendes liv, hvilket ikke lykkes. Den pågældende kvinde forbliver herefter bevidstløs indtil sin død. Kvindens ægtefælle N anlægger herefter sag mod Odder sygehus, han mener, at sygehuset er erstatningsansvarligt. Heroverfor påstår sygehuset frifindelse. Det afgørende er i dette tilfælde, om det, som er sket, er lægeligt forsvarligt. Den almindelige danske lægeforenings responsumudvalg mener, at den pågældende kvinde ikke er blevet tilstrækkeligt tilset, hvorimod retslægerådet ikke finder nogen fejl i forbindelse med bedøvelse, operationen eller efterbehandlingen. Landsrettens flertal vil give N medhold i sin erstatningspåstand og dømme hospitalet pga., manglende veludannet personale, mens landsrettens mindretal og HD vælger at give Odder sygehus medhold, ds det ikke kan antages, at der er blevet begået lægelige fejl samt der ikke er nogen holdepunkter for, at sygehusets indretning eller organisering var uforsvarligt og dermed ansvarspådragende.
o Dommen illustrerer at domstolene ikke vil afgøre hvilke ressourcer der skal stilles til rådighed for sygehusvæsenet, da dette først og fremmest er et politisk-økonomisk spørgsmål. Man kan således ikke støtte ret på, at andre sygehuse har en anden standards.
U 1971.126 H ”Murermester Hansen i Viby”
Bevis i prøvelsessager
- Om ekspropriationserstatningens størrelse. Sagen er lidt problematisk fra myndighedernes side. Myndigheden har ikke partshørt borgeren eller skrevet nogen begrundelse (garantiforskrifter). Retten deler sig. 5 dommere: der er mangler, men ikke grove nok til at afgørelsen kan tilsidesættes – borgeren havde haft andre muligheder for at udtale sig. (Dommen er fra før forvaltningslovens tid). 2 dommere: De siger, som de 5 dommere, der er ikke oplysninger nok. Men der er sagsbehandlingsmangler, så bevisbyrden er vendt. (Fejlkonstateringer kan altså vende bevisbyrden, men det fandt flertallet ikke, at der var grundlag for i denne dom). Borgeren har ikke givet grundlag for at det ville have været anderledes.
- Dommen illustrerer, at selvom der er sket sagsbehandlingsfejl får de ikke betydning, hvis parten stadig har haft mulighed for at frembringe de fornødne oplysninger.
- Kommentar til dommen, Høyrup: det var forvaltningen, der havde foretaget fejlen – det var ikke hans skyld. Derfor skulle han ikke bevise, om det havde konkret betydning i denne sag.
U 1971.830 V ”Afdelingsleder på maskinmesterskole”
Bevis i prøvelsessager
- På et tidspunkt beslutter formanden at afskedige A på baggrund af nogle småting (de havde haft mange uoverensstemmelser internt). De afskediger ham uden partshøring. A protesterer. Da A ikke er blevet partshørt, bliver bevisbyrden vendt, således at forvaltningen nu skal bevise at partshøringen ikke har haft indflydelse på udfaldet. A vinder sagen, da forvaltningen ikke kan løfte denne bevisbryde
- Dommen illustrerer, at forsømmelse af garantiforskrifter kan få bevisbyrde til at vende, således at forvaltningen nu skal bevise at forsømmelsen ikke har haft indflydelse på afgørelsen.
VLD af 8. juni 1990 ”De forurenede løg”
Syn og skøn
- Under en brand forurenes en masse løg, der var opbevaret i en bygning sammen med sprøjtemidler. Kommunen påbyder ejeren at lade løgene destruere på kommunekemi og foranlediger dette gjort på ejerens regning. Herefter er der ikke flere løg, der kan underkastes analyse. Syn- og skøn konkluderer, at løgene selv i ”worst-case” ikke kan antages at være blevet så forurenede, at destruktion på Kommune Kemi i Nyborg var nødvendig. Det havde været tilstrækkeligt med deponering på kontrolleret losseplads. Mener at K’s handlemåde var forhastet. Det der støtter hele afgørelsen er syn og skøns erklæringen. Var denne ikke foretaget ville sagen nok have været faldet ud til den anden side.
