Kap. 19 hudpatologi Flashcards
Hvilke histologiske biopsiprocedure findes der i forbindelse med hudbiopsier (5 stk)?
HUSK: CITER
- Curretage
- Afskrab med skeformet instrument (curette)
- MÅ IKKE benyttes ved mistanke om malignt melanom pga. ÷ tumors arkitektur, dybdevækst og forhld omkrin resektionsrandene. - Incisionsbiopsi
- undertype: Stansebiopsi
- udtager kun en del af læsionen - Tangentiel
- Excisionsbiopsi: bruges ved mistanke om malignt melanom fordi HELE læsionen fjernes.
- Resaktat
- er ofte et større operationspræparat, hvor læsionen fjernes omgivet af en rigelig bræmme af normalt hud.
- Indikationen er fjernelse af maligne hudtumorer.
Hvilke differentialdiagnoser hovedinddeles hudlæsioner i?
- Normal hud
- Ikke-inflammatoriske
- Epidermis
- Dermis fx. Lichen sclerosus et atrophicus - Inflammatorske: opdeles i 10 reaktionsmønstre
- Psoreasiform dermatit (psoreasis)
- Spongiøs dermatit (eksem)
- Interfasedermatit (lichen planes og lupus erythematosus)
- Bulløs dermatit (pemfigus og bulløs pemfigois
- Perivaskulære dermatit uden epidermale forandringer (urticaria)
- nodulær dermatit
- diffus dermatit
- pannikulit (erythema nodusom)
- Vaskulit (leukocytoklastisk vaskulit)
- Granulomatøs inflammation (sarkoidose) - Neoplastiske hudsygdomme
Neoplastiske hudsygdomme er overordentlig hyppige og omfatter en række benigne tumorer, som de fleste voksne individer har adskillige af, og en række hyppige maligne tumorer som alle er associeret til soleksponering.
Hvilken neoplasi er den hyppigste form for hudkræft og hvilke andre benigne epitheliale tumorer er der?
s. 624
Hyppigste: Planocellulære papillom (benign tumor)
Andre
- Benigne tumorer:
- planocelllulært papillom, Seboroisk keratose, fibroepithelial polyp, keratokantom, verruca vulgaris, condyloma cuminatum - Epithelial cyster
- Epidermoid cyste (artherom), pilar
Hvilket maligne tumor er den hyppigste i DK og hvorledes kan de opdeles?
Basocellulære karcinom med 20.000 tilfælde årligt i DK
- Langsom invasiv vækst
- ALDRIG metastaser
- Ældre mennesker på lyseksponerede områder gennem hele livet.
- Udgår fra stratum basale
- Opdeles i 3 histologiske typer
i) Superficiel 15%
ii) Nodulær- klassiske 79%
- mikronodulære
iii) Infiltrerende: 6%, dårligst prognose
Mikroskopisk karakteristika:
+ palisadering af cellekernerne i periferien af tumorøer/strengene (randpalisadering)
+ Cribriformt mønster: i tumorøerne kan der ofte ses små hulrum/cyster som kan danne et kniplingeagtigt mønster.
Basalcellekarcinomet: Tumor bør opfattes som højrisikotumor (aggresiv hvis min. 2 af nedenstående er tilstede: s. 630
- Tumorstørrelse >2 cm (T2)
- Lokalisation på risikoområde: læbe, næse (inkl. næselabialfurer), Øjeomgivelser, øre, skalp
- Histologisk subtype
i) mikronodulær
ii) Infiiltrativ:
- non-skleroserende
- Morfeatypen
iii) Basoskvamøs - Perineural vækst
- Recidiv tumor i hoved og hals region.
Risikoområder for det basocellulære karcinom er:
Risikoområder: læbe, næse (inkl. næselabialfurer), Øjeomgivelser, øre, skalp
85% lokaliseret til hoved-hals-området
Den planocellulære karcinom (spinocellulære karcinom) ses som det basocellulære karcinom hos ældre på lyseksponeret hud. Mange af karcinomerne er formegentligt udviklet sig fra præmaligne læsioner.
Hvilke præmaligne læsioner der kan udvikle sig til det spinocellulære karcinom?
Aktinisk keratose
- Rødelige, tørre, skældede læsioner
- Middelaldrene og ældre
- Ofte på underlæben, men findes over alt.
- let til moderat dysplasi
- 0,1-10% udvikler sig til det planocellulære karcinomer.
