Kap. 7 Fordøjelsessystemet

Question 1

Hvad er pyrosis?

Answer 1

Halsbrænd

Question 2

Hvad er dysfagi?

Answer 2

Synkebesvær

Question 3

Regurgitation/reflux?

Answer 3

sure opstød

fx. ulcus

Question 4

Dyspepsi?

Answer 4

abdominalt ubehag
mavesmerter/oppustethed/kvalme

fx. pancreatitis, kolecystitis og tilige aortaanurisme.

Question 5

Hæmatemese?

Answer 5

Blodig opkast

sjældent, men fx øsofagusvaricer + ulcererende øsofagus. eller ventrikelcancer kan også.

Question 6

Malæna?

Answer 6

Sort, tjærefarvet, ildelugtende afføring –> tyder på øvre blødning fordi det er størknet.

Question 7

Hæmatokexia?

Answer 7

Større, friskrød blødning pr. rectim –> tyder på nedre blødning.

fx. hæmorider, fissurer, colorektal malign tumor (ældre)

Question 8

Ændret afføringsmønster som diarre og obstipation?

Answer 8

Diarre: Hyppig tynd afføring akut og kronisk (kronisk inflammatorisk tarmsygdom og malabsorptionstilstande, cøliaki overvejes)

Obstipation: Ufuldstændig afgang af afføring

Question 9

Ileus?

Answer 9

Tarmpassagen er helt elelr delvist hindret, uanset årsag, = tarmtilstopning eller tarmslyng

Question 10

Nævn inflammatoriske sygdomme i øsofagus og hvad der karakteriser disse;

Answer 10

1) Øsofagitis: inflammation i øsofagus
- Inddeling
i) akut: sjælden, ofte immunsupprimerede med herpes
og candida infektion - granulocytinfiltration
ii) kronisk: mere hyppigt, blandede celler
- obs 10% af kroniske øsofagitis vil udvikle sig til Barrets øsofagus.

2) Barrets øsofagus (gastroøsofagel reflux)
- metaplasi af pladeepitel til intestinal/mucosa cylinderepitel i distale del
- evt. associeret med H. pylori
- disponerer for adenokarcinom (50%) pga. metaplasi –> dysplasi.
- blege slimhinde bliver laksefarvet.
- disponerende faktorer: tidl. herniering af ventrikel, livsstilsfaktorer: tobak og højt BMI

Question 11

Hvad hedder den makaniske/motilitetsbetingede sygdom i øsofagus?

Answer 11

Mallory-Weiss’ syndrom, som er en rift i distale del af øsofagus pga. opkastning
• Rifter i cardia (gaster), resulterer i blødning
• Ses primært hos alkoholikere

Question 12

Der er en enkelt tilstand i øsofagus, som dækker under en vaskulær foandring. Hvilken?

Answer 12

Øsofagus-varicer

• komplikation til Portal hypertension (porta-cava anastomoser → øget blod gennem øsofagus-kar)
• Ses primært hos alkoholikere, ved leversvigt/-cirrose
• Ruptur: Kraftig/fatal blødning

Question 13

Hvordan er det nu lige et er med neoplasi i øsofagus - er der geografiske forhold?

Answer 13

Benigne tumorer er sjældne.

Øsofagus-carcinom: malign epitelial neoplasi ca. 500 pr. år i DK
• Adenocarcinom (hyppigst vestlige lande)
- ætiologi: Barrets øsofagus og abd. fedme disponerer
- lokalisation: ofte ml. øsofagus og ventriklen =
cardiacancer

• Planocellulært carcinom (hyppigst globalt)

• Ætiologi: rygning, alkohol og vitamin A og B disponere
• Abnormt pladeepitel

Question 14

Hvorledes inddeles ventriklens inflammatoriske gastritis, og hvilke årsager ligger bag s. 220?

Answer 14

1: Akut hæmoragisk gastritis/akutte stress ulcer
- relativt hyppig, alkoholkere.
- Ætiologi: fx NSAIS og ASA, steorider og øget alkoholfobrug.

2: Kronisk gastritis: mavekatar - HUSK ABCD
A: autoimmun: 3. hyppigst, corpus og fundus
B: bakterielle: H. pylori, 1. hyppist, antrum,
C: kemisk: 2. hyppigst, antrum, NSAID,
D: diverse

Question 15

Hvilke komplikationer kan det kroniske gastritis få s. 220?

