Mash & Wolfe kap.11 Angst + OCD Flashcards

1
Q

DSM kriterier for Separation anxiety disorder (SAD)

A

A. Udviklingsmæssigt upassende eller omfattende frygt eller angst omhandlende separation fra vedkommende individet er tilknyttet til, som bevidst at mindst tre af de følgende:

  1. Tilbagevennede massiv distress når der forventes eller opleves separation fra hjemmet eller fra centrale tilknytningsfigurer
  2. Vedvarende eller tilbagevende bekymring omk. At miste centrale tilknytningsfigurer eller omk. Potentiel skade af dem, som fx sygdom, fysisk skade, katastrofer eller død.
  3. Vedvarende og massiv bekymring omk. At opleve en uheldig event (fx blive væk, blive kidnappet, komme ud for en ulykke, blive syg) som giver separation fra en central tilknytningsfigur
  4. Vedvarende uvillighed eller nægtelse af at gå ud, gå væk fra hjemmet, tage på arbejde, eller andre steder pga. frygt for separation
  5. Vedvarende og massiv frygt for eller uvillighed omk. At være alene, eller uden centrale tilknytningsfigurer hjemme eller i andre kontekster.
  6. Vedvarende uvillighed eller nægtelse af at sove væk fra hjemmet, eller lægge sig til at sove uden at være tæt på en central tilknytningsfigur
  7. Gentagende mareridts som har temaer omk. Separation.
  8. Gentagende beklagelser omk. Fysisk symptomer (fx hovedpine, mavepine, kvalme, opkast) når der sker eller forventes en separation fra centrale tilknytningsfigurer.

B. Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, og varer mindst 4 uger i børn og teenagers og typisk 6 måneder eller mere ved voksne.

C. Forstyrrelserne er årsag til signifikant klinisk distress eller nedsættelse i social, akademisk, arbejdsmssig eller andre vigtige funktionsområder.

D. Årsagerne til forstyrrelserne er ikke bedre forklaret af andre mentale lidelser, som fx at nægte at forlade hjemmet pga. omfattende modstand imod forandring som i autisme spectrum lidelsen; vrangsforestillinger eller halucinationer omkring separation i psykotiske lidelser; at nægte at gå udenfor uden en person som individet stoler på, som i agoraphobia; bekymringer omk. Helbredsskade eller andre skader som kunne ske for signifikante andre, som i Generalised anxiety disorder; eller bekymringer om at have en sygdom som i sygdoms angst lidelsen.

E. Kriterier og specifiers som det skulle slettes fuldstændigt. Ingen substitutions for nogle af dem.

4-10% af unge på verdensplan

Almindeligt i både drenge og piger, dog oftere piger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

DSM kriterier for specifik fobi

A

A. Frygt eller angst omk. Et specifikt objekt eller situation (fx at flyve, højder, dyr, at få en infektion, at se blod).
Note: I børn vil frygten eller angst muligvis komme til udtryk igennem gråd, raserianfald, freezing eller at være omklamrende.

B. Det fobiske objekt eller situation skaber frygt eller angst med det samme.

C. Det fobiske objekt eller situation undgås aktivt eller udholdes med intenst frygt eller angst.

D. Frygten eller angsten er ude af proportioner med den faktiske farer som det specifikke objekt eller situation udgør, og med den sociokulturelle kontekst.

E. Frygten, angsten, eller undgåelsen er vedvarende, typisk varende 6 måneder eller mere.

F. Frygten, angsten eller undgåelsen er grund til klinisk signifikant distress eller nedsættelse i social, arbejdsmæssig, eller andre vigtige områder af funktion.

G. Forstyrrelsen er ikke bedre forklaret ved en anden mental lidelse, her inkluderet frygt, angst, og undgåelse af situationer associeret med panik-lignende symptomer eller andre uarbejdsdygtiggørende symptomer (som i agoraphobia): objekter eller situationer relateret til besættelser (obsessions) (as in OCD); Påmindere om traumatiske events (som i PTSD); separation af hjemmet eller centrale tilknytningsfigurer (som i separation anxiety disorder); eller sociale situationer (som i social anxiety disorder).

