Lav ikke GI - diagnose Flashcards by A VT

Hvilken af nedenstående patienter har størst risiko for at udvikle mavesår?

a. En 43-årig mand, der er i behandling med ibuprofen (NSAID) 200 mg x 3 dagligt
b. En 72-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med pantoprazol (PPI) 40 mg dagligt
c. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt
d. En 69-årig mand, der er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt
e. En 66-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og ryger 20 cigaretter dagligt

*c. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde henvender sig med mavesmerter og tendens til forstoppelse gennem flere uger. Hvilken af nedenstående er den mest relevante differentialdiagnose?

a. Hyperthyreoidisme
b. Colitis ulcerosa
c. Colon cancer
d. Hypocalcæmi
e. Colon irritable

*e. Colon irritable

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. nyopståede og tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi, men patienten ønsker ikke dette. Hvad er det mest sandsynligt hun fejler?

a. Cancer ventriculi
b. Ulcus ventriculi
c. Reflux oesophagitis
d. Ulcus duodeni
e. Funktionel dyspepsi

*e. Funktionel dyspepsi

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Det drejer sig om en 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men som har været alkohol-abstinent gennem 2 år. Hun henvender sig nu til egen læge pga. ikterus.

Der foreligger nu følgende blodprøver:

Den mest sandsynlige diagnose vil være?

a. Primær biliær cholangitis
b. Autoimmun hepatitis
c. Primær scleroserende cholangitis
d. Hæmokromatose
e. Alkoholbetinget hepatitis.

*b. Autoimmun hepatitis

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hyppigste årsag til nedre GI blødning er:

a. Diverticulosis coli
b. Hæmoride
c. Mb. Crohn kolit
d. Polypper
e. Malign tumor

*a. Diverticulosis coli

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 65-årig kvinde er blevet radikalt opereret for kræft i bugspytkirtlen (mikroskopi viser adenokarcinom i pancreas og frie resektionsrande). Efterfølgende er der givet adjuverende kemoterapi.Hvad er denne persons forventede 5-års overlevelse?

a. 0-5 %
b. 25-30 %
c. 50-55 %
d. 65-70 %
e. 90-95 %

*b. 25-30 %

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvad er den hyppigste årsag til mekanisk tyndtarmsileus?

a. Tarm-tumor
b. Slugt fremmedlegeme
c. Peritoneal carcinose
d. Adhærencer efter tidligere operation
e. Volvulus

*d. Adhærencer efter tidligere operation

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvilket udsagn om akut appendicitis er korrekt?

a. Normal CRP udelukker sygdommen
b. Normal temperatur udelukker sygdommen
c. Normal CT-skanning af abdomen udelukker sygdommen
d. Ses ikke hos ældre over 80 år
e. Ingen af ovennævnte

*e. Ingen af ovennævnte

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt?

a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus
b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET)
c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom
d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus
e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom

*e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan inddeles i 2 vigtige undertyper – Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt?

a. Morbus Crohn forekommer hyppigt segmentær
b. Inflammationen strækker sig dybere ned i tarmvæggen ved colitis ulcerosa end ved Mb. Crohn
c. Granulomer ses typisk både ved colitis ulcerosa og ved Mb. Crohn
d. Toksisk megacolon er en komplikation som især ses ved Mb. Crohn
e. Colitis ulcerosa forekommer kontinuerlig og inddrager oftest ileum

*a. Morbus Crohn forekommer hyppigt segmentær

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Leverbiopsi er stadigvæk et vigtigt redskab i udredningen af kronisk hepatitis, især når der er mistanke om udvikling af svær fibrose. Hvilket af de følgende udsagn er korrekt?

a. Ved autoimmun hepatitis (AIH) ses granulomer i portalrummene
b. Ved primær skleroserende kolangitis (PSC) ses onion-skin fibrose omkring centralvenerne
c. Ved primær biliær kolangit (tidligere betegnet som primær biliær cirrose, PBC) ses mange IgG4-positive plasmaceller
d. Steatohepatitis er den hyppigste årsag til skrumpelever i den vestlige verden
e. Ved kronisk viral hepatitis er eosinofile granulocytter den dominerende type af betændelsesceller

*d. Steatohepatitis er den hyppigste årsag til skrumpelever i den vestlige verden

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

22-årig tidligere rask kvinde, der for 3/4 år siden under ”rygsæktur” i Asien havde tilfælde af svær diarré behandlet med Azithromycin. Efter hjemkomsten perioder med diarré og ledsagende mavesmerter. Ingen blod i afføring, ingen feber, ingen ledsmerter. Har genvundet sin vægt. P-CRP <6 mg/l, Blod Hb, leukocyt- og thrombocyttal er normale. Ingen eosinofili. Normal F-Calprotectin. Ingen parasitter ved mikroskopi og PCR af fæces. Gentest for Laktasemangel viser T/C. Kolo-ilioskopi normal. Transglutaminase IgA-antistof ikke forhøjet.

Mest sandsynlige diagnose er:

a. Infektionsinduceret laktasemangel
b. Whipples sygdom
c. Postinfektiøs colon irritabile
d. Clostridium difficile enteritis
e. Hypogammaglobulinæmi.

*c. Postinfektiøs colon irritabile

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

32 årig kvinde henvist med øvre abdominalsmerter gennem flere år. Egen læge har testet for Helicobacter pylori, denne test er negativ. Herudover har patienten været i behandling med proton-pumpe hæmmer, det hjalp lidt i starten, men ikke længere. Patienten kan have lidt obstipationstendens, anvender magnesia med god virkning. Ikke medicinforbrug i øvrigt. Vægten stabil.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

a. Refluksesophagitis
b. Funktionel dyspepsi
c. Peptisk ulcus
d. Galdestens sygdom
e. Kronisk pancreatitis

*b. Funktionel dyspepsi

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

85-årig svær dement kvinde, kendt med hypertension, indlægges fra plejehjem med pludselig debut af diarré og opkastning. Hun har blodtryk på 89/54 mm Hg og temperatur på 38.1 grader celsius. Medfølgende datter fortæller, at en stor del af personalet og de andre beboere på plejehjemmet også er syge med samme billede som moderen.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Ileus på baggrund af uerkendt coloncancer.
b. Infektion med norovirus.
c. Fødevarebåren infektion med Listeria.
d. Anafylaktisk reaktion på antihypertensiv medicin.
e. Fødevarebåren infektion med hepatitis A.

*b. Infektion med norovirus.

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvad er den hyppigste smittevej for patienter med hepatitis C i Danmark?

a. Seksuel overførsel
b. Intravenøst stofmisbrug
c. Vertikal smitte fra mor til barn.
d. Inficerede blodprodukter
e. Fæco-oral smitte.

*b. Intravenøst stofmisbrug

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 45-årig mand kommer til gastroskopi på grund af måltidsrelaterede smerter i epigastriet og halsbrand. Ikke dysfagi. Intet vægttab - BMI 32 kg/m2. Anvender antacidum p.n. med god effekt. Man finder et middelstort veldefineret hiatushernie af typen glidehernie, ellers normale fund.