Answer 15

A: autoimmun

• peniciøs anæmi
• småcellet karcinoide tumorer i ventriklen
• let øget risiko for ventrikelkarcinom

B: bakterielle

• Kronisk ulcus
• ventrikel karcinom
• malingt lymfom i ventriklen

C: kemisk
- kronisk ulcus, især i pylorus.

Question 16

Kronisk ulcus er ligeleden en inflammatorisk tilstand i ventriklen. Belys følgende punkter

• Assosiation
• hvordan skelner man ulcus fra malignt ulcererende karcinom?
• Hvad disponerer til ulcus?

Answer 16

• Associeret med h. pylori (nedbryder mukosabarrieren via toksin cagA –> inflammation)

• Kan ikke skelnes fra ulcereret carcinom makroskopisk
- Biopsi: Kronisk ulcus (benign) har lodrette vægge
(hælder ind over), ulcereret karcinom (malign) skråner
vægge
- Natlige smerter i epigastriet, spiselindring

• Kan være malignt = ulcereret carcinom (vægge er skrånende)
• Disponering: NSAIDs (+glukokortikoider), tobaksrygning, stress, traume, etc.

Question 17

Nævn komplikation til kronisk ulcus (s. 222):

Answer 17

Blødning
Perforation
Penetration til naboorgan
Stenose.

Question 18

Giv et eksempel på en non-neoplastisk-vækstforandring i ventriklen og hvor hyppig er denne?

Answer 18

Funduspolyppen

• Hamartomatøs/neoplastisk proces
• relativt hyppig

Question 19

Belys følgende emner i forhold til ventrikelkarcinomet (s. 224)

• Forekomst
• Ætiologi
• Patogenese
• symptomer og fund
• behandling og forløb

Answer 19

Forekomst ≈ 500 pr. år, men incidensen er faldende på grund af H. pylori

• oftest blandt ældre, men også ved yngre.
• 90% Adenokarcinomer

Ætiologi

• H. pylori, genetik, miljø (salt og røget mad), rygning, alkohol,
• kronisk gastritis

Patogenese

• cardiaregionen og antrum
• præsenterer sig nogle gange som ulcus, eksofysik proce i lumen eller pladeformet fortykkelse
• “signet-rings-celler”
• Spreder sig diffust i alle retninger.

Symptomer og fund: træthed, anoreksi, vægttab

Behandling og forløb
- 5-års-overlevelse på ca. 10% (ligesom pancreas), fordi diagnosen ofte først stilles når det er for sent.

Question 20

Hvad er GIST i forbindelse med ventriklen og hvad er karakteristisk for disse?

Answer 20

Gastrointestinal stromal tumor

• benign/malign
• udviklet fra cajals celler (pacemakerceller) lokaliseret i tunica muskularis
• bundter af tenformede celler udgør tumor.

ekstra: overekspression af c-kit-onkogen.

Question 21

Udover ventrikel adenokarcinomet og GIST findes der mindre hyppige neoplastiske lidelser som?

Answer 21

Malignt lymfom ≈ 5% af alle maligne tumorer i ventriklen.

• B-celle-lymfomer er lavmaligne (MALT)
• Associeret med H. Pylori

Neuroendokrine tumorer

Question 22

Er neoplasier hyppige i intestinum tenue (tyndtarm)?

Answer 22

Sjældne - udgør 2% af samlede GI- tumorer

• 30% adenokarcinomer i duodenum
• 25% neuroendokrine

Malignitetspotentialet vurderes bl.a. ud fra mitoseantallet

Question 23

Hvad er den hyppigste årsag til malabsorption i den vestlige verden s. 229, og hvilke andre non-infektiøse inflammatoriske sygdomme findes der i tyndtarmen?

Answer 23

Cøliaki:

• incidensen (og detektionsgraden) er stigende
• hyppigere hos kvinder (3:1)
• ætiologi: genetik, miljø, , immunologiske evne, virus
• Tab af villi (afglattet overflade) + T-lymfocytter
• Symptomer: lyse defæktioner, jernmangelanæmi, mangel på Ca og D-vit (dvs. sjældent GI-gener)

Andre: Stråle-induceret-enteritis i forbindelse med abdominale neoplasier

Question 24

Hvad er den hyppigste vaskulære forandring i tyndtarmen s. 227?

Answer 24

Tyndtarmsinfarktet: utilstrækkelig blodtilførsel til organet

• hvis nekrotisk infarkt –> ofte gangræn (ca. 250 patienter i DK pr. år dør af tarmgangræn)
• a. mesenterika sup.
• aterosklerose, emboli,

Question 25

Hvilken bakterier associeres med infektiøs inflammatoriske sygdomme?

