Kap. 9 Nyrens og urinvejenes patologi Flashcards

1
Q

Årsagerne til hæmaturi er mange og kan stamme fra alle dele af urinvejene. Udredningen bør derfor tage sit udgangspunkt i hyppigheden af de forskellige årsager til hæmaturi, og ved disse overvejelser spiller alder og køn ind i væsentlig grad. Nævn de hyppigste årsager til hæmaturi? s. 310

A

Årsag - hyppighed % af hæmaturitilfældene - Hyppighed ved hæmaturi ved sygdommen - symptomer:

  1. Cystitis - 30% - 90% - smerter, feber
  2. Pyelonefritis - 1% - anslået 50% - flankesmerter, høj feber.
  3. Glomerulonefritis - 5% - 50% - proteinuri
  4. Sten i urinveje - 10% - anslået 50% - smerter
  5. Prostatahyperplasi/prostatakarcinom - 20%/få procent - 20/40% - vandladningsbevær; LUTS
  6. Akut nyreinfarkt - 1% - 50-100% - smerter
  7. Blæretumorer - 10% - 80% - smerter
  8. Pelvistumor - 1% - 70%
  9. Renalcellekarcinom - 1% - 20% - lette flankesmerter
  10. “Falsk hæmaturi”, dvs. blødningskilden er ikke i urinvejene - 1-5% - evt. fra andre organsystemer
  11. Ingen diagnose: 20%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

LUTS står for lower urinary tract symptoms er et almindeligt problem hos ældre mænd. Symptomerne kan deles i symptomer i forbindelse med blærens fyldning (irritative) og symptomer ved blæretømning (obstruktive). Selvom disse symptomer ikke er specifikke, så forsøg at nævne nogle symptomerne for hhv. irritative og obstruktive LUTS s. 311:

A

Irritative relaterede til blærens fyldning

  • Hyppig vandladning (polyuri)
  • Pludselig vandlandningstrang
  • Smerter ved blærefyldning (dysuri)
  • Natlig vandladning

Obstruktive relateret til blærens tømning

  • Startvanskeligheder
  • Slap stråle
  • Efterdryp
  • Følelse af manglende blæretømning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Udover hæmaturi og LUTS er andre hyppige symptomer fra urinvejene og nyren er proteinuri, nyresvigt og smerter. Nævn vigtig symptomer ved følgende nyresymptomer og giv eksempler på nyresygdom s. 313

Symptom:

  • Akut nefritisk syndrom
  • Nefrotisk syndrom
  • Hæmaturi
  • Mikroalbuminuri
  • Proteinuri
  • Akut nyresvigt
  • Kronisk nyresvigt
  • End-stage-nyresygdom
  • Tubulære defekter
A

Akut nefritisk syndrom

  • Definition: hæmaturi, proteinuri og hypertension
  • eks. akut poststreptokok glomerulonefritis.

Nefrotisk syndrom

  • def: svær proteinuri, hypoalbuminæmi, ødemer og hyperlipidæmo
  • eks. minimal change disease.

Hæmaturi

  • mikroskopisk eller makroskopisk
  • IgA-nefritis

Mikroalbuminuri

  • 30-300 mg/24t
  • eks. Diabetes nefropati

Proteinuri

  • protein i urin, symptomet ses alene eller i kombination med hæmatouri
  • eks. IgA-nefritis

Akut nyresvigt

  • Hurtig forringelse af nyrefunktionen, ofte reversibel
  • eks. Halvmåneglomerulonefritis, acute kidney injury

Kronisk nyresvigt

  • Langsom forringelse af nyrefunktionen
  • eks. talrige nyresygdomme som diabetes nefropati, glomerulonefritis, polycystisk nyresygdom.

End-stage-nyresygdom

  • GFR mindre end 5% af normalværdien
  • se kronisk nyresvigt.

Tubulære defekter

  • dysfunktion af tubuli med nedsat absorption
  • eks. Fanconi-syndrom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kongenitte nyre og urinvejssygdomme er sjældne men kunne for eksempel være?

A

Polycystisk nyresygdom (autosomalt dominant og recessiv)

  • Cyster, interstitiel fibrose
  • evt. symptomer i barndommen, men opdages ofte først langt senere (fx. 40 år)
  • hyppigste medfødte nyresygdom i DK

Vesikoureteral refluks s. 331
- fx. for kort infravesikal ureter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

En inflammatorisk lidelser i nyrene kunne fx være pyelonefritis. Definer sygdomme, de disponerende faktorer, symptomer og dens komplikationer s. 313:

A

Def: nyrebækkenbetændelse hhv. akut og kronisk

Disponerende faktorer

  • Cystitis
  • urinstase
  • Urinreflux
  • instrumentering (kateter)
  • Graviditet
  • diabetes
  • immunsupprimede
  • køn og alder

Symptomer: hæmaturi, høj feber, flankesmerter, øget vandladningstrang

Komplikationer:

  • sepsis
  • papilnekrose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Tubulointestinal nefritis er nyresydom der indvolverer strukture udenfor glomerulus. Hvilke årsager kan der være?