Mest sandsynligt er der tale om:

a. Refluksøsofagitis
b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis
c. Angina pectoris
d. Dysmotilitet i øsofagus
e. Funktionel dyspepsi

*b. Gastroøsofageal reflukssygdom uden øsofagitis

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 30-årig kvinde er blevet bekymret for, om hendes vane med at nyde en flaske rødvin hver aften har skadet hendes lever. Moderen døde af skrumpelever. Hendes læge har taget blodprøver, se tabel nedenfor. En ultralydsscanning viser en let forstørret lever med øget ekkomønster. Fibroscanning 5,0 kPa. Hendes BMI er 30 kg/m2.

Hvad tyder undersøgelserne mest på?

a. Alkoholisk hepatitis
b. Alkoholisk fibrose
c. Alkoholisk steatose
d. Alkoholisk cirrose
e. Non-alkoholisk steatose

*c. Alkoholisk steatose

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 40-årig mand har fået diagnosen leverfibrose som følge af hæmokromatose med klassisk HFE-mutation. Han har en ældre søster og to yngre brødre. Faderen har hjertesvigt, moderen er klinisk rask. Han har selv to sønner. Hustruen er undersøgt og har ikke HFE-mutationer.

Hvad er korrekt vedrørende familiens risiko for at have hæmokromatose?

a. Hans to sønner har 50% risiko
b. Alle nævnte familiemedlemmer har 25% risiko
c. Begge forældre er bærere af sygdommen, men kan ikke have den selv
d. Hans søskende har mindst 25% risiko
e. Hans søskende har alle 50% risiko

*d. Hans søskende har mindst 25% risiko

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvad er den hyppigste årsag til tyndtarmsileus?

a. Tyndtarmstumor
b. Adhærencer efter tidligere operation
c. Fremmedlegeme
d. Volvulus
e. Inflammatorisk tarmsygdom

*b. Adhærencer efter tidligere operation

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En sygeplejeske har stukket sig på en nål efter at have givet en antibiotikainjektion til en narkoman i behandling for infektiøs endocardit. Narkomanen har kronisk hepatitis B og C. Hun møder nu til svar på sin blodprøve taget umiddelbart efter stikuheldet. Prøven er HBsAg positiv, antiHBc positiv, antiHBc-IgM negativ, antiHBs negativ, antiHCV negativ, antiHIV negativ.

Hvad er den mest sandsynlige forklaring

a. Falsk positiv prøve (vaccinationseffekt)
b. Akut hepatitis B
c. Akut hepatitis C
d. Kronisk hepatitis B
e. Kronisk hepatitis C

*d. Kronisk hepatitis B

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hvad er den mest sandsynlige årsag til hendes symptomer?

a. Colitis ulcerosa
b. Coeliaki
c. Colon irritable/IBS
d. Morbus Crohn
e. Laktoseintolerans

*c. Colon irritable/IBS

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt?

a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable
b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas
c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi
d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET)
e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer

*c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper.

Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er mest korrekt?

a. Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon
b. Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer
c. Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, som kan medføre udvikling af colorektal cancer
d. Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen
e. 80% af adenomatøse polypper med en diameter > 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom

*c. Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, som kan medføre udvikling af colorektal cancer

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

Hyppigste årsag til nedre GI blødning er:

a. diverticulosis coli
b. hæmoride
c. mb. Crohn kolit
d. polypper
e. malign tumor

*a. diverticulosis coli

How well did you know this?

Not at all

Perfectly

En 58-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge pga. tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i øvre del af maven gennem det seneste halve år. Objektiv undersøgelse er normal og hæmoglobin 8,4 mmol/L. Hun tager ikke NSAID. Hun bliver tilbudt henvisning til en gastroskopi. Hvad fejler hun mest sandsynligt? a. Cancer ventriculi b. Ulcus ventriculi c. Reflux oesophagitis d. Ulcus duodeni e. Funktionel dyspepsi

\*e. Funktionel dyspepsi

Hvilket af følgende udsagn om akut appendicits er korrekt? a. Der vil altid være feber (tp\>38,0 grader C) b. CRP-koncentrationen i perifert blod har en høj (\>90%) diagnostisk sensitivitet og specificitet c. Diagnosen er primært klinisk d. Alle skal behandles med antibiotika e. Diagnosen stilles primært ved CT-skanning af abdomen

\*c. Diagnosen er primært klinisk

25-årig mand undersøges med øsofagoskopi, fordi han har haft flere episoder med dysfagi, hvor en klump mad sad fast i spiserøret. Man fandt snævert lumen med ødem af slimhinden og tog biopsier. En dem ses her. ## Footnote Hvilken diagnose er korrekt? a. Eosinofil øsofagitis b. Neutrofil øsofagitis c. Planocellulært carcinom d. Reflukssygdom med fibrotisk stenose e. Schatzkis syndrom

50-årig kvinde henvises på grund af træthed, hudkløe og ikterus. Hun har denne biokemiske profil. Hvad er diagnosen? a. Non-alkoholisk steatose b. Autoimmun hepatitis c. Alkoholisk hepatitis d. Alkoholisk cirrose e. Primær biliær cholangitis

\*e. Primær biliær cholangitis

I patogenesen ved genetisk hæmokromatose indgår: a. Arvelig defekt i renal jernudskillelse b. Defekt HFE-gen medfører ukorrekt signalering af transferrinmætningen til leveren c. Defekt HFE-gen medfører øget jerntransport over enterocytmembranen d. Defekt Ferroportin-gen øger jerntransporten fra enterocytterne til blodbanen e. Højt Hepcidin-niveau

\*b. Defekt HFE-gen medfører ukorrekt signalering af transferrinmætningen til leveren

77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden. Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation? a. Norovirus b. Campylobacter c. Entamoeba histolytica d. Clostridium difficile e. Salmonella typhimurium

\*d. Clostridium difficile

En 72-årig mand er for tre dage siden er opereret laparoskopisk med højresidig hemikolektomi på grund af cancer. Haft det godt hidtil og var egentlig på vej hjem. Du kaldes på afdelingen fordi han nu ret pludseligt har fået diffuse abdominalsmerter og feber med temperatur på 38,5. BT er 120/80 og pulsen er 110. Hvad er den mest sandsynlige årsag til smerterne og feberen? a. Lungemeboli. b. Tarmiskæmi. c. Anastomoselækage. d. Insufficient smertebehandling. e. Blødning.

\*c. Anastomoselækage.

Hvem vil statistisk set have størst risiko for at have galdeblæresten? a. En 60-årig kvinde. b. En 20-årig kvinde. c. En 50-årig kvinde. d. En 40-årig kvinde. e. En 30-årig kvinde.

\*a. En 60-årig kvinde.

78-årig kvinde indlagt på en tarmkirurgisk afdeling efter operation for colontumor udvikler efter fem dage symptomer i form af temperatur på 38.7 °C, \> 20 afføringer dagligt og svære mavesmerter. En CT-scanning af abdomen viser distenderet tyktarm og ved koloskopi ses pseudomembranøs colit. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer? a. Ileus. b. Debut af Mb. Crohn. c. Infektion med Clostridium difficile. d. Anastomoselækage. e. Hospitalserhvervet pneumoni med paralytisk ileus.

\*c. Infektion med Clostridium difficile.

