Metabolisme - DM behandling

Question 1

Hvilke 2 antidiabetika kan give svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?

a. Metformin
b. Insulin
c. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog
d. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Answer 1

b. Insulin
e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Question 2

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
d. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Answer 2

d.Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 3

Hvilke 2 udsagn er korrekte?

a. Glukagon hæmmer glukoneogenese
b. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi
c. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv

Answer 3

d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv

Question 4

Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?

a. Insulin actrapid 2 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose.
b. Insulin actrapid 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil normalt blodglucose.
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
d. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. 2 gange i døgnet indtil normalt blodglucose.
e. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose

Answer 4

c.Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.

Question 5

Efter 12 timers behandling af ovenstående patient (behandlet med Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose) er blod glucose faldet til 11 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?

a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
b. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
c. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum justeret efter serum K
e. 20% glucose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time

Answer 5

a.Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K

Question 6

En 23-årig kvinde med type-1 diabetes behandlet med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus til natten og Novorapid til måltiderne og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

a. Øge insulin-dosis til morgen måltidet og øge til middag
b. Øge insulin-dosis til middag og reducere til aftensmaden
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
d. Øge insulin-dosis til morgen, og øge insulin til natten
e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat

Answer 6

c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag

Question 7

En 59-årig mand med mangeårig diabetes type-2 indlægges akut på sårcentret på grund af et inficeret og ildelugtende sår på venstre forfod, der er rød, øm og hævet. Legemstemperaturen er 39,4°C. Man vurderer, at der er et akut behandlingsbehov.

I hvilken rækkefølge skal behandlingen af en sådan tilstand foregå?

1. Akut amputation under antibiotikadække, karkirurgisk vurdering, immobilisering
2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
3. Immobilisering, karkirurgisk vurdering, amputation under antibiotikadække
4. Ingen af ovennævnte

Answer 7

2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation

Question 8

Hvilket udsagn er korrekt?

1. Glukagon hæmmer glukoneogenese
2. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
3. Insulin hæmmer lipolyse
4. Alkohol øger virkningen af glukagon i leveren
5. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi

Answer 8

3. Insulin hæmmer lipolyse

Question 9

En 53-årig mand med diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

1. Reducere insulin-dosis morgen og aften
2. Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
3. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Answer 9

4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten

Question 10

Du er sammen med en 48 årig patient med Type 2 diabetes blevet enige om at det er nødvendigt at supplere patientens behandling med metformin med et yderligere antidiabetisk præparat, da HbA1c er forhøjet til 69 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.

Patienten ønsker en behandling der ikke kan give hypoglykæmi og meget gerne et så stort vægttab som muligt. Det skal helst være det billigste præparat der opfylder patientens ønsker. Hvad vil du foreslå patienten? Og hvis prisen ikke var afgørende? Angiv det billige først og derefter det dyre:

1. SU-præparat, SGLT2-hæmmer
2. DPP4-hæmmer, Insulin
3. DPP4-hæmmer, SGLT2-hæmmer
4. GLP-1 analog, DPP4-hæmmer
5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog

Answer 10

5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog

Question 11

En 6 år gammel dreng indlægges med nyopdaget diabetes. Der opstartes straks insulin behandling på pen. Allerede efter få uger overvejes skift til behandling på insulinpumpe. Hvilke af nedenstående udsagn omkring brug af insulinpumpe til børn er korrekte?

a) I pumpen anvendes Levemir som basalinsulin og Novorapid som bolusinsulin
b) Behandlingen kan finjusteres med skiftende basalrater ila. døgnet
c) Antal kulhydrater i maden indtastes i pumpen, der herudfra beregner insulinbehovet
d) Der er brug for færre blodsukkermålinger, når insulinpumpe anvendes
e) Der er risiko for hurtig udvikling af ketoacidose, hvis insulintilførslen svigter (bøjet kateter, pumpesvigt)
f) Insulinpumpebehandling anvendes stadig relativt sjældent i barnealderen

Answer 11

b) Behandlingen kan finjusteres med skiftende basalrater ila. døgnet
c) Antal kulhydrater i maden indtastes i pumpen, der herudfra beregner insulinbehovet
e) Der er risiko for hurtig udvikling af ketoacidose, hvis insulintilførslen svigter (bøjet kateter, pumpesvigt)

Question 12

En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin) til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus (langtsomtvirkende insulin) til natten (L). Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang?