Specificer om (kode baseret på den fobiske stimuli)

  • Dyr (fx edderkopper, insekter, hunde)
  • Natur miljøer (fx højder, storme, vand)
  • Blod, injektion, skade (fx nåle, invasive medicinske procedurer).
  • Situationel (fx flyvemaskiner, elevatorer, lukkede rum).
  • Andre (fx situationer som leder til kvælning eller opkast; ved børn, høje lyde eller karakterer med kostumer på.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

DSM kriterier for Social anxiety disorder (SOC, Social phobia)

A

A. Frygt eller angst omk. En eller flere sociale situationer hvor individet er åben for mulig granskning af andre. Eks. Inkluderer sociale interaktioner (fx have en samtale, møde nye mennesker), blive observeret (fx spise eller drikke), eller optræde overfor andre (fx holde en tale).

Note: I børn skal angsten være til stede i en kontekst med jævnaldrende, og ikke kun i interaktioner med voksne.

B. Individet frygter at han eller hun vil opfører sig på en måde som eller viser angstsymptomer der vil blive evalueret negativt (blive være ydmygende, eller pinligt; Vil lede til afvisning eller fornærme andre).

C. Den sociale situation vil altid få angst eller frygt til at opstå.
Note: I børn vil angst eller frygt muligvis komme til udtryk igennem gråd, raserianfald, freezing, omklamring, at krympe sig eller ikke at kunne tale i sociale situationer.

D. Den sociale situation undgås eller udholdes med intenst angst eller frygt.

E. Frygten eller angsten er ude af proportion med den reelle fare som den sociale situation har og til den sociokulturelle kontekst.

F. Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, typisk varende i 6 måneder eller mere.

G. Frygten, angsten og undgåelsen er årsag til klinisk signifikant distress eller nedsættelse i sociale, arbejdsmæssige, eller andre vigtige funktionsområder.

H. Frygten, angsten og undgåelsen kan ikke forklares ved direkte fysiologiske effekter af et stof (fx medicin eller ulovlige stoffer) eller en anden medicinsk tilstand.

I. Frygten, angsten eller undgåelsen er ikke bedre forklaret af symptomer af en anden psykisk lidelse, som fx panic disorder, body dysmorphic disorder, eller autisme spektrum lidelse.

J. Om en anden medicinsk tilstand (fx parkinsons, overvægt, skæmmende brandsår eller anden skade) er tilstede, frygten, angsten eller undgåelsen er tydeligt urelateret eller overdreven.

Specificer om:
Kun optræden: Hvis frygten er begrænset til at tale eller optræde i offentligheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

DSM kriterier for Panic disorder (PD)

A

A. Tilbagevende uforudsete angstanfald. Et angstanfald er en pludselig bølge af intensfrygt eller intenst ubehag som når et maksimum/top indenfor minutter, og under denne tid vil 4 eller flere af de følgende symptomer være til sted:
Note: Den pludselige bølge kan opstå ud af en rolig tilstand eller en ængstelig tilstand.

  1. Hjertebanken, eller øget hjerterytme
  2. Sved
  3. Rysten eller skælven
  4. Forpustet, eller besværet vejrtrækning
  5. Følelse af at blive kvalt
  6. Brystsmerter eller ubehag
  7. Kvalme eller distress i maveregionen
  8. Føle sig svimmel, unsteady, light-headed (ør i hovedet), eller besvime.
  9. Kuldegysninger eller hedeture
  10. paresthesias (følelsesløshed eller prikkende fornemmelse)
  11. Derealisation (følelse af uvirkelighed) eller deporsonalisering (at føle sig afkoblet fra sig selv)
  12. Frygt for at miste kontrol eller blive sindsyg
  13. Frygt for at dø

Note: Kultur-specifikke symptomer (tinnitus, ømhed i nakke, hovedpine, ukontrollerbar gråd eller skrig) kan ses. Disse symptomer gælder ikke som en af de 4 påkrævede symptomer.

