Kap. 2 Neoplastiske vækstforstyrrelser og onkopatologi Flashcards
Definer neoplasi
Sygelig vækst af organ eller organdel af autonom karakter, fortsættende efter ophør af udløsende stimulus - tumor bruges ofte som synonym.
Kliniske betegnelser for tumorlignende proces - definer disse (s. 35):
Polyp
Infiltrat
Tumor
Udfyldning
Polyp: en prominens i en slimhinde, der oftest er benign og ikke nødvendigvis neoplastisk.
Infiltrat: fortætning på røntgentbillede eller anden billedediagnostik, som kan være neoplastisk og ikke-neoplastisk
Tumor: runopfyldende proces, der formegentlig er af neoplastisk karakter, enten benign eller malign.
- egentligt: svulst og anvendes dels om enhver hævelse (volumenforøgelse frx. pga. blodudtrækning, inflammation eller simpelt hypertrofi/hyperplasi) dels om patologisk nyvækst.
Udfyldning: runopfyldende proces, som kan være reaktiv eller neoplastisk.
Makroskopisk: Kliniske og billeddiagnostiske kvaliteter - hvordan adskiller benigne og maligne svulster sig ift. (s. 41):
1: Vækstmåde
2: Tumorafgrænsning
3: væksthastighed
4: nekrose og blødning
Benign (-om) vs. malign (-karcinom):
1: ikke-invasiv (lokal) vs. invasiv (sprede sig direkte eller metastaserer)
2: velafgrænset (respekterer basalmembranen) vs. dårligt afgrænset, evt. diffus vækst.
3: Langsom vækst vs. hurtig vækst (hvorfor ofte ulcererende)
4: -/+ vs. +
Benigne og maligne epiteliale neoplasiers (s. 36) Dvs. hvad hedder den benigne og maligne hvis de udgår fra - Kirtel - Pladepitel fx. hud - Neuroendokrine - Urotelcelle - Hepatocyt - Thyroidea follikelceller
Papillomer: epiteliale neoplasier, hvor enten pladeepitel (planocellulært papillom) eller urotel (urothelialt/transitiocellulært papillom) beklæder bindevævsgrundstokken:
- Kirtelepitelcelle: Adenomer –> adenokarcinom
- Hud: maligne pladeepitelderiverede tumorer opdeles i basocellulære og spinocellulært (planocellulært) karcinom.
- Neuroendokrincelle: karcinoid celle –> atypisk karcinoid tumor. fx. bronkieslimhinden
- Urotelcelle: Urotelialt papillom –> urotelialt karcinom
- Hepatocyt: Hepatocellulært adenom –> hepatocellulært karcinom.
- Thyroidea follikelceller: follikulært adenom –> follikulært karcinom.
Benigne og maligne (sarkomer) mesenkymale neoplasie
Dvs. hvad hedder den benigne og maligne hvis de udgår fra?
- Glat muskelcelle
- Tværstribet muskelcelle
- Fedtcelle
- Fibroblast
- Blodkarendotel
- Lymfekarendotel
- Bruskcelle
- Osteoblast/osteocyt
- Glat muskelcelle: leiomyom –> leiomyosarkom
- Tværstribet muskelcelle: rhabdomyom –> rhabdomyosarkom
- Fedtcelle: lipom –> liposarkom
- Fibroblast: fibrom –> fibrosarkom
- Blodkarendotel: hæmangiom –> hæmangiosarkom
- Lymfekarendotel: lymfangiom –> lymfangiosarkom
- Bruskcelle: chondrosarkom –> chondrosarkom
- Osteoblast/osteocyt: osteom –> osteosarkom
Mesotelderiverede neoplasier benign og malign?
Benignt mesoteliom –> malignt mesoteliom
Nævn og evt. definer specielle tumorer og tumorlignende læsioner:
1: Blastomer
2: blandingstumorer
3: Hamartom:
4: Heterotropi (Choristom)
5: Teratom
6: Cyster
1: Blastomer: Fx. Wilms’ tumor i nyrene, neuroblastom i binyrene, retinoblastom i retina, hepatoblastom i leveren - Ofte børn og unge.
2: Blandingstumorer: ikke et egentligt teratom.
- fx. i spytkirtlen som pleomorf adenom
3: Hamartom: circumskript malformation bestående af normale, modne vævsbestanddele i den pågældende lokalisation, men i en abnorm, svulstlignende sammenblanding.
- Fx. i lungen (kondralt hamartom bestående af brusk, respiratorisk epitel, og glatte muskelceller - hos yngre mennesker)
4: Heterotropi (Choristom): ektopisk, normalt væv, dvs. en tilstedeværelse af normale vævsbestanddele i en abnorm lokalisation.
- Fx. pancreasvæv i tarmvæggen eller ventrikelslimhinde i galdeblæren
5: teratom: germinalcelletumorer, dvs. tumor benign/malign som består fra alle 3 kimblade
6: Cyster: hulrum hvis inderside er dækket af epitel, som findes i mange variationer. Ofte associeret med meget stroma og bindevæv (fibrose)
- fx. inklusionscyster i huden (ateromer), medfødte halscyster (brankialcyster) pg parasitære cyster (ekinokokcyster i leveren)
Mikroskopiske histo- og cytolytiske kvaliteter - nævn forskellene mellem benign og malign:
1: Vækstmåde
2: Histologisk arkitektur
3: Cellulær differentiering
4: Cellestørrelse
5: Celleform
6: Kernestørrelse
7: Kerneform
8: kernekromasi (kernefarvbarhed)
9: nukleole
10: mitoser
11: præmaligne forandringer:
Benign vs. malign:
1: Vækstmåde: Ekspansiv vs. infiltrativ/invasiv
2: Histologisk arkitektur: imiterer normalt væv vs. afviger fra normalt væv
3: Cellulær differentiering: imiterer normale udgangsceller vs. afviger fra normale udgangsceller.