Dato:
25-10-16
Morgen: 19,2 (12 IE)
Middag: 3,4 (8 IE)
Aften: 5,5 (6 IE)
Kl. 22: 8,1 (14 IE)

26-10-16
Morgen: 17,4 (12 IE)
Middag: 4,2 (8 IE)
Aften: 6,1 (6 IE)
Kl. 22: 7,4 (14 IE)

a) Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter
b) Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid
c) Ophøre med Novorapid og sætte patienten på humanhurtigtvirkende insulin i samme dosis
d) Øge Lantus insulin-dosis til natten og sætte NR insulin dosis til morgenmaden ned
e) Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne

Question 13

Hvilke af følgende behandlinger kan give hypoglykæmi?

a) Insulinbehandling
b) GLP-1 analog behandling
c) Metformin sammen med SU præparat
d) DPP4 hæmmer behandling
e) SU behandling

Answer 13

a) Insulinbehandling
c) Metformin sammen med SU præparat
e) SU behandling

Question 14

En 54-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til rutineundersøgelse hos praktiserende læge. Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin/kretinin ratio på spoturin. Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE -hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var normal med en værdi på 97mikromol/l. Ved kontrol 2 måneder senere viser blovdprøver et S-kreatinin på 115mikromol/l, men aftagende proteinuri. Hvad vil du gøre?

a) Ophøre med medicinen
b) Reducere dosis
c) Fastholde aktuelle dosis, idet en stigning i S-kreatinin på 15-20% accepteres, og foretage ny kontrol nogle uger senere

Answer 14

c) Fastholde aktuelle dosis, idet en stigning i S-kreatinin på 15-20% accepteres, og foretage ny kontrol nogle uger senere

Question 15

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

1) Glukagon, kortisol, GLP-1, og C-peptid
2) Katekolaminer, væksthormon, leptin og proinsulin
3) Glukagon,katekolaminer, kortisol, væksthormon
4) Glukagon, kortisol, TSH, vasopressin

Answer 15

3) Glukagon,katekolaminer, kortisol, væksthormon

Question 16

Hvad kan forklare forekomsten af forhøjet serum insulin samtidigt med lav serum C-peptid hos en ikke-diabetisk patient med svær hypoglykæmi.

1) Indtagelse af sulfonylurinstof, fx. glimepirid (Amaryl)
2) Injektion med GLP-1 analog, fx liraglutide (Victoza)
3) Nyreinsufficiens
4) Injektion med human insulin, fx. Insuman Rapid

Answer 16

4) Injektion med human insulin, fx. Insuman Rapid

Question 17

En 83-årig kvinde med Type 2 diabetes, behandles med 2-gangs-insulinterapi. Nedenfor kan du se hendes blodglukose-målinger (mmol/l) før måltiderne og til sengetid over et par dage samt den insulin (NovoMix, blandingsinsulin) hun har taget.

Dato Morgen Middag Aften Kl. 22
05-04-16 5.3 (40 IE) 16,1 8,5 (12 IE) 10,1
06-04-16 7.2 (40 IE) 15,7 9,1 (12 IE) 9,9

1) Reducere insulin-dosis morgen og aften
2) Øge insulin-dosis til morgen og aften
3) Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4) Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
5) Rykke insulininjektionen om morgenen til frokost (uændret dosis) og uændret insulin-dosis til aftensmåltidet

Answer 17

3) Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften

Question 18

En 38 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.
Patienten ønsker en behandling der er så billig som mulig og er ligeglad med at vægten skulle stige en smule og ligeglad med en evt. risiko for hypoglykæmi. Hvad vil du foreslå patienten?