17 årig dreng indlægges i sommerferien med dehydrering, feber, hovedpine, opkast og diarré fra fodboldlejr. Medfølgende moder fortæller, at halvdelen af deltagerne og trænerne er syge med samme symptomer. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil? a. Forgiftning med Staphyloccus aureus toxin. b. Campylobactor. c. Norovirus. d. Salmonella. e. Clostridium Difficile.

\*c. Norovirus.

59 årig kvinde indlægges med svær diarré, mavesmerter og feber og diagnosticeres med Clostridium difficile diarré. Hvad er patogenesen? a. Invasiv infektion af tarmvæggen i colon medførende svær inflammation. b. toxinproduktion i tarmen. c. Systemisk infektion med sepsisassocieret diarré. d. Indtag af toxiner dannet ex vivo af Clostridie difficile i sporestadie. e. Dyb infektion i tyndtarmen medførende paralytisk ileus.

\*b. toxinproduktion i tarmen.

Du er læge i almen praksis. En 21-årig mand har gennem det seneste halve år døjet med diarréer og mavesmerter. Han har aldrig observeret blod i afføringen. Han har tabt sig ca. 3 kg. Du har bestilt forskellige parakliniske undersøgelser, der viser fæces-calprotectin 436 µg/g (normal værdi \<50 µg/g), CRP 52 mg/l (normalværdi \< 5 mg/l) og hæmoglobin 7,6 mmol/l (normal værdi 8,3-10,5 mmol/l). Hvilken diagnose er mest sandsynlig? a. Colon irritable. b. Colitis ulcerosa. c. Morbus Crohn. d. Coeliaki. e. Mikroskopisk colitis.

\*c. Morbus Crohn.

En 36-årig kvinde indlægges med ikterus, feber, madlede og træthed. Hun har denne biokemiske profil. Hvilken diagnose peger det mest på? ## Footnote a. Alkoholisk cirrose. b. Viral hepatitis. c. Alkoholisk hepatitis. d. Non-alkoholisk steatose. e. Akut cholangitis.

\*c. Alkoholisk hepatitis.

En 75-årig kvinde med abdominalt ubehag har ved CT-scanning fået påvist ascites og en fokal proces på 5 cm i en lever med en uregelmæssig overflade. Tabletbehandlet diabetes mellitus i 20 år og let ALAT-forhøjelse ved flere kontroller. Arteriel hypertension og hyperkolesterolæmi. Alkoholforbruget meget beskedent og aldrig over de anbefalede genstandsgrænser. Vægt 95 kg. Højde 172 cm. HbA1c 52. S-alfa-Føtoprotein 540 10E3 IU/l (normalværdi \< 7 10E3 IU/l). Den mest sandsynlige forklaring på sygdomsbilledet er: a. Steatosis hepatis og hæmangiom. b. Abdominal cancer med levermetastase. c. Non-alkoholisk fedtlever og hepatocellulært carcinom. d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom. e. Ovariecancer med spredning til peritoneum og lever.

\*d. Non-alkoholisk steatohepatitis, cirrose og hepatocellulært carcinom.

En 25-årig mand kommer i akutmodtagelsen med et fastsiddende stykke kød i halsen. Det er sket tidligere at noget mad sad fast, når han skulle synke den, men det er altid kommet ned sidst, når han drak lidt vand. Nu kan han slet ikke synke, og der kommer en masse slim op i halsen. Ingen halsbrand. Får ingen medicin ud over antihistamin i pollensæsonen. Den mest sandsynlige diagnose er: a. Øsofagusspasmer (Nutcracker esophagus). b. Eosinofil øsofagitis. c. Reflukssygdom kompliceret med striktur. d. Schatzkis ring e. Akalasi.

\*b. Eosinofil øsofagitis.

En 26 årig kvinde opereres for galdestenssygdom med fjernelse af galdeblæren ved en elektivt (planlagt) indgreb i dagkirurgisk regi. Udskrives samme dag til hjemmet. Indlægges dagen efter i FAM med kraftige mavesmerter, der er svære at dække med morfin. Sandsynlig årsag til smerterne er: a. Cholascos (galde i bughulen). b. Nerveskade. c. Galdestensanfald. d. Postoperativ blødning. e. Svar a) og d).

\*e. Svar a) og d).

Hos svært kritisk syge patienter ophører nyrernes opkoncentreringsevne helt ned til svarende til plasma-osmaliteten, ca. 300 mosm/L, isoton diurese. Beregn mindste/minimal døgndiurese, når den samlede metabolisme inklusive en normal kosts nedbrydningsprodukter udgør i alt ca. 1.200 mosm pr. døgn. a. ca. 0,25 L. b. ca. 1 L. c. ca. 2 L. d. ca. 4 L. e. ca. 6 L.

\*d. ca. 4 L.

For colon irritabile gælder følgende a. Hovedparten af patienterne har fortsat symptomer efter 3-4 år. b. Patienter med sen debut er oftest mænd. c. Der er overvægt af patienter der ryger. d. FODMAP diæt lindrer symptomerne hos mere end halvdelen af patienterne. e. Patienterne har ofte andre funktionelle lidelser.

\*e. Patienterne har ofte andre funktionelle lidelser.

En 37 årig kvinde, der tidligere har haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men har været alkohol-abstinent i 2 år. Hun henvender sig til egen læge pga. ikterus. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (\<1.2). pANCA: negativ; IgA: 3.2 g/l (0.7-4.3 g/l) IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7 g/l); ANA: positiv; Actin-antistof: positiv; Mitokondrie-antistof: negativ. ALAT: 450 U/l (10-70 U/l), bilirubin 120 mikromol/l (5-25 mikromol/l), ferritin: 485 mikrogram/l (15-450 mikrogram/l), basisk fosfatase: 145 U/l (35-105 U/l); jern-mætning: 40% Den mest sandsynlige diagnose vil være a. Autoimmun hepatitis. b. Primær biliær cholangitis c. Primær scleroserende cholangitis. d. Hæmokromatose. e. Alkoholbetinget hepatitis.

\*a. Autoimmun hepatitis.

37-årig kvinde indlægges med akut indsættende smerter i øvre abdomen gennem det sidste døgn. Tidligere rask. To børn på 8 og 12 år. Medicin: Paracetamol pn. max 4 tabletter pr dag. Tp: 37,3 C. Blodprøver: ALAT: 113 U/l (10-40 U/l), basisk fosfatase: 310 U/l (35-105 U/l), bilirubin 95 μmol/l (5-25 μmol/l), p-amylase 91 U/l (10-65 U/l), CRP: 13 mg/l (\<6 mg/l). Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Akut hepatitis A. b. Toksisk hepatitis. c. Cholecystitis. d. Choledocholitiasis. e. Akut Pancreatitis.

\*d. Choledocholitiasis.

Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a. Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable. b. Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas. c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi. d. Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET). e. Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer.

\*c. Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi

Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende esophagus og GEJ cancer er korrekt? a. Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus. b. Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET). c. Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom. d. HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus. e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom.

\*e. Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom.

En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki. a. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG) men negativ transglutaminase-Ab (IgA). b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA). c. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA) histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi. d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8. e. Patienten oplyser at hun ikke tåler gluten og laktose, og at hendes mor har glutenoverfølsomhed.

\*b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).

