Thastum og Rask (2018) - Funktionelle lidelser Flashcards
Definition af børneleddegigt
Det er en autoimmun lidelse, hvor der opstår inflammation i leddene. Hvoraf halvdelen af børn med denne lidelser beholder sygdommen ind i voksenlivet.
Faktorer, der påvirker smerteoplevelsen hos børn med børneleddegigt
Fysiologiske/biologiske faktorer:
- Behandling
- Sygdommens sværhedsgrad
- Sygdomsvarighed
Psykologiske faktorer:
- Smertemestring
- Smerterelaterede helbredsopfattelse
- Selv-kompetence
- Psykiske symptomer
Sociale faktorer:
- Forældrenes smertemestring
- Familiens smertehistorie (deriblandt også familiens smerte- og helbredsopfattelse)
Psykologisk intervention for børneleddegigt
Kognitiv adfærdsterapi:
- Der ses ikke de store effekter på ledsmerter, men der er markant øget livskvalitet
Definition af diabetes
Kronisk sygdom, hvor type 1 (insulin-krævende) er den, som rammer mange børn.
Denne sygdom kræver hyppige blodsukkermålinger, injektioner med insulin, (streng) diet og daglig motion.
Adhærens
Det omfang, hvor patienten følger den behandling, som eksperter anbefaler.
Ifølge sproget.dk: En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et behandlingsforløb indebærer
De to typer af non-adhærens
Tilsigtet nonadhærens:
- Individet vælger bevidst ikke at følge behandlingen. Dette kan skyldes at individet ikke føler de kan leve et normalt liv, hvis de følger behandlingen. Her er det vigtigt at finde den bagvedliggende grund til adfærden.
(Indenfor diabetes kan det fx være at unge gerne vil kunne drikke alkohol for socialt at blive accepteret, ellers kan det være at man minimere indtaget af insulin for at fremme vægttab (ses mest hos piger))
Utilsigtet nonadhærens: Individet følger ikke behandlingen, men gør det ubevidst. Kan fx være de glemmer det eller at de ikke ordentligt har forstået konsekvensen af manglende behandling.
Hvad indvirker på adhærens?
Psykiske symptomer: Angst og depression
Spiseforstyrrelser: Piger med diabetes er i risikogruppen
Konfliktniveau i familien
Forældrenes involvering
Ansvarsfordeling (især i overgang fra barn til teenager, hvor barnet gerne vil påtage sig mere ansvar. Dog kan det betyde at hverken forældre eller barn tager et essentielt ansvar for en del af behandlingen)
Definition af funktionelle symptomer
Kropslige symptomer, som ikke skyldes en kendt veldefineret somatisk sygdom og skyldes ikke bivirkninger ved en behandling.
Symptomer: mave- og hovedpine, træthed, ømme muskler, kvalme, rygsmerter
Prævalens af funktionelle symptomer hos børn
17% i almen praksis
Faktorer, der påvirker funktionelle symptomer
Fysiologiske/biologiske faktorer:
- Medfødt sårbarhed
- Ændret symptomperception i det CNS
- Øget produktion af perifere kropslige signaler
- Anden sygdom eller skade (som nok ikke hænger sammen med de funktionelle symptomer)
Psykologiske faktorer:
- Sygdomsopfattelse og sygdomsmestring
- Langvarig stress
- Skoleproblemer
- Ængstelighed
Sociale faktorer:
- Sundhedvæsenets rolle
- Familiens håndtering og respons
- Sygdom i familien
- Omsorgssvigt
- Lav SES
Definition på kronisk sygdom
Når sygdommen har en varighed på mere end tre måneder i løbet af et år, eller medfører kontinuerlig hospitalisering på mindst en måned.
Carrs caseformuleringsmodel (nævn de 4 forskellige faktorer)
Biopsykosociale samspil:
- Beskyttende faktorer
- Prædisponerede faktorer
- Udløsende faktorer
- Vedligeholdende faktorer
HUSK: Hver af disse kan underinddeles i ‘personlig’ og ‘kontekst’
Generelle beskyttende faktorer ift. kroniske sygdomme.
Barnets selvtillid og mestring samt forældrenes oplevelse af stress og familie funktionen har signifikante sammenhænge med barnets sygdomstilpasning