A

Infektioner

  • Akut og kronisk pyelonefritis
  • Virus (polyoma- og henta-virus)
  • Parasitter

Toxiner
- Medicin, allergisk reaktion, analgetika, tungmetaller

Metaboliske sygdomme

  • Urat nefropati
  • Nefrokalcinose
  • Akut fosfat nefropati
  • Oxalat-nefropati

Fysiske faktorer
- obstruktion

Neoplasi
- myelom (letkæde sygdom

Immunologiske

  • Sjögens sygdom
  • Sarcoidose

Vaskulære sygdomme
- aterosklerose (kolosterolemboli)

Andre: ideopatiske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Udover pyelonefritis og tubulointestinal nefritis er en af de andre typer af inflammatoriske sygdomme i nyren glomerulonefritis. Opdel og beskriv de vigtigste typer af glomerulonefritis i DK s. 314:

A

Generelt for glomerulonefritterne er beskadigelserne af epitelet (podocytterne)

Primære glomerulonefritter:
1. Minimal change
   - Aldersgruppe: børn (hyppigste glomerulonefrit i børn) 
     og voksne
   - Symptom: Nefrotisk syndrom
2. Membranøs glomerulonefritis (immunkomplekser aflejres)
   - Hyppigst voksne
   - nefrotisk syndrom 
3. Fokal glemorulonefritis (fokal sklerose)
   - Børn og voksne, 
   - nefrotisk syndrom 
4. IgA-glomerulonefritis (morbus Berger)
   - Børn og voksne 
   - hyppigste i DK
   - hæmatouri og proteinuri

Obs. er den ikke sekundær??

  1. Halvmåneglomerulonefritis
    • Børn og voksne
    • 3 hovedtyper:
      i) vaskulitis-sygdom
      ii) Anti-GBM-sygdom
      iii) Komplikation af anden glomerulonefrit fx. IgA
    • Hurtigt aftagende nyrefunktion.

Sekundære glomerulonefritter

  • børn og voksne
  • led i systemisk sygdom som lupus erytematosus og Schönlein-Henochs purpura (systemisk vaskulitsygdom).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Den hyppigste årsag til terminal nyresvigt er?

A

Diabetes glomerulopati/nefropati

- ca. 1/3 af patienter med diabetes mellitus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nyre- og blæresten fører i ange tilfælde til hæmaturi, men ofte vil der være andre symptomer. Hvad kan disse sten være dannet af og har størrelsen af stenen nogen betydning? s. 323

A
Stenindhold: 
70% Ca
15% Magnesiumammoniumfosfat
5-10% urinsyreholdige
1-2% cystin

De mindste er ofte farlige fordi de kan placere sig i ureter og dermed blokere urinflow.

Nyresten kan kompliseres af hydronefrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Vaskulære sygdomme i nyren skyldes ofte ophævelse af blodforsyningen til hele eller en del af nyren. Hvordan opstår de fleste tilfælde af akut nyreinfarkt? s. 324

A

De fleste tilfælde opstår som følge af emboli fra arterosklerotisk plaque i aorta eller a. renalis med aflukning af en mindre gren af nyrearterien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definer nefrosklerose: s. 324

A

Benign nefrosklerose (hypertensiv nefropati) skyldes langvarig BT-forhøjelse og er karakteriseret ved kroniske forandringer i nyre.

Hyppig sygdom i de vestlige lande

Det er næppe hypertensionen per se som fører til kronisk nyreskade, men snarere den fibrosedannende aktivitet af hormoner og cytokiner, som angiotensin og aldosteron, der fører til øget fibrose i nyren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorledes opdeles akut nyresvigt? s. 325

A
  1. Prerenalt:
    - Shock, hypotension
  2. Renalt nyresvigt - hyppigste årsag til akut nyresvigt
    - Acute kidney injury
    - Halvmåneglomerulonefritis (sjældent andre end denne glomerulonefrit)
    - DIC
    - Akut intestinal nefritis
    - Aortaanurisme
  3. Postrenalt (postglomerulært) nyresvigt
    - Intrarenal obstruktion af tubuli med myoglobinaflejringer eller aflejring af lette kæder (myelomnyrer)
    - Ekstrarenal obstruktion fx. prostatahyperplasi eller tumorer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kronisk nyresygdomm kan inddeles i 5 stadier. Stadium 5 med terminalt nyresvigt ses, når GFR er mindre end 15 mL/min.
Hvad er de hyppigste årsager til kronisk nyresvigt?