Answer 25

Capylobaktor jejuni

Question 26

Hvad er den hyppigste kongenitte GI-misdannelse i befolkningen (2-4%)?

Answer 26

Meckels divertikel

• persisterende intestinale ende af ductus vitellointestinalis.
• Fistel: Gående fra tyndtarm mod umbilicus
• Ektopisk væv

Question 27

Når vi snakker appendix er der én differentialdiagnose af vigtighed - hvilken?

Answer 27

Inflammatorisk - Appendicitis akuta
Forekomst:
- alle aldergrupper, ofte børn og unge
- ca. 9.000 appendektomier i DK årligt.

Ætiologi:
- obstruktionselement + hyperplasi af præeksisterende lymfoide væv

Obs! neoplasier i appendix forekommer fx. kacinoid tumor (neuroendokrine celler DNÆS) + mucinøs neoplasi

Question 28

De infektiøs inflammatoriske betingede sygdomme i colon og rektum udgør globalt en betydelig sundhedsmæssig opgave - giv et eksempel ?

Answer 28

Ofte iatrogen betinget –> speudomembranøs colitis med clostridium deficcile som en akut inflammatorisk tarminfektion.
- toksinmedieret

Derudover diverse diare-typer ved bakterier, virus og parasitter - evt. i forbindelse med rejseaktivitet

Question 29

Nævn og angiv hvordan man kan skelne mellem 2 signifikante non-infektiøse sygdomme i colon og rektum?

Answer 29

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme som er ideopatiske:
Morbus Chron vs. Colitis ulcerosa

Man skelner ud fra morfologiske nøglefund:

• Udbredelse: segmentær/skip-læsioner vs. kontinuerlig
• Afficerede område: fra mundhule til anus vs. colon/rektalt
• mikroskopiske forandringer
  i) specifikt: granulomer vs. ingen granulomer
  ii) transmural inflammation vs. kryptabcesser

Obs. kollagencolitis, som er lige så hyppig for morbus chron.

• bånd af kollagen under epitelet
• normal endoskopi.

Question 30

Nævn nogle generelle og ekstraintestinale komplikationre

til morbus chron og colitis ulcerosa

Answer 30

• øget risiko for udvikling af intestinal karcinom
• toksisk megacolon (colitis ulcerosa)

Ekstraintestinale

• led: artritis
• hud: erytema nodusum, pyoderma gangrænosum
• øjne: uveitis
• Galdegange: primær skleroserende kolangitis

Question 31

Definer divertikulose og hvilke komplikationer det kan medfører?

Answer 31

Divertikulose er en vækstforstyrrelse ved af multiple divertikler, som er udposninger på tarmen - hvis inflammerede hedder divertikulitis –> blødning, smerte og diarre (ligner cancer)

• Hyppig i vestlige lande og stiger med alderen
• Ætiologi: fiberfattig kost, Marfan syndrom

Komplikationer

• divertikulitis
• blødning
• stenose
• periintestinal abces
• perforation med peritonitis
• pyleflebitis og leverabcesser (betændelse af kar der forsyner leveren - sjældent)

Question 32

Angiv eksempler på ikke-neoplastiske og neoplastiske polypper i GI-kanalen (s. 245)

Answer 32

Ikke-neoplastiske polypper

1: Hyperplastisk mukosa/polyp
2: Inflammeret mukosa (inflammeret polyp (postinflammatorisk polyp, pseudopolyp og juvinil polyp))
3: Granulationsvæv (granulotionsvævspolyp)
4: Forgrenet grundstok af glatte muskelceller beklædt med normal mukosa (Peutz-Jeghar’s polyp)

Neoplastiske polypper

1: Adenomatøst væv (adenomatøs polyp)
2: Karcinomatøst væv (polypoidt karcinom)
3: Glat muskulatur (leiomyom)
4: Malignt lymfom (lymdomatøs polyp fx. mantelcellelymfom)

Question 33

Hvad karakteriserer iskæmisk colitis og angiodysplasi som vaskulære lidelser i colon og rektum?

Answer 33

Iskæmisk colitis:

• ofte forbigående (transitoriske) i modsætning til tyndtarmen.
• ofte ikke-okklusiv: hjertesvigt og hypotension
• ofte i watershed-områder (grænse mellem to områder der modtager forskellig blodforsyning)
• ikke sjælden, især ældre.

Angiodysplasi:

• erhvervet vaskulær læsion karakteriseret ved fokal venedilation (ektasi) i mukosa og submukosa
• hyppigste årsag til blødninger i GI for personer >60 år.