B. Mindst 1 af anfaldene har været efterfulgt af 1 måned eller mere af en eller begge af de følgende:

  1. Vedvarende bekymring om yderligere angstanfald, eller deres konsekvenser (miste kontrol, få et hjerteanfald eller blive sindssyg).
  2. Signifikant maladaptiv ændring i adfærd relateret til anfaldene (adfærd designet til at undgå at få angstanfald, som fx undgåelse af motion eller ukendte situationer).

C. Forstyrrelsen kan ikke forklares af fysiologiske effekter af en substans (ulovlige stoffer, medicin) eller en anden medicinsk lidelse (fx hyperthyrodism, cardiopulmonary disorders).

D. Forstyrrelsen er ikke bedre forklaret af en anden mental lidelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definition på selective mutism (Ingen DSM i bogen)

A

Karakteriseret af personen konsekvent fejler i at tale i specifikke sociale situationer, i hvor der er en forventning om at tale (fx i skolen), på trods af at barnet taler højt og ofte hjemme eller i andre kontekster.

tre subgrupper

1. Ængstelig - mildy oppositional
2. Ængstelig - kommunikation forsinket
3. Kun ængstelig.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

DSM kriterier for Agoraphobia

A

A. Frygt eller angst for to eller flere af de følgende 5 situationer:

  1. Brug af offentlig transport (fx biler, busser, tog, skibe, fly).
  2. At være i åbne rum (fx parkeringspladser, markeder, broer)
  3. At være i lukkede rum (fx butikker, teatre, biografer)
  4. At stå i kø eller være i en mængde
  5. Være udenfor hjemmet alene

B. Individet frygter eller undgår disse situationer pga. tanker om at flygt måske vil være svært eller hjælp vil ikke være tilgængeligt hvis der udvikles panik–lignende symptomer, eller andre uarbejdsdygtiggørende symptomer eller pinlige symptomer (frygt for at falde ved ældre, frygt for inkontinens).

C. De agorafobiske situationer vil næsten altid fremkalde angst eller frygt.

D. De agorafobiste situationer undgås aktivt, kræver tilstedeværelsen af en følgesvend, eller udholdes under intens angst eller frygt.

E. Frygten eller angsten er ude af proportion med den reelle fare af den agorafobiske situation og i den sociokulturelle kontekst.

F. Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, typisk varende i 6 måneder eller mere.

G. Frygten, angsten eller undgåelsen er grund til klinisk signifikant distress eller nedsættelse i social, arbejdsmæssig eller andre vigtige funktionsområder.

H. Hvis en anden medicinsk tilstand er til stede (fx inflammatory bowel disease, Parkinsons) frygten, angsten eller undgåelsen er tydeligt overdreven.
Frygten, angsten eller undgåelsen er ikke bedre forklaret af symptomerne for en anden mental lidelse.

Note: Agoraphobia er diagnosticeret uanset som der er panic disorder tilstede. Hvis individet møder både kriterierne for panic disorder og agoraphobia bør begge diagnoser gives.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

DSM kriterier for Generalized anxiety disorder (GAD)

A

A. Overdreven angst og bekymring (apprehensive expectiation - dansk: betænkelige forudsigelser) forekommer flere dage end ikke i mindst 6 måneder, omk. Et antal af events eller aktiviteter (fx arbejde, eller skolepræstationer).

B. Individet finder det svært at kontrollere bekymringen

C. Angsten og bekymringen er associeret med tre eller flere af de følgende 6 symptomer (med i det mindste nogle symptomer til stede flere dage end ikke de sidste 6 månder).
Note: Kun en af disse er påkrævet for børn.
1.Rastløshed eller et stadie af nervøsitet eller følelsen af at være on edge.
2.Let blive træt
3.Svært ved at koncentrere sig, eller mind going blank (føle sig tom i hoved)
4.Irritabilitet
5.Muskelspændinger
6.Søvnforstyrrelser (svært ved at falde i søvn eller forblive i søvnen, eller rastløs utilfredsstillende søvn)

D. Angsten, bekymringen eller de fysiske symptomer er årsag til klinisk signifikant distress eller nedsættelse i social, arbejdsmæssig eller andre vigtige funktionsområder.

