Lav ikke GI - udredning IKKE akut Flashcards
Henry har cirrose pga. alkoholoverforbrug. Efter en længere pause fra alkohol, har Henry haft mange personlige udfordringer og gennem den sidste måned drukket tæt. Hans mave er i den forbindelse blevet meget udspilet og han bliver derfor indlagt på mistanke om ascites. Hvilken af følgende svarmuligheder er IKKE en del af den primære udredning for ascites:
a. Diagnostisk ascitespunktur med analyse af ascitesvæske
b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation
c. Anamnese og klinisk undersøgelse
d. Biokemisk vurdering af lever- og nyrefunktion
e. Abdominal billeddiagnostik (ultralyd eller CT)
*b. Måling af portalvenetrykket ved levervenekateterisation
Du er læge i almen praksis. En 78-årig mand kommer med smerter og ubehag i den øverste del af maven gennem de seneste tre uger. Han har tidligere haft en blodprop i hjertet og er i behandling med tabl. Atorvastatin 80 mg samt tabl. Hjertemagnyl 75 mg. Ellers er han rask og får ingen anden medicin. Han har aldrig fejlet noget med maven eller haft disse symptomer fra maven før. Objektiv undersøgelse er normal. Hvilket af nedenstående tiltag vil være mest hensigtsmæssigt som næste skridt?
a. Hjertemagnyl seponeres
b. Henvisning til gastroskopi i kræftpakkeforløb
c. Henvisning til gastroskopi indenfor almindelig ventetid (ca. 5 uger)
d. Patienten sættes i behandling med PPI
e. Der foretages non-invasiv test for Helicobacter pylori
*b. Henvisning til gastroskopi i kræftpakkeforløb
Følgende prøver bør foreligge forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse?
a. Røntgen af thorax og undersøgelse for kronisk hepatitis B og C
b. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C og HIV samt interferon-gamma release assay (QuantiFeron)
c. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B og C, samt røntgen af thorax
d. Undersøgelse for kronisk hepatitis B og hepatitis C, variceller og rubella
e. Der kræves ingen forprøver forud for behandling med tumor nekrosis faktor-α
*c. Interferon-gamma release assay (QuantiFeron), undersøgelse for kronisk hepatitis B og C, samt røntgen af thorax
Hos en patient med kronisk leverinsufficiens beskriver kombinationen af følgende blodprøver bedst patientens leverfunktion:
a. S-ALAT, basisk fosfatase of koagulationsfaktor II, VII og X
b. S-albumin og koagulationsfaktor II, VII og X
c. S-Basisk fosfatase og S-ALAT
d. S-IgG og S-IgA samt koagulationsfaktor II, VII og X
e. Anti-nukleær-antistof og S-ALAT
*b. S-albumin og koagulationsfaktor II, VII og X
Du har fået indlagt en rodende, febril patient med levercirrhose. Der er tydelig ascites og du ønsker at foretage en ascites-punktur, men har desværre ikke adgang til et ultralydsapparat. Hvor bør dit indstikssted i abdomen være til en diagnostisk ascites-punktur?
a. Øvre højre kvadrant
b. Øvre venstre kvadrant
c. Nedre højre kvadrant
d. Nedre venstre kvadrant
e. Midtlinien – mellem umbilicus og symfysen
*d. Nedre venstre kvadrant
74 år gammel mand er indbragt med ambulance til Fælles Akut Modtagelse med kraftig blødning fra endetarmen. Han er bleg, klamt svedende, og har lavt blodtryk ved ankomst. Han er dog vågen, og klager ikke over smerter i abdomen. Han har hæmoglobin på 2.9 mmol/L. Han var udskrevet fra ortopædkirurgisk afdeling for 10 dage siden efter en ukompliceret hofte-operation. Udredningen starter med:
a. Akut CT af abdomen
b. Akut sigmoideoskopi i rus
c. Akut koloskopi i rus
d. Akut gastroskopi
e. Elektiv CT angiografi
*d. Akut gastroskopi
55 år gammel kvinde, tidligere rask, er henvist til udredning for anæmi. Egen læge finder normal biokemi, bortset fra hæmoglobin på 6.8 mmol/L, trods behandling med jern gennem ½ år. Der er positiv afføringstest for okkult blod. Gastroskopi og koloskopi er begge med normale fund. Den næste undersøgelse man vil overveje er:
a. Peroperativ enteroskopi
b. Video kapsel endoskopi
c. Gentaget koloskopi og gastroskopi efter 12 uger
d. MR scanning af tyndtarm
e. Technetium 99m RBC scintigrafi
*b. Video kapsel endoskopi
En 32-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under højre kurvatur. Du er i almen praksis.Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til?
a. Ekstern ultralyd over abdomen
b. Endoskopisk ultralyd (EUS)
c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
d. CT scanning af abdomen
e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
*a. Ekstern ultralyd over abdomen
En 52-årig mand har gennem de sidste tre måneder fået tiltagende problemer med at spise fast føde. Han har siden ungdommen haft problemer med halsbrand og sure opstød, som dog altid har kunnet klares med antacida. Han har tabt sig et par kilo, mens der har været symptomer. Du er i almen praksis. Hvad er bedst nu at gøre?