Opgave 5. Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde kommer med tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i maven samt oppustethed. Det begyndte for otte måneder siden. Hun har vekslende afføring mellem tynd og hård afføring. Ubehaget aftager, når hun har haft afføring. Hun har ofte observeret slim i afføringen, men aldrig blod. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hendes symptomer? a. Colitis ulcerosa b. Coeliaki c. Colon irritable/IBS d. Morbus Crohn e. Laktoseintolerans

c. Colon irritable/IBS

Opgave 6: Hvilken af nedenstående patienter har størst risiko for at udvikle mavesår? a. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt b. En 43-årig mand, der er i behandling med ibuprofen (NSAID) 200 mg x 3 dagligt c. En 72-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med pantoprazol (PPI) 40 mg dagligt d. En 69-årig mand, der er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt e. En 66-årig kvinde, der tidligere har haft et mavesår og ryger 20 cigaretter dagligt

a. En 67-årig mand, der tidligere har haft et mavesår og er i behandling med acetylsalicylsyre 75 mg dagligt

Opgave 44. Der diagnosticeres hvert år ca. 1.000 maligne pankreastumorer i Danmark. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende pankreastumorer er mest korrekt? a) Ca. 50% af nydiagnosticerede tilfælde af pancreas cancer er resektable b) Mucinøse cystiske pankreastumorer er den hyppigste præmaligne læsion i pancreas c) Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi d) Ca. 85% af de maligne pankreastumorer er neuroendokrine tumorer (NET) e) Det duktale adenokarcinom står for ca. 25% af de maligne pankreastumorer

c) Pankreatisk Intraepitelial Neoplasi (PanIN) grad 3 svarer til en høj grad af dysplasi

Opgave 45. Colorektal cancer udgår i de fleste tilfælde fra endoskopisk synlige polypper. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende colonpolypper er mest korrekt? a) Sessil-serrate læsioner udgør den hyppigste type af præneoplasi i colon b) Tubulo-villøse adenomer er hyppigere end tubulære adenomer c) Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, og kan medføre udvikling af colorektal cancer d) Sessil-serrate læsioner er ofte sæde for KRAS mutationen e) 80% af adenomatøse polypper med en diameter \> 2 cm er sæde for et associeret adenokarcinom

c) Kromosomal instabilitet betegner ophobning af somatiske mutationer i colonpolypper, og kan medføre udvikling af colorektal cancer

Opgave 46. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom omfatter bl.a. 2 vigtige undertyper – Mb. Crohn og colitis ulcerosa. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende kronisk inflammatorisk tarmsygdom er mest korrekt? a) Morbus Crohn forekommer hyppigt segmentær b) Inflammationen strækker sig dybere ned i tarmvæggen ved colitis ulcerosa end ved Mb. Crohn c) Granulomer ses typisk både ved colitis ulcerosa og ved Mb. Crohn d) Toksisk megacolon er en komplikation som især ses ved Mb. Crohn e) Colitis ulcerosa forekommer kontinuerlig og inddrager oftest ileum

Opgave 48. Hvad er den hyppigste årsag til rejseassocieret diarré? a. Entamoeba histolytica b. Enterotoksisk E. coli c. Campylobacter jejuni d. Norovirus e. Salmonella typhi

b. Enterotoksisk E. coli

Opgave 49. En 65-årig mand kendt med tabletbehandlet diabetes, hypertension og claudicatio intermittens indlægges med feber op til 39.3 °C uden oplagt primærfokus. Han har haft episode med fem dages diarréer, der sluttede 14 dage inden nuværende indlæggelse. Som led i initiel udredning udføres CT, der viser opladning i karvæggen i den abdominale del af aorta descendens. Hvad er mest sandsynlig årsag: a. Campylobacter coli b. Churg-Strauss’ syndrom c. Enteroinvasiv E. coli d. Treponema pallidum e. Salmonella

e. Salmonella

Opgave 50. Hvad er den hyppigst diagnosticerede årsag til bakteriel gastroenterit i Danmark ? a. Salmonella b. Shigella c. Campylobacter d. Clostridium difficile e. Tarmpatogene E. coli

c. Campylobacter

Opgave 66. Gastroøsofageal reflukssygdom er karakteriseret ved: a) Svækket hiatushernie som barriere mod refluks b) Hypertensiv nedre øsofagussfinkter c) Episoder med lavt pH i øsofagus d) Odynofagi er det hyppigste symptom. f) Oftest en kortvarig og forbigående sygdom

c) Episoder med lavt pH i øsofagus

Opgave 68. 80-årig mand fra geriatrisk afdeling med pneumoni, højresidigt hjertesvigt og prostatahyperplasi med postrenal uræmi. Endoskopi på indikationen dysfagi, kvalme og opkastninger. I hele øsofagus længde ses hvidgule belægninger, som ikke kan skylles væk. Der er ingen stenose, tumor, divertikler eller hiatushernie. Ventriklen og duodenum er normale. Den mest sandsynlige diagnose er: a) Sekundær øsofagit som følge af opkastninger b) Uræmisk øsofagit c) Eosinofil øsofagit d) Candidiasis e) Sekundær øsofagit som følge af bakterier og pus fra luftvejene

d) Candidiasis

Opgave 69. 55-årig mand, nyopstået ascites. Alkoholforbruget vanemæssigt 2-3 øl dagligt i mange år. Ingen kendt eksposition for viral hepatitis. Tilstanden er bedst forenelig med: a) Hæmokromatose kompliceret med spontan bakteriel peritonitis b) Inkompenseret alkoholisk cirrose uden peritonitis c) Kryptogen cirrose med hepatocellulært carcinom d) Peritoneal carcinose og levermetastaser e) Hæmokromatose kompliceret med cirrose og hepatocellulært carcinom

e) Hæmokromatose kompliceret med cirrose og hepatocellulært carcinom

Opgave 70. 60-årig kvinde indlægges ikterisk og konfus. Langvarigt alkoholmisbrug, men ikke tidligere kendt leversygdom. Svær tandpine efter fjernelse af visdomstand for 1 uge siden. Laboratoriesvar: Den vigtigste arbejdsdiagnose i modtagelsen er: a) Sepsis med primært fokus i mundhulen b) Paracetamolforgiftning c) Choledocholithiasis d) Akut hepatitis B (smittet ved tandlægen) e) Alkoholisk hepatitis

b) Paracetamolforgiftning

Opgave 72. Primær biliær cholangitis (PBC) er en kronisk leversygdom, hvor man karakteristisk finder: a) Forhøjet ALAT og IgG b) Forhøjet ALAT og actin-antistoffer c) Forhøjet basisk fosfatase og mitokondrie-antistoffer d) Forhøjet basisk fosfatase og glat muskelcelle-antistoffer e) Forhøjet ALAT og mitokondrieantistoffer

c) Forhøjet basisk fosfatase og mitokondrie-antistoffer

Opgave 74. 77-årig mand, henvises med icterus gennem 2 uger. Ingen abdominalsmerter. Der har været let nedsat appetit. Aftagende almentilstand og vægttab på 5 kg. Medicin: nihil Blodprøver: Hbg: 7,3 mmol/l, Albumin: 33 g/l, ALAT: 40 U/L, Bas. Fosf.: 252 U/l, bilirubin: 123 µmol/l, Koagulationsfaktor 2,7,10: 0,32 UL abdomen: intra og extrahepatisk dilatation af galdeveje, ingen synlige galdesten. Pancreas ikke synlig pga. overlejrende luft. Hvad er den mest sandsynlige årsag til nedsatte koagulationsfaktorer?: a) Nedsat leversyntese funktion b) Nedsat kostindtag c) Galdestase d) Anti-koagulations-behandling e) Øget forbrug af koagulationsfaktorer