Question 34

Det kolorektale adenom er den hyppigste kolorektale neoplasi i den vestlige verden. Karakteriser dette s. 247:

Answer 34

• Adenomet er alderesrelateret med stigende incidens, specielt 40-års alderen.
• Altid dysplastiske –> malignt potentiale til
  i) Store adenomer
  ii) Svær dysplasi
  iii) Villøs komponent
  iv) multiple adenomer
• Benævnes adenom indtil lamina muskularis mukosa er gennembrydes –> kolorektal adenokarcinom (undtagelse pga. metastasering ikke kan ske før dette stadie)

Question 35

Det er de samme faktorer der disponerer til det kolorektale adenom som karcinom - hvad er de?

Answer 35

Prædisponerende faktorer
- arv
i) HNPCC: heritær non-polypos kolorektalcancer -
mismatch-repair-gen mutation (mutator) - HYPPIGSTE
arvelige
ii) FAP: familiær adenomatøs polypose - APC mutation
(supressor).
- tidligere adenom/karcinom
- inflammatoriske sygdomme

Risikofaktorer:
- Diæt (øget fedt og kød og nedsat fibre), overvægt, rygning, nedsat fysisk aktivitet og høj social status.

Question 36

5. 6 Colon adenokarcinom

- 61-årig kvinde, der gennem mange år har haft vekslende diarre og obstipation. Operationspræparat fra colon.

Answer 36

Forekomst: ca. 4.000 pr. år i DK

Klassifficeres via TNM-systemet
1) T-stadie: 1.
a. Benævnes adenomon til lamina muskularis
gennembrydes → invasivt hvis nedvækst lamina
muskularis mucosa gennembrudt = kolorektal
adenokarcinom. (Dette skyldes et kolorektalt
adenokarcinom ikke er i stand til at metastasere,
såfremt det kun er til stede i slimhinden)

2) Spredning af tumor: Primært lymfogent og lokalt (senere også hæmatogent) - Vigtigt med lokalt → tarm ligger op af mange strukturer
a. Lokalt: peritoneum (over serøse hulheder = canalikulært) => karcinose (spredning til peritoneum)
b. Lymfeknudemetasraser
c. Hæmatogene via v. Porta → leveren → hjerne, knogle osv.

Prognosen afhænger af stadiet!
- 5-års-overlevelse ≈ 50%

Behandling:
- KRAS-analyse: tumorsvind og forlænget overlevelse opnås hos næsten 1/2 af patienterne med normal (ikke-muteret) KRAS-status. Da ca. 35% er KRAS-muterede vil de ikke respondere på anti-EGFR

Tumormarkør: CEA

Question 37

De hyppigste symptomer fra anus er blødning, smerter, sekretion og kløe. Dette kan skyldes flere ting, men nævn en vaskulær og neoplastisk sygdom i denne region:

Answer 37

1) Hæmorider
- dilaterede arteriovenøse anastemoser lokaliseret i analregionen.
- hyppig lidelse!
- ætiologi: fiberfattig kost, graviditet (øget intraabdominalt tryk).

2) Analt planocellulært karcinom 85%- (adenokarcinomer 10%)
- ætiologi og risikofaktorer: immunsupprimeret, højrisiko-seksuel-adfærd og rygning.
- histo: hornløgsdannelse

Question 38

Nævn årsager til ascitis og ascitis-lignende forandringer s. 260

Answer 38

• portal hypertension (hypoalbuisme –> nedsat osmotisk tryk –> ødem)
• betændelse
• nefrotisk syndrom (aldosteronubalance?)
• blokering af afløb fra abdominale lymfekar (kyløs ascitis)
• Maligne tumorer
• psudomyxoma peritonel (ofte ruptur af slimfyldt appendix)
• Meigs syndrom

Question 39

Nævn inflammatoriske lidelser lokaliseret i peritoneum s. 260:

Answer 39

1) Peritonitis (både infektiøs og non-infektiøs)
2) Adhærencer fx. i forbindelse med morbus chron.
3) Hyaloserositis

Question 40

Nævn neoplasier i peritoneum:

Answer 40

1) malignt mesoteliom
- sjælden, associeret med asbesteksponering.

2) Metastaser i peritoneum (karcinose)
- via kanalikulær spredning
- hyppigere end primærtumor.
- associeret med ascitis.

Question 41

Nævn typer af polypper s. 244?

Answer 41

Hyperplastisk polyp
Inflammatoriske polyp
Juvenil polyp (Peutz-Jegher, lymfoid polyp)
Adenom (inkl. serrat adenom)