Kap. 13 Mammapatologi Flashcards
Hvilke symptomer udviser mamma og hvordan skal man tage højde for patientens alder?
Relativt få, først ved palpabel knude, hudindtrækning, papil-indtrækning eller sårdannelse.
Knuden i brystet
1) Unge kvinder: godartede lidelser som cyster,
fibrocystiske forandringer og fibroadenomer
2) midaldrende og ældre kvinder med palpabel knude er meget hyppigt brystkræft.
Opmærksom på afgrænsning, konsistens, forskydelighed ift. hud og muskel
Hvad indgår i tripletesten? s. 406
- Klinisk undersøgelse af praktiserende læge
- inspektion, palpation
2: Billeddiagnostik af radiologen –> tumor og kalcifikationer.
- Mammografi
- ultralydsundersøgelse (ofte unge pga. tæt kirtelvæv)
- Nålebiopsi til patologen
- Fin- (sjældent) og grovnålsbiopsi (ofte)
Lumpektomi (brystbevarende operation) tilbydes til mere end 70% af patienterne i dag. Dvs. tumor fjernes med en bræmme af normalt væv på min. 5 mm. Det kræves dog at patienten er i stand til at modtage efterfølgende strålebehandling.
Hvilke indikationer er der for at udfører en mastektomi dvs. hvor hele corpus mamma fjernes?
- Malign tumor
- profylakse pga. BRCA 1/2 mutation
Hvad er formålet med sentinel node teknikken og hvad går den ud på? s. 408
Formålet er at undersøge om tumor har metastaseret.
Proces:
1. Indgift af radioaktivt mærket stof → patologen finder lymfeknude der først drænerer tumor
+ Hvis der er metastase sv.t. sentinel node er der sandsynligvis også til andre → aksilrømning
÷ Hvis der IKKE er metastase → ingen aksilrømning
Komplikationer: lymfeødemer.
Hvordan kan man benytte immunhistokemi i forbindelse med mammacancer?
- Hormonreceptor for østrogen og progesteron
+ østrogenpositiv –> mulighed for antiøstrigenbehandling - HER-2: vækstfaktor i familie med EGFR
+ HER-2-gen-amplifikation –> mulighed for at behandle med herceptin (humaniseret monoklonalt antistof)
Receptorbestemmelse for østrogen og HER-2 foretages på alle tumorer og danner grundlag for beslutning om adjuverende behandling.
Ikke-neoplastiske vækstforandringer i brystet er hyppige, og disse tilstande er vigtige til differentialdiagnostiske overvejelser for cancer. Hvordan kan disse læsioner opdeles i 3 hovedgruppe? s. 412
- Non-proliferative forandringer (fibrocystiske forandringer)
- 30-50 års alderen med stigende incidens op til menopausen.
- hormonelt betinger
- Mikroskopisk
i) Cyster evt. med apokrin metaplasi - dilation af gange
ii) Fibrose: øget kollagenaflejring
iii) Adenose: øget størrelse of antal af acini pr. lobuli. - Proliferative forandringer UDEN atypi
- 1,5-2 gange øget risiko for udvikling af brystcancer over en 5-15 års periode
- Sjældent symptomer, men mikroskopisk ses der
i) Epitelhyperplasi (2-laget –> 3/flerlaget epitel)
ii) Skleroserende adenose (mikroforkalkninger)
iii) Radielt ar - Proliferative forandringer MED atypi
- 4-5 gange øget risiko for udvikling af brystcancer over en 5-15 års periode
- Mikroskopisl
i) atypisk dukthyperplasi
ii) atypisk lobulær hyperplasi
Nævn den hyppigste benigne tumor i brystet og er den associeret med risiko for at udvikle sig til brystkræft?
Fibroadenom
- ofte yngre kvinder, men ses i alle aldre.
- BIFASISK tumor med vækst af epitel og stroma
- fibroadenoma er ikke associeret med udvikling af brystkræft.
Ekstra: mindre hyppige findes der også Phyllodestumor og intraduktalt papillom.
Hvorledes inddeles maligne neoplasier i brystet? s. 415
1) Carcinoma in situ
i) Duktalt carcinoma in situ (DCIS)
ii) Lobulært carcinoma in situ (LCIS)
2) Invasivt mammakarcinom
i) Invasivt duktalt karcinom (75%)
ii) invasivt lobulært karcinom (10%)
iii) andre typer
- Medullært karcinom
- Mucinøst karcinom
- Tubulært karcinom
- Metatypisk karcinom
- Apokrint karcinom
iv) andre maligne tumorer
- sarkomer
- lymfomer
- metastaser (sjældne)
Definer carcinoma in situ og hvordan er det nu med risikoen for at udvikle sig til invasivt adenokarcinom?
Forekomst af prolifererende maligne epitelceller i ducti eller lobuli, men unden indvækst i det omgivende stroma. Der skelnes mellem duktalt (DCIS) og lobulært (LCIS) karcinoma in situ.
Risikoen for udvikling af invasivt adenokarcinom er forholdsvis høj for dem begge, men man bør være opmærksom på at LCIS ofte er multifokal og bilateral.
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos danske kvinder med hvor mange nye tilfælde om året + den dominerende histologiske type + hvem?
- 700 nye tilfælde om året.
- Adenokarcinom er den histologiske dominerende type
- primært kvinder over 40 år, men specielt de arvelige former ses hos unge kvinder.
Hvilke faktorer øger risikoen for at udvikle mammaadenokarcinom? s. 419
- Tidlig menarche
- Høj alder ved første fødsel
- Sen menopause
- Østrogenbehandling efter menopausen
- Overvægt efter menopausen
- Fysisk inaktivitet
- Natarbejde
- Ioniserende stråling
- Visse meget sjældne sygdomme/syndromer
- Visse ikke-neoplastiske vækstforandringer (proliferative forandringer med eller uden atypi)
- DCIS og LCIS
- Brystkræft i familien
- Mutation i BRCA 1/BRCA2 (obs. DNA-skade-repair-gener) + øget risiko for kræft i æggestok.
Hvilke faktorer nedsætter risikoen for at udvikle mammaadenokarcinom? s. 419
- Børnefødsler
- Ung alder ved første fødsel
- Amning
- Fysisk aktivitet.
Hvor mange brystkræfttilfælde er arveligt betinget?
10% arvelig brystkræft, mens de fleste er sporadiske.
Hvad har betydning for høj- og lav risikogruppe? s. 424
Patoanatomiske parametre som
- størrelsen af tumor
- aksillymfeknudestatus
- malignitetsgrad
- hormonreceptorstatus
- HER-2-status
Malignitetsgraderingen af invasivt duktalt og lobulært karcinom bygger på 3 parametre - hvilke?
Malignitetsgradering foretages ved duktalt og lobulært karcinom på basis af evnen til at danne:
- tubuli
- mitoseantallet
- kernepleomorfien