c) Galdestase

Opgave 76. En 37 årig kvinde henvender sig til egen læge pga. ikterus. Hun har tidligere haft et alkoholforbrug på 4 genstande dagligt gennem 3 år, men nu har hun været alkohol-abstinent i 2 år. Der foreligger nu følgende blodprøver: INR: 1.8 (\<1.2). IgA: 4.2 g/l (0.7-4.3 g/l), IgG: 30,5 g/l (6.1-15.7 g/l) ; ANA: positiv; Glat muskelcelle antistof (Actin-antistof): positiv; Mitokondrie-antistof: negativ. ALAT: 450 U/l (10-45 U/l), bilirubin: 75 µmol/l (\<20), ferritin: 350 mikrog/l (15-200), jern-mætning: 40% Den mest sandsynlige diagnose vil være a. Autoimmun hepatitis b. Primær biliær cholangitis c. Primær scleroserende cholangitis d. Hæmokromatose e. Alkoholbetinget hepatitis.

a. Autoimmun hepatitis

Opgave 86. En 36-årig mand, der for 4 mdr. siden fik incideret en perianal absces henvender sig nu på grund af perianal klø, svie og lidt sekret i underbenklæderne. Generne er der ca. en gang om ugen og kan undertiden være ledsaget af lettere smerter perianalt. Hvad er den mest sandsynlige årsag. a. Hæmorider b. Fissur c. Perianal fistel d. Svampeinfektion perianalt e. Anal cancer

c. Perianal fistel

Opgave 96. Hvilket udsagn om malabsorptionstilstande er forkert? 1) Steatoré er et kendt fænomen ved kronisk pankreatit, cøliaki, Giardia infektion og korttarmssyndrom. 2) Jernmangelanæmi kan være eneste symptom på cøliaki. 3) Kolegen diaré kan være en senfølge efter strålebehandling. 4) B12-vitaminmangel er en kendt komplikation til ileocøkal resektion af Crohns sygdom. (5) Avilløst slimhinderelief i tyndtarmen er patognomonisk for cøliaki.

(5) Avilløst slimhinderelief i tyndtarmen er patognomonisk for cøliaki.

En 44-årig kvinde, der tidligere har fået foretaget sectio x 2 indlægges akut med 4 timers varende pludseligt indsættende og konstant stærke abdominalsmerter. Regelmæssig menstruerende og har spiral. Fået 5 + 5 mg morfin iv. uden synderlig effekt. Ved objektiv undersøgelse findes diffus ømhed af abdomen, men ingen slipømhed. BT 156/94, puls 96, temp. 37,9. Hvilken af nedenstående tentative diagnoser vil du vælge at arbejde ud fra? a. Ekstrauterin graviditet b. Strangulations ileus c. Galdestensanfald d. Akut pancreatitis e. Torkveret ovariecyste

b. Strangulations ileus

En Ranula er: a. Benign spytkirteltumer b. Udposning af slimhinden fra oesophagus c. Cyste udgået fra glandula parotis d. Cyste udgået fra glandula sublingualis e. Spytsten

d. Cyste udgået fra glandula sublingualis

13. 70-årig mand henvender sig med synkebesvær, regurgitation af ufordøjet føde, dårlig ånde og hoste. Den mest sandsynlige diagnose er: a. Zenkers divertikel b. Sarkoidose c. Spytkirteltumor d. Tonsillitis e. Pneumoni

a. Zenkers divertikel

Et pleomorft adenom er: a. En betændelsestilstand i en stor spytkirtel b. En benign spytkirteltumor c. En malign spytkirteltumor d. En benign spytkirteltumor, der ALTID bliver malign e. En cyste i en spytkirtel

b. En benign spytkirteltumor

90-årig kvinde henvises med tiltagende dårlig almentilstand. Hun er dehydreret, febril og har en øm, rød hævelse over venstre kind. Den mest sandsynlige diagnose er: a. Sialolithiasis b. Parotitis acuta suppurativa c. Morbus Sjögren d. Fåresyge e. Parotitis chronica recidivans

b. Parotitis acuta suppurativa

50-årig kvinde er gået til læge på grund af træthed, ellers ingen symptomer. Blodprøver hos egen læge viser velbehandlet hypotyreose, men ALAT 380, Basisk fosfatase 115 og Bilirubin 35. Hvilken diagnose bør man nu få mistanke om? a. Autoimmun hepatitis b. Primær biliær kolangitis c. Cancer pancreatis d. Alkoholisk hepatitis e. Levotyroxin-hepatitis

a. Autoimmun hepatitis

Hvilket af de følgende udsagn vedrørende neuroendokrine tumorer (NET) er korrekt? a. Grad 3 tumorer er defineret ved en lav proliferationsrate (Ki67 indeks \<20%) b. De fleste NET udtrykker neuroendokrine markører, som CD3 og S100 c. De fleste gastrointestinale NET er lokaliseret i pancreas d. De fleste gastrointestinale NET er lokaliseret i appendix e. De fleste NET udtrykker chromogranin A og synaptofysin

e. De fleste NET udtrykker chromogranin A og synaptofysin

Hvilket af de følgende udsagn vedrørende intraepitelial lymfocytose er forkert: Intraepitelial lymfocytose... a. Kan især iagttages ved cøliaki og lymfocytær colit b. Kan kvantificeres ved immunhistokemi for CD3 c. Ledsages især i duodenum ofte af et subepitelialt kollagenøst bånd d. Ses i duodenum ofte sammen med krypthypertrofisk villusatrofi e. Ledsages i colon kun sjældent af endoskopisk synlige forandringer

c. Ledsages især i duodenum ofte af et subepitelialt kollagenøst bånd

60-årig mand henvender sig til egen læge pga gulsot, mørk urin og hudkløe i 2 uger. Der har ikke været smerter. Objektivt er han afebril, under højre kurvatur føles en knythåndstor, ikke øm udfyldning. Hvad er den mest sandsynlige diagnose: a. Gilbert-Meulengracht syndrom b. Choledocholithiasis c. Akut kolecystit d. Hepatitis e. Cancer capitis pancreatis

e. Cancer capitis pancreatis

Skadeligt alkoholforbrug og malnutrition er en almindelig kombination. Forskellige alkoholtyper associerer med forskellige mangeltilstande. For en 45-årig kvinde med et langvarigt forbrug af hvidvin, vil det ikke være usædvanligt at finde: a. Akrodermatitis som følge af zinkmangel b. Mikrocytær anæmi som følge af jernmangel c. Makrocytær anæmi som følge af folinsyremangel d. Pellagra som følge af tiaminmangel e. Makrocytær anæmi som følge af cobalaminmangel