A
  • Diabetes nefropati 25%
  • Kronisk glomerulonefritis 10%
  • Kongenit UV- eller nyresygdom 5%
  • Kronisk pyelonefritis 5%
  • Hypertensiv nefropati 10%
  • Kronisk intestiel nefritis 10%
  • Systemisk sygdom 5%
  • Andre og ukendte 30%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er den hyppigste form for nyrecancer og hvor ofte forekommer den i DK?

A

Renalcellekarcinom ca. 700 pr. år i DK

  • især efter 60 års alderen
  • opstår fra tubuluscellerne, og ved nogle kronisk syge ud fra adenomer.
  • komplikation med indvækst i v. renalis
  • Spredning: hæmatogen (SPECIELT)
  • symptomer: hæmatouri i 10-20% af tilfældene og sjældent andre symptomer hvorfor det ofte ikke opdages i tide.
  • 5-års-overlevelse på ca. 57%

De øvrige tumorer er bl.a.

  • nyrepelvistumor
  • Wilms’ tumor: nefroblastom børnetumor
  • Metastaser: fra sig selv eller lungekarcinom
  • lymfom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Urinvejsinfektioner som cystitis er den hyppigste årsag til hæmatouri, og er dersuden ofte fulgt af smerter ved vandladning og feber.

Hvis en patient har recidiverende cystitis bør man overveje hvilke andre diagnoser?

A

Afløbshindring pga:

  • prostatahyperplasi
  • gravditet
  • prolaps
  • divertikler
  • blæresten
  • diabetes mellitus
  • immuninsufficiens
  • keterisation
  • stråle
  • kemoterapi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Den hyppigste neoplasi i blæren er et og hvor hyppigt er det?
OBS! husk vi har et præp i dette (1.6 Urotelialt papillom)

A

Ca. 1.600 tilfælde af blærerumorer i DK (ikke lige så hyppig som lunge, colonrektal, mamma, prostata)

  • 95% er papillære urotheliale tumor
  • 5% er planocellulære karcinomer, adenokarcinomer eller små-cellede karcinomer
17
Q

Blæretumorer ses hyppigst hos hvem, hvorledes vokser denne kræftform, hvilke symptomer har disse personer?

A

Køn og alder:
• Mænd, 60+
Årsager
• Rygning, farvestoffer i industrien, bilharziose (schizomiasis-infektionen), strålebehandling.

2 vækstformer - typisk rammes hele urotelet

  1. Papilomatøst
  2. Affladet eller ulcererende - altid invasive

Symptomer: hæmatouri

Autonom vækst
• Papillomatøst
     - Eks. Urotel, pladeepitel
     - Fingreagtige ekskresenser
     - Benign/malign? Gennembrud af basalmembranen (=     
       CIS). 
• Maligne udgaver
      - Urotelialt karcinom
18
Q

Hvad er vigtig for prognose og behandling af blæretumor + hvorfor tages der biopsier fra forskellige steder i blærevæggen?

A

T-stadiet
• tumors udbredelse/størrelse/nedvækst → hvor dybt vokser tumor ind i blærens væg.

Behandling:
• T2 er invasiv → cystetomi hvis pt. Kan tåle det.

Begrundelse for tilfældige biosier:
• Ved neoplasi et sted i blæren er risikoen for neoplasi andetsteds betydeligt øget.

19
Q

Nævn hvordan prostatahyperplasi og prostata adenokarcinomet adskiller sig:

A

Vækst: Central vs. perifer

20
Q

Hvordan er det nu lige det er med PSA? s. 337

A

PSA, prostataspecifikt antigen

  • proteolytisk enzym, som hovedsagligt produceres i prostatakirtlerne.
  • normalt ml. 0,1-5,0 ng/ml (øvre grænse for ,ønd over 70 år er 5,0)
  • PSA er ikke specifikt for prostatacancer!
  • -> Ved PSA-screening risikeres massiv overbehandling
  • PSA stiger også under infektion
21
Q

Definer prostatahyperplasien s. 336

A

Benign prostatahyperplasi
• Associeret med: LUTS, Vandladningsobstruktion, irritation (problem med hhv. tømning og fyldning)
• Non-neoplastisk (hormonelt betinget, androgener øger væksten)
• Vækst: Centralt i prostata (modsat adenocarcinom som er perifert)
• Symptomer: Hyppig (og natlig) vandladning, slap stråle
• Komplikationer: Hydronephrose/-ureter → kronisk nyresvigt (pga. obstruktion, hvis den er dobbeltsidig)

22
Q

Hvor hyppig er adenokarcinomer i prostata og definer sygdommen:

A

Neoplasi med ca. 4.000-4.500 nye tilfælde om året

Adenocarcinom
• Dårligere afgrænset, mere fast end hyperplasi (svær at skelne)
• Opstår hyppigst i perifære zone i prostata (modsat benign prostata hyperplasi)
• Gradering via: Rating ved Gleason score systemet
• TNM-systemet til stadieinddeling