1) Insulin
2) DPP4-hæmmer
3) Sulfonylurinstof-præparat (fx. Glimipirid)
4) GLP-1analog
5) SGLT2-hæmmer

Answer 18

3) Sulfonylurinstof-præparat (fx. Glimipirid)

Question 19

Hvilke af nedenstående præparater bruges som “langsomtvirkende” insulin? (der er tre rigtige svar)

1) Novo Rapid (insulin Aspart)
2) Levemir (insulin Detemir)
3) Tresiba (insulin Degludec)
4) Lantus (insulin Glargine)
5) Apidra (Insulin Glulisin)

Answer 19

2) Levemir (insulin Detemir)
3) Tresiba (insulin Degludec)
4) Lantus (insulin Glargine)

Question 20

Hvilket hormon er Victoza (liraglutide) konstrueret ud fra?

1) Insulin
2) Glucagon
3) GIP
4) GLP-1
5) IGF-1

Answer 20

4) GLP-1

Question 21

Hvilke af følgende udsagn er korrekte vedr. behandling af Type 2 diabetes patienter (der er to rigtige svar)

1) Patientens måling af blodglukose i dagligdagen anbefales aldrig
2) Patientens behandling kan i nogle situationer afhænge af patientens genetiske baggrund for diabeten
3) Metformin anbefales ikke som 1. valgspræparat
4) Metformin er kjontraindiceret ved GFR < 30 ml/min
5) SGLT-2 hæmmer behandling er aldrig set associeret med diabetisk ketoacidose

Answer 21

2) Patientens behandling kan i nogle situationer afhænge af patientens genetiske baggrund for diabeten
4) Metformin er kjontraindiceret ved GFR < 30 ml/min

Question 22

En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?

a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon

Answer 22

*e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon

Question 23

En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?

a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer

Answer 23

*d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin

Question 24

Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?

a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog

Answer 24

*a. Tresiba, Lantus, Toujeo

Question 25

Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?

a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid

Answer 25

*c. Barnet skal have 7 IE Novorapid

Question 26

Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?

a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter

Answer 26

*d. Ca. 50 patienter

Question 27

En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?

a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.

Answer 27

*e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.

Question 30

En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.

Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?

a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud

Answer 30

*d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)

Question 31

En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.

Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog

Answer 31

*a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer

Question 32

En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.

Hvad vil du foretage dig herefter?

a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer

Answer 32

*d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid

Question 33

En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?

a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer

Answer 33

*b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof

Question 34

En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?

a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte

Answer 34

*b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus

Question 35

En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?

a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid

Answer 35

*c. Metformin plus Januvia

Question 36

En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.

a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren

Answer 36

*a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet

Question 37

Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?

a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt

Answer 37

*c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt

Question 38

En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.

Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?

a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal

Answer 38

*b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)

Question 39

Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI.

Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter?

ovenstående pt: En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling. Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter? *b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)

a. Indhente epikrise fra Sverige
b. Starte behandling med hjertemagnyl
c. Starte behandling med et statin-præparat
d. Sende patienten til diætist
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat

Answer 39

*e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat

Question 40

En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?

a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten

Answer 40

*c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad

Question 41

En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.

I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:

Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:

1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion

Answer 41

*3) Intravenøs NaCl bolus + infusion

Question 42

En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.

Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog

Answer 42

*e. Tillægge en GLP-1 analog

Question 43

En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).

Hvad bør gøres herefter?

a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb

Answer 43

*d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner

Question 46

Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.

a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid

Answer 46

*d. Barnet skal have 10 IE Novorapid

Question 47

En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?

a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.

Answer 47

*d. Ingen ting.

Question 48

En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?

a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.

Answer 48

*b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.

Question 49

En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?

a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.

Answer 49

*d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.

Question 50

En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.

a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.

Answer 50

*e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.

Question 51

En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?

a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.

Answer 51

*d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.