E. Forstyrrelsen er ikke på grund af de generelle fysiologiske effekter af en substans (fx ulovlige stoffer, eller medicin) eller en anden medicinsk tilstand (fx hyperthyrodism).

F. Forstyrrelsen er ikke bedre bestemt af en anden mental lidelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

DSM kriterier for Obsessive-Compulsive disorder (OCD)

A

A. Tilstedeværelse af besættelser (obsessions) og tvangshandlinger (compulsions) eller begge:

Besættelser er defineret af 1 og 2:

  1. Tilbagevendende og vedholdende tanker, trang eller billeder som opleves, på et tidspunkt under forstyrrelsen, som invaderende/påtrængende og uønsket, og som i de fleste individer er grund til angst eller distress
  2. Individet forsøger at ignorerer eller undertrykke disse tanker, trang eller billeder, eller at neutralisere dem med andre tanker eller handlinger (fx ved at udføre en tvangshandling).

Tvangshandlinger er defineret af 1 og 2:
1.gentagende adfærd (fx håndvaskning, ordering (?), checke) eller mentale handlinger (bede, tælle, gentage ord stille) som individet føler sig drevet til at udføre i respons til en besættelse eller ifølge regler som skal følges rigidt.
Note: Unge børn vil muligvis ikke være i stand til at sætte ord på formålet af disse handlinger eller mentale handlinger

B. Besættelserne og tvangshandlingerne er tidskrævende (fx tager mere end en time hver dag) eller er årsag til klinisk signifikant distress eller nedsættelse i social, arbejdsmæssig eller andre vigtige funktionsområder.

C. Symptomerne på besættelse-tvangshandlinger kan ikke forklares til fysiologiske effekter af substanser (fx ulovlige stoffer eller medicin) eller en anden medicinsk lidelse.
Forstyrrelsen er ikke bedre forklaret af en anden lidelse.

Specificer om:
Med god eller rimelig indsigt:
Individet anerkender at OCD antagelser absolut eller formentlig ikke er sande, eller at de muligvis ikke sande.

Med ringe indsigt: Individet mener at OCD antagelser formentlig er sande.

Med fraværende indsigt/forvrængede forestillinger: Individet er fuldstændig overbevidst om at OCD antagelser er sande.

Specificer om:
Tic-relateret: Om individet har en nuværende eller fortidig historie med tic-lidelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer Hoarding disorder (Ingen DSM)

A

Karakteriseret af at et vedvarende besvær med/manglende evne til at smide ud/skille sig af med ejendele, uanset ejendelenes egentlige værdi. Besværet er pga. et opfattet behov for at gemme objekterne, og til den distress der opstår ved at smide dem ud. Besværet med at kunne smide ud resulterer i en ophobning af ejendele, som flyder op der hvor vedkommende bor, og gør at personen ikke kan bruge rum i bopælen til det de skal bruges til (fx køkken). Hoarding giver en signifikant distress eller nedsættelse i vigtige områder af livsfunktionen (socialt, arbejdsmæssigt, at have et sikkert miljø).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definer Trichotillomania (Hair-Pulling Disorder) (Ingen DSM)

A

Karakteriseret af en vedvarende/gentagende rykke eget hår ud, som resulterer i hårtab (som ikke kan tillægges anden lidelse), gentagende forsøg på at mindske eller stoppe hår-udtrækningen, og signifikant distress eller nedsættelse i vigtige områder af livsfunktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definer Excoriation Disorder (Skin-Picking disorder) (ingen DSM)