Morbus Bowen = planocellulære carcinoma in situ
- enkelte læsioner på såvel soleksponeret som ikke-soleksponeret hud
- hyppigst ældre mennesker.
- vokser invasivt men SJÆLDENT metastaserer
- HPV associeret i anogenitalområdet.
- svær epiteldysplasi
Hvad er adnekstumorer?
Tumorer som udgår fra hårfollikler, sved- og talgkirtler. Der findes mange undertyper og de er næsten alle benigne.
Det maligne melanom er en af de kræftformer med den største stigning i incidens.
Hvor mange ses der i DK nu sådan ca. og hvilke risikofaktorer er der forbundet med det maligne melanom?
ca. 2.000 tilfælde årligt.
Risikofaktorer for at udvikle hudkræft:
- Hudtype (albinoer/lys hud)
- Antal solskoldninger
- Hvor længe man sammenlagt har været soleksponeret.
Hvor mange pigmenterede melanocytter findes mellem de basale keratinocytter? s. 632
ca. hver 6-10 celle
Hovedparten af de melanocytære læsioner lader sig heldivis makroskopisk og mikroskopisk nemt inddele i benigne og maligne, men for et mindretal af tumorer er denne adskillelse vanskelig og kræver mikroskopi.
Hvilke melanocytære tumorer i huden høre hhv. hjemme under benigne, præmaligne og maligne tumorer? s. 633
Hudens melanocytære tumorer:
- Benigne
i. Lentigo
ii. Nævus (modersmærker)
- Junction
- Compound
- Intradermalt
iii. Spitz’ nævus
iv. Blue nævus
v. Halo nævus - Præmaligne
i. Nævus med atyipsk proliferation.
ii. Dysplastiske nævus
iii. Melanom in situ
- Lentigo maligna (ældre, ofte i ansigtet)
- Superficielt spredende malignt melanom in situ. - Maligne
i. Malignt melanom
- Lentigo maligna malanom
- Superficielt spredende malignt melanom
(hyppigst ≈ 75%, ben og truncus)
- Lentiginøst akrakt malignt melanom
- Nodulært malignt melanom.
I differentialdiagnosen til malignt melanom er?
- Nævus, især specielle varianter må ikke forveksles med malignt melanom
- Spitz novus: børn, celler ligner malignt melanom, men
børnene har ikke fået tilstrækkelig soleksponering - Blue nevus: tenformede celler i dermis, blå-sorte
- Halonævus: mange lymfocytter
- Spitz novus: børn, celler ligner malignt melanom, men
- Hæmangiom
- Pigmenteret basocelulært karcinom
- Saborroiske keratoser
- papilloma basocellulare, verruca seborrhoica, verruca senilis eller gammelmandsvorter
- mørk pigmenteret tumor, som har en foldet, fedtet og skællende overflade.)
Hvornår skal man have mistanke om malignt melanom? s. 635
- Markant ændring i et eksisterende pigmenteret element især i form, farve og/eller symmetri (ABCDE-reglen)
- Nyopstået eller hurtigt voksende knude i huden, evt. pigmenteret og evt. sårdannelse
- Tidligere modermærkekræft (>50) atypiske næci, soldyrkere og/eller solariebruger.
- atypiske nævi
- Dysplastisk nævussundrom (familiær modermærkekræft)
De makroskopiske karakteristika for et malign melanom kan belyses via ABCDE-reglen - hvad går den ud på s. 637?
A: asymmetri (dvs. kan den ene halvedel spejles i den modsatte både mht. farve og form.
B: border eller afgrænsning til omgivelserne
(benigne næve er glat - maligne har karakter af fjorde og tanger)
C: color/farvevariation, da der i malignt melanom ofte er flere farver (sort, mørkebrun, lysebrung, rød, hvid, gråblå)
D: Diameter - over 6 mm kan være tegn på malignt melanom.
E: Enlargement/vækst
De mikroskopiske forskelle mellem et benignt nævus og et malignt melanom er? s. 638
Nævus vs. MM –> arkitektonisk og cellulær atypi:
- symmetrisk vs. asymmetrisk
- Velafgrænset vs. dårligt afgrænser
- ÷ pagetoid opvækst vs. + pagetoid opvækst (bedste tegn på malignitet)
- Ensartede kerner vs. Cellulær atypi
- Modning basalt vs. ingen modning basalt
- Ingen pigment i bunden vs. pigmentflugt
- ÷ lymfocytter vs. + lymfocytinfilltration
- ÷ dybe mitoser vs. +dybe mitoser