Question 52

Opgave 24. En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?

a. Øge insulin-dosis morgen og aften
b. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
c. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
d. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
e. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften

Answer 52

b. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen

Question 53

Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt:

a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling.
b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor.
c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen.
d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin.
e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.

Answer 53

*e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.

Question 54

ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?

a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.

Answer 54

*b. dilatation af den efferente arteriole.

Question 55

Opgave 22. En 38 årig mandlig patient med type-2 diabetes er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.

Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin. Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?

1. Insulin
2. DPP4-hæmmer
3. SU præparat
4. GLP-1 analog
5. SGLT2-hæmmer

Answer 55

5.SGLT2-hæmmer

Question 56

Opgave 23. Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?

1. Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
2. Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
3. Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
5. Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige

Answer 56

4.Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger

Question 58

Ud over andre skader er alkoholafhængighed farligt for patienter med insulinbehandlet diabetes, fordi de får:

1. Nedsat hepatisk insulinresistens og derfor yderligere hyperglykæmi
2. Forhøjet gammaglutamyltransferase, som hæmmer glukosetransporten til cerebrum
3. Høj risiko for arteriosklerose på grund af flere frie fede syrer
4. Øget risiko for insulinshock på grund af nedsat hepatisk gluconeogenese
5. Forhøjet middelcellevolumen, som forværrer mikroangiopatien

Answer 58

4. Øget risiko for insulinshock på grund af nedsat hepatisk gluconeogenese

Question 59

Hvilket af følgende præparater til behandling af Type 2 diabetes kan give hypoglykæmi?

1. SGLT2-hæmmer (f.eks. Jardiance)
2. GLP-1 receptor analog (f.eks. Victoza)
3. Metformin
4. DPP4 hæmmer (f.eks. Januvia)
5. Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)

Answer 59

5. Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)

Question 60

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

1. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
5. C-peptid, proinsulin, GLP-1 og kortisol

Answer 60

2. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 61

En 38 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin. Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?

1. Insulin
2. DPP4-hæmmer
3. SU præparat
4. GLP-1 analog
5. SGLT2-hæmmer

Answer 61

5. SGLT2-hæmmer

Question 62

Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?

1. Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
2. Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
3. Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
5. Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige

Answer 62

4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger

Question 63

Hvilken af nedenstående udsagn er de mest korrekte om insulinpumpe-behandling?

1) Insulinpumpebehandling øger risikoen for hypoglycæmi
2) Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
3) Insulinpumpebehandling kræver færre målinger af blodglucose end konventionel insulin 4-gangs-terapi
4) Insulinpumpe behandling tilbydes alle nydiagnostiserede patienter med type- l diabetes under 25 år
5) Insulinpumper koblet op på kontinuerlig måling af subkutan vævs glukose koncentration udregner selv hvor meget insulin patienten skal have over hele døgnet.

Answer 63

2) Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette

Question 64

Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?

1. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
2. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
3. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
4. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
5. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin

Answer 64

1. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan

Question 65

Hvilket udsagn om langsomt virkende basalinsulin er IKKEkorrekt?

1. Dækker kroppens basale insulinbehov udenfor måltider
2. Doseres x 1-2 dagligt
3. Injiceres oftest subkutant i låret
4. Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
5. Følgende insuliner er langsomtvirkende: Levemir, Lantus, Tresiba

Answer 65

4. Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)

Question 66

En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.

Hvad vil du gøre?

A. Foranstalte renografi indenfor få uger

B. Bestille en Chrom-EDTA clearance

C. Bestemme døgnudskillelsen af protein

D. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist

E.Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere

Answer 66

E.Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere

Question 67

En ældre kvinde med type 2 diabetes har fået tillagt et præparat til sin glukosesænkende behandling, og indlægges efter få dages behandling med svær hypoglykæmi.

Hvilket præparat er årsag til hypoglykæmi hos denne patient?

A. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog, der gives dagligt.

B. Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer

C. Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer

D. Semaglutid (Ozempic), som er en GLP-analog, der gives ugentligt

E. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Answer 67

E. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof

Question 68

En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi.
Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt.