A

Karakteriseret af vedvarende/gentagende hud-fingerering/kradsen, som resulterer i hudlæsioner, gentagende forsøg på at stoppe hud-kradsen, og signifikant distress eller nedsættelse i vigtige områder af livsfunktionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer Body dysmorphic disorder

A

Karakteriseret af en optagelse af defekter eller fejl i fysisk udseende som ikke er observerbare for andre eller virker små for andre. Under lidelsens forløb vil individet udgør repetativ adfærd (fx checke sig i spejlet, omfattende grooming/pleje, og søge bekræftelse), eller udføre mentale handlinger (sammenligne sit udseende med andres) i respons på bekymringer for udseende. Denne optagethed er årsag til signifikant distress eller nedsættelse i vigtige områder af livsfunktionen (fx sociale eller arbejdsmæssigt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Prævalens for Separation anxiety disorder (SAD)

og kønsfordeling

A

4-10% på verdensplan.

Almindeligt i både drenge og piger - ses dog oftere i piger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Livstidsprævalens for specifik fobi

A

20% af alle unge oplever en specifik fobi på et tidspunkt i deres liv.
+ Dem med denne lidelse har ofte mange forskellige fobier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Livstidsprævalens for Social anxiety disorder (SOC, Social phobia) og kønsfordeling

A

6-12%

Næsten dobbelt så mange piger som drenge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Prævalens for Panic disorder (PD) ved teenagers

A

16% af teenagers.

17
Q

Prævalens for selective mutism

A

0,7% af børn i community-samples

18
Q

Samlet prævalens for Agoraphobia og Panic Disorder ved 13-17årige

A

Agoraphobia sammen med Panic disorder har en samlet prævalens på 2.5% for unge på 13-17år.

19
Q

Livstidsprævalens for Generalized anxiety disorder (GAD)

A

2,2%

20
Q

Livstidsprævalensen for OCD i børn og teenagere + kønsfordeling

A

Livstidsprævalensen for OCD i børn og teenagere er 1-2,5%

OCD er ifølge studier dobbelt så ofte forekommen i drenge som i piger.

21
Q

Onset OCD

A

Onset: 9-12 år
Der er to peaks: en i tidlig barndom og en i de sene teenageår/tidlig voksenår.

Tidlig alder ved onset: 6-10år. Her er der større sandsynlighed for at det er drenge, + at de har familiehistorik med OCD

22
Q

Onset Generalized anxiety disorder (GAD)

A

Det gennemsnitlige onset sker i tidlig teenageår.

23
Q

Onset for selective mutism

A

I gennemsnittet 3-4år

24
Q

Onset for Panic disorder

A

Første angstanfald sker gennemsnitlig imellem 15-19år

25
Q

Onset for Social anxiety disorder (SOC, Social phobia)

A

SOC er meget sjældent i børn under 10, og SOC udvikler sig typisk efter puberteten.
Typisk onset i tidlig til midt i teenageårerne.

26
Q

Onset for specifik fobi

A

Fobier omk. Dyr, mørke, insekter, blod og skader opstår typisk i 7-9års alderen.

Specifikke fobier kan opstå i alle aldre, men peaker ofte omk. 10-13år.

27
Q

Onset for Separation anxiety disorder (SAD)

A

Tidligst onset iblandt angstlidelserne - 7-8år
Det er også den lidelse med de yngst som refereres klinisk.

Nogle først efter 18.

28
Q

tvangshandlinger associeret med specifikke besættelser indenfor OCD

A

Besættelse-Tvangshandling:
Contamination. bakterier, snavs, kropsvæsker, kemisk eller miljøforurening - vaskning og rengøring

Skade, at noget katastrofalt vil ske - Tælle

Symmetri - Arrangere, ordering

29
Q

Livstidsprævalens for angstlidelser

A

Angst-lidelser har en livstidsprævalens imellem 6-30%

30
Q

Definer anxious viligance/hypervigilance

A

Børn med angst har en tendens til “anxious viligance eller hypervigilance”. Her vælger børn at bruge deres opmærksomhed på potentielt truende eller farlig information. Trussel-relateret opmærksomheds bias. Hjælper barnet med at undgå potentielle truende events på den korte bane pga. tidlig detektion, og opleve minimal angst.
På den lange bane vil det vedligeholde og forhøje angsten ved at interferer med informationsprocesseringen og coping-responserne der er nødvendige for at lære at mange potentielt farlige situationer after all slet ikke er farlige.

