Kap. 14 Det endokrine systems patologi Flashcards
Cushing syndrom er en tilstand der skyldes øget påvirkning med glukokortikoider gennem længere tid. Nævn nogle årsager til at dette syndrom opstår s. 431:
- exogen glukokortikoid (iatrogen) - hyppigste
- kortikotrops hypofyseadenom (øget ACTH og dermed hyperplasi af binyrebark - insufficiens)
- Binyrebarkadenom el. karcinom
- Lungetumor (speceilt små-cellede)
Hvad karakteriserer cushings syndrom?
- hypertension
- atrofi og svækkelse af muskulatur
- tynd og afskrabelig hud fx. striae
- kvinder: evt. amenore og hiasutisme
- psykiske forstyrrelser
- øget fedtdepot i ansigtet (moon face) på hals og truncus
- Osteoporose
- øget infektionstilbøjelighed
- Diabetes mellitus
Ubehandles progredierer sygdommen, og pt. dør oftest af hjertesvigt, cerebrale attakker eller infektioner.
I hypofysen er maligne neoplasier sjældne, men benigne hypofyseadenomer er hyppige (ca. 80 operationer årligt). Disse inddeles i hvilke typer?
- Stumme adenomer: dvs. ingen hormonsekretion, men med tryksymptomer - 2. hyppigst
- Prolaktinomer: hyperprolaktinæmi –> amenore, galaktore, brystsmerter, infertilitet, erektil dysfunktion mm. - Hyppigste!
- Kortikotrope adenomer: cushingssyndrom
- Somatotrope: Growth-hormon producerende –>
i) børn: gigantisme pga. åbne epifyseskiver
ii) voksne: akromegali
I glandula thyroidea omtales hovedsagligt 3 inflammatoriske sygdomme. Beskriv hvad der sker med hormonniveauet og kirtlens udseende indenfor følgende sygdomme: s. 432
- Hashimotos thyroiditis/kronisk autoimmun thyroiditis
- Riedels thyoiditis
- Subakut granulomatøs thyroiditis
Inflammatoriske sygdomme i gld. thyroidea
- Hashimotos thyroiditis/kronisk autoimmun thyroiditis
+ meget hyppig!
+ Struma (pga. reaktive T-celler)
+ hypothyroidisme
+ Symp: kuldefornemmelse, vægtøgning, træthed/sløvhed. - Riedels thyoiditis, sjælden
+ fiibrotisering af kirtlen –> kirtelvævet erstattes af fibrose, som breder sig ud på halsen
+ hypothyroid - Subakut granulomatøs thyroiditis
+ Smertefyld og virusbetinget
+ initiel hyperthyroid
+ struma
Ligesom de inflammatoriske lidelser kan de ikke-neoplastiske lidelser i gld. thyroidea give anledning til hormonforstyrrelser og kirtelforandringer - hvorledes i følgende sygdomme:
- Ikke-toksisk diffus og multinodøs struma
- Diffus toksisk struma (Graves, Morbus Basedowi)
ikke-neoplastiske vækstforstyrrelser i gld. thyroidea:
- Ikke-toksisk diffus og multinodøs struma
+ Skyldes nedsat jod-indtag –> lav produktion af T3 og T4 –> negativ feedback = initiel hypothyoidisme og hyperplasi (vokser uden formål)
+ struma
+ Euthyroid - Diffus toksisk struma (Graves, Morbus Basedowi)
+ aktiverede autoantistoffer mod TSH-receptoren
+ Struma
+ Hyperthyroidisme
+ Symptomer: s. 437
i) Øget metabolisme/stofskifte –> sved, varme, takykardi,
tremor, vægttab, systolisk hypertension
ii) Proteinnedbrydning: tyndt hår og muskelatrofi
iii) andet: oligomenore, exophtalmus (irreversibel)
Neoplasier i gld. thyroidea stiger, men det gør antallet af dødsfald ikke. Nævn en benign neoplasi i kirtlen:
Thyroideaadenom
- oftest follikulært
- sjældent hormon-secernerende (sjælden hyperthyroidisme)
- Velafgrænset solitær proces med en kapsel omkring*
De maligne thyroideakarcinomer kan være primær eller metastatisk. Morfologien af det primære karcinom afhænger af subtypen. Hvorledes inddeles de primære karcinomer efter histologiske type og hvilket er hyppigst?