c. Makrocytær anæmi som følge af folinsyremangel

En 55-årig kvinde indlægges med icterus og træthed. Hun behandles for hypothyreose med levothyroxin og tager en gang imellem ibuprofen mod hovedpine. Mod depression har hun i nogle måneder taget et urtemiddel købt syd for grænsen. Din tentative diagnose er: a. Choledocholithiasis b. Toksisk hepatitis c. Autoimmun hepatitis d. Primær biliær cholangitis e. Alkoholisk hepatitis

b. Toksisk hepatitis

Hvilket af de følgende udsagn vedrørende intraepitelial lymfocytose er forkert: Intraepitelial lymfocytose. a. Kan især iagttages ved cøliaki og lymfocytær colit b. Kan kvantificeres ved immunhistokemi for CD3 c. Ledsages især i duodenum ofte af et subepitelialt kollagenøst bånd d. Ses i duodenum ofte sammen med krypthypertrofisk villusatrofi e. Ledsages i colon kun sjældent af endoskopisk synlige forandringer

c. Ledsages især i duodenum ofte af et subepitelialt kollagenøst bånd

En 25-årig stud.med. henvender sig i praksis, idet hun to dage inden tentamen for forværring af epigastriske smerter. Symptomerne begyndte lige efter start modul K5 for fem uger siden. Der er ingen afføringsændringer. Hun drikker en del kaffe, men tager ingen medicin og ryger ikke. Den mest sandsynlige diagnose er: a, Ulcus duodeni b. Stressulcus c. Colon irritabile d. Funktionel dyspepsia e. Gastroøsofageal refluks

d. Funktionel dyspepsia

Følgende blodprøver: S-Na 130 mM (135-145) S-K 2,3 mM (3,5-4,5) P-pH 7,56 (7,36-7,46) S-Creatinin 175 mM (\<130) stammer mest sandsynligt fra patient med: 1. Store tab fra ileostomi 2. Langvarig opkastning 3. Overbehandling med spironolacton 4. Nefropati pga blødningsshock 5. Uretero-sigmoideostomi

2. Langvarig opkastning

En 73-årig let overvægtig kvinde indlægges med svære intermitterende smerter under højre kurvatur. Tp. 38,5oC. Ultralyd viser forstørret, tykvægget galdeblære. Der påbegyndes intravenøs behandling med cefuroxim og patienten får udført en subakut laparoskopisk kolecystektomi. Patienten bliver primært afebril, men udvikler på 6. dagen af indlæggelsen feber og grødet, efterhånden vandtynd diare. Der er ikke set blod i afføringen. BT = 142/83 mmHg, p = 88/min, Tp, = 38,2oC, respirationsfrekvens = 18/min. Hæmoglobin = 7,4 mmol/l (7-10); leukocytter = 9,3 mia/ (3-10);, trombocytter = 256 mia/l (160-400). ALAT = 85 enh/l (35-65); basisk fosfatase = 206 enh/l (40-105); LDH = 143 enh/l (60-300); bilirubin = 21 mikromol/l (\<20); CRP = 53 mg/l (\<6). Hvad er den mest sandsynlige forklaring på patientens diare? 1. Galdesyremalabsorption 2. Choledochussten 3. Steatohepatitis 4. Giardiasis 5. Clostridium difficile

5. Clostridium difficile

Ved bevaret colonfunktion giver steatoré anledning til hyperoxaluri. Om denne tilstand gælder det at: 1. Den kan modvirkes ved peroral indgift af mindst 1g calciumkarbonat. 2. Den nedsætter dannelse af blandingsmiceller. 3. Den skal forebygges ved peroral indgift af vandopløseligt vitamin D. 4. Den nedsætter optagelse af fedtopløselige vitaminer 5. Den disponerer til cholecystolithiasis

1. Den kan modvirkes ved peroral indgift af mindst 1g calciumkarbonat.

En 45-årig mand indlægges til operation for en tumor i højre colonhalvdel. Histologisk drejer det sig om et lavt differentieret mucinøst adenokarcinom. Hvilken tilstand bør man overveje hos denne patient: 1. Sporadisk kolorektalt adenokarcinom 2. HNPCC (Hereditær Non Polyposis Colorectal Cancer) 3. Metastase fra øvre mavetarmkanal 4. FAP (Familiær Adenomatøs Polypose) 5. Metastase fra prostata adenokarcinom

2. HNPCC (Hereditær Non Polyposis Colorectal Cancer)

I forbindelse med sigmoideoskopi for rektal blødning finder man et 1½ cm stort tubulovilløst adenom i colon descendens. Der findes ikke andre forandringer og adenomet fjernes endoskopisk. Der skal suppleres med: 1. Genetisk test for NPHCC 2. Gentest for familiær adenomatøs polypose (FAP) 3. Total koloskopi 4. Fæcesundersøgelse for blod 5. Kapselendoskopi

3. Total koloskopi

En 27-årig kvinde henvender sig pga flere måneder svarende smerter i højre fossa iliaca. Der er i perioder flere tynde, ublodige afføringer dagligt. Har ikke haft feber. Mest sandsynlige diagnose er: 1. Adenocarcinom i coecum 2. Carcinoid tumor i ileum. 3. Periappendikulær absces 4. Crohns sygdom 5. Obstipation

4. Crohns sygdom

En 55-årig patient med udfyldning under venstre kurvatur, trombocytopeni, leukopeni og anæmi møder op i ambulatoriet, henvist til udredning fra egen læge. Leveren findes ved ultralydscanning puklet og P-Koagulationsfaktor II,VII,X er 0,45. Han angiver et alkoholindtag på 4-6 genstande dagligt gennem mange år. Den mest sandsynlige diagnose er: 1. Myelofibrose. 2. Portal Hypertension. 3. Følger efter miltinfarkter. 4. Højresidigt hjertesvigt. 5. Coeliaki.

2. Portal Hypertension.

En 66-årig kvinde henvises pga flere uger varende ublodig diaré og anæmi. Der er svært nedsat P-IgA. Den mindstsansynlige diagnose er: 1. Coeliaki. 2. Common variable immune deficiency (CVID). 3. Infektion med Giardia Lamblia. 4. Kronisk lymfatisk leukæmi. 5. Kronisk alkoholisme og folatmangel.

5. Kronisk alkoholisme og folatmangel.

Hvilket udsagn om incarcereret ingvinalhernie er falskt? 1. Ofte symptomer på mekanisk ileus 2. Herniet kan reponeres, men kommer hurtigt igen 3. Ømhed ved palpation 4. Undertiden misfarvning af huden 5. Såvel tyndtarm som colon kan være inddraget

2. Herniet kan reponeres, men kommer hurtigt igen

En patient med kronisk diare har opsamlet fæces fra 3 døgn til volumenmåling og fedtanalyse. I gennemsnit per døgn: 600 g fæces / 20 g fedt. Dette er bedst foreneligt med: 1. Colonsygdom med vandig diarré 2. Colonsygdom med steatoré 3. Pancreassygdom med steatoré 4. Tyndtarmssygdom med steatoré 5. Tyndtarmssygdom med vandig diarré

4. Tyndtarmssygdom med steatoré

En mand har ved operation for inkarcereret hernie med ileus fået reseceret coecum og 120 cm af ileum med primær ileokolisk anastomose. Ukompliceret postoperativt forløb. Nu tre måneder senere har han diarré og cholestyramin har ikke hjulpet. Hans problem er sandsynligvis: 1. Cholegen diarré 2. Steatoré 3. Laktosemalabsorption 4. Bakteriel overvækst i tyndtarmen 5. Intern fistel