31
Q

Definer CBT - kognitive-adfærdsterapi

A

CBT - kognitive-adfærdsterapi:
Den mest effektive måde at behandle de fleste angstlidelser i unge.

CBT lærer de unge at forstå hvordan tænkning bidrager til angsten, og hvordan de kan modificere de maladaptive tanker for at mindske deres symptomer.
CBT og eksponering-baseret behandling bruges næsten altid sammen.

32
Q

Definer adfærdsterapi

A

Adfærdsterapi:
Exposure - børn kan se deres frygt i øjnene, imens de gives forskellige måder at cope som ikke er flugt og undgåelse.

Graded exposure - eksponeringen sker gradvist. Barnet eksponeres først for ting det frygter i mindre grad, og gennem tiden eksponeres barnet for ting det frygter i højere grad.

systematic desensitization:
Tre trin:
1.at lære barnet at slappe af
2.Lave et angst-hirarki
3. Præsenterer angst-provokerende stimuli i sekventielt imens barnet er afslappet. 

Flooding:
Eksponering sker i forlængede og gentagende doser. Barnet bliver i den angstprovokerende situation indtil angst-niveauet falder.
Bruges tit i kombination med response revention - barnet forhindres i at udfører flugt eller undgåelsesadfærd.

Angst-objektet kan konfronteres på mange måder - i virkeligheden, rollespil, fantasi, se andre konfronterer objektet.

33
Q

Mest effektive medicin for angstsymptomer

A

mest effektive medicin for angstsymptomer i børn og unge er SSRI - selective serotonin reuptake inhibitors. Det stærkeste bevis for deres effekt er i behandling af OCD.
SSRI er effektive i symptombehandling i unge med SOC, GAD, SAD.

Medicin bruges når CBT ikke virker, eller børn med kraftige symptomer, komorbide lidelser.
Børn med kraftig angstlidelse har muligvis brug fro SSRI før de kan deltage i CBT. Andre har brug for en kombination af SSRI og CBT.

34
Q

De mest hyppige tvangshandlinger og besættelser i OCD

A

De mest hyppige besættelser:
contamination, frygt for at skade andre eller en selv, bekymringer om symmetri og præcished. I teeangers - seksuel, somatisk og religiøse besættelser bliver mere hyppige.

Mest hyppige tvangshandlinger:
overdreven vaskning og badning, gentage, checke, rører, tale, hoarde, ordering, arrangere.

35
Q

Forhold imellem angst-lidelser og depression

A

Der er et stærk forhold imellem angst og depression i unge.
GAD, SAD og SOC er mere ofte associeret med depression end specifik fobi.
Depression diagnosticeres ofte i børn med flere angstdiagnoser, og børn med omfattende nedsat daglig funktion

36
Q

Behavioral inhibition (BI) (temperament type)

A
Behavioral inhibition (BI):
15-20% af børn har en lav tærskel for at bliver over-excited eller trække sig fra nye stimuli, tendens til at være mere frygtsom og angst som toddler, være usædvanligt generet eller tilbagetrukken i nye eller ukendte situationer som unge børn. Det er et vedvarende træk for nogle og en prædisposition for social tilbageholdenhed og udvikling af senere angstlidelser især SOC.

Barndoms BI har en mere end syvdobbelte risiko for at udvikle SOC.
Stabilt BI igennem tidlig barndom forhøjer markant risikoen for voksen angstlidelser, ca. 15år efter bedømmelse af BI. Der er også andre faktorer som spiller ind om der udvikles en senere angstlidelse.