Hvilket udsagn er korrekt?

A. Glukagon øger glukoseoptagelsen i kroppen

B. Alkohol øger glukoneogenesen i leveren

C. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen

D. Glukagon hæmmer glukoneogenesen i leveren

E. Falck skulle have givet insulin i stedet for glukagon

Answer 68

C. Alkohol modvirker glukagons effekt på glukoneogenesen

Question 69

En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.

Hvordan kan det påvises biokemisk?

A. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid

B. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid

C. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid

D. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid

E. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid

Answer 69

E. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid

Question 70

En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).

Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?

A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad

B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.

C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis

D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost

E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin

Answer 70

A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad

Question 71

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker? Et korrekt svar.

A. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin

B. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

C. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1

D. Katekolaminer, leptin og TSH

E. Aldosteron, TSH og vasopressin

Answer 71

B. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 72

En dreng på 10 år med dysreguleret diabetes indbringes rodende, konfus, svært dehydreret, med udtalt Kussmauls respiration og vægttab fra 36 til 31 kg. Der tages blodprøver som ultrahaste. pH 6,96, BE -30, blodketon 5,7, BS 35, Na 147, K 4,2.

Hvad er absolut første og livreddende behandling?

A. 8 IE hurtigvirkende insulin (Novo/Act-rapid) i.m.

B. Insulindrop 0,1 IE/kg/time

C. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time og samtidig insulindrop

D. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop

E.Insulindrop 0,1 IE/kg/time og isoton NaCl tilsat bicarbonat for at korrigere acidosen

Answer 72

D. Isoton NaCl 10 ml/kg i.v. over den 1. time uden samtidig insulindrop

Question 73

En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.

Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?

A. Tillægge insulin behandling

B. Tillægge glitazon behandling

C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling

D. Tillægge GLP-1 analog behandling

E. Tillægge acarbose behandling

Answer 73

D. Tillægge GLP-1 analog behandling

Question 74

En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.
Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!

Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?

A. Tillægge insulin behandling

B. Tillægge glitazon behandling

C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling

D. Tillægge GLP-1 analog behandling

E. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling

Answer 74

C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling

Question 75

En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi.
For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.
Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?

A.GLP1 behandling

B. Insulin behandling

C. SGLT2 hæmmer behandling

D. SU (Sulfonylurinstof) behandling

E. Glitazon behandling

Answer 75

C. SGLT2 hæmmer behandling

Question 77

Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?

1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
2. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH

Answer 77

1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon

Question 78

Ovenstående patient (Senere på din vagt indbringes en 82 årig kvinde med hypoglykæmi på 1,7 mmol/l. Hun er ligeledes ved ankomst til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling. Hun oplyser at hun er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samy glimepirid 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, se-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl normalt Ekg) viser sig at have en HbA1c på 41 mmol/mol.

Hvad vil du foretage dig hvad angår patientens antidiabetiske behandling?

1. Seponere glimeperid og fortsætte metformin
2. Seponere metformin og fortsætte glimeperid
3. Seponere både glimeperid og metformin og starte behandling med en DPP4-hæmmer
4. Pausere medicinen og se an
5. Seponere og starte insulinbehandling

Answer 78

4. Pausere medicinen og se an

Question 79

Ud over andre skader er alkoholafhængighed farligt for patienter med insulinbehandlet diabetes, fordi de får:

1. Nedsat hepatisk insulinresistens og derfor yderligere hyperglykæmi
2. Forhøjet gammaglutamyltransferase, som hæmmer glukosetransporten til cerebrum
3. Høj risiko for arteriosklerose på grund af flere frie fede syrer
4. Øget risiko for insulinshock på grund af nedsat hepatisk gluconeogenese
5. Forhøjet middelcellevolumen, som forværrer mikroangiopatien

Answer 79

4. Øget risiko for insulinshock på grund af nedsat hepatisk gluconeogenese