4: Cellestørrelse: normal vs. oftest forstørret
5: Celleform: normal vs. ændret
6: Kernestørrelse: normal vs. ændret (oftest forstørret)
7: Kerneform: normal vs. ændret (pleomorf)
8: kernekromasi (kernefarvbarhed): normal vs. hyperkromasi
9: nukleole: normal vs. store, evt. irregulære og multiple.
10: mitoser: normale (evt. let øget) vs. Øget frekvens (evt. abnorme)
11: præmaligne forandringer: ikke til stede vs. evt . til stede
Hvad står TNM-systemet for og hvad bruges det til:
Formål: Stadieinddeling
T-stadie: tumors størrelse, nedvækstdybde og/eller lokele udbredelse
- vigtigt for blærecancer og malignt melanom.
N-stadie: beskriver omfanget af de evt. tilstedeværende regionale lymfeknudemetastaser
- obs. Sentinal node teknik (især mammacancer)
M-stadie: fjernmetastaser
- fx. sarkomer er kendetegnet ved at de oftest giver lungemetastaser og sjældent til regionale lymfeknuder.
HUSK:
Højmalingt = lav-differentieret
Lavmalignt = høj-differentieret (god prognose)
*differentiering: hvor godt ligner tumorcellerne den celletype, som de er udgået fra.
Nævn nogle af “Hall-marks of cancer” (9 stk.)
Generelt: cancer opstår pga. ændring i DNA (fx. coloncancer’s APC, KRAS og p52)
1) konstant aktivering af proliferationssignaler (onkogener)
- EGF (epidermal growth faktor)
- Ved maligne melanoner kan man behandle mod BRAF-mutation
2) Inaktivering af væksthæmmere (tumorsupressorer) fx. p16, pRb og p53
- kan ske via punktmutationer, deletion og metylering
- fx. cervixcancer (E6+7)
3) resistens overfor apoptose og andre former for celldød
4) Undgåelse af cellesenescens (celleimmortalisering via telomeraseaktivitet til at forlænge telomerer - telomerer afgør hvor mange celledelinger en celle kan foretage)
5) Aktiv invasion
6) Neoangiogenese: For at tumoren kan blive
større end 2 mm, så kræver det nye kar.
7) genomstabilisering og mutation
8) Cancerpromoverende inflammation og stroma:
- nogle cancertyper opstår i tilfælde af kroniske
inflammation HPV, ventrikel pga. Helicobaktor
pylori
9) Modificering af cellemetabolosme:
Specifikke mutationer associeret med kræft i følgende væv:
- Tarmkræft:
- Lungekræft
- Malignt melanom
- Hjernetumorer
- Gist
- Ovariekræft
• Tarmkræft:
- KRAS / NRAS /BRAF
- MLH1
• Lungekræft
- EGFR
- ALK
• Malignt melanom
- BRAF
• Hjernetumorer
- MGMT
GIST (gastrointestinal-stromal-tumor)
• C-KIT
• Ovariekræft
- BRCA
Nævn 4 områder til at belyse om der er tale om benign / malign
Benign / malign • Histologisk type • Gradering • Stadieinddeling • Molekylærbiologisk profilering
Definer Dysplasi
Dvs. forandringer i cellers udseende med kerne- og cytoplasmaændringer i malign retning, men uden tegn på invasiv vækst
- CIS, karcinom in situ
Maligne tumorer er defineret ved deres evne til at metastaserer, men hvorledes kan de sprede sig (s. 74-75)?
Direkte sprening.
- fx. blærecancer –> stenoserer til ureter –> hydronefrose og nyreinsufficines
1: Lymfogene spredning
- Sentinal node teknik (primære lymfeknude via radioaktiv tracer stof med farvestof som kan findes til operation - obs. risiko for lymfødem)
- Fx. Primært epiteliale cancertyper, som senere kan sprede sig hæmatogent.
2: Hæmatogene spredning
- fx. Sarkomer og Renalkarcinom.
- typisk til lever, lunger, evt. cerebrum
3: Kanalikulære spredning: spredning til andre hulrum end vaskulære spatier - typisk serøse hulheder som pleura, perikardium og peritoneum
- fx. maligne svulster i hjernen hos børn –> subarachnoidalrummet
Sandsynligvis lokalisation af primærtumor efter lokalisation af metastaser, hvis lokalisation af metastasen er (s. 74):
- Lymfeknude
- Lever
- Lunger
- Pleura
- Peritoneum
- Ovarier
- Binyrer
- Knogler
- Hjerne
- Hud
Sandsynligvis lokalisation af primærtumor:
- Lymfeknude: i samme region
- Lever: hyppigst i mave-tarm-kanal
- Lunger: mange lokalisationer samt især sarkomer
- Pleura: lunge, mamma
- Peritoneum: ventrikel, pancreas, ovarium, tarm
- Ovarier: ventrikel modsidige ovarium, tarm.
- Binyrer: lunge, pancreas, mamma
- Knogler: mamma, prostata, lunge, nyre, glandula thyroidea.
- Hjerne: lunge, mamma, nyre
- Hud: malignt melanom, mamma, lunge
