GI - cancer Flashcards
En 69-årig kvinde har fået påvist biopsiverificeret adenocarcinom i sigmoideum. Det var ikke muligt at passere tumor med skopet. Hvad vil du nu gøre?
- Ny koloskopi for om muligt at undersøge den resterende del af colon
- CT-skanning af abdomen og thorax
- MR-skanning af abdomen
- CT-kolegrafi
- PET-CT
- CT-kolegrafi
En 61-årig kvinde er blevet opereret for en sigmoideum cancer. Markroradikalt opereret. histologi viser T3 tumor med spredning til 7 af 21 lymfeknuder.. Præoperativ CT-skanning har ikke vist tegn på metastatisk sygdom. Hvad vil du gøre?
- Tilbyde patienten adjuverende kemoterapi
- Tilbyde patienten adjuverende kemoterapi + strålebehandling.
- Tilbyde patienten strålebehandling
- Lave PET-skanning for at se om der er metastatisk sygdom
- Ikke yderligere, men sætte pt. til kontrol CT om 6 måneder
- Tilbyde patienten adjuverende kemoterapi
Når den praktiserende læge har begrundet mistanke om, at en patient kan have kræft i den øvre del af mavetarmkanalen og henviser patienten til udredning i kræftpakkeforløb, hvor hurtigt skal patienten så gastroskoperes?
- Inden for 48 timer
- Inden for 7 dage
- Inden for 14 dage
- Inden for en måned
- Inden for to måneder
- Inden for 7 dage
En 62-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med symptomer fra den øvre del af maven. Hvilket af nedenstående symptomer kan give begrundet mistanke om kræft i den øvre del af mavetarmkanalen og føre til udredning i kræftpakkeforløb for esophagus-, cardia- og ventrikelcancer?
- To dages anamnese med 1-2 daglige opkastninger
- Synkebesvær gennem tre uger
- Periodevis halsbrand siden 30-års alderen
- Turevise smerter under højre kurvatur
- Tre ugers anamnese med forstoppelse
- Synkebesvær gennem tre uger
En-72 årig kvinde bliver indlagt med påvist colonileus på baggrund af en strikturerende cancer i sigmoideum. Hvad truer patienten?
- Blødning fra tumor
- Sepsis som følge af afføringsophobning i tarmen
- Perforation af coecum
- Perforation af sigmoideum
- Dehydrering
- Perforation af coecum
En 65-årig mand med dysfagi får ved endoskopi påvist et delvist obstruerende adenocarcinom i cardia. Ved nærmere supplering af anamnesen forventer du at finde at:
- Han har haft dysfagi, men ikke pyrosis i mange år og flere gange fået foretaget ballondilatation.
- Han har siden ungdommen røget 15-20 cigaretter dagligt.
- Han har i flere år indtaget mere end 5 genstande dagligt herunder stærk spiritus.
- Han har i flere år lidt af sure opstød og regurgitation.
- Han har allergisk rhinitis og astma og gennem flere år tendens til fastsiddende føde i spiserøret.
- Han har i flere år lidt af sure opstød og regurgitation.
Under halvdelen af patienter med kolorektalcancer er i live fem år efter at diagnosen stilles. Det skyldes især:
- Sygdommen er ekstremt aggressiv og har et dødeligt forløb uanset stadiet
- Patienterne kommer for sent, så ca. 90 % har Dukes stadium D på diagnosetidspunktet
- Halvdelen af patienterne afstår fra operation, fordi de frygter stomi
- Fjernelse af tyktarmen fører til malabsorption, især af galdesyrer
- Patienterne kommer for sent, så 15-30 % har Dukes stadium D på diagnosetidspunktet
- Patienterne kommer for sent, så 15-30 % har Dukes stadium D på diagnosetidspunktet
Hvordan defineres manifest invasivt adenokarcinom i colon og rektum?
- Gennemvækst af tunica muscularis
- Invasion i lamina propria
- Gennemvækst af basalmembranen
- Invasion i tunica muscularis
- Gennemvækst af lamina muscularis mucosae
- Gennemvækst af lamina muscularis mucosae
Omtrent 75% af tilfældene med colorektal cancer skyldes
- Mikrosatellit instabilitet
- Kromosomal instabilitet med mutationer i tumor suppressor gener og onkogener
- Hypermetylering af promoter-regionen for tumor suppressor gener (CIMP)
- Tab af mismatch repair proteinerne MLH1 og PMS2
- Hypermetylering af promoter regionen for MLH1
- Kromosomal instabilitet med mutationer i tumor suppressor gener og onkogener
- Hos en i øvrigt rask 65-årig mand diagnostiseres distal ventrikelcancer med stenose symptomer (middelhøj differentieret adenokarcinom, T2 N1 M1 tumor, (M1 pga. levermetastase):
1) Patienten er operabel?
2) Patienten er resektabel?
3) Patienten er potentiel kurabel ved operation af ventrikel tumor?
4) Patienten bør tilbydes palliativ resektion med adjuverende kemoterapi.
5) Patienten bør tilbydes pallierende kemoterapi
4)Patienten bør tilbydes palliativ resektion med adjuverende kemoterapi
- 73-årig kvinde med mammacancer med knoglemetastaser indlagt på abdominalsymptomer i form af kvalme, oppustethed og obstipation. Vægttab på 5 kg over de sidste 3 måneder. Hvilken behandling vil du iværksætte?
1) Phosphoral klysma x 1 dagligt
2) Mixtura Laktulose 20 ml x 2
3) Seponere Contalgin
4) Tabl. Magnesia 1 g x 2 og Laxoberal 10 dr. x 1
5) HUSK 1 mål x 2 dagligt
4)Tabl. Magnesia 1 g x 2 og Laxoberal 10 dr. x 1
Rectum cancer. Hvilken undersøgelse anvendes primært til præoperativ vurdering af tumor-stadiet?
- CT skanning
- PET-CT skanning
- MR-skanning
- Koloskopi
- Rectal ultralydskanning
- MR-skanning
Omtrent 85% af tilfældene med colorektal cancer skyldes
- Mikrosatellit instabilitet
- Kromosomal instabilitet med mutationer i tumor suppressor gener og onkogener
- Hypermetylering af promoter-regionen for tumor suppressor gener
- Tab af mismatch repair proteinerne MLH1 og PMS2
- Hypermetylering af promoter regionen for MLH1
- Hypermetylering af promoter-regionen for tumor suppressor gener
Cancer udgående fra esophagus og den gastro-esophageale overgang (GEJ, gastro-esophageal junction) kan inddeles i forskellige histologiske typer. Hvilket af de følgende udsagn vedrørende esophagus og GEJ cancer er korrekt?
- Planocellulære karcinomer i GEJ skyldes oftest Barrett’s esophagus
- Esophagus er det organ inden for gastrointestinal patologi der oftest er sæde for neuroendokrine tumorer (NET)
- Den hyppigste histologiske type af esophagus cancer er signetringcellekarcinom
- HER2 receptor analyse har prædiktiv betydning for planocellulære karcinomer i esophagus
- Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom
- Den hyppigste histologiske type af GEJ cancer er adenokarcinom
Om screening for colorectal cancer ved undersøgelse for blod i fæces gælder det at:
- Screeningen medfører nedsat sygdomsbyrde pga tidligere diagnostik, men reducerer ikke dødeligheden af colorectal cancer.
- Screeningen medfører nedsat dødelighed i den screenede befolkning.
- Screening medfører reduceret dødelighed af colorectal cancer.
- Screening reducerer hyppigheden af colorectal cancer.
- Effekten af programmet er uafhængig af hvor stor en andel, der deltager.
- Screening medfører reduceret dødelighed af colorectal cancer.