Thyroideakarcinomer ca. 200 diagnostiseres i DK
1. Papillært thyroideakarcinom - 65% og dermed hyppigst!
- især kvinder, ofte 20-50 år
- uskrapt afgrænsede
- Histologi: Psammon-legemer (sjove forkalkninger), Ophan-Annie-eyes /cytoplastiske inklusioner) og papillær opbygning
- Spredning: lymfogen til halslymfeknuder.
+ BRAF-mutation
- Follikulært thyroideakarcinom - 20%
- især kvinder, oftest >40 år.
- tumorvæv optager jod (udnyttes terapeutisk
- Spredning: hæmatogent til lunger og knogler* - Anaplastisk thyroideakarcinom - 5%
- ofte ældre kvinder
- Hele kirtlen er afficeret og vokser aggresivt
- dårlig prognose (mange pt. dør i løbet af få måneder)
Fra C-celler: medullære
- Medullære karcinom - 10%
- ofte ca. 15-års-alderen, lidt hyppigere for kvinder.
- tilhører DNES (diffuse neuroendokrinologiske system)
- ofte calcitoninproducerende
- Den gennemsnitlige 5-års-overlevelse er 50%, men afhænger af den histologiske type.
Nævn nogle mulige årsager til hyperparathyroidisme:
- Primær
90% Adenoma, næsten resten er hyperplasi, (karcinomer ≈1%) - Sekundær
- Nyreinsufficiens
Nævn nogle mulige årsager til hypoparathyroidisme:
ofte en komplikation af operation
symptomer: neuromuskulære pga. hypokalcæmi.
Glandula suprarenalis opdeles i cortex og medulla, hvorfor patologien også opdeles derefter.
I Binyrebarken kan der forekomme ikke-neoplastiske, funktionelle forandringer bevirkende til binyreinsufficiens. Hvad kan årsagen til denne binyreinsufficiens være?
- Primær: destruktion af kirtelvæv i binyrene.
- Addisons sygdom: autoimmun destruktion af binyrebarken –> træthed, anoreksi, vægttab, GI-symptomer, hyperpigmentering evt. akut hypotension og shock. - Sekundær
- fx. manglende ACTH-sekretion pga. sygdom i hypofysen eller hypothalamus.
- skyldes påvirkning af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen.
- fx. iatrogen (hyppigt!) ved længerevarende kortikosteoridbehandling
Neoplasier i binyrebarken kunne være?
Benigne:
- binyrebarkadenom - hyppigst forekommende og mest kvinder.
- oftest klinisk stum, evt. øget kortikosteorider
Maligne 1. Binyrebark karcinom, sjælden - hormonelt aktiv, cuchings, aggresiv - OBS! andre malignitetskriterier: invasiv vækst + nekrose + fjernmetastaser
Binyremarven præges primært af 2 neoplasier - hvilke og er de hyppigste s. 447?
- Fæokromocytom: secernerende tumor i binyremarven (kromaffine celler)
- ca. 10 pr. år
- Fleste er benigne, 10% maligne
- oftest unilateral
- symptom-triade: hovedpine, svedtendens og palpationer. - neorublastom
- hyppigste maligne tumor blandt børn
- opstår i binyremarven og andre nerveceller
- neoplasi bestående af primitive celler = blastom.
MEN defineres som forekomst af neoplasier i flere endokrine organer med autosomal dominant arvegang. Giv eksempler på neoplasier der indgår i multiple endokrin neoplasi (MEN) s. 444
MEN-typer
1. Hypofyseadenom + parathyroideahyperplasi/adenom + Ø-vævstumor i pancreas (insulinom)
- A Medullært thyroideakarcinom + fæokromocytom + parathyroideahyperplasi
- B Medullært thyroideakarcinom + fæokromocytom + ganglioneuroner i slimhinder
Giv eksempler på neuroendokrine tumorer udviklet fra diffuse neuroendokrinologiske system (DNES) s. 450
- Det medullære thyroideakarcinom
- Småcellede lungekarcinom
- Karcinoidtumor (nedre repirationsveje, intestinalkanalen)
- Fæokromocytom (bunyremarven)
- Paraganglion (paraganglier)
- Insulinom (pancreas Ø-væv)