2. Steatoré

Hvad er Riolans arkade? 1. Kollateral mellem truncus cøliacus og a. mesenterica. inf. 2. Kollateral mellem a. mesenterica. inf. og sup. 3. Fistel mellem colon og tyndtarm 4. Karmalformation i ventriklen 5. Varicer i rectum

2. Kollateral mellem a. mesenterica. inf. og sup.

Hvad er den hyppigste årsag til mekanisk tyndtarmsileus? 1. Slugt fremmedlegeme 2. Galdesten 3. Tumor 4. Adherencer efter tidligere operation 5. Volvulus

4. Adherencer efter tidligere operation

En 37-årig kvinde henvender sig med meteorisme og diaré tendens. Der har ikke været vægttab. Det har varet flere år. Du undersøger for polymorfisme i LCT-13910C\>T og finder genotypen C/C-13910. Du meddeler hende nu at: 1. ….hun formentlig har coeliaki. 2. ….hendes symptomer skyldes laktosemalabsorption. 3. ….symptomfrihed efter indtag af ½ liter mælk udelukker laktoseintolerance. 4. ….der på det foreliggende er indikation for tyndtarmsbiopsi. 5. ….hun har colon irritabile.

3. ….symptomfrihed efter indtag af ½ liter mælk udelukker laktoseintolerance.

44-årig kvinde med vitiligo henvises pga. polyneuropati og anæmi. Hvilken undersøgelse vil kunne understøtte diagnosen? 1. Antrumbiopsier 2. S-kreatinin 3. Intrinsic factor antistof 4. Helicobacter test 5. pH i ventrikelsekret

3. Intrinsic factor antistof

Hvad er den mest sandsynlige diagnose hos en 23-årig tidligere rask kvinde, som henvender sig med 4 uger varende blødning fra tarmen og som har haft et vægttab på 5 kg? 1. Enteritis regionalis, mb. Crohn 2. Colitis ulcerosa 3. Coloncancer 4. Hæmorider 5. Proctitis hæmorrhagica

2. Colitis ulcerosa

Hvilket udsagn om Mb. Hirschsprung er falsk? 1. Benævnes også: megacolon congenitum 2. Sygdommen er opkaldt efter en dansk børnelæge 3. Sygdommen er altid lokaliseret til colon men sjældent til rectum 4. Skyldes mangelfuld udvikling af gangliecellerne i tarmvæggen 5. Sygdommen er sjældent arvelig

3. Sygdommen er altid lokaliseret til colon men sjældent til rectum

En 77-årig kvinde er pga. rygsmerter og hjertesygdom i behandling med Tramadol 50 mg x 4 og Verapamil 120 mg x 3. Det er mest sandsynligt at hun også har (1 svar): 1. Diaré og vægttab 2. Kvalme og obstipation 3. Dysfagi 4. Ulcus ventriculi 5. Anæmi

2. Kvalme og obstipation

Intraepitelial lymfocytose 1. kendetegner både cøliaki og Morbus Crohn 2. kan kvantificeres ved immunhistokemi for CD3 3. kendetegner colitis ulcerosa og mikroskopisk colitis 4. ses næsten aldrig sammen med krypthypertrofisk villusatrofi 5. ledsages i colon ofte af kryptabscesser

2. kan kvantificeres ved immunhistokemi for CD3

1. 75-årig mand undersøges for kronisk diarré i mere end et år og vægttab på 8 kg. Der er påvist steatoré med fæcesvolumen på gns. 450 g/døgn. Gastroskopi er normal, men i duodenalaspiratet er der vækst af Eschericia coli og Enterococcus fæcalis. Der er foretaget MR-scanning af abdomen. Hvilket af nedennævnte fund er mest sandsynligt? 1) Coloncancer med fistel til ventriklen 2) Forkalkninger i pancreas 3) Crohns sygdom i jejunum 4) Multiple divertikler i jejunum 5) Meckels divertikel

4) Multiple divertikler i jejunum

Fra en patient med vægttab og diaré foreligger følgende: Billedet er bedst foreneligt med: 1) Bakteriel overvækst i tyndtarmen 2) Karcinoidt syndrom 3) Ubehandlet cøliaki 4) Kronisk pankreatit 5) Crohns sygdom

1)Bakteriel overvækst i tyndtarmen

1. Den kan modvirkes ved peroral indgift af mindst 1g calciumkarbonat.

Hvad er den hyppigste årsag til tyndtarmsileus? 1. Tyndtarmstumor 2. Adhærencer efter tidligere operation 3. Fremmedlegeme 4. Volvulus 5. Peritoneal carcinose

2. Adhærencer efter tidligere operation

75-årig mand er undersøgt for kronisk diare og vægttab på 10 kg. Der er fundet steatoré med daglig fedtudskillelse i fæces på 20 g. Biokemisk er der nedsat D- og B12-vitamin. CT-scanning af abdomen viser normal lever, galdeveje og pancreas og divertikler i jejunum. Du mistænker herefter, at hans tilstand kan forklares ved: 1) Forstyrrelse af miceldannelsen 2) Abnorm bakterieflora i tyndtarmen 3) Osmotisk belastning i tarmlumen 4) Retention af føderester i jejunaldivertiklerne 5) Alle ovenstående

5)Alle ovenstående

72-årig mand henvises med recidiverende mikrocytær anæmi. Afføringen beskrives som intermitterende sort. Gastroskopi og koloskopi gange flere beskrives som normal. Pt. har mod rygsmerter anvendt Ipren nogle gange ugentligt. Herudover intet medicinforbrug. Hvad er den mest sandsynlige årsag til anæmien? 1) Overset ulcus 2) Cøliaki 3) Angiodysplasi i colon 4) Erosioner i tyndtarmen 5) Tyndtarmstumor

4)Erosioner i tyndtarmen

Du er læge i almen praksis. En 22-årig kvinde kommer med tilbagevendende episoder med smerter og ubehag i maven samt oppustethed. Det begyndte for otte måneder siden. Hun har vekslende afføring mellem tynd og hård afføring. Ubehaget aftager, når hun har haft afføring. Hun har ofte observeret slim i afføringen, men aldrig blod. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hendes symptomer? 1. Colitis ulcerosa 2. Coeliaki 3. Colon irritable/IBS 4. Morbus Crohn 5. Laktoseintolerans

3. Colon irritable/IBS

Du er læge i almen praksis. En 23-årig mand har gennem det seneste halve år døjet med diarréer og mavesmerter. Han har aldrig observeret blod i afføringen. Han har tabt sig ca. 3 kg. Du har bestilt forskellige parakliniske undersøgelser, der viser fæces-calprotectin 536 µg/g (normal værdi \<50 µg/g), CRP 58 mg/l (normalværdi \< 5 mg/l) og hæmoglobin 7,3 mmol/l (normal værdi 8,3-10,5 mmol/l). Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Colon irritable 2. Colitis ulcerosa 3. Morbus Crohn 4. Colon cancer 5. Coeliaki

3. Morbus Crohn

En 46-årig mand med sukkersyge henvises pga forhøjede ”leverprøver”. Du finder P-ALAT 150 U/l (40-65), P-Basisk Fosfatase 105 U/l (45-100), B-Trombocytter 288 (200-400), P-INR 0,9 (\<1,2), P-GGT 78 U/l (40-80), P-IgA 3,5 g/l (2-4), P-IgG 11,2 g/l (6-12), P-Ferritin 45 (15-150). Den mest sandsynlige forklaring er: 1. Primær biliær cholangitis 2. Hæmokromatose 3. Steatose 4. Autoimmun hepatit 5. Coeliaki

3. Steatose

En 36-årig mand, der for 4 mdr. siden fik incideret en perianal absces henvender sig nu på grund af perianal klø, svie og lidt sekret på underbenklæderne. Generne er der ca. en gang om ugen og kan undertiden være ledsaget af lettere smerter perianalt. Hvad er den mest sandsynlige årsag. 1. Hæmorider 2. Fissur 3. Perianel fistel 4. Svampeinfektion perianalt 5. Anal cancer

3. Perianel fistel

Ved manglende produktion af mavesyre (aklorhydri) er der øget risiko for: 1. Ventrikelcancer 2. Peptisk ulcus i ventriklen 3. Peptisk ulcus i duodenum 4. Nedsat S-Gastrin 5. Øget forekomst af Helicobacter pylori

1. Ventrikelcancer

Følgende blodprøver P-Na 130mM (135-145) P-K 4,3mM (3,5-4,5) P-pH 7,31 (7,36-7,46) P-Creatinin 0,175mM (\<0,105) stammer mest sandsynligt fra patient med : 1. Store tab fra ileostomi 2. Langvarig opkastning 3. Overbehandling med spironolakton 4. Nefropati pga blødningsshock 5. Uretero-simoideostomi

1. Store tab fra ileostomi

En 16-årig dreng kontakter egen læge efter nogle dages feber op til 38,3. Ved objektiv undersøgelse findes let forstørrede lymfeglandler på hals og i axiller. Initiale blodprøver vier Hb 8,0 (8-11), leukocytter 9,0 (4-10), alaninaminotransferase 150 (\<50), basiske fosfataser 100 (\<106), bilirubin 25 (\<20). Hvad er den sandsynligste diagnose? 1. Cytomegalovirus infektion 2. Hepatitis A 3. Hepatitis B 4. Hepatitis E 5. HIV

1. Cytomegalovirus infektion

Ved koloskopi af 55-årig kvinde med 8 uger varende vandig diare uden vægttab finder man normale forhold. P-Ferritin, Transglutaminase, CRP og albumin er normale. Fæcesmasse 650 g. Den mest sandsynlige diagnose er: 1. Kollagen kolit 2. Laktose intolerans 3. Crohns sygdom 4. Hormonproducerende pancreastumor (VIP-om) 5. Colon irritabile

1. Kollagen kolit

En 40-årig tidligere rask kvinde har udviklet makrocytær anæmi og trombocytopeni. Der er endvidere forhøjet S-Laktatdehydrogenase, S-Gammaglutamyltransferase, P-Cobalamin og S-Ferritin. P-Folat er nedsat. S-Haptoglobin og B-Reticulocytter er normale. Anæmien forklares bedst ved: 1) Atrofisk gastrit og malabsorption af B-vitaminer 2) Intramedullær autoimmun hæmolyse 3) Kostbetinget folinsyremangel 4) Skadeligt forbrug af vin og folinsyremangel 5) Levercirrose med malabsorption af folinsyre

4)Skadeligt forbrug af vin og folinsyremangel

En 17-årig kvinde bliver bragt til akutmodtagelsen kl. 03.15 af en veninde. Veninden fortæller, at den stærkt berusede og grædende patient har taget et ukendt antal smertestillende tabletter for ca. 2 timer siden efter en konflikt med en anden veninde. Hun har kastet op før ankomsten og igen i akutmodtagelsen, hvor der ikke er set tabletrester. Direkte adspurgt kan patienten ikke redegøre yderligere for hændelsesforløbet. Følgende tiltag er indiceret: 1. S-Paracetamol, S-Salicylat og N-Acetylcystein i.v. umiddelbart. 2. S-Paracetamol og ved påvisning af lægemidlet gives N-Acetylcystein i.v. 3. S-Paracetamol, S-Salicylat og N-Acetylcystein i antidotdosering peroralt 4. S-Paracetamol og N-Acetylcystein i.v. umiddelbart 5. S-Paracetamol, S-Salicylat, N-Acetylcystein i.v. umiddelbart og hæmodialyse.

1. S-Paracetamol, S-Salicylat og N-Acetylcystein i.v. umiddelbart.

Hyppigst årsag til nedre GI blødning er: A. diverticulosis coli B. hæmoride C. mb. Crohn kolit D. polypper E. malign tumor

A. diverticulosis coli

En 50-årig let overvægtig mand er henvist med ascites. Ingen kendt leversygdom hidtil. Angivet alkoholindtagelse højest 21 genstande per uge. Ingen hepatitiseksposition, colitis ulcerosa eller diabetes mellitus. Din tentative diagnose er: 1. Alkoholisk steatose 2. Hæmokromatose 3. Non-alkoholisk steatohepatitis (NASH) 4. Primær biliær cirrose 5. Alkoholisk cirrose

2. Hæmokromatose

44-årig kvinde med vitiligo henvises pga polyneuropati og anæmi. Hvilken undersøgelse vil ikke kunne understøtte diagnosen? 1. Antrumbiopsier 2. S-Cobalamin 3. Intrinsic factor antistof 4. Helicobacter test 5. pH i ventrikelsekret

4. Helicobacter test

Følgende sæt blodprøver: S-ferritin \<3 mg/l (15-200) Ery-folat 105 (300-500) S-cobalamin 249 (140-300) S-Ca²⁺ 1,02 mM (1,19-1,30) S-PTH 17,8 (2,0-4,0) S-albumin 27 g/l (36-50) S-basisk fosfatase 345 U/l (\<105) stammer sandsynligt fra: 1. Patient med med lever metastaser 2. Patient med ileostomi efter kolektomi for colitis ulcerosa 3. Langvarig opkastning 4. Patient med inaktiv Crohns sygdom samt diaré efter resektion af 1 m ileum 5. Patient med nyopdaget cøliaki

5. Patient med nyopdaget cøliaki

En 60-årig kvinde undersøges for langvarig dyspepsi og vægttab. Hun har ingen appetit, kaster op om morgenen og klager over svimmelhed. Du finder hende afmagret, med hepatomegali og sugillationer på ekstremiteterne. Hb.: 6,8. MCV: 102. Dette kliniske billede giver dig grund til at mistænke: 1. Stenoserende øsofagussygdom 2. Alkoholmibrug 3. Ulcus duoeni 4. Coloncancr 5. Perniciøs anæmi

2. Alkoholmibrug

En 41-årig mand har fået diagnosen søvn-apnø. Hvilke symptomer eller objektive fund vil få dig til at overveje diagnosen akromegali? a. Tør hud. b. Tidligere operation for karpaltunnelsyndrom. c. Rødme af ansigtshuden. d. Tachycardi. e. Striae.

\*b. Tidligere operation for karpaltunnelsyndrom.