a. Se tiden an
b. Teste ham for helicobacter pylori
c. Give ham protonpumpehæmmer (PPI)
d. Henvise ham til gastroskopi
e. Henvise ham til røntgen af thorax
*d. Henvise ham til gastroskopi
En 76-årig mand indlægges akut med mavesmerter og med fornemmelsen af at være forstoppet, fordi der ikke har været afføring de sidste to dage. Føler sig tiltagende forkvalmet. Iøvrigt tidligere rask. Ved objektiv undersøgelse findes abdomen let opdrevet med rungende lyd ved perkussion. Herudover er abdomen blødt og upåfaldende. Hvad vil du gøre?
a. Give patienten Movicol (afføringsmiddel)
b. Påbegynde udtømning som forberedelse til koloskopi
c. Bestille akut CT-skanning af abdomen
d. Sætte patienten til gastroskopi
e. Sætte patienten til diagnostisk laparoskopi
*c. Bestille akut CT-skanning af abdomen
En 68-årig man har fået påvist en 2 cm stor tumor i sigmoideum og biopsi viser adenocarcinom. Patienten er velbefindende og føler sig rask. Hvilken/hvilke yderligere undersøgelser vil du bestille?
a. PET-CT
b. Ultralydskanning af abdomen + Røntgen af Thorax
c. MR-skanning af abdomen og thorax
d. CT-skanning af abdomen og thorax
e. PET-MR
*d. CT-skanning af abdomen og thorax
Patient, der for ½ år siden har fået gjort Whipples operation for en lille cancer i caput pancreatis. Mikroskopi viste adenocarcinom (PAD). Har talrige ikke –blodige diareer. Er i behandling med PPI, Calcium/D-vit og peroralt jerntilskud. Bedste plan er:
a. dU-5HIAA mhp. om der skulle være serotonin producerende metastaser (Carcinoidt syndrom)
b. Undersøge/behandle for pankreasinsufficiens og bakteriel overvækst.
c. PET/CT for recidiv af cancer.
d. Cholecystectomi for at nedsætte belastning med galdesyrer
e. Behandling med loperamid
*b. Undersøge/behandle for pankreasinsufficiens og bakteriel overvækst.
37-årig overvægtig mand henvises pga. ubehag øverst i maven. Han tager hverken ASA eller NSAID. Vægten er stigende. Breath test for Helicobacter pylori er negativ. Den bedste plan er:
a. Henvisning til gastroskopi
b. Henvisning til CT af pancreas
c. Rtg. af spiserør med videooptagelse af synkningsprocessen.
d. Udspørgen om pyrosis og indtag af PPI eller antibiotika.
e. Terapeutisk forsøg med PPI i sufficient dosering.
*d. Udspørgen om pyrosis og indtag af PPI eller antibiotika.
Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært:
a. Cerebrale symptomer
b. Kredsløbsmæssige symptomer
c. Renale symptomer
d. Pulmonale symptomer
e. Gastrointestinale symptomer
*a. Cerebrale symptomer
52-årig mand, kendt med levercirrose og diætbehandlet diabetes mellitus, indlægges med konfusion. Patienten har for en uge siden afsluttet behandling for urinvejsinfektion. Grundet knætraume påbegyndt behandling med Paracetamol og Tradolan.
Blodprøver: Hbg 6,7 mmol/L, leukocytter 3,0 10E9/L, Na 133 mmol/L, K 4,0 mmol/L, Kreatinin 95 µmol/L, CRP 3 mg/L
Hvad er den sandsynligste årsag til konfusionen?
a. Infektion
b. Dehydrering
c. Hyponatriæmi
d. Behandling med Tradolan
e. Hypoglykæmi
*d. Behandling med Tradolan
En 58-årig mand, kendt med claudicatio intermittens, indlægges med temperatur på 40.5 grader celsius og talrige vandtynde diarréer dagligt.Afføringsprøver og bloddyrkninger viser vækst af Salmonella typhimurium.
Hvilken undersøgelse eller behandling bør foranstaltes?
a. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques.
b. Galdevejsscintigrafi til afklaring af Salmonella bærertilstand i galdeblæren.
c. Tre til seks måneders antibiotikabehandling med peroral ciprofloxacin til eliminering af bærertilstand i tyktarm og galdeblære
d. Smitteopsporing via gastromedicinsk ambulatorium
e. Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (Embedslægeinstitutionen Region Syd).
*a. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques
En 47-årig kvinde fik foretaget en ukompliceret gastric bypass for 5 år siden. Hun får et dagligt tilskud af multivitamin, jern, B12 vitamin, calcium og D vitamin. Hun henvises nu til endokrinologisk ambulatorium af egen læge på grund af udtalt træthed og jernmangel med nedenstående blodprøvesvar:

Hvad bør prøvesvarene afstedkomme?
a. Screening for Helicobacter Pylori og gastroskopi for at udelukke blødning fra anastomosenært ulcus.
b. Optagelsen af jern bør øges med et ekstra tilskud af C-vitamin (ascorbinsyre).
c. Post gastric bypass kosten bør søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed.
d. Hun har jernmangel, da hun ikke kan optage tilstrækkeligt fra det sure miljø duodenum. Hun skal derfor have intravenøs jern tilskud og efterfølgende kontrol af ferritin og Hb.
e. Der bør udredes nærmere for jernmangel tilstanden og træthed med bl.a. CT skanning af abdomen med kontrast.
*c. Post gastric bypass kosten bør søges optimeret ved diætetisk vejledning med fokus på jernkilder og det perorale jern tilskud øges eventuelt. Der optages uddybende anamnese for årsager til træthed.
En patient med anorexia nervosa indlægges i en psykiatrisk afdeling. Hendes BMI er 14,2 kg/m2. Hun har tabt ca. 10 kg over de seneste 2 måneder. Hun har gennem de seneste 3 år været i behandling med SSRI. Hun får taget blodprøver og udkommer med følgende levervariable:
a. Isoleret transaminase forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved svær anorexia nervosa, og er bl.a. en følge af protein katabolismen og kompromitteret mikrocirkulation i leveren som følge af hypotension.
b. Det er mest sandsynligt en levertoksisk effekt af SSRI kombineret med den lave vægt. SSRI bør derfor straks seponeres med efterfølgende kontrolmålinger af levertallene.
c. Det er tegn på leversvigt, og der bør iværksættes behandling med K vitamin og albumin infusion samtidig med re-ernæring, der opstartes på et lavt energi indtag og øges langsomt under blodprøvekontrol.
d. Det er mest sandsynligt en følge af fosfat mangel som led i re-ernærings syndromet. Ved lavt serum fosfat skal der gives tilskud af fosfat og energi indtaget skal reduceres og kun stige gradvist og langsomt over de næste dage.
e. Det skal udredes med en lever biopsi for at sikre, at hun ikke er ved at udvikle lever cirrose.

*a. Isoleret transaminase forhøjelse er et meget velkendt fænomen ved svær anorexia nervosa, og er bl.a. en følge af protein katabolismen og kompromitteret mikrocirkulation i leveren som følge af hypotension.
Hos en 55 årig mandlig patient med vægttab og et tidligere stort alkoholforbrug viser en CT-scanning karakteristiske forkalkninger i pancreasvævet. Supplerende biokemiske analyser vil i et sådant tilfælde typisk vise
a. P-Amylase 3 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet (normalværdi 7 g i døgnet)
b. P-amylase under normalområdet og steatoré med en fedtudskillelse på 50-60 g i døgnet.
c. P-amylase normal og steatoré 10-20 g i døgnet.
d. P-Amylase 10 x forhøjet og steatoré med en fedtudskillelse på 10-15 g i døgnet
e. P-amylase under normalområdet og altid forhøjet Blod-glukose
*b. P-amylase under normalområdet og steatoré med en fedtudskillelse på 50-60 g i døgnet.
Forstyrrelser i plasma osmolaliteten giver primært symptomer fra
a. CNS
b. kredsløb
c. nyrerne
d. lungerne
e. leveren
*a. CNS
En 35-årig kvinde har gennem de sidste par år haft intermitterende anfald af smerter under hø. kurvatur. Du er i almen praksis. Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse er det bedst først at henvise hende til?
a. Ekstern ultralyd over abdomen
b. Endoskopisk ultralyd (EUS)
c. Magnetisk resonans kolangiopankreatikografi (MRCP)
d. CT scanning af abdomen
e. Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP)
*a. Ekstern ultralyd over abdomen
Ved en konsultation med en 45-årig kvinde får du mistanke om, at hendes mavesmerter kunne være en følge af skadeligt alkoholforbrug.
Ved gennemgang af foreliggende blodprøvesvar vil du derfor specielt fokusere på:
a. S-Tiamin og S-Niacin
b. S-CRP og S-Orosomukoid
c. S-ALAT og S-Basisk Fosfatase
d. S-GGT og MCV
e. S-Jern og MCV
*d. S-GGT og MCV
25-årig mand i behandling for colitis ulcerosa med mesalazin kommer til planlagt kontrol. Afføring 3-4 gange dagligt, men føler sig rask. Normale akutfasereaktanter, F-Calprotectin, B-Hæmoglobin og S-Albumin, men basisk fosfatase er steget til 175 U/l (normalt <110). For 1 år siden også let forhøjet til 130.
Hvad vil du gøre?
a. Bestille ultralydsscanning af leveren og MRCP
b. Bestille ERCP
c. Bestille koloskopi
d. Seponere mesalazin og kontrollere prøverne om nogle uger
e. Gentage analyserne ved næste kontrol om et år
*a. Bestille ultralydsscanning af leveren og MRCP
En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde:
a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum.
b. P-Ferritin og Coeliakiscreening.
c. Coloskopi og biopsi.
d. Fæces for blod.
e. Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen.
*c. Coloskopi og